Minimumsrettigheder for skoleelever  

De fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer er forskellige fra folkeskole til folkeskole. Så forskellige at nogen folkeskoler ligger under den standard, vi elever skal kræve af skolen. Vi bliver nød til at have nogle minimumsstandarder, nedsat på landsplan. På den måde sikrer vi os, at skolerne har noget at tage udgangspunkt i. Det kan ikke være rigtigt, at nogen skoler kan slippe af sted med at slække på undervisningstimer eller ignorere klassekvotienten på 28 elever i klassen. Eleverne skal have bedre klagemuligheder, og samfundet skal over for kommunerne kunne sanktionere i form af krav om forbedringer inden for bestemte deadlines. For at vi fortsat kan bibeholde den fælles folkeskole, foreslår eleverne følgende:  

1) Eleverne har ret til minimum at blive undervist efter undervisningsministeriets vejledende timetal. 

2) Eleverne har ret til maksimalt 22 elever pr. folkeskoleklasse. Der kan maksimalt dispenseres til og med den 25. elev i klassen. Dispensationen skal foregå efter folkeskolelovens bestemmelser. Klasselokalernes størrelse skal være minimum 2,7 m2 /elev i klassen.  

3) Elever fra 1.-3. klasse har ret til 10 to-lærertimer ugentligt. Elever fra 4.-9. klassetrin har ret til 5 tolærertimer ugentligt. Undervisningen skal samtidig tilrettelægges efter folkeskolens formålsparagraf, så den varieres og svarer til den enkelte elevs behov. Klasselokalet skal dermed også indeholde faciliteter, der gør undervisningsdifferentiering mulig.  

4) Folkeskolen skal ifølge loven samarbejde med elevens forældre. Det kan være mht. fagligheden, men også når der skal løses problemer. Eleverne har derfor ret til 2 årlige forældremøder samt 2 årlige skolehjem samtaler. Derudover skal skolen arbejde med kommunikationen til og fra hjemmet, så det f.eks. via internettet bliver meget lettere at kontakte skolen og få svar på relevante spørgsmål.  

5) Eleverne har ret til, at der som minimum gennemsnitligt afsættes 80 lektioner om ugen til specialundervisningsopgaver. Børn med læse-, og skrive vanskeligheder, regneproblemer og adfærdsproblemer skal sikres den hjælp, de har brug for. (80 lektioner om ugen er et minimumskrav for en gennemsnitsskole med 2 spor og 20 elever pr. klasse.)  

6) Det er vigtigt, at eleverne bliver undervist af veluddannede lærere. Folkeskolen er hele tiden i forandring og der sker hver dag opdateringer. Derfor skal der som minimum afsættes 35 timer pr. lærer om året til efter- og videreuddannelse.  

7) På alle folkeskoler skal findes en kantine, og eleverne skal her have mulighed for at købe ernæringsrigtig mad og drikke til en fornuftig pris. Eleverne skal have indflydelse på sortimentet. Hvis man ikke har spist ordentlig mad hele dagen, så kan det være meget svært at koncentrere sig. Eleverne har sjældent madpakke med, fordi det ofte er lettere for forældre at købe mad hos den lokale købmand eller på tankstationen. En madordning kan sikre, at eleverne får sund mad at spise, og kan være med til at sikre koncentrationen i timerne.  

8) Der skal på skolen være læse- og studiefaciliteter. Disse faciliteter skal kunne bruges til gruppearbejde og selvom enkelte klasser eller årgange i en periode har projektopgave, må dette ikke bremse andre elevers muligheder for at bruge pc, eller benytte læse- og studiefaciliteterne. Med andre ord; studiefaciliteterne skal være tilpasset skolens elev-antal.  

9) Eleverne har ret til at der som minimum afsættes 2500 kr. pr. elev til nye undervisningsmidler, at skolen har et særskilt it-budget, et budget til lejrskole, og at der er et budget til ekskursioner og kontakten med det omgivende samfund. 

10) Efter folkeskolelovens §19 stk. 2, skal der på enhver folkeskole oprettes et pædagogisk servicecenter. Eleverne har ret til at møde traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier. Eleverne har ret til, at centret er åbent i hele undervisningstiden med kvalificeret bemanding, samt at der hvert år bliver afsat min. 300 kr. per elev til servicecentret. Servicecentret skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal computere. For en gennemsnitsskole med 20 elever pr. klasse vil det sige 10-15 it-arbejdsstationer, hvor der på alle maskinerne skal være mulighed for redigering af video, lyd og billeder.  

Der skal oprettes et klagenævn for elever, forældre og lærer. Dette klagenævn skal tage enhver klage seriøst. Klagenævnet har mulighed for selv at tage ud til den pågældende skole, undersøge budgetter og se om de enkeltes rettigheder overholdes. Klagenævnet ledelse skal bestå af 2 repræsentanter fra grundskolens interesseorganisationer, samt en repræsentant fra undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Klagenævnet har tilknyttet en administration til at udføre de af ledelsen vedtagende handlinger og beslutninger. Kommuner, der ikke overholder minimumsrettighederne, kan risikere politianmeldelse, bøde, krav om forbedring inden for bestemte deadlines osv. Kommunerne har gang på gang lagt mere og mere ansvar ud til skolerne. Hvis vi går ind og rammer skolerne økonomisk forbedres forholdene ikke. Kommunen har altså ikke mulighed for at sende regningen videre til den enkelte skole.