Karakterer skal være mere end bare et tal  

DSE mener, der er behov for at tænke helt nye tanker omkring den danske karakterskala. Den nuværende karakterskala virker som en lappeløsning, der ikke helt er gennemtænkt før indførelsen i august 2007. 

DSE synes, det er væsentligt, at det danske karaktersystem kan sammenlignes med størstedelen af andre kulturers karaktersystemer. Dette giver større muligheder for danske uddannelsessøgende ift. eksempelvis at tage et år på en amerikansk High School.  

Ud over det mener vi ikke, at et tal er nok til eksempelvis at lave en vurdering af et 10 års uddannelsesforløb. En karakter er udmærket til at sætte en form for firkantet vurdering på, hvor man fagligt ligger på en skala. Men en karakter i sig selv er ikke en evaluering af en præstation. Derfor mener vi, at alle karakterer, der gives i folkeskolen, skal understøttes af enten skriftlige eller mundtlige uddybende kommentarer. Kun på denne måde kan en fyldestgørende evaluering bruges til at være fremadrettet, og eleven vil i sidste ende få et resultat ud af sin eksamination eller prøve.  

For DSE er spørgsmålet om 7-trin, 13-skala eller ABC ikke det væsentligste spørgsmål i debatten omkring karakterer. Vi ønsker, at debatten skal bringes ud i et større perspektiv, der vurderer, hvad elever reelt får ud af evalueringen, som en karakter egentligt bør være. 

Evaluering er en hel central del af skolens virke. Den sikrer, at eleverne altid får konstruktiv feedback på deres afleveringer og indsats. Evalueringen skal altså fungere som et redskab, som den enkelte elev kan bruge til at forbedre sin præstation fremadrettet.  

Hvorledes evalueringen udformes bør være forskelligt alt efter hvilke klassetrin, der er tale om.  

– I indskolingen (1.-3. klasse) bør evalueringen udelukkende foregå mundtligt.  

– På mellemtrinnet (4.-6. klasse) suppleres den mundtlige evaluering med en skriftlig.  

– I overbygningen (7.-9. klasse) introduceres karaktersystemet som supplement til den mundtlige og skriftlige evaluering.  

Forældrene skal inddrages i processen, og skolen skal blive bedre til at diskutere med forældrene, hvorledes disse kan bidrage til elevens faglige udvikling.  

Det er altafgørende, at lærerne i indskolingen vurderer elevernes udbytte af undervisningen og deres faglige standpunkt. En række basale færdigheder skal være opnået inden slutningen af 3. klasse, hvis eleverne skal have et fornuftigt udbytte af resten af deres skolegang. Her tænkes især på læsning og matematik. En evaluering der således udelukkende angiver, hvordan den fremtidige indsats kan forbedres er ligegyldig, hvis ikke den samtidig indeholder en beskrivelse af elevens standpunkt med henblik på at sikre, at der kan sættes hurtigt og ordentligt ind. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en evaluering grundlæggende består af to dele: Et standpunkt og en beskrivelse af, hvor der skal sættes ind for at gøre det bedre. Standpunktet gives gennem karakteren, og den mere fremadrettede indsats gives gennem mundtlige og skriftlige uddybende evalueringer. De to ting hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Evaluering er ikke kun et redskab, der er forbeholdt eleverne. Også undervisningen og lærerne skal evalueres. Elevernes feedback og kommentarer på undervisningens form og indhold er altafgørende for, at læreren kan forbedre sig. Netop derfor er det under al kritik, at man på skolerne er så tilbageholdende med at lade eleverne evaluere deres lærere og deres undervisning