Den glidende overgang til ungdomsuddannelse  

Danske Skoleelever mener at overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelser er for hård. Det er den, fordi vi stiller krav i form af karakterkrav, studievalgsportfolio og uddannelsesparathedsvurderingen. Det bør man blive ved med, men vi skal fokusere på at gøre det lettere for elever at tackle det ved hjælp af vejledning og brobygning. 28 af 56 Danske Skoleelever støtter karakterkravet til ungdomsuddannelserne, fordi ungdomsuddannelserne i Danmark er krævende uddannelsesinstitutioner, og samtidig fordi vi tror på, at langt de fleste elever kan nå de forskellige karakterkrav, hvis man får den rette vejledning. Vejledningen skal nemlig forbedres! Den vejledning som UU-vejlederne giver på nuværende tidspunkt er som udgangspunkt god, men vi har brug for mere en-til-en vejledning, hvor den enkelte elev har tid med UU-vejlederen til at finde ud af hvad eleven gerne vil, og hvordan man opnår dette. Udover samtaler med UU-vejlederen skal elever også have mulighed for opleve de forskellige muligheder på egen krop i form af brobygning, som man skal have mulighed for i minimum 2 uger i både 8.- og 9. klasse. Danske Skoleelever støtter desuden intentionerne for studievalgsportofolien, og mener at det bør være et redskab for eleverne og UU-vejlederne. Men når eleverne skal skrive studievalgsportofolie, bør de ikke tvinges ind i en standardiseret tabel med spørgsmål, men bør kunne vælge at skrive mere frit om deres motivation, styrker og overvejelser ift. det valg de står overfor, i samarbejde med deres vejleder, hvis det er det de ønsker. Derudover bør studievalgsportofolio, siden det er en obligatorisk del af ansøgning til ungdomsuddannelsen, skrives i skoletiden. Man risikerer, at de mest udsatte elever, som måske ikke har mulighed for eller overskud til, at skrive den hjemme, ikke kan søge ind på en ungdomsuddannelse Fremrykning af information om niende klasses prøven Danske Skoleelever bør støtte, at 9. klasses elever får at vide, hvilke udtræksprøver de skal op i, tyve skoledage før, typisk ultimo marts/primo april. Som det er i dag, får eleverne det først at vide fem skoledage før første skriftlige prøve, typisk ultimo april. 

 – Fremrykning ville bekæmpe eksamensangst blandt eleverne  

– Fremrykning ville gøre det lettere for alle at planlægge maj og juni  

– Fremrykning ville medføre, at der ikke blev spildt vigtige læretimer på prøveinformation om prøver, eleverne alligevel ikke skal op i