Implementeringsperiode på beslutninger på folkeskoleafgangsprøver  

DSE mener, at der skal være en implementeringsperiode på ændringer inden for folkeskolens afgangsprøve. I løbet af de sidste år har ændringerne inden for folkeskolens afgangsprøver taget voldsomt fart. Det mener DSE er meget beklageligt, da en god afgangsprøve bør tage udgangspunkt i den undervisning eleverne har fået – og ikke i en undervisning eleverne stort set ikke har modtaget. Et eksempel på en meget problematisk situation disse pludselige ændringer har udløst er, at mange 9. klasses elever har fået en undervisning, der har lagt meget vægt på det mundtlige i 2. fremmedsprog. I løbet af sommerferien 2006 blev det besluttet, at eleverne nu skulle gå til en skriftlig prøve. Det gav følgende konsekvenser: Alle lærere indstillede alt mundtligt arbejde og fokuserede meget mere på skriftligheden. Det betyder altså, at elever i 9. klasse nu reelt kun har fået et års skriftlig undervisning, og derfor er eleverne endnu ikke rustede til at skulle til en skriftlig eksamen. Vi har gang på gang set, at elever og lærere bliver frustrerede, når der konstant bliver lavet ændringer inden for afgangsprøven. Det er umuligt for lærerne at give den optimale undervisning, når man ikke ved, hvad eleverne skal op i til maj. Eleverne er selvfølgelig dobbelt så frustrerede, fordi det ikke er muligt at vide, hvad man skal læse op til. Når afgangsprøven bliver ændret i sidste øjeblik, kan prøven ikke udfylde sit formål, nemlig at være en opsummering af de 10 år, eleven har gået i skole i. I DSE mener vi, at afgangsprøven i så vidt muligt omfang bør afspejle den undervisning, man har modtaget. Derfor skal man som beslutningstager inden for folkeskoleområdet gøre folkeskolerne bevidste om, at der kommer ændringer i prøven. Dermed kan både elever og lærere forberede sig på de eventuelle ændringer, der sker. Forslaget vil også sikre, at eleverne får mulighed for at slutte deres eksamensforberedende undervisning (7. – 9. klasse) under de samme vilkår, som da de startede