Danske Skoleelever mener, at læreruddannelsen anno 2010 er forældet. På lærernes uddannelse specialiserer man sig ikke inden for hvilken aldersgruppe, man ønsker at undervise. Det mener Danske Skoleelever ikke kan være acceptabelt og mener derfor, at der er behov for en omstrukturering af læreruddannelsen. Danske Skoleelever mener, at måden at gøre dette på er ved at lave en 3-delt læreruddannelse. Én del for lærere der underviser i 1.-3. klasse, én del for lærere der underviser i 4.-6. klasse og én sidste del for lærere der underviser i 7.-10. klasse. I den første del skal der fokuseres meget på elevernes trivsel, alsidig udvikling og social omgang med hinanden. Uddannelsen skal i højere grad end den nuværende fokusere på pædagogik og hvordan børn trives i forskellige miljøer og situationer. Fagligheden skal dog stadig vægtes højt, og lærerne skal være uddannet til, ved hjælp af forskellige læringsmetoder og stile, at give eleverne grundlæggende kundskaber i grundskolens fag. Denne del kommer til at foregå på professionsbachelor niveau. I den anden del er et højere fagligt niveau vægtet frem for pædagogik og konfliktløsning. Denne del ligner på mange punkter den læreruddannelse, der findes i dag. Det vil sige, at der bygges videre på de kundskaber, der er tilegnet i 1.-3. klasse. Uddannelsen skal også give lærerne et væsentligt indblik i elevernes almene dannelse. Dette kan være alt fra hvordan man begår sig i trafikken til undervisning om puberteten. Denne del kommer også til at foregå på professionsbachelor niveau. I den sidste del er der lagt meget vægt på faglighed. Denne uddannelse kommer til at foregå på universitetsniveau og rent praktisk ved, at man har et hovedfag og et bifag. Oven på det har man et pædagogikum, der gør en kvalificeret til også at håndtere de sociale problemer, der måtte opstå i klassen. Dette vil give et højere fagligt niveau og vil gøre skridtet mod en ungdomsuddannelse lettere, da springet mellem niveauet i undervisningen vil være mindre. Danske Skoleelever mener, at denne model vil gøre, at vi får dygtigere lærere, der er uddannet til at håndtere den aldersgruppe, de arbejder med. Dette vil også gøre, at man højst sandsynligt vil tabe færre elever, da læreren bliver bedre til at håndtere de problemstillinger, der måtte plage den aldersgruppe, de beskæftiger sig med. Derudover mener Danske Skoleelever selvfølgelig, at lærere i meget høj grad skal videreuddannes og hele tiden få vedligeholdt deres faglige kompetencer.

Lærernes kvalifikationer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Til trods for dette, er det kun i lande som Slovakiet og Tyrkiet, at lærerne har mindre efteruddannelse end de danske lærere. Danske Skoleelever foreslår, at alle lærere og ledere i folkeskolen skal efteruddannes, så de pædagogiske arbejdsmetoder og lærernes faglige kvalifikationer følger med kravene til skolen og samfundets udvikling. Hver fjerde danske folkeskolelærer har ikke fået nogen form for efteruddannelse de seneste 18 måneder – et niveau der placerer Danmark helt i bunden i internationale sammenhæng. Lærerne påpeger i undersøgelsen Talis fra 2009, at grunden til dette i de fleste tilfælde er, at skolelederne ikke støtter op om efteruddannelsen af lærerne. Samtidigt kortlægger Talis-undersøgelsen også, at de danske skoleledere trænger til en opkvalificering. Derfor foreslår DSE, at et nyt krav om efteruddannelse hvert år også skal omfatte skolelederne. Et krav om efteruddannelse af personalet i folkeskolen vil også give øget prestige til lærerjobbet og markedsføre folkeskolen som en arbejdsplads med muligheder for personlig udvikling. Efteruddannelse af folkeskolens personale behøver ikke nødvendigvis at foregå igennem dyre kursusforløb. I mange lande har lærere og ledere fra forskellige skoler tradition for at besøge hinanden, ligesom mange skoler har gode erfaringer med at sende deres lærere på besøg hos en lokal virksomhed, der kan opdatere dem med den nyeste viden inden for deres felt – disse initiativer skal også være en mulighed for skolerne at bruge som efteruddannelsesforløb.