Her kan du læse Vera og Trisses dagbøger for d. 22. november

England – dag 2

Puha – tidligt op og i gang igen. Jeg har sjældent følt mig så træt, som jeg er, når vi er af sted på sådanne rejser. Det er vildt fedt at være af sted, men hold da op man bruger meget energi på det. Vi stod op for at tage en tur hen på den kongelige danske ambassade i London, for at snakke med Kamilla, som arbejder i den politiske sektor af ambassaden. Hun kunne give os et meget klarere blik af den skolepolitiske front i England, og forklarede os, hvilke faktorer eller hvilke forskelle i vores tankegang, der muligvis får tingene til at se ud, som de gør i øjeblikket.

Hun snakkede meget om at kulturen i det engelske skolesystem er meget anderledes fra det danske. Det er lidt vildt, at når vi snakker skole, er de meget mere optagede af tests, disciplin og skoleuniformer end vi i Danmark finder passende. De tester deres elever første gang, når eleverne er 7 år gamle, igen når de er 11 og igen når de er 14, foruden de afsluttende prøver. I England er man meget optagede af uddannelse, og mange forældre går meget op i børnenes uddannelse. Både lærere og skoler går meget op i testresultaterne, men vi har hidtil ikke kunne finde bogen, som mener, at disse tests også gavner eleverne – ret bemærkelsesværdigt. Hvordan kan det være, at eleverne hele tiden skal tjekkes op på, når de i sidste ende kun sidder tilbage med en følelse af, at hele verden stiller for store forventninger til dem?

Den næste person, som vi besøgte, havde en meget interessant holdning til netop det. Hun hedder dr. Tina Issacs, og er professor på The Institute Of Education. Hun mente ikke, at en afskaffelse af testene ville løse de problemer, som England står over for, da de jo har haft testsystemer i langt længere tid end Danmark har, og fordi den generelle opfattelse i England er, at disse tests giver et bedre billede af elevernes niveau end så mange andre metoder kan. Tina mente, at vi skulle gentænke vores testmetoder, og i stedet lave stikprøver af små grupper af elever i mindre dele af deres læreplan. På den måde vil man kunne teste i langt større dele af elevernes læreplaner, fordi flere grupper af elever kan lave forskellige prøver på samme tid. Jeg ved ikke helt om jeg ville sige, at det også var den bedste måde at teste elever i Danmark på, for de elever, som kan være uheldige at blive spurgt om det eneste emne, som de ikke er så gode i, vil de ikke få chancen for at brillere, og det er synd for mange dygtige elever.

Tina snakkede om noget, som englænderne kalder for “Assesment for Learning”. Det er en metode, hvor man prøver at inddrage eleverne i deres videre læring. Man laver en form for feedback-sessions, hvor enten to elever sammen, elev og lærer eller bare elev skal sidde og finde ud af, hvordan man kan komme videre i sin læring. En måde at finde ud af ” hvad vil jeg gerne se der skal ske nu, så jeg kan opnå de mål, som vi lagde sidste gang.” Så finder man ud af, hvordan man kan komme problemer til livs, og den største hovedpine om dette er så, at der altid vil være nogen, som skal følge op på det. På denne måde bliver både elev og lærer hørt om, hvad de synes der skal ske, og der bliver fulgt op på, at planerne ikke bare løber ud i sandet.

En sidste ting, som vi fik med, og som vi skal tænke meget mere over er, hvordan vi bygger vores læring op. Bliver den bygget op efter læreplaner, som sigter efter, at elev skal kende viden eller kompetencer. Skal man blive undervist i udelukkende hovedemner, eller i, hvordan man opbygger basale evner, såsom samarbejde, kreativitet eller planlægning.

Der er mange ting at tænke over, så jeg kan ikke vente til i morgen, som bliver en hjemme-arbejdsdag. Vi skal i morgen ikke snakke med nye mennesker, men i stedet koncentrere os om, hvad vi indtil videre har fået med. Det kommer til at være en lang dag, med meget politisk snak, men det skal nok blive godt! Vi ses i morgen 🙂

Mvh.

Vera Rosenbeck
Formand

Trisse Høegh
Næstformand

Her kan du læse Vera og Trisses dagbøger for d. 23. november

England – dag 3

Frisk ville jeg ikke kalde mig selv, da mit vækkeur ringede i morges. Nok nærmere det modsatte, men op kom vi. Efter en hurtigt morgenmad på hotellet (pølser, bacon og bønner til vegetaren), drog vi ud for at finde det hotel, hvorpå vi havde lejet et konferencerum. Hele dagen stod på opsamling og brainstorming, da vi erfarede fra USA, at jo længere vi ventede mes at opsamle, jo flere detaljer glemmer man også.

Efter det enormt inspirerende besøg hos Dr. Tina Isaacs i går, havde vi alle fået mange nye ideer, især omkring nationale tests. Som det lyder indtil videre er der ikke mange i England der faktisk er glade for testene, så det er mest en politisk mærkesag, end et tiltag der reelt forbedre fagligheden.

Vi snakkede meget om at selve ideen med at teste eleverne – give alle elever en mulighed for at få en objektiv vurdering af deres faglige standpunkt, i stedet for at det altid er en lærer der har personlige relationer til dig, der bedømmer din indsats, faktisk giver god mening, vi bliver bare nødt til at finde en måde at gøre det på, hvor eleverne, og ikke skolen, får noget ud af det. Vi snakkede om en model hvor lærerne har mulighed for at sammensætte deres egen test, ud fra de emner de har været igennem i klassens pensum, men hvor spørgsmålene stadig er standardiserede.

Udover det brainede vi også over hele evalueringskulturen; det DSE mener man kan udsætte på de nationale tests lige nu, er at for eleverne gør de ingen spørgsmål, og får ingen betydning senere hen. Derfor er det vigtigt at vi får tænkt en model hvor det er eleverne der får gavn af en test, og dermed udvikler sig fagligt.

På integrationsområdet snakkede vi om, at det projekt som man har kørt her i London, med at lave arrangementer hvor børn fra mange forskellige skoler mødes, ville vær en god måde også i Danmark at nedbryde nogle af de fordomme, der ligger under overfalden, når det handler om mennesker der er anderledes end os selv. Det kunne være spændende at sætte et projekt i gang hvor man fokusere på at finde de ting vi har til fælles, i stedte for dem hvor vi er anderledes. Mange skoler har også haft succes med kulturaftener, hvor forældre og elever mødes, og høre om hinandens kulturer.

På det tidspunkt var det blevet tid til frokost, og da vi lejede konferencerummet, ko m der også frokost med i købet, og jeg tror næsten de havde regnet med at vi var flere; der var virkelig meget mad. Trisse og jeg har en skummel plan om at smule det ned i en pose, og gå ud og forære det til nogle hjemløse, for der var virkelig meget tilbage. Niveaudeling har vi endnu til gode at høre om, til i morgen, hvor vi skal besøge tænketanken Reform, så det havde vi ikke rigtig nok viden om til at samle op på. Vi sluttede dagen af med at vende nogle af de forskellige ting vi skal lave under elevdemokratikampagne ’Speak Up!’ til februar, og fik nogle ideer til hvordan vi skal få den ført ud i livet.

Alt i alt en god, men lang, dag, og jeg kan i hvert fald love for at vi kommer hjem med nogle fede ideer! Hastala Vista, og pasta med grøntsagsbullion (man er vel vegetar).

Mvh.

Vera Rosenbeck
Formand

Trisse Høegh
Næstformand

Her kan du læse Vera og Trisses dagbøger for d. 24. november

England – dag 4

Hej Danmark!

I dag skulle vi have været en tur hen til en tænketank, som hedder Reform, som skulle have nogle ret spændende tanker omkring integration. Desværre er ham vi skulle mødes med gået hen og blevet syg, og selvom vi spurgte var der ikke mulighed for, at vi kunne snakke med en anden medarbejder om det.

I stedet brugte vi det meste af formiddagen på at evaluere over vores arbejde indtil nu. Jeg har gået og tænkt en del over et af de emner, som er denne turs fokus, og på de ting, som vi har tænkt man kunne gøre ved det i Danmark. Mine tanker gik på integration, fordi vi i Danmark har nogle udfordringer foran os, som vi hidtil ikke har skulle tage stilling til. Vi snakkede for nogle dage siden om skoler, som arbejder sammen i ”familier”. Disse skoler laver projekter og aftner, hvor elever og lærere, og nogle gange og forældre, mødes om noget, som de har lavet sammen. Ideen er, at man får nedbrudt nogle af de barrierer, som kan være med til, at elever driller hinanden med forskelligheder og at elever, som føles sig anderledes finder nogle andre søde elever at snakke med. Hvis fire forskellige skoler laver et projekt sammen om Afrika for eksempel, kan elever gå sammen i grupper på tværs af skolerne og der ved lærer hinanden at kende. Mange skoler har en tendens til at samle elever fra samme samfundslag, og på denne måde vil rige og fattige, høje og lave, kristne og muslimer, små og store snakke sammen, og forhåbentlig finde ud af, at eleverne fra den anden skole ikke er så farlige alligevel.

Jeg har selv gået på en international linje fra 7. til 9. klasse, og jeg kan mærke, at det at lærer en anden kultur eller nogle andre slags mennesker at kende, virkelig har givet mig en bredere forståelse af den verden jeg lever i. det er virkelig fedt at vide, at mine jævnaldrende i Canada, Japan og Sydafrika går rundt med de samme tanker og ideer, som jeg selv kan barsle med, og at de alle sammen er gode at snakke med. Det er meget tydeligt for mig, at hvis vi lærer folk at kende er det meget sværere at mene, at de ikke er flinke folk. Jeg mener vi danner mange af vores holdninger i grundskolen, så hvorfor ikke have en holdning om, at mennesker som udgangspunkt altid er rare – uanset hvor de er fra, ellers hvordan de ser ud?

Jeg gik i dag og rænke meget over, hvordan vi får elever til at snakke sammen, og én af ideerne er de her skolesamarbejder. Hvis man ellers kunne lave nogle ”kulturaftner”, hvor familier mødes på skolen, og laver deres traditionelle mad, eller man laver ”venneklasser”, hvor klassens elever skriver sammen med en klasse fra udlandet. Uanset hvad skal tanken brygges videre på, og jeg glæder mig til at diskutere dette med folk hjemme i Danmark. Indtil da skal jeg nok til at have noget søvn – det har været en lang dag, og min dejlige nyredte seng venter på mig.

Mvh.

Vera Rosenbeck
Formand

Trisse Høegh
Næstformand

Her kan du læse Vera og Trisses dagbøger for d. 25. november

England – dag 5

Jeg beklager hvis jeg før har klaget over det tidspunkt vi har stået op på. Det er intet imod da mit vækkeur ringede kl. 5 i morges, efter noget der lignede 4 timer søvn. Turen gik til en skole, der hedder Grange Primary School, som er bredt kendt for at bruge nogle undervisningsmetoder er meget anderledes for hvad man normalt gør i England. Grunden til vi skulle så tidlig op, var at skolen ligger i Long Eton, der er ca. 2 en halv times kørsel fra central London, hvor vores hotel ligger.

Da vi nåede der ud, og havde fundet en parkeringsplads, hvilket var lidt af en udfordring, fordi der var en lind strøm af forældre over det hele, der fulgte deres børn i skole, blev vi vist ind til skolelederens kontor. Skolelederen hed Mike Hannon, og overraskede os alle tre, ved at komme ind iført sportstøj. Det viste sig at vi ikke bare var kommet på en almindelig skoledag, men på det de kaldte University, hvilket var en dag hvor alle eleverne var på et bestemt hold, som de selv havde valgt, der beskæftigede sig med en eller anden ting, der var uden for det normale pensum. Disse workshops dage, havde de hver fredag, og 3 gange om året skiftede de workshops. Det viste sig at skolelederen var i sportstøj, fordi han skulle ud og undervise et rugbyhold.

Mike Hannon fortalte os om filosofien bag Grange Primary School. For blot få år siden havde den været en skole der lå under middel rent fagligt, havde få børn, og næsten ingen ressourcer. På n7 år havde de formået at genskabe skolen, ud fra et princip om at eleven altid skal være i centrum. Ud fra det princip havde de udviklet et program hvor alle elever fik lov til at vælge en del af deres egne fag, såsom teambuilding, udendørs aktiviteter eller rugby, for at nævne et par eksempler. Det var enormt inspirerende at høre om, for det er mange af de tanker vi også snakker om i DSE, som de faktisk havde udført på denne skole.

Vi fik lov til at gå rundt og snakke med eleverne imens de var på deres workshops, og hvad der prægede hele billedet, var at de alle var glade. De var glade for at gå i skole, og de fandt stor inspiration og lærelyst i at få lov til at dyrke deres egne interesser, sammen med deres skolefag. Vi snakkede med en elev fra 5. klasse, der sagde: ”Det er godt at få lov til at prøve forskellige ting, for det hjælper dig til at finde ud af hvad du gerne vil arbejde med senere.”

Vi fik også lov til at snakke med en masse forskellige lærere, og ens for dem alle var at de havde en enormt stolthed over deres skoler. De ville meget gerne fortælle om deres oplevelser med at undervise børnene i et miljø hvor man gav dem mere ansvar, og betragtede dem som hele mennesker i stedet for et test resultat, og de lærere der havde været der før man indførte disse nye undervisningsformer, berettede alle at de følte at eleverne var blevet gladere, fagligt dygtigere og havde fået mere respekt for undervisningen. Vi snakkede med en lærer der hed Sarah Crooks, som underviste i 6. klasse, og hun sagde: ” Disciplinen blev langt bedre efter vi indførte workshop dage. Eleverne blev stolte af deres skole, og selvom vi ikke lavede nogen direkte tiltag for at forbedre disciplinen i undervisningen, blev den bedre alligevel. Glade børn er det samme som disciplinerede børn.”

Dagen sluttede af med at vi så en opvisning af hvad alle eleverne havde lavet i de sidste 7 uger, hvor de hver fredag havde været på samme workshop med samme emne, og det var ret imponerende. Nogle havde lavet en film, nogle havde tegnet de forskellige stilarter gennem årtierne, og andre havde lavet japanske masker og samarbejdsøvelser. Da vi kørte hjem igen, var det med en baggage fuld af gode ideer, og ikke mindst gode eksempler på hvor meget det kan gøre, at ændre vores syn på faglighed og elever, til mere kompetence orienteret syn, hvor alle de andre evner, udover de faglige, også er vigtige. Jeg håber at Grange Primary School kan blive et afsæt til vi i Danmark, begynder at forandre den måde vi ser på faglig og læring i grundskolen. Det vil DSE i hvert fald arbejde for.

Det var det sidste besøg i denne omgang – i morgen skal vi flyve hjem ved 14-tiden, og det var så den studietur. Vi har fået virkelig mange gode input, og rigtig gode ideer ikke mindst, og vi glæder os til at komme hjem og begynde at forme dem!

Vi ses på dansk jord.

Mvh.

Vera Rosenbeck
Formand

Trisse Høegh
Næstformand