Turens tredje besøg gik efter en biltur på en lille time, til Stanford University. Nærmere bestemt Stanford Graduate School of Education, hvor vi snakkede med dekanen for fakultetet, Deborah Stipek. På Stanford har de arbejdet rigtigt meget med student engagement, altså elevinddragelse.

Dog på en lidt anderledes måde en os i Danmark, da det i højere grad for dem har handlet om ‘afterschool clubs’, så som læse-, fysik- eller baseballhold. Dog har de også arbejdet en hel del med vigtigheden af at give eleverne muligheder for nogle flere valg i undervisningen, da de tror på, at det giver eleverne en meget større motivation for læring. Og netop denne motivation var noget mødet i høj grad handlede om. For motivation fra elevernes side er nemlig fuldstændig essentielt for optimal læring. Dekanen snakkede om en model de gjorde sig mange tanker om i deres arbejde på Stanford. Modellen hedder Flow og handler om hvordan man sikrer eleverne den største motivation. Deres pointer lød i høj grad på, at sammenhængen mellem elevens kompetencer og opgaven der stilles, skal passe sådan, at eleven hele tiden kan forbedre sig. For i dag sidder der mange elever i klasselokalerne, der enten mødes af for høje eller for lave krav. Det kan resultere i elever, der keder sig eller elever, der bliver frustrerede over ikke at kunne matche den stillede opgave.

Efter et spændende møde tog vi videre til SCALE (Stanford Center of Assesment, Learning and Equity). SCALE arbejder for tiden på en ændring af det amerikanske testsystem, da de mener, at den nuværende multiple choice test, i nogenlunde samme form som vores nationale tests, er den forkerte måde at teste eleverne på. De vil gerne have nogle længerevarende og mere projektorienterede tests, der viser et større og mere fyldestgørende billede af eleven, end en multiple choice test. Det er noget vi i Danske Skoleelever bakker meget op om, da vi ikke føler de nationale tests er en ordentlig måde at teste eleverne på. Derudover gik SCALE meget op i, at testresultaterne bruges til noget konstruktivt i undervisningen. En tanke DSE også i høj grad støtter, da vi ikke skal teste for at teste, men for at få nogle konkrete redskaber til at forbedre undervisningen for den enkelte elev.

Vi er nu tilbage på hotellet, hvor vi lader op til en spændende dag i morgen hos Khan Academy, der er et firma som laver video-tutorials til brug i undervisningen. Vi glæder os til at arbejde videre med de mange spændende input!

På fjerdedagen skulle vi tidligt op for at nå ud til en Kipp School i Oakland, der ligger et stykke uden for San Francisco. Kipp Schools er et skolekoncept, hvor der går mange elever, med en svag social baggrund. De arbejder meget med at motivere eleverne til at komme på College og sætte høje mål for dem selv. Desuden var der meget disciplin i klasselokalet, hvor alle eleverne var meget engagerede i læringen.

En tilgang man desværre ikke ser på helt samme måde i Danmark, så derfor kan vi bestemt også lære en del af skoler som Kipp Bridge. Vi mødte også en utroligt engageret principal, altså skoleleder, der gik meget op i at få skolen til at fungere optimalt. Og det var indenfor et meget striks regelsæt. Eleverne gik i skoleuniformer, skulle gå på rækker rundt i gangene og opføre sig yderst respektfuldt overfor lærere og personale. Der blev prædiket disciplin, og eleverne måtte ikke forstyrre undervisningen, gå på toilettet uden tilladelse, eller lade være med at knappe deres skjorter. De kørte et pointsystem hvor man startede på 100, og gik ned i point hver gang man opførte sig dårligt. Når ugen var omme blev pointene sendt hjem til forældrene, der kunne se hvordan deres børn så opførte sig i skolen.

Vi var ude i en masse klasselokaler, hvor vi observerede undervisningen. Eleverne sad på deres pladser, og snakkede udelukkende når de blev bedt om det. De havde en masse håndtegn fx at ryste med hænderne, hvis man var enig. Det holdt støjniveauet lavt, og skabte et optimalt klima for læring. Mange af de elever, der kommer på Kipp Schools ligger under gennemsnittet når de kommer ind på skolen. Det ser helt anderledes ud når de forlader skolen, hvor mange tværtimod ligger over gennemsnittet i de forskellige fag. Kipp Schools er meget langt fra det vi kender i Danmark, men de gør sig nogle spændende tanker omkring uddannelse, og er eminente til at motivere eleverne. Vi glæder os til at bruge nogle af disse perspektiver i arbejdet med skolen derhjemme.

Vores første besøg efter vores ankomst til New York, var i staten Vermont. Efter en seks timers køretur kom vi sent søndag aften til én af USA’s nordligste stater, med grænse til Canada. Her besøgte vi 4 forskellige skoler i byerne Montpelier, Burlington og Winooski. Den første skole vi besøgte var Montpelier High School, hvor de har arbejdet en del med personalized learning. De havde blandt andet en model, hvor eleverne selv kunne være med til at bestemme i hvilken rækkefølge de skulle lære pensum, så alle kunne tage det i den rækkefølge de helst ville. Skolen arbejdede også en masse med genbrug, og havde et Greenhouse, det vi i Danmark nok ville kalde et drivhus. Her arbejdede mange elever med at plante forskellige ting, som de så solgte til skolens kantine, og derfor tjente penge på det.

Den anden skole vi var på, hed Main Street Middle School. Her arbejdede de med organisationen Up for learning, der lader elever finde et problem på deres skole, og komme med en løsning de får støtte til at gennemføre. Et rigtigt fedt initiativ, som vi også kender fra initiativet STAR – Students As Researchers. Her tog de udgangspunkt i de trivselsmålinger skolen havde gennemført året før, hvor 19% af de adspurgte elever på deres skole havde svaret, at de havde haft seriøse selvmordstanker. Det var eleverne meget foruroligede over, og havde derfor lavet en ordning med nogle vejledere, der kunne rådgive eleverne, hvis de havde lavt selvværd eller andre problemer i hverdagen. Det var super fedt at se, at det var eleverne, der både fandt problemstillingen og løsningen – og ikke mindst, at de fik støtte til at gennemføre “indgrebet”.

Efter en kort køretur hed næste stop Burlington High School, som er en meget regulær High School. Her blev vi først vist rundt af eleverne Sam, Maple og Sasha. De fortalte os lidt mere om det amerikanske skolesystem, og hvilke krav der skulle gennemføres før man kunne komme på college. Dét der var interessant ved Burlington High, var at de havde et fag, der handlede om elevdemokrati. Her undersøgte de en masse om elevinddragelse, og hvordan eleverne kunne have indflydelse på daglig basis. De havde blandt andet været til nogle konferencer, hvor de havde bragt en masse viden med hjem til skolen, som de så prøvede at formidle til nogle konkrete forslag og tiltag, der kunne forbedre deres og deres medstuderendes skolegang. De havde også et elevråd på skolen, dog ikke noget, der havde videre indflydelse, noget de godt kunne ønske sig mere af.

På skolen havde vi et videomøde med en lærer fra en Middle School i Burlington. Middle Schools går fra klassetrinnene 5-8, og er derfor 11-13 årige man typisk har med at gøre. Han havde prøvet en masse forskellige tiltag med at få eleverne til at engagere sig i planlægningen af undervisningen. Her delte vi en række erfaringer om hvordan det var at engagere elever, der ikke er ældre, på den måde.

Dagens sidste besøg gik til Winooski High & Middle School, hvor vi deltog i et lærermøde mellem en række lærere fra de forskellige klassetrin. Det endte med at blive en super spændende diskussion om elevinddragelse, og hvordan man kunne bruge det med fordel i undervisningen. De havde lavet et forsøg med et i-lab, der var et lokale hvor de kunne lave forskellige kreative ting. Det var hyggeligt indrettet med fatboys og sofaer, og generelt bare et sted hvor man lavede undervisningen på en anderledes måde end i klasselokalerne. Det var super inspirerende at se den måde, hvorpå man brød rammerne for det typiske klasserum.

Alt i alt en tætpakket og super spændende dag, med et kæmpe output.

Det er tirsdag, og vi har efter en lang og sen køretur til New York dagen før, ikke alt for mange søvntimer på kontoen. Dog får vi efter en kop kaffe sat os selv op til endnu en spændende dag, hvor vi først skal besøge Carrol Gardens School for Innovation. De har arbejdet en hel del med teknologi, og er en såkaldt Apple Distinguished School. Det betyder at de kører et 1-1-device-student princip, hvor alle skolens elever altid vil have adgang til enten en iPad eller en Macbook. Det inkluderer de så i undervisningen på forskellig vis. Derudover arbejder skolen meget projektorienteret, med udgangspunkt i relevante emner – så som stormen i New York for et par år siden, der berørte en masse elever og deres familier. Vi spurgte blandt andet skolen om, hvordan de sikrede sig at eleverne ikke bare gik på Facebook eller spillede på deres iPads i timerne. Dertil lød svaret, at Facebook var blokeret, og at der ikke var installeret spil på iPadsene, da iPadsene udelukkende blev på skolens område – altså ikke blev en privat iPad, som man ser det flere steder derhjemme. Det var spændende at høre om en amerikansk skoles brug af teknologi, noget vi helt sikkert også kan bruge til at forbedre brugen af teknologi i den danske skole.

På skolen mødte vi også Ahri, der arbejder for den kommunale undervisningsafdeling, hvor han koordinerer noget der hedder SVC; Student Voice Collaborative. Det er en gruppe af elever, der på tværs af High Schools i hele New York, mødes en gang om ugen, hvor de diskuterer forskellige tiltag de hver i sær gør for at styrke elevinddragelsen og elevdemokratiet på deres respektive High Schools. Det ugentlige møde blev vi inviteret med til, og det var en super fed oplevelse at have med. Det er fedt at se, at der er engagerede elever verden over. Selvom DSE er unikt, og kan lade sig gøre blandt andet på grund af de geografiske fordele, findes der motiverede elever overalt: Elever der har noget på hjerte.

Endnu en god og lang dag i New York! Så gik det tilbage på hotellet, hvor vi fik tanket op på søvnkontoen inden endnu en lang dag, onsdag.

Onsdag morgen kører vi igen fra hotellet tidligt om morgenen, for at nå vores første besøg på Landmark High School. Vi har fået en morgenmadsrutine, der hedder Dunkin’ Donuts, så vi får spist en masse sund og nærende mad inden vores besøg!

Landmark High School er én af mange skoler i en kæmpe bygning på det vestlige Manhattan. For at komme ind på skolen skulle vi igennem et længerevarende tjek, hvor vi skulle aflevere pas, adresser og så videre. Efter de mange skoleskyderier de har haft i USA er der meget stor sikkerhed omkring visse skoler, da man selvfølgelig vil gøre alt for at forhindre noget lignende sker igen.

Da vi endelig kom ind på skolen snakkede vi først med deres principal, altså skoleleder, der fortalte om deres arbejde med elevinddragelse, noget de blandt andet havde gjort i samarbejde med Student Voice Collaborative, som vi skrev om i går. Derudover har skolen arbejdet en del med tests, da de er en del af en gruppe skoler, der nægter at tage de årlige multiple choice tests, der minder meget om de nationale tests i Danmark. De arbejder i stedet med projektbaserede prøveformer, som de føler danner et mere helt billede af elevens kompetencer. Noget vi i DSE bakker meget op omkring, da vi også mener, at projektbaserede tests er den rigtige vej at gå.

Angående elevinddragelse talte vi med to elever, Jaden og Michael, der i samarbejde med SVC havde kørt et projekt, der handlede om mentorordninger mellem elever. Eleverne kunne mærke, at der var et problem med visse elevers fremmøde, mange kom for sent og havde derudover problemer med lærerne. De var det man ville kalde utilpassede. Her gik eleverne ind og lavede nogle mentorordninger, hvor dygtige elever hjalp mindre dygtige elever til at klare sig bedre i skolen. Det havde de fået super gode erfaringer med, hvilket var virkelig fedt!

Næste besøg gik til Knewton Inc, der er et selvskab lidt i stil med Matematikfessor og det førnævnte Khan Academy – dog endnu større. Knewton Inc arbejder med en måde at skabe de bedste forhold for personalized learning gennem en it-platform. De kan følge elevernes progression, og tilpasse de forskellige opgaver til den enkelte elevs behov. Det gør det altså meget nemmere for lærere at niveaudele, så man får de rigtige udfordringer for både toppen og bunden. Som Josh fra Knewton fortalte fra hans egen tid som lærer, så har man altid nogle elever i klassen, der ligger enten over eller under klasseniveau, men man bliver som lærer nød til at rette sin undervisning mod midtpunktet, hvilket desværre lader de to ovenstående grupper udenfor et godt udbytte af undervisningen.