Her på 4. dagen i Sydney havde vi 2 spændende besøg. Første besøg gik til Sydneys bibliotek, hvor vi skulle mødes med Pauline Fitzgerald, som står for bibliotekets undervisning til børnefamilier og skoler.

Museum og bibliotek involverer lokale skoleelever

Hun fortalte, om bibliotekets historie og om dets lidt atypiske opbygning. Biblioteket var nemlig ikke kun et bibliotek med bøger, men også med samleobjekter fra før i tiden. Hun fortalte, at de opbevarede og udstillede omkring 6 millioner forskellige ting og sager. For dette bibliotek fungerede også lidt som et museum med udstillinger og interaktive aktiviteter. Her havde de også involveret mange lokale skoleelever. Hvordan skulle udstillingerne se ud? Hvad skulle de handle om? Hvilke malerier var de mest interessante og hvordan skulle undervisningslokalerne se ud? Alt dette havde elever stort set besluttet. Det gjorde at biblioteket/museet blev mere spændende for yngre børn. Det kom blandt andet til udtryk ved rollespil i undervisningen, en børneafdeling og en hemmelig indgang til udvalgte lokaler i form af en skærm, der kunne åbnes. Udover en rundvisning på biblioteket snakkede vi rigtig meget om, hvordan man bedst muligt kan fange de unges interesser, og hvordan man inkluderer elever bedst i beslutningerne. Mødet var virkelig spændende og alle ville ønske, at de havde sådan et spændende bibliotek i nærheden af dem.

Big Picture: Fokuser på din passion

Dagens andet besøg gik til turens anden drengeskole. Denne gang en offentlig skole, som hed Liverpool Boys High School. Det specielle ved netop deres skole er at de har et program eller en linje der hedder Big Picture. Her kan eleverne i det program fokusere på deres interesser eller deres passion, som de kaldte det. Det er et alternativ for de drenge, der følte at den almene undervisning ikke gav mening for dem på lang sigt. Hvis man f.eks. ikke skal bruge fysik på sin kommende uddannelse, hvorfor så bruge tid på det nu? Vi var meget fascinerede over metoden, men det virkede som om, det fungerede. Drengene arbejdede selvstændigt med alt fra kunst til kunstig intelligens. Programmet var projektbaseret undervisning og derfor skulle de også i praktik, som noget der var relevant for deres passion. Efter 8 uger med et emne skulle de lave en præsentation af deres viden, oplevelser og et produkt.

Vi fik lov til at snakke med eleverne om hvordan det var at arbejde, så selvstændigt som de jo gør. De var vilde med den frihed de havde, men vidste også godt, at det var en frihed under ansvar. Hvis de ikke lavede deres ting ordentligt, kunne de risikere deres videregående uddannelse på universitet og det var ikke en risiko nogen af dem havde tænkte sig at tage. De var super rare og havde massere af gåpåmod. Det særlige ved skolen, udover de forskellige speciallinjer, var, at der var repræsenteret omkring 60 nationaliteter blandt de knap 500 drenge. Det var vi meget imponerede over. Skolelederen, Mike, fortalte os, at de faktisk ikke havde nogle problemer med udelukkelse af nogen på trods af alle de de forskellige kulturer. Dog var han lidt kritisk overfor hele den kønsopdelte skolegang, han så helst, at piger og drenge ikke var adskilt, men det var desværre ikke en mulighed på den skole, som dog samarbejdede en smule med den pigeskole, som lå lige ved siden af. Det var et rigtig fedt møde, hvor vi kom helt tæt på en masse elevers hverdag.

Sydneys første besøg gik til Marylands East, der er en primary school, som altså har elever mellem 5 og 12 år. På skolen går der omkring 350 elever.

Læring i hyggelige omgivelser

Det der gør denne skole helt særlig er, at den er meget multikulturel og har en del elever med en flygtningebaggrund. Derudover er der mange elever med udfordringer, såsom fysiske handicap eller mentale sundheds problemer. Skolen går rigtig meget op i et åbent læringsmiljø, hvor elever har rigtig meget selvbestemmelse I deres skoledag. Derudover er der heller ikke, som man ser på mange andre skoler, rækker af stole og borde. I stedet er der små gruppeborde rundt omkring, en sofa, tæpper, sækkestole osv. Det var meget interessant at se omkring 50 elever på 7 år sidde på gulvet og lytte til læreren det første kvarter, for derefter at gå ud og arbejde i mindre grupper. Eleverne arbejdede koncentreret og tilpas i det åbne miljø.

På skolen snakkede vi med skolelederen og 2 af skolens ‘school captains’. De fortalte om, at skolen har eksisteret siden 1928 og fokuseret meget på at respektere fortiden, leve i nutiden og forbedre fremtiden. Noget som eleverne også var rigtig glade for, var skolens dyr som var til for at skabe empatifølelse hos eleverne. Der var både kakaduer, ænder, høns og kaniner og specielt de små elever var vilde med det. Alt i alt var det et utrolig spændende møde, og vi gik derfra med en masse nye perspektiver til den gode skoledag.

Lyt til eleverne og plads til alle

Andet besøg I dag gik til Sydney University, hvor vi skulle mødes med Dagmar Kminiak. Hun arbejder på Sydney University med inklusion af elever med læringsbesvær eller handicap. Hun havde lavet en masse research og mange undersøgelser på området.
Først snakkede vi lidt om den generelle kultur og tanke om inklusion i Australien. Dagmar syntes, at man langt hen ad vejen var god til at inkludere og hjælpe dem, som har det svært pga. et handicap i større eller mindre grad. Det er i Australien ulovligt, hvis man som skole ikke tager imod en elev, fordi personen har et besvær. Alligevel mener Dagmar, at det sker I høj grad, på trods af store bøder hvis det bliver afgjort I retten. Samtidig er det lovpligtigt at hjælpe eleverne på bedste vis. Det er forskelligt, hvordan det bliver grebet an, og derfor er det også forskelligt om eleverne med handicap eller besvær bliver inkluderet I den almene undervisning, eller om man samler eleverne i en specifik klasse.

Vi fik også snakket om Dagmars tiltag på Sydney University. Det første hun havde gjort var at etablere en slags gruppe for både elever og lærere, som skulle bidrage til inklusionen. De havde lavet en handleplan for de næste fem år, som bød på mange forskellige ting. Først og fremmest vil de fortsætte deres læring omkring handicap, forskellige læringsbesvær og psykiske sygdomme, for at bekæmpe den uvidenhed og den kultur, der har været omkring inklusion. Derudover prøvede de at gøre alt på skolen med “universal design”, hvilket vil sige at alt skulle være indrettet, så man kunne bruge faciliteterne ligegyldigt om man f.eks. sidder i kørestol eller ej.

Til sidst fik vi talt lidt om, hvordan økonomien begrænsede tiltagene I mange tilfælde, og hvorfor det kunne være svært at inkludere alle i det hele. Hun anbefalede dog, at elever der selv oplever det, melder sig på banen og siger, hvad der skal ændres, fordi ellers kan det være rigtig svært for andre at forudsige det.

Vores sidste besøg I dag blev aflyst, fordi hende vi skulle mødes med desværre var blevet syg. Resten af eftermiddagen brugte vi på at forberede til imorgen, udforske byen lidt og komme en tur I operahuset.

Så kom vi lidt i gang med besøgene igen. Dagen i dag bød på to forskellige besøg i Canberra. Vi startede ud på Museum of Democracy, som er i bygningen, hvor det gamle parlament var. Det ligger i den lige linje med War Memorial, Old Parliament House og New Parliament House. Vi mødtes med Mary Jane, som agerede vores guide for vores besøg. Først satte vi os ned, hvor hun gav os en gennemgang af, hvordan den Australske demokratiske proces var, og hvordan miljøet var. Den australske model minder lidt om den britiske model. De har to forskellige kamre med hhv. et senat og repræsentanternes hus. De var til gængæld ligestillet modsat modellen i Storbritannien.

Efter snakken fik vi en tur rundt på museet, hvor hun viste udstilling efter udstilling med stor entusiasme. Mange af udstillingerne var interaktive, hvilket også var derfor de tiltrak hele 93.000 elever i løbet af sidste år. De var også klar over, at mange skoler ikke havde mulighed for at tage til Canberra, og derfor havde de lavet et digitalt program, hvor museumsarbejderne sendte live fra Museum of Democracy til den enkelte klasse. Til sidst på besøget så vi også en skoleklasse i aktion på museet.

Vi taler dansk på den danske ambassade!

Dagens andet besøg gik til den danske ambassade i Canberra, hvor vi havde møde med selveste ambassadøren. Det var fedt endelig at møde andre danskere, efter en lang uge med møder på engelsk. Vi startede med at fortælle lidt om, hvem vi er, og hvad danske skoleelevers formål er. Derefter fortalte de om den australske kultur, og hvad man egentlig laver på en ambassade. Ambassadøren, Tom, var super flink, og fortalte om alle de forskellige ambassader han har arbejdet på. Vi fik også en lang snak omkring skolesystemet i Australien, med specielt fokus på privatskoler. Det er nemlig et stort problem for Australien, for omkring halvdelen af alle elever går i privatskoler. Privatskolerne i Australien får faktisk også mere støtte af det offentlige end folkeskolerne gør – det er et kæmpe problem, som kun kan løses ved flere penge til folkeskolerne. Mødet var super interessant og snakken gik både om skolepolitik, Danmark og de australske indfødte.
Efter besøgene i Canberra, tog vi igen på “Roadtrip” mod Sydney, hvor vi skal tilbringe den sidste tid i Australien. På vejen så vi meget spændende natur, og som en måde at slutte dagen af på, tog vi en kort aftendukkert ved en strand på vejen.

Lørdag morgen stod vi tidligt op, for vi havde en lang biltur foran os. Vi spiste morgenmad på en hyggelig lille lokal café før vi tog kørte afsted – en biltur på omkring 13 timer.

Igennem Australiens katastrofe

Det var en meget speciel tur, da vi havde valgt at køre gennem hyggelige, små landsbyer og bushen, i stedet for en motorvej, for at opleve så meget af det australske land som muligt. Vi kørte i mange timer, og over flere strækninger var der ingen mennesker i miles omkreds. På et tidspunkt lagde vi mærke til, at træerne blev mørkere og mørkere, og pludseligt var vi i et af de områder, der var blevet ramt af skovbrandene. Sorte stammer og en gold skovbund så langt øjet rakte, I rigtig mange kilometer. Vi var chokerede. Ingen fuglesang eller lyden af insekter, og pludselig kom Australiens katastrofer meget tæt på. Det var utroligt trist, og vi sendte en tanke til alle dem, der var berørte af de forfærdelige brande.

Efter tristheden havde lagt sig lidt blev stemningen ret hurtig god, da vi fik øje på den første kænguru. Der blev i hvert fald stoppet og taget RIGTIG mange billeder. Efter de mange kængurustop på vejen, var vi lidt forsinkede, og ankom sent på hotellet. Vi gik direkte i seng og var helt klar på at opleve Australiens hovedstad næste dag.

Halvvejs gennem turen – dobbelt så meget at opleve

Søndag blev brugt til, at vi først og fremmest havde muligheden for at stå lidt senere op end vi plejede, fordi vi ikke havde nogen besøg, da det hele er lukket. Vi startede ud med morgenmad, hvorefter vi gik en tur mod Australian War Memorial, som er et mindesmærke for australske soldater, der er omkommet under forskellige krige. Så gik vi en lang tur igennem Canberra, og op til regeringsbygningen. Turen derop var lidt speciel, fordi hele byen er indrettet efter, at det skulle være en regeringsby, og er derfor bygget symmetrisk ud fra regeringsbygningen. Vi gik en lille tur rundt, og så både senatet og repræsentanternes hus. Så valgte vi at dele os op, så vi fik lidt tid hver for sig. Nogen gik rundt i byen, andre sad og fik kaffe, og nogen var på værelset. Sidst på dagen mødtes vi igen, og fik noget aftensmad sammen. Efter aftensmaden blev der arbejdet, og læst op på de kommende besøg.

Alt dette betyder, at vi allerede er kommet halvvejs gennem turen, men det betyder også, at vi har lige så meget at opleve endnu. Gennem denne ene uge har vi ikke bare lært om, hvordan Australiens skolesystem fungerer, men vi er allerede begyndt at danne os idéer til, hvordan vi I Danmark kan forbedre vores skolesystem. Vi har set, hvordan formalitet I skoledagen kan have en både positiv, men også negativ effekt på skoledagen. Vi har også set, hvordan det kan være med til en mere varieret skoledag når eleverne selv får lov til at vælge en stor del af deres egne fag. Overordnet set har ugen budt på mange spændene besøg som har sat en masse tanker i gang hos os alle, og været med til at sætte vores eget skolesystem i perspektiv.

Vi ser alle frem til endnu en uge, hvor vi selvfølgelig vil opdatere jer løbende.

Så er vores sidste dag i Melbourne ved at være gået, og vi vil rigtig gerne fortælle jer lidt om dagens møder.

Første besøg gik til skolen Alia College. Det er en skole, som er yderst uformel i forhold til mange andre skoler i Australien. Det oplevede vi blandt andet ved, at der ingen uniformer var, og lærere og elever var på ‘first name-basis’. Skolen er en privatskole som I modsætning til mange andre privatskoler også tager elever ind med særlige behov og indlæringsvanskeligheder. De tog også en masse unge ind, som har haft nogle hårde år i skolen, måske med mobning. Det kunne vi også godt fornemme på dynamikken og personerne, vi mødte. Derudover var en helt særlig ting deres morgen- og eftermiddagsmøder, som de havde hver dag, hvor de snakkede om alt mellem himmel og jord. Udgangspunktet for mødet var concerns, announcements og appreciations. Både elever og lærere sad med til mødet, og det var super spændende at høre om de forskellige problematikker på skolen. Der var kun 80 elever på skolen, og derfor kunne der sagtens være klasser på kun 5 personer. Det synes vi var ret vildt og måske ikke en særlig god ting I forhold til gruppeprojekter osv. Det var et rigtig interessant møde, og spændende at se en anden slags privatskole I Australien.

Global citizenship

Andet besøg I dag var hos organisationen ACER. Det er en organisation for research og forskning indenfor uddannelsesområdet. Vi mødtes med Rachel Parker, som var forsker i organisationen. Noget af det hun havde arbejdet meget med var ‘global citizenship’ og læring igennem leg. Vi startede med at snakke om hendes tanker om ‘global citizenship’, hvor vi snakkede om, at man skulle gøre det igennem en blanding af åben skole og samarbejde mellem de forskellige fag på områder som f.eks. klima. Klimaet var noget hun fremhævede meget når hun snakkede om, hvorfor det var vigtigt, at være en global medborger fordi alle I verden skal bidrage til kampen.

Vi snakkede også med hende omkring, hvordan man kan integrere leg I undervisningen på en måde, så det kunne bidrage til bevægelsen, motivationen og variationen I undervisningen. Hun fortalte, at hun var med i en arbejdsgruppe I LEGO’s projekt omkring leg og læring. Derfor havde hun også flere gange været I Danmark, for at arbejde med det.

Vi snakkede om hvordan man kunne involvere eleverne I det, og Rachel beskrev det som “Det ultimative mål”, når man snakkede om bevægelse I undervisningen. Hun kunne ikke give os nogen konkrete forslag til det, da det var forholdsvist tidligt I hendes forskningsforløb. Til sidst snakkede vi lidt om, hvordan man måske kunne udbygge hele idéen til også at omhandle udskolingen, fordi det primære fokus lå hos indskolingen og mellemtrinnet. Rachel synes, at det kunne være svært, men at man helt klart bør prøve at udvikle noget rettet mod udskolingen.

Australiens svar på Danske Skoleelever

Kl. 15 mødtes vi så med Victorian Student Representative Council (VicSRC), som på en del punkter minder om Danske Skoleelever, men alligevel er der mange forskelligheder. Mødets fokuspunkter var ikke “den gode skoledag”, men nærmere ”den gode organisation”. Vi snakkede om, hvordan deres organisation var bygget op og lidt om deres politik og mærkesager. Deres organisation var bygget op på en meget anderledes måde, hvor der på deres “Congress” (Deres eksempel på en generalforssamling) blev besluttet 5 mærkesager som deres “Executives” skulle arbejde med det efterfølgende år. VicSRC var hårdt ramt af love omkring privatliv og sikkerhed og havde derfor svært ved at få mange til deres arrangementer. En anden forskellighed, der var mellem os var, at de voksne I VicSRC var en større del af det politiske, dog kun I risikable situationer, så eleverne ikke skulle bære en byrde, hvis noget skulle gå galt. De havde deres “Executives”, som var dem der sørgede for at træffe beslutninger på vejne af, hvad de havde fået stemt igennem til deres “Congress”.

Det har været spændende at se, hvordan de samme problematikker som vi ofte diskuterer I vores egen organisation, også viser sig på den anden side af jorden. Efter besøget fik vi en øjenåbner for, hvor priviligeret en organisation vi er, men også for hvordan ungdommen rundt omkring I verdenen på mange punkter er ens.

Så er vi færdige med den 4. dag med besøg på turen. Vi havde to besøg med hhv. Australian Education Union og Albert Park College.

For mange elever på privatskole og færre elever i klasserne

Vi gik til det første besøg, hvor vi mødtes med Marino D’ortenzio som var næstformand for Australian Education Union I delen for secondary schools, som er fra year 7 til year 12. Han bød os fint velkommen og viste os hurtigt lidt af bygningen, som bl.a. havde indrammede billeder af demonstrationer, møder og taler samt en tidslinje hele vejen rundt om bygningen. Derefter satte vi os ind i et mødelokale, hvor han gav os frit spil til at stille spørgsmål om hans syn på det australske skolesystem. Vi snakkede meget om privatskoler og koblingsprocenten til privatskoler. Han fortalte at 45-50% af alle elever I Australien går på privatskoler, hvilket er markant højere end I Danmark, hvor den ligger på omkring 18%. Derudover ligger koblingsprocenten på 80 procent, hvilket også er højere end I Danmark. Han var helt klart imod, at privatskolerne skulle fylde så meget, og næsten endnu mere imod mængden af penge de fik fra statens regering og af hele Australiens regering. Derefter snakkede vi om lærernes arbejdstid, som de også var meget engagerede I hos AEU. Marino lavede en model på hans tavle, som viste at lærerne blev betalt for 38 timer ugentligt, men at de gennemsnitligt brugte 52 timer. Det var fordi, at forberedelsestiden var sat meget lavt, og lærerne havde brugt ca. 5 timer mere på forberedelse end de 10 timer som var sat af. Det var AEU selvfølgelig ikke glade for. De synes, at man bør droppe at skrive rapporter om eleverne, som er en slags opdatering til forældrende. Det ville gøre, at de kunne mindske antallet af timer markant.

Lige inden vi var færdige fik vi en hurtig snak om antallet af eleverne I klasselokalet, hvor Marino meget klart svarede, at de mente at der skulle være maks 20 elever pr. klasse.

Australiens bedste undervisningsmiljø?

Dagens andet besøg gik igen til en af australiens folkeskoler nemlig Albert Park College. Da vi ankom sad skolens College Captains og ventede på os sammen med vicelederen. Det var 4 kloge og velformulerede elever som rigtig gerne ville svare på alle vores spørgsmål og virkede til at være utrolig stolte over deres skole. De fortalte os lidt om hvad der gjorde netop deres skole helt særlig. En af de ting var deres Da Vinci projekt som alle 9. klasser skulle igennem. Det var et program hvor man fokuserede meget på at samarbejde mellem de kunstneriske og de naturfaglige fag. Hele forløbet der tager et år, munder ud I en international tur, hvor de får mulighed for både at opleve andre kulturer, men også at lave noget frivilligt arbejde. Alle eleverne, som vi snakkede med, var rigtig glade for det program og følte sig meget privilegerede for at få den mulighed. Dog undrede vi os lidt.

For hvor kom de penge til at starte disse programmer egentlig fra?

Tidligere havde vi jo snakket med Marino om hvordan offentlige skoler I Australien manglede en masse penge. Svaret var, at skolen var forholdsvis ny, under 10 år. Derfor ville man rigtig gerne investere nogle flere penge, da staten mente, at de stadig havde en masse muligheder for at nytænke den almene folkeskole I Victoria. Derfor var skolens faciliteter og undervisningsmiljø også noget af det flotteste vi havde set på en offentlig skole indtil videre på vores tur. Derudover fokuserer de også rigtig meget på at fremme de fagligt stærke elever. Det gør de ved at have niveauopdelt undervisning i enkelte fag som engelsk, matematik og fysik. Vi var meget imponerede over skolen og synes at mødet var spændende og lærerigt.

Sidst på dagen har vi brugt tiden på at forberede os til de tre forskellige besøg, som vi skal ud på imorgen. Vi glæder os specielt til møde med elevorganisationen VicSRC!

I dag den 19. februar var vi på hele 3 besøg. Vi startede ud hos The Department of Education hvor vi skulle høre om deres tiltag kaldet ‘Amplify’. Amplify er et tilbud til lærerne hvor de lærer om hvordan man skaber og styrker interessen blandt eleverne når det kommer til indflydelse på deres egen skoledag. Det er et forløb og et program som ikke giver svar men stiller i stedet spørgsmål. Flere skoler der har brugt dette forløb har set resultater såsom :

• Mere involverede elever
• Bedre opførsel
• Elever sad med til at ansætte nye lærer

Et eksempel på en model der er blevet udviklet, er dette hjul. Denne model viser hvordan man som skole sørger for at eleverne trives. Det er nemlig den vigtigste forudsætning for at ‘Student Voice’ kan implementeres.

Mødet var rigtig spændende og vi kunne sagtens trække paralleller mellem Amplify og vores egne kontaktlærer kurser herhjemme. Så mon ikke vi kan søge lidt inspiration i det australske system?

Skolen vælger School captains

Andet besøg i dag var i Geelong, som ligger omkring halvanden time fra Melbourne. Vi skulle besøge Clifton Springs Primary School, som var en skole med omkring 450 elever fra year 1 til year 6. Da vi kom ind på skolen sad der 4 piger, meget fint og ventede og bød os velkommen. Vi blev sendt ind til kontoret, hvor vi mødte viceinspektøren Ben, som havde glædet sig til vores selskab. Vi satte os til rette i personalerummet med Ben og de fire piger, som var såkaldte “school captains”, som var valgt demokratisk af eleverne. Vi fik en snak om Clifton Springs’ transformation med elevindragelse og elevdemokrati. Det var tydeligt, at både Ben og de fire skolekaptajner var glade for elevdemokrati, og gjorde alt hvad de kunne for at styrke det. Der blev gjort en stor ting ud af elevrådsvalget, og de oplevede større engagement end vi nogensinde havde hørt om. De fortalte om, at de havde vundet prisen som det bedste elevråd i Victoria staten, som blev kåret af VicSRC, som er en elevorganisation som minder om DSE. Dem skal vi mødes med senere på ugen. De havde vundet på baggrund af det store engagement, men også deres resultater som bestod af rigtig mange indsamlinger til forskellige formål, men også tiltag i skolegården med en legeborg til de helt små, flere bænke i skolegården, og en slags multibane.

Derefter gik vi ud til klasselokalerne og snakkede med forskellige elever og lærere om deres syn på elevinddragelsen i undervisningen. Vi talte bl.a. med en lærer fra year 1 og year 2, som brugte en interaktiv tavle, hvor eleverne kunne skrive gode og dårlige ting ned om undervisningen, samt spørgsmål og idéer, som de sammen gennemgik en gang om ugen. De havde også en anden interaktiv tavle, hvor eleverne kunne komme med forslag til undervisningen eller arbejdsmiljøet. Vi kunne se, at den blev brugt flittigt og vi så også et billede af en stolt førsteklasseselev, som stod ved siden af en reol med bøger og høretelefoner, som originalt var hans idé. Det blev gjort for at give en stoltheds- og successfølelse, som engagerede eleverne fortsat. Det gav nogen nye perspektiver på involvering af de helt yngste elever, og det er helt sikkert noget vi kan bruge hjemme i Danmark.
Til sidst på besøget blev vi præsenteret for et fyldt lærerværelse med massere af lærere, som gerne ville snakke. Vi snakkede meget om “Teach the teacher”, som vi har oplevet på flere skoler, men det var fedt at høre fra en lærers perspektiv, at det virkelig hjalp og samtidig at eleverne var gode til at respektere lærerne.

Hvordan inddrager man indskolingselever?

Til dagens sidste møde skulle vi heldigvis ikke langt væk. Det 3. møde lå nemlig også i Geelong. Vi skulle mødes med forskeren Eve Mayes. Hun er forsker i pædagogik og læring, og har beskæftiget sig meget med elevinddragelse. Hun har blandt andet skrevet om elever i skolebestyrelser, hvordan man inddrager elever i indskolingen og en masse andre gode ting. Hun er i særklasse en ekspert i “student voice”
Vi havde en rigtig lang snak med Eve omkring det danske skolesystem, det australske og omkring hvordan Danske Skoleelever egentlig fungere. Derudover fik vi også svaret på nogle spørgsmål vedrørende hvor meget verdens klimaproblem fylder i de danske grundskoler. Eve er nemlig i gang med helt ny forskning i hvordan skolerne tackler elevernes engagement i klimaet.

Mødet med Eve var superspændende da vi fik reflekteret lidt over både det danske og australske skolesystem.
Alt i alt har det været en god dag, med flere nye indtryk og idéer, som vi kan bruge hjemme i Danmark.

Så er vi færdige efter en dag med en helt masse spændende og nye indtryk.
Vi havde kun et enkelt besøg, men det var et af de længere af slagsen. Vi skulle til Mount Waverley Secondary College, hvor vi startede ud med at møde Hailey Dureau, som er en lærer og ansvarlig for skolens elevindragelse på Mount Waverley. Hun har tidligere været I Danmark for at lære om det danske skolesystem, hvor hun bl.a. mødtes med DSE.

Mount Waverley Secondary College var en skole med elever fra ca. 12-20 år, som svarer til udskolingen og gymnasiet I Danmark. Det er en meget international offentlig skole med rigtig mange elever fra Sydøstasien. Der var ca. 1400 elever.

Helt almindeligt med elevledere

Vi mødtes først med 3 elever, som alle var en del af “elev-leder”-holdet. I australske skoler er det meget almindeligt at have foskellige ledere blandt eleverne, disse ledere har ekstra indflydelse og er nogen man kan se op til. De bliver oftest valgt demokratisk. De fortalte sammen med deres lærer omkring de forskellige modeller med undervisning og læring. De byggede på en model I timerne, hvor de startede med 5-10 minutters aktivitet. Derefter bruger læreren tid på at forklare om emnet, og så skal eleverne øve det. De sidste 20 minutter skal bruges på evaluering og opsamling på timen.
De fortalte om deres læringsmodel, som de havde brugt 18 måneder på. Den var egentlig meget simpelt og det anerkendte de også. Den lød på en kombination af “Collect, connect and expand”. Det var noget som de havde udviklet på skolen mellem elever, lærere og ledere, hvilket var meget interessant. Det virkede til, at specielt den model blev brugt I alle scenarier I undervisningen. Vi gik senere uopfordret rundt imellem klasserne, og der kunne man se at lærerne brugt modellen.

En skole med åbne døre

Derefter gik vi hen til det andet campus, hvor der primært gik elever fra year 7 og year 8. Her snakkede vi med Ben, Belen og Gracie, som viste os rundt på den del af skolen. De var utrolig gode til at svare på vores spørgsmål og var også en del af skolens lederhold. Det der var unikt ved vores besøg hos Mount Waverley var alle de elever vi snakkede med. Skolen var meget inkluderende og alle dørene var åbne.
Efter at have snakket med Ben, Belen og Gracie gik vi tilbage til det større campus for at spise frokost og få en rundvisning på skolen. Omkring 10 elever viste os rundt på hele skolen og vi fik endda lov til at følge med I undervisningen rundt omkring. Da vi havde fået vores rundvisning mødtes vi for at snakke om de programmer de har oprettet for at indrage eleverne I beslutninger på skolen. Det var blandt andet Mount Matters eller Teach The Teachers. Mount Matters var en slags elevråd men I stedet for at skulle vælges igennem en demokratisk proces kunne man dukke op til møderne og sige sin mening. Et slags åbent elevråd. Det var super interessant at høre om alle de tiltag de rent faktisk havde fået igennem dette program. Nogen af de store ønsker fra eleverne var bl.a. en vandpost I skolegården og bedre toiletforhold.
Teach the Teachers var et program hvor eleverne fik mulighed for at evaluere på deres undervisning. Det var via spørgeskemaer som lærerne fik til rådighed så feedbacken ville blive så god og varieret som den kunne. Det var noget, som både elever og lærere virkelig godt kunne lide, og der var en gensidig respekt imellem elever, lærere og ledere omkring måden de gjorde det på.
Alt I alt var det en virkelig spændende skole, med en masse ting, som vi kan tage med videre. Udover det har vi brugt tid på at forberede til de tre besøg imorgen.
Vi håber, at I fortsat vil følge med!

Dagen i dag har været meget interessant, men også meget travl!

Vi startede med at tage til Victoria State Ministry, hvor vi skulle mødes med Youth Advisory Group (YAG), som er en lille gruppe unge, der kæmper for mere information til de unge omkring privatliv, datasikkerhed og sociale medier. Vi snakkede om deres måde at formidle information til unge om, hvordan man færdes på de sociale medier. Vi prøvede at drage inspiration, som vi kunne bruge til Danske Skoleelevers WiFive projekt.

Brighton Grammar School

Derefter kørte vi kørte til Brighton Grammar School, som er en meget disciplineret drengeskole, hvor der bliver gået i jakkesæt og slips i allerhøjeste grad. Vi mødtes med Christian Machar som var lærer på skolen med fokus på elevindragelse og elevernes stemme i dagligdagen. Vi talte om deres tiltag med forskellige grupper på skolen, og deres system med “elev-ledere” og præfekter. Derudover mødtes vi med inspektøren og 4 andre lærere som fortale om hhv. Åben skole, coaching af og til elever og skolens fokus på “The man of tomorrow”, som tog udgangspunkt i, at drengene på skolen skulle have plads til at få snakket om deres følelser. Det var rigtig spændende og gav et helt nyt indblik i, hvordan skoler med kun et køn fungerer.

Templestowe College

Så nåede vi til det sidste besøg i dag, som var på Templestowe College. Det var en alternativ secondary school, hvor der var meget fokus på, at eleverne skulle have frihed til at have om de ting, som er spændende for dem, og at det altid skulle være af egen vilje at man havde valgt det fag. Det var nemlig lavet sådan at alle elever helt selv måtte vælge imellem de 130 forskellige fag, som skolen kunne undervise i. Langt de fleste valgte engelsk og matematik, men man kunne også have fag som f.eks. “krybdyr”, “robot” eller “fitness”. Vi fik en snak med rektoren og en elev som hed Maya. Hun fortalte om deres måde, hvor de hørte elevernes stemme. Det var igennem det såkaldte “forced participation”, hvor der blev valgt tilfældige elever, som skulle sige deres mening om det specifikke emne.

Alt i alt har det været en rigtig god og lærerig dag, hvor vi har fået et nyt perspektiv på, hvordan man gør tingene her i Australien.

Nu er vi tilbage på værelset, og sidder og forbereder os til næste besøg i morgen.

Hej allesammen

Vi er igen I år taget på vores internationale studietur! Vi er kommet til et helt nyt sted I år, og vi er kommet længere væk hjemmefra end nogensinde før. Vi er nemlig taget til Australien, hvor vi skal være I Melbourne, Canberra, Geelong og Sidney. Vi har planlagt 25 besøg med forskellige skoler, forskere, organisationer og projekter, hvor formålet er at finde inspiration og viden, som vi kan bruge i kampen om den gode skoledag.

Vi startede ud I Aalborg Lufthavn tidligt fredag morgen, hvor vi tog en kort flyvetur til København. Så gik turen mod Qatar I 6 timer, hvor vi var I et par timer indtil det var tid til den lange flyvetur. Det tog 14 timer fra Qatar til Melbourne. Vi landede I Melbourne omkring kl. 18 lørdag aften, hvor vi hentede vores minibus, som vi har lejet, og kørte afsted mod vores hotelværelse. Efter en hurtig aftensmad gik vi I seng, da vi var ret trætte efter en lang rejse på 28 timer.

Da vi stod op søndag morgen lavede vi morgenmad og planlagde dagen. Vi besluttede os for at tage ud og se Melbourne by og komme lidt af med vores jetlag. Om eftermiddagen gik tiden med at forberede os på de kommende besøg. Imorgen ska vi bl.a. ud til en drengeskole og ud til en gruppe unge, som arbejder for at sikre digital dannelse til australske unge.

Vi glæder os!

Rasmus Rosenlund Ditlefsen, Esther Vyff Balslev Petersen og Mathias Keimling