En sammenhængende og motiverende udskoling

Fælles udspil fra Danske Skoleelever og UU DANMARK

Danmarks bedst uddannede generation er hovedambitionen bag den række reformer, som gennem de seneste år er blevet rullet ud i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, vejledningscentrene og Jobcentrene. Der er enighed og fuld opbakning til både gamle og nye målsætninger.

Der er enighed og fuld opbakning til både gamle og nye målsætninger.

Men der er behov for at justere på de mange initiativer og skabe sammenhæng og mening – både for de unge mennesker, deres forældre og de professionelle.

Vi ser 7 centrale fokuspunkter på vej mod en bedre udskoling:

1) Fra fire planer til én plan
Der er gode hensigter med både elevplanen, uddannelsesplanen, handleplanen for de ikke uddannelsesparate og studievalgsportfolien. Men 4 planer, der mere eller mindre handler om det samme, er 3 for mange. Vi ønsker én udskolingsplan, som er den røde tråd igennem udskolingen og videre over i ungdomsuddannelsessystemet. Udskolingsplanen skal være det værktøj, som binder samarbejdet mellem den unge, hjemmet, skolen, UU og ungdomsuddannelserne sammen.

2) Fra vurdering til evaluering
Mange elever, som vurderes ”ikke uddannelsesparat” oplever det som en dom, selv om det ikke er hensigten med vurderingen. Det er demotiverende for den enkelte unge, og for mange unge øger uddannelsesparathedsvurderingen elevernes bevidsthed om, hvad de ikke kan. Næsten 80% af de elever som vurderes ikke uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser falder på netop motivationen. Vi ønsker derfor at vende vurderingen til en evaluering med fokus på motivation, hvor vi ser på den unges ressourcer og ønsker. Der skal være tale om en løbende og konstruktiv feedback, hvor de 5 motivationsorienteringer er en fast del:

  •  Hvad mestrer eleven allerede (mestringsmotivation)?
     Hvad vil eleven gerne fordybe sig i (vidensmotivation)?
     Hvordan er eleven en del af fællesskabet (relationsmotivation)?
     Hvordan er eleven involveret i skolens liv (involveringsmotivation)?
     Hvad vil eleven gerne opnå (præstationsmotivation)?

3) Sammenhæng og mening er fundamentet for motivation
Åben skole, virksomhedssamarbejde, erhvervspraktik, introduktionskurser, brobygning, kollektiv vejledning, individuel vejledning for nogle, projektopgave, 3 runder af parathedsvurdering, det timeløse emnefag uddannelse og job og afgangseksamen, er blot nogle af de aktiviteter som foregår i udskolingen. Det er alle gode elementer, men de skal sættes rigtigt sammen, timingen skal være rigtig, og elementerne skal forberedes og efterbehandles. Vi ønsker, at der udarbejdes nationale minimumskrav til aktiviteterne i udskolingen, herunder en klar ansvarsfordeling og ressourcer hertil. Vi ser desuden et behov for, at alle elever som minimum oplever en erhvervspraktikuge.

4) Fokus på praktisk læring og praktiske færdigheder
I øjeblikket er udkast til lov om ændring af vejledningsloven udsendt til høring: der skal indføres en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Den praksisfaglige dimension tænkes som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vi ser tilføjelsen som både nødvendig og positiv. Men vi foreslår, at vurderingen af elevernes praksisfærdigheder vægtes ligestillet med de øvrige færdigheder: elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vi anser det også for afgørende, at tiltaget modsvares af flere praksisfaglige aktiviteter i undervisningen.

5) Karrierelæring ind i skolen
Karrierelæringsprincipperne: opleve, ordne, fokusere og forstå skal danne det teoretiske grundlag for alle udskolingsaktiviteter. Karrierelæring og karrierekompetencer skal være omdrejningspunktet i det tværsektorielle arbejde, begreberne skal implementeres i både vejledningen, de intensive læringsforløb, det timeløse §7 emnefag Uddannelse og Job og den almindelige undervisning. Uddannelsesvalg er ofte elevernes første store valg. Deres valgparathed skal understøttes af karrierelæringsprincipperne. UU vejlederen skal ses som den ressourceperson, der har fagprofessionelle kompetencer til at understøtte processen, Uddannelse og Job, samt inddragelse af erhvervsliv og virksomheder under den åbne skole i fagene.

6) Alle skal have ret til personlig vejledning
Alle elever og deres forældre har ret til personlig, institutionsuafhængig og professionel uddannelsesvejledning. Alle elever og forældre har behov for vejledning i overgangen, men de har ikke de samme behov. Derfor skal indsatsen fortsat være målrettet og differentieret, men alle elever og deres forældre skal have krav på mindst ét møde med en uddannelsesvejleder. Desuden skal uddannelsesevalueringen være et fælles anliggende hvor skole, UU, elev og forældre mødes om evalueringen og udskolingsplanen.

7) UU vejledningen skal fastholdes som organisation og tværsektoriel katalysator for de unge
UU har siden starten i 2004 udviklet sig til en central tværfaglig samarbejdspartner for elever, skoleledelse og lærere, det ønsker vi fastholdt og udviklet i en fremtidig organisering. Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes for et endnu tættere samarbejde omkring den forebyggende indsats for de unge med de største udfordringer. Vi ser arbejdet som et velorganiseret og tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder og ønsker derfor alle nuværende organisationer opretholdt, inklusiv UU centrene. Den kommunale ungeindsats skal have bund i høj professionsfaglighed, inklusive vejledningsfagligheden. Høj faglighed kræver faglige miljøer og en tydelig ledelse. Udsatte unge er typisk udsat for stor omskiftelighed: ’forældreskift,’ bopælsskift, skoleskift, etc. og har behov for stabilitet i forhold til at kunne træffe valg om uddannelse og i overgangen til ungdomsuddannelse eller job. Det kræver entydig og genkendelig organisation: de unge kender UU. Den kommunale ungeindsats bør være funderet i og som fælles front til den unge tilbyde institutions- og sektoruafhængige tilbud.

Regeringen og folketingets partier har fokus på de 6% under 25 år, der ikke er i arbejde og som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en sådan. Vi er enige i dette fokus, men vi vil opfordre til, at det nuværende samarbejde omkring bl.a. UU der sikre en udvikling hvor 94% er i et godt forløb fastholdes.