Nu er anden dagen gået på vores studietur til Norden, hvor vi lige nu er i Stockholm. I dag har vi besøgt LR(Läranas Riksforbund) som er det danske svar på Danmarks Lærerforening. Vi snakkede med deres næstformand, og han fortalte os om, hvordan det svenske skolesystem fungerede. Det hele var meget spændende og der var specielt tre ting vi bed mærke i.

I Sverige har de noget, der hedder ”førskole” som er, når du er i alderen 1-6 år gammel. Det er en børnehave, hvor man har kombineret leg med læring. Det synes, vi er super spændende og aktuelt, da vi i Danmark lige nu snakker om aktivitetstimer i indskoling hvor man jo finde en måde at gøre undervisningen aktiv på. Her synes vi helt sikkert, at det vil være relevant at skæve til de svenske førskoler.

En anden ting vi synes var interessant var, at de i Sverige ikke har nogen 9.klassesafgangspøve. De bruger de standspunktskarakter som de får i 8. og 9.klasse. I Danmark har vores 9.klassesafgangsprøve ikke noget reel betydning, så det er meget interessant, at man i Sverige har valgt ikke at køre med lignede ordninger. Man har derfor et helt andet forhold til test og prøver, som blandet andet resulterer i, at man generelt er meget positiv omkring nationale test.

Til sidst synes vi, at det var spændende at høre om deres ”preperation year” som er et år efter 9.klasse inden en ungdomsuddannelse, hvis man ikke havde de nødvendige faglige kompetencer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ud over dette har de slet ingen 10.klasse, men stort set alle går direkte til ungdomsuddannelserne. I Danmark går over ca. halvdelen af alle elever der går ud af 9.klasse i 10.klasse, men her i Sverige får de eleverne hurtigere igennem.

Vi har lært utrolig meget på førstedagen, så det tegner rigtig godt. I morgen skal vi ud og besøge to skoler. En skole der er specielt gode til niveaudeling og har haft gode resultater med det. Vi skal også besøge en såkaldt ghettoskole som er kendt for, at de tidligere har haft et enormt højt niveau af elever der gik videre på en ungdomsuddannelse. Det hele lyder rigtig godt, så vi glæder os utrolig meget til at snakke med nogle af de svenske elever.

/ Agnete

22 timer undervejs, men endelig fremme

Så er tredjedagen på vores politiske tur til Norden gået. I dag har vi været ude på to skoler, Kundskabsskolen i Enskede og Rinkebyskolen i Rinkeby.

Vi lagde ud i morges med at køre til Kundskabsskolen ved en 9 tiden. Kundskabsskoler er en række skoler, der har specialiseret sig i niveaudeling. Det var også der, vores primære fokus lå på besøget. Vi snakkede med deres skoleleder, og en række elever omkring måden skolen var bygget op på, og deres personlige erfaringer i forhold til niveaudeling.

Det var meget vigtigt for dem at pointere, at skolen var bygget op omkring den enkelte elev. Det var noget af den filosofi, der lå bag deres tiltag i forhold til niveaudeling. Det var sådan, at hver elev var delt ind på forskellige hold i hvert fag i baseret på deres faglige kunnen. Hvis du var god til engelsk, var du måske på A holdet i de timer, men hvis du derimod var lidt mere udfordret i matematiktimerne, kunne du være på C holdet der. Til holdende var der tilknyttet forskellige mål, som eleverne selv definerede på både ugentlig og daglig basis.

Måden eleverne blev inddelt på disse hold var også ret interessant. Hver elev havde tildelt en såkaldt ” Tutor”. Denne tutor havde cirka 20-22 tilknyttet, og havde ansvar for disse i forhold til at inddele dem på de forskellige hold i starten af året. Man havde hver morgen, noget de kaldte samling. Her havde tutoren en samtale med hver elev, om hvordan det gik på deres hold, om de skulle rykke op eller de egentlig var meget tilfreds, med hvor de var. Tutorene skulle samtidig også hjælpe eleverne med at sætte de førnævnte mål. De skulle gå ind og vurdere om målene var realistiske og passede til eleverne. Om eftermiddagen evaluerede lærerene så med eleverne, og kiggede på hvad man havde nået af sine mål i løbet af dagen.

De elever vi snakkede med, var rigtig tilfredse med ordningen, og vi fornemmede også, at det fungerede ret godt i praksis. Det var et utrolig inspirerende besøg.

Så var vi ude på Rinkebyskolen, som havde en høj overvægt af elever med anden etninsk baggrund end svensk. Vi snakkede med deres rektor og deres elevråd om, hvordan de håndterede at gå¨på en multikulturel skole. Eleverne på skolen talte over 50 forskellige sprog, så man kan roligt sige, at der var noget adspredelse på den front. Men det så eleverne overhovedet ikke som et problem eller en svaghed. De så det tværtimod som en styrke.

De havde også nogle ret interessante tiltag i forhold til modersmålsundervisning og havde gjort sig nogle gode erfaringer med dette. De havde set, at hvis man modtog ekstra undervisning på sit modersmål, højnede det ens præstationer i forhold til svensk. Så her på skolen, var de utrolig positive omkring modersmålsundervisning.

Skolen havde døjet en del med mobning, og havde derfor valgt at opføre videoovervågning overalt på skolen. Det virkede måske en smule voldsomt for os danskere, men eleverne var af en helt anden opfattelse. De syntes, at det bidrog til, at man følte sig tryg og sikker på skolen. Så der fik jeg personligt lidt en overraskelse.

/ Emil

Ikke mere mobning!

Nu sidder vi i lufthavnen på vej videre fra Sverige efter fire dejlige dage i landet. Vi har lært rigtig meget af svenskerne, og er efterhånden blevet gode til at forstå sproget, men nu må vi videre for at tage kampen op med det norske. Inden vi tog mod lufthavnen var vi ude og besøge noget der hedder BEO. Det står for Börne- och elevombuddet og er en forvaltning der kæmper i mod mobning her i Sverige.

Her i Sverige har de noget man kalder for en “mobbelov”. Den går ud på at hvis en skole ikke har en anti-mobbestrategi kan de få en bøde. Hvis der er en elev på en skole, der bliver mobbet, skal eleven selvfølgelig gå til en lærer eller lignende. Hvis en skole derefter ved at det foregår, og ikke gør alt hvad de kan for at hjælpe, bryder de loven. Sverige har dermed gjort det tydeligt at det er skoler der er ansvarlige for at stoppe mobning. Hvis de ikke gør hvad der kræves, er det dem der får en bøde. Her kommer BEO ind i billedet. Hvis nogen føler at denne lov bliver brudt, kan de klage til BEO, og så er der nogle advokater der ser på sagen, og kommer i dialog med skolerne og mobbeofrene. Hvis loven er brudt skal skolen betale erstatning til den pågældende elev. Det kan være alt i mellem 5.000 og 400.000 svenske kroner. Nogle gange vil skolerne betale uden at komme i retten først, men andre gange er det en retssag der skal til.

Det er rigtig spændende hvordan de i Sverige kæmper mod mobning. Mobning er ikke et problem der kan 100 % elimineres, men her i Sverige mener jeg at de er et skridt foran Danmark. I Danmark har vi rigtig svært ved at definere hvem der er ansvarlig for problemet. Er det eleven der bliver mobbet der skal råbe op, er det mobberen der skal tage sig sammen, er det forældrene der skal havde styr på deres ”møgunger”, eller er det skolerne der har det store overblik, der skal prøve at gøre elevernes hverdag nemmere?

I Sverige har de valgt at det er skolernes ansvar. Det mener jeg også at man skal gøre i Danmark. Skolerne er der hvor mobningen foregår, og det er dem der har muligheden for at gøre noget ved det. Vi kan ikke kræve af skolerne, at de skal udrydde mobningen, men vi kan kræve at de skal gøre alt hvad de kan, for at ingen elever skal føle at de ikke er gode nok som de er. Jeg mener først at vi kan forebygge og bekæmpe mobning, når vi i Danmark har defineret hvem der har ansvaret.

Derudover mener jeg også at det er vigtigt at eleverne har et sted de kan få hjælp. Et sted som BEO der kan fortælle børn om deres rettigheder. Et sted der kan give mobbeofre den anerkendelse af at det der er sket mod dem ikke er i orden, og anerkendelsen af at det ikke er dem der er noget galt med. Et sted hvor børn kan blive hørt, og kan få hjælp, hvis de ikke er blevet behandlet ordenligt.

Vi glæder os alle sammen rigtig meget til at lære om det norske skolesystem i morgen!

Nu er vi på fjerdagen på vores politiske tur til Norden, hvor vi lige nu befinder os i Stavanger, som ligger i Norge.

Stavanger kommune har gjort nogle ret interessante ting i forhold til målstyring og kommunal evaluering af skolernes resultater, hvilket gør det relevant for os at besøge byen. Netop denne målstyring og evaluering var vi inde ved kommunalforvaltningen og høre et oplæg omkring.

I kommunen har man brugt lang tid på at samle en masse resultater fra tre forskellige undersøgelser. Det drejer sig om en undersøgelse blandt eleverne, forældrene og medarbejderne. Gennem de undersøgelser har man så fået indsamlet en masse data, der beskriver ting såsom elevernes generelle trivsel og den faglige tilstand på skolen. Så går man så fra kommunal side ind og kigger på disse data, og derefter formulerer det, de kalder en kvalitetsplan for skolerne i kommunen. Den har navnet ” God, bedre, bedst”. Den indeholder en strategi for hvordan skolerne skal forbedre sine resultater, så de stemmer overens med de kommunalt fastlagte mål.

Det var generelt et meget struktureret system, og det var interessant at se, hvordan de gik ind og fokuserede på at forbedre den enkelte skoles resultater.

Jeg blev positivt overrasket over, at man brugte elevundersøgelsen, som belæg for mange af de kommunale indsatser i forhold til kvalitetsplanen. På den måde havde elevernes velvære og trivsel reel indflydelse, på hvad der blev gjort fra kommunal side.

Så var vi også ude og besøge en rigtig spændende skole ved navn Gosen skole. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har set en skole med så spændende og gode faciliteter. Vi fik en rundtur af en række lærere, hvor vi blandt andet så et super fedt musiklokale med indbygget studie og en kantine bemandet af elever, som udelukkende serverede økologisk mad. De havde virkelig nogle helt igennem fænomenale lokaler, og skolen havde fundet en særdeles optimal måde at bruge dem på. De stod nemlig til fri afbenyttelse i frikvartererne. Derfor var der nogle, der sad og spillede guitar i musiklokalet, nogle dansede i danselokalet, mens der i et andet lokale sad 20-30 elever og så en film. Jeg blev virkelig overvældet over, hvordan man helt igennem havde redefineret frikvarteret. Der blev også planlagt aktiviteter i frikvartererne fra lærernes side. For eksempel kunne man hver onsdag klokken 10 komme og lære at spille guitar, og hver fredag var der turnering i gymnastiksalen.

En anden spændende ting ved skolen var deres såkaldte ”Seks uger planer”. Årgangstemaet skriver en plan hver sjette uge, som indeholder alt fra tidspunkter for prøver til lektier på ugentlig basis. Der var også beskrevet hvilke emner, eleverne skulle igennem, og hvad succeskriterierne for at forstå emner var. Det var lidt noget af det samme, vi så på Kundskapsskolen i Stockholm.

Noget andet der også imponerede os, var skolens fokus på kunst og kreativitet. Vi var inde i en niende klasse, som var ved at lave et skuespil baseret på det digt, de var ved at analysere i norsk. På den måde var de rigtig gode til at integrere det kreative ind i fag, hvor man ellers ikke rigtig ville have forventet det.

Skolen havde faktisk kunst som fokuspoint i deres handlingsplan, og de havde en medarbejder ansat til at koordinere skolens kunstsamling. Der hang flotte værker på væggene, og eleverne skulle efter sigende være utroligt glade for kunstens tilstedeværelse.

Det var et utroligt spændende besøg på så mange forskellige måder. Jeg blev generelt rigtig glad for at se en så velfungerende skole, og så mange glade elever. Så alt i alt har det været en helt fantastisk oplevelse.

Hilsner fra Stavanger!

/ Emil

22 timer undervejs, men endelig fremme

Nu sidder vi endnu en gang i en lufthavn i Norden. Vi er på vej fra Stavanger til Oslo, til Stockholm og fra Stockholm til Oulu i Finland. Vi er først utrolig sent på hotellet, og vi er allerede godt trætte og udmattede, så det bliver rart at holde lidt weekend i morgen, så vi kan lade op til endnu flere indtryk.

I dag var vi ude og besøge Universitetet Stavanger. Der snakkede vi med fire forskellige medarbejdere på universitetet. Vi hørte om nogen forskellige projekter de havde kørende og det var alt sammen meget lærerigt. Vi hørte om et projekt, de havde kørende om mobning, der hed ”Respekt”. Det var meget spændende at høre, for vi blev fortalt om teorien omkring mobning, på en måde vi ikke havde før. Det overraskende var, at teorien hang rigtig godt sammen med hvad, vi selv havde set i praksis. Vi fik at vide, at det er et keypoint, at man har en klasselærer, der har kontrol over en klasse, men også er en kæmpe støtte for eleverne. Hvis en lærer er en god leder af klassen, ville man kunne undgå magtkampe blandt elever, og derfor undgå meget mobning. Lærere skal selvfølgelig ikke være diktatoriske ledere, men en der kan inddrage, respektere og lytte til eleverne for at finde en fælles løsning, så eleverne også har respekt for lærerne. Alt denne teori, og også hvordan man udøver det i praksis, er det man lærer lærerne i projektet ”Respekt”.

Det er helt klart noget, vi mener vi kan arbejde videre med. ”Respekt” underviste lærerne i hvordan de skulle være gode ledere, hvor de havde en rigtig god balance mellem teori og praksis, så lærerne godt ved, hvad de skal gøre i klasselokalerne. Det kan vi godt efterlyse i Danmark. Det ville være fedt, hvis vi kunne overføre ”respekt” til Danmark.

Et andet projekt vi hørte om var ”Skoleklar”, der var et forskningsprojekt der undersøgte, hvordan elever i 5-6-års alderens kompetencer hang sammen. Der er teorier om, at meget små børns evner allerede der, kan have stor betydning for læringsprocessen senere hen, og man kan træne det i en meget ung alder, så det har en positiv virkning. Det handler meget om selvkontrol, kommunikationsevner, ordforråd og læse- og regnekompetencer. Det viser os, at det er vigtigt, at vi allerede i de yngste klasser, sætter stort fokus på hvad den enkelte elev kan, og har brug for at forbedre.

Det er fedt at se, at en general nordisk værdi er trivsel i skolen. I mange andre lande ser det næsten kun fagligheden, der er i fokus. I Danmark, Sverige og Norge betyder det også noget om de elever man uddanner, også bliver dannet til at være gode borgere. Det er noget vi skal holde fast i, og gøre trivslen endnu bedre for de danske elever.

Nu venter der mange flyveture forude, og vi glæder os til i denne weekend, hvor vi skal arbejde videre med de indtryk vi har fået ind til nu, og se hvad vi kan finde ud af det. Efter hvad vi har set ind til nu, skal det nok blive til noget rigtig godt.

Kys fra Stavanger

Så er weekenden ved at være slut her i det iskolde Finland. Vi har brugt weekenden i Oulu, som ligger ret langt nordpå, så der er derfor utrolig koldt. Vi var udsat for -24 grader i fredags, da vi steg ud af flyveren. Det var ikke just

Vi har brugt weekenden på at få sovet en smule igennem efter en hård uges strabadser i Sverige og Norge, men så blev det heller ikke til mere afslapning. Vi har nemlig brugt lang tid i mødelokalet for at opsummere de essentielle pointer, vi har fået ud af ugens besøg. Alle de utallige notater vi har gjort os under besøgene, skulle samles sammen og koges ned til nogle forskellige overskuelige områder. Så vi brugt en del tid på at diskutere og sammenligne, hvad vi hver især har fået ud af de forskellige besøg.

Vi har jo oplevet en del spændende tiltag både i Sverige og i Norge. Men om de ting kunne implementeres i en dansk sammenhæng, det er jo ikke lige sådan til at vide. Ville en børne og elev ombudsmand fungere i Danmark? Kunne man vedtage en dansk mobbelov? Der er jo forskel på de svenske, norske og danske skoletraditioner, så det gør det til et svært spørgsmål at svare på. Men netop disse forskelle mellem de nordiske systemer, og muligheder for at indføre nogle af ting, vi har oplevet, var noget af det vi brugte lang tid på at diskutere.

Derefter prøvede vi at koge vores erfaringer fra den forgange uge ned til en sammenhængende kontekst, der ville være relevant i politisk sammenhæng. Man kan altså roligt sige, at vi ikke bare har brugt vores weekend på at drive den af, tværtimod.

I morgen går det løs med det første besøg i Finland. Her i landet uddanner man lærerne på universiteter i modsætning til Danmark. Vi skal så ud og se på en af disse universitetslæreruddannelser, og kigge på hvilke positive og negative konsekvenser, det kan have, at uddanne lærerne på et universitet. Det skal nok blive spændende!

Hilsner fra det absurd kolde Oulu!

/ Emil

Nu er 9. dag veloverstået efter to skolebesøg. Vejret er stadig alt for koldt til, at man kan gå udenfor, men humøret er dog stadig højt. Finland har haft nogen rigtig gode PISA resultater, og har et meget anerkendt skolesystem. Vi ville gerne se hvad de gør godt, og tage noget af det med hjem i kufferten.

Den første skole besøgte vi klokken 8.00 om morgnen. Den hedder Metsokangas Skolen, og er en skole, der havde IT som en integreret del af deres skole. De havde ikke brugt særlige mængder penge, eller givet ekstra uddannelse til lærerne. Deres skoleleder havde besluttet, at det skulle de være gode til, og så arbejdede de derhen imod.

Det der var mest interessante ved skolen, var deres inklusion. De havde specialklasser på skolen som havde deres egen lærer, hvor de der også deltog i den ”normale” undervisning med ekstra lærere. De havde også specialelever, der var 100 % med i den ”normale” undervisning, hvor de ofte havde en ekstra lærer. Det virkede til, at det var en god løsning på at få en mere mangfoldig skoleklasse, og samtidig give elever med specielle behov plads. Det viser at inklusion i skolen godt kan fungere optimalt, hvis man giver det de nødvendige resurser. At sætte en masse elever med specielle behov ind i en ”almenklasse” uden at give læreren ekstra uddannelse, eller andre resurser kan ikke være vejen frem, selv om inklusion er vigtigt.

Den anden skole vi var ude og besøge var en skole, der var under et universitet. Her i Finland er læreruddannelsen en universitetsuddannelse. Det tager omkring 5 år at gennemføre, og i et af de år er størstedelen, hvor man skal undervise i praksis. Det gør man på den skole, der er knyttet til universitetet. Den skole kører forskellige projekter, og laver forskning i skolen. Det var imponerende at se, hvordan lærere der har haft en uddannelse, hvor det er vigtigt at man udvikler og ikke bare underviser, som man altid har gjort, kan påvirke lærerne, og gøre dem meget nytænkende. Der var blandt andet en lærer, der havde filosofi i de mindre klasser, fordi det mente han gjorde deres opfattelse af at lære bedre. Der var også en lærer, der havde skrevet en børneroman sammen med sine elever, så de gennem den kunne blive dygtige til at skrive.

I Finland er det meget prestigefuldt at være lærer. Det er ligesom at man er meget anerkendt, hvis man er doktor, så er man også meget anerkendt, når man er lærer. Det gør, at der hvert år er utrolig mange dygtige studerende, der søger ind på læreruddannelsen, og af dem bliver der håndplukket de meget få bedste. Som universitetet selv sagde, det havde skole ’de bedste af de bedste’. Derudover stoler de også meget på deres lærer, så der er ikke så meget kontrol. Lærere er key til at få god undervisning. I Danmark har vi dygtige lærere, men i Finland er de måske en tand dygtigere. Det spejler sig i deres resultater. Vi tror ikke, at det er de ekstra år der gør forskellen, men det er det at hvervet er så respekteret og derfor hiver dygtige mennesker til sig, der gør en forskel. Det er noget vi skal se på i Danmark.

Vi spurgte en af de lærerstuderende hvad han mente gjorde at Finland klarede sig godt i PISA-testene. Han svarede at i modsætning til lande som Sydkorea og England, havde de ikke en super høj elite af gode elever, og en bund med meget udfordrede elever. De havde et meget lille skæl på top og bund, og fik alle elever med, uden at tabe størstedelen på gulvet. Det gjorde, at de blev målt højt, fordi at alle lå godt, og der ikke bare var få, der hev det meget højt op. Det synes vi var rigtig interessant, for når man snakker om PISA, bliver det hurtigt meget vigtigt, at vi har super elever, og at man derved glemmer den almene elev. Det er vigtigt, at man hiver alle med op, og at vi laver en skole for alle elever. Den pointe synes, vi var en af de vigtigste i dag.

I morgen skal vi ud og besøge kommunen, og se endnu en skole her i Oulu. Derudover skal vi også hoppe på endnu et fly af sted mod Finlands hovedstad Helsinki. Det skal nok blive endnu en god dag på turen.

Kys fra landet med verdens bedste vand.

Nu er 9. dag veloverstået efter to skolebesøg. Vejret er stadig alt for koldt til, at man kan gå udenfor, men humøret er dog stadig højt. Finland har haft nogen rigtig gode PISA resultater, og har et meget anerkendt skolesystem. Vi ville gerne se hvad de gør godt, og tage noget af det med hjem i kufferten.

Den første skole besøgte vi klokken 8.00 om morgnen. Den hedder Metsokangas Skolen, og er en skole, der havde IT som en integreret del af deres skole. De havde ikke brugt særlige mængder penge, eller givet ekstra uddannelse til lærerne. Deres skoleleder havde besluttet, at det skulle de være gode til, og så arbejdede de derhen imod.

Det der var mest interessante ved skolen, var deres inklusion. De havde specialklasser på skolen som havde deres egen lærer, hvor de der også deltog i den ”normale” undervisning med ekstra lærere. De havde også specialelever, der var 100 % med i den ”normale” undervisning, hvor de ofte havde en ekstra lærer. Det virkede til, at det var en god løsning på at få en mere mangfoldig skoleklasse, og samtidig give elever med specielle behov plads. Det viser at inklusion i skolen godt kan fungere optimalt, hvis man giver det de nødvendige resurser. At sætte en masse elever med specielle behov ind i en ”almenklasse” uden at give læreren ekstra uddannelse, eller andre resurser kan ikke være vejen frem, selv om inklusion er vigtigt.

Den anden skole vi var ude og besøge var en skole, der var under et universitet. Her i Finland er læreruddannelsen en universitetsuddannelse. Det tager omkring 5 år at gennemføre, og i et af de år er størstedelen, hvor man skal undervise i praksis. Det gør man på den skole, der er knyttet til universitetet. Den skole kører forskellige projekter, og laver forskning i skolen. Det var imponerende at se, hvordan lærere der har haft en uddannelse, hvor det er vigtigt at man udvikler og ikke bare underviser, som man altid har gjort, kan påvirke lærerne, og gøre dem meget nytænkende. Der var blandt andet en lærer, der havde filosofi i de mindre klasser, fordi det mente han gjorde deres opfattelse af at lære bedre. Der var også en lærer, der havde skrevet en børneroman sammen med sine elever, så de gennem den kunne blive dygtige til at skrive.

I Finland er det meget prestigefuldt at være lærer. Det er ligesom at man er meget anerkendt, hvis man er doktor, så er man også meget anerkendt, når man er lærer. Det gør, at der hvert år er utrolig mange dygtige studerende, der søger ind på læreruddannelsen, og af dem bliver der håndplukket de meget få bedste. Som universitetet selv sagde, det havde skole ’de bedste af de bedste’. Derudover stoler de også meget på deres lærer, så der er ikke så meget kontrol. Lærere er key til at få god undervisning. I Danmark har vi dygtige lærere, men i Finland er de måske en tand dygtigere. Det spejler sig i deres resultater. Vi tror ikke, at det er de ekstra år der gør forskellen, men det er det at hvervet er så respekteret og derfor hiver dygtige mennesker til sig, der gør en forskel. Det er noget vi skal se på i Danmark.

Vi spurgte en af de lærerstuderende hvad han mente gjorde at Finland klarede sig godt i PISA-testene. Han svarede at i modsætning til lande som Sydkorea og England, havde de ikke en super høj elite af gode elever, og en bund med meget udfordrede elever. De havde et meget lille skæl på top og bund, og fik alle elever med, uden at tabe størstedelen på gulvet. Det gjorde, at de blev målt højt, fordi at alle lå godt, og der ikke bare var få, der hev det meget højt op. Det synes vi var rigtig interessant, for når man snakker om PISA, bliver det hurtigt meget vigtigt, at vi har super elever, og at man derved glemmer den almene elev. Det er vigtigt, at man hiver alle med op, og at vi laver en skole for alle elever. Den pointe synes, vi var en af de vigtigste i dag.

I morgen skal vi ud og besøge kommunen, og se endnu en skole her i Oulu. Derudover skal vi også hoppe på endnu et fly af sted mod Finlands hovedstad Helsinki. Det skal nok blive endnu en god dag på turen.

Kys fra landet med verdens bedste vand.

Endnu en dejlig dag er gået og vi skal snart i seng for sidste gang.

I dag har vi været ude på to besøg: Vi startede inde hos Utbildningsstyrelsen (undervisningministeriet) for at høre om deres syn på uddannelse i Finland. Bagefter besøgte vi Finlands Svenska Elevorganisation (FSS), som er en mindre udgave af DSE. Hos ministeriet snakkede vi med Dr. Kriistine Volmari. Vi havde fået hende anbefalet af Finlands undervisningsminister, Jukka Gustafsson. Hun gav os en grundig og meget interessant gennemgang af hvordan skolerne er i Finland og hvilken indflydelse ministeriet har på skolerne. Det var tydeligt at mærke, at hun vidste hvad hun snakkede om.

Kriistina havde tre hovedpointer: – uddannelse skal prioriteres – decentralisering – tillid

I Finland er uddannelse prioriteret meget højt. Som hun selv pointerede: ”All students have protiential. When we at the end of 9th grade, only use 50%, and not 100% of this protentiel, it’s a terible waste.” I Finland ved de at vejen frem er uddannelse, og bruger mange resurser på det. Det er ganske lidt skolepolitik, der er bestemt af ministeriet. Der er nemlig lagt stor fokus på, at få frihed til kommunerne, frihed til skolelederne, og frihed til lærerne. Man kan måske forklare det ved en opskrift på en kage, som staten siger skolen skal bage: I Danmark får skolen at vide, at kagen blandt andet skal indeholde tre forskellige slags nødder, 70 % chokolade og så skal den toppes med glasur. Derudover skal kagen bages ved 200 grader i 20 minutter – hvorimod de i Finland kun får besked på, at bage en velsmagende kage. På den måde er der altså en forskel omkring de rammer staten skaber for skolerne. Decentralisering fungerer hvis man har tillid.

I Finland stoler de på at lærerne gør et fantastisk arbejde, og de kontrolleres ikke på samme måde som i Danmark. Det er op til den enkelte lærer, at tilrettelægge undervisningen præcis som læreren synes. De er sjældent noget der måler lærernes resultater, men det har de heller ikke noget behov for. Efter min mening var dette møde et af de bedste, vi har haft på turen. Vi fik et godt indblik i hvad der gør, at Finland har så dygtige elever. Det er meget inspiration, som vi kan tage med hjem til Danmark. Dog skal vi huske, at man ikke kan kopierer det finske system, og gøre det i Danmark. Vi har to forskellige kulturer omkring uddannelse. Når det kommer til, hvor meget befolkningen stoler på lærer, og hvor prestige fuldt jobbet er. De finner vi har snakket med mener, at det er lærerne der giver de gode PISA resultater. Lærerne er kernen i det finske system, og Danmark og Finlands lærere er forskellige. Det jeg tror vi kan gøre i Danmark, er at få lærerne til, at efterligne de finske lærer mere. Hvis læreruddannelsen blev til en universitetsuddannelse, som den er her i Finland, tror jeg, at det ville løfte den danske skole. Det har vi brug for. Om eftermiddagen gik turen til Finlands Svenska Skolförbund, som er en elevorganisation for svensktalende elever i Finland. Her er et mindretal, der går i svenske skoler. Vi snakkede med deres formand, Anna Ingmann, og en fra deres bestyrelse. FSS minder meget om DSE. Forskellene er at de repræsenterer 7-13 klasse og at de kun har de svenske skoler i Finland. FSS har 5000 personlige medlemmer, hvilket var meget imponerende. Det der imponerede mig allermest var alt deres seje merchandise. Vi fik blandt andet en kalender, som en af deres medlemmer havde designet. Heri havde FSS skrevet alle deres arrangementer ned, så man, som aktiv, altid har et overblik over hvornår der sker hvad. I morgen bliver sidste dag på studieturen.

Det har været meget overvældende med så mange forskellige indtryk og jeg glæder mig virkelig til, at få skrevet det ned til noget konkret politik.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig også til at komme hjem i min egen seng.

Kys fra Helsinki

Hej derhjemme!

Så er vi noget til vejs ende. 12 dages rundtur i de nordiske lande er nu ved, at være noget til sin ende, og det er nu tid til, at pakke vore ting sammen, og drage hjemad igen. Det har været nogle spændende dage med en masse besøg og nye indtryk.

Studieturens sidste officielle besøg foregik hos Yhtenäiskoulu Comprehensive school. I foyeren blev vi mødt af stor gruppe mennesker, heriblandt skolens rektor Ms. Sori Sola. Vi blev henvist til skolens bibliotek, hvor vi fik opført en velkomst sang af to af skolens ældre elever. Skolen havde i samarbejde med Helsinki City Education Deparment planlagt vores besøg, så da vi ankom, lå programmet for dagen klart.

Vi startede med et oplæg fra Hanna Björkman, som er ansvarlig for alt internationalt arbejde for Helsinki kommune. Hanna gav os en kort introduktion til det finske skolesystem og hvilke værdier der præger dette. Det er tydeligt at mærke, hvordan finnerne lægger stor vægt på at skolerne ikke rankes. Eleverne testes ikke på samme måde som i Danmark, men alligevel ligger de på en top 3 i PISA-testene.

Dette skyldes, ifølge flere af vores finske venner, at den finske læreruddannelse er så populær. Læreruddannelse her er en universitetsuddannelse på kandidatniveau, hvilket vil sige, at den tager 5,5 år i gennemsnit. Dette skyldes, at man både kan uddanne sig hurtigere (hvis man fx vælger at blive almen faglærer) eller længere tid (hvis man fx ønsker, at uddanne sig som klasselærer og hermed har brug for mere pædagogisk viden). Jeg tror i bund og grund ikke på, at uddannelsen er meget bedre end den danske. Dette skyldes, at jeg ikke tror på, at man kun kan have en akademisk tilgang til tingene, man bliver nødt til også, at kunne det praktiske – SPECIELT når det kommer til ting, såsom klasseledelse.

Som lærer på Yhtenäiskoulu Comprehensive School skal man gøre det klart, at man kommer til at arbejde meget sammen med sine kollegaer. Skolen har nemlig organiseret lærerne i fire teams, som har hver især deres arbejdsområde: Et pædagogisk team, miljøteamet, elevinddragelsesteamet og et community team. Hvert område specialiserer sig i, at få deres tildelte ”emne” ind i elevernes dagligdag. Fx har skolen opnået Finlands ”Green Flag”, som gør skolen til en miljøvenlig skole. Dette var sket i samarbejde med skolens elevråd og senere hen formidlet videre til skolens øvrige elever. Det var mega sejt, at se hvordan det bare var en naturlig del af skolens ånd, at inddrage eleverne.

En anden sej oplevelse var, da vi fik lov, at opleve undervisningen på helt tæt hånd. Jeg var personligt inde hos en 3.klasse, der netop havde komponeret deres egne musikstykker. Eleverne var blevet delt op i grupper og havde derefter fået tildelt forskellige genrer. De fleste havde, overraskende nok, valgt klassisk musik og de fleste kunne læse noder, som var det det letteste i verden.

Det var en rigtig fin afslutning på en rigtig inspirerende og lærerig tur.

Vi har nu undersøgt de forskellige skolesystemer, fået et indblik i deres værdier, struktur og den generelle drift af skolerne. Vi har set specielle skoler, der har imponeret os meget, og vi har set engageret elever, der gerne ville gøre en forskel. Nu skal vi tilbage til det danske land og arbejde videre med nogle af de ideer alle disse ting har i de nordiske lande har givet os. Det skal gerne resultere i nogle rigtig gode politiske forslag.

Tak for denne gang.

Amalie, Vera, Agnete, Thomas, Robert og Emil.