”Elevernes minister", Merete Riisager, bruger uhørt lovtrick mod eleverne

Hvorfor skal solen gå ned over elevernes rettigheder?

Selv om alle ønsker at den lokale indsats skal løse problemerne med mobning, er fakta at hver femte skoleelev bliver mobbet. Eleverne skal have nye rettigheder, der sikrer en sidste udvej, når det lokale har fejlet. Elevernes organisation undrer sig: Hvorfor skal solen gå ned over elevernes rettigheder?

Når man udråber sig selv som elevernes minister, hvilket Danske Skoleelever forsat byder hjerteligt velkommen, så har man også et særligt stort ansvar for netop at vægte elevernes indspark højt, når elevernes egen organisation sammen med en lang række andre børneorganisationer (Børns Vilkår, Mary Fonden, Redbarnet og Børnerådet) råber vagt i gevær. 

Før Merete Riisager blev undervisningsminister var hun blandt de største kritikere af klageinstansen, men efter hun indtog ministerkontoret tilsluttede hun sig ændringerne af undervisningsmiljøloven, som bl.a. betyder indførslen af en klageinstans. Det nye lovforslag tyder dog på, at hun ikke har begravet stridsøksen. Af lovforslaget fremgår det at det bliver underlagt en såkaldt solnedgangsklausul, hvilket ”understreger indsatsens særlige og midlertidige karakter”, og at ”klagebehandlingen ophører senest 31. juli 2020”. 

For eleverne er det et klart signal om, at ministeren stadig kæmper imod elevernes ret til at blive hørt. 
”Retten til at blive taget alvorligt er ikke for meget at bede om. Klagenævnet er en sikring af den ret – ikke unødigt bureaukrati. Jeg kan ærligt talt ikke forstå, hvordan man som minister kan komme med sådan et forslag. For os elever giver det ingen mening, at man skulle give os en tidsbegrænset rettighed – det lukker alt luften ud af ballonen. ” siger Jens Vase, formand for Danske Skoleelever. 

Et arbejdstilsyn for børn er nødvendigt
Klagenævnet skal fungere som et arbejdstilsyn for børn. Hvis skolerne og kommunerne ikke magter at løse problemerne omkring mobningen, skal klageorganet fungere som et ekstra sikkerhedsnet, der kan behandle sagen uvildigt. Trivselsundersøgelsen viser, at det stadig er ca. hver femte elev, der oplever at blive mobbet i skolen. Det er præcis den type elever, som klagenævnet skal hjælpe. ”Jeg forstår ikke ministerens modstand mod klageinstansen. Hvorfor skal børns rettigheder ses som en ”forsøgsordning”, når voksne selv har et fastetableret arbejdstilsyn?” forsætter Jens Vase.

Under tre år er for kort tid
Hvis loven vedtages ved tredje behandlingen den 28. marts træder den i kræft ved starten af næste skoleår. Men med solgangsklausulen har eleverne kun mulighed for at klage i under tre år. Elevernes formand er bange for hvad der skal ske efter 2020. ”Et tidsbegrænset klageorgan er en våd klud i ansigtet på de elever, der ikke får nogen hjælp fra skolen. Der er i dag elever, som gemmer sig på toilettet i alle pauserne i frygten for mobning. Det er naturligvis en god idé at evaluerer på et nyt initiativ som dette, men jeg tror ikke man kan få tilstrækkelig viden på kun tre år.” siger Jens Vase, der er alvorlig bekymret for hvad der skal ske efter den 31. juli 2020. ”Hvis Merete Riisager havde en oprigtig interesse i at gøre en forskel for bekæmpelsen af mobning, ville hun ikke prøve at ændre klageorganet. Lige nu ser jeg en minister, som i kampen mod ’bureaukrati’, er villig til at sarportere hvad der svarer til arbejdstilsynet for børn.” afslutter Jens Vase.