Kort information om handicap

KORT INFORMATION OM ADHD

ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, og det er en tilstand, der giver problemer med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet.

Man kan ikke se på folk, at de har ADHD, men det betyder, at deres hjerne fungerer anderledes. Nogle eksperter mener, at når man har ADHD, så bearbejder hjernen information anderledes, end den gør hos de fleste andre mennesker. Nogle sammenligner det med en dårlig telefonforbindelse, hvor de forskellige dele af hjernen forsøger at snakke sammen, men linjen er fyldt med støj, så beskederne ikke når frem.

Opmærksomhedsvanskeligheder viser sig fx ved, at man har svært ved at koncentrere sig om en opgave eller i leg, at man ofte glemmer aftaler og ting i hverdagen, at man sjusker eller overser detaljer, at man ikke synes at høre efter, hvad der bliver sagt, og at man let bliver afledt af alt muligt, der sker omkring en eller af sine egne tanker og idéer.

Impulsivitet viser sig fx ved, at man svarer, før spørgsmålet er stillet færdigt, at man har svært ved at vente på sin tur, at man afbryder andre, og at man handler, før man har tænkt sig om. Man kan komme til at gøre eller sige ting uden at stoppe op og tænke over, om det nu er den bedste beslutning

Aktivitetsforstyrrelser er opdelt i to:
Man kan enten være hyperaktiv, og så kan man have svært ved at holde hænder og fødder i ro og at sidde stille på en stol. Hyperaktive synes at være i fulde omdrejninger og snakker ofte meget.

Man kan også være hypoaktiv, og det betyder, at man kan have svært ved at komme i gang, at man dagdrømmer meget, og man kan være mere indadvendt. De hypoaktive har ofte den diagnose, der kaldes ADD.

Derudover er mange med ADHD også præget af stærke følelser, som kan være svære at styre. Man kan det ene øjeblik være meget glad, det næste dybt ulykkelig eller vred.


Kort information om handicap

STYRKEN VED DETTE HANDICAP

Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle andre, og de har forskellige styrker og ressourcer.

Mange med ADHD er gode til at snakke med andre. De kan være gode til at sætte gang i ting og de kan være spontane, sjove og gode til at finde på idéer, som andre aldrig ville komme i tanke om.

Din klassekammerat med ADHD kan også være god at spørge, hvis du gerne vil have en ærlig mening om noget.


Kort information om handicap

GÆNGSE FORDOMME OM ADHD

Der er nogen, der tror, at mennesker med ADHD ikke er lige så intelligente som alle andre. Dette er en fordom. At have ADHD betyder ikke, at man ikke kan være meget intelligent.

Nogen mener, at ADHD skyldes faktorer i miljøet, dårlig opdragelse eller omsorgssvigt. Dette er ikke tilfældet. ADHD skyldes, at hjernen fungerer på en lidt anden måde end hos de fleste.

Det er en fordom, at mennesker med ADHD ikke kan sidde stille. Det er ikke alle med ADHD, der er fulde af energi og ”hænger i gardinerne”. Man kan godt have en form for ADHD med opmærksomhedsforstyrrelse, hvor man ikke har så mange problemer med impulsivitet og hyperaktivitet. Denne form kalder man så for ADD - (her er h'et fjernet, fordi der ikke er hyperaktivitet).


Kort information om handicap

HVAD KAN DU SOM KLASSEKAMMERAT GØRE?

Du kan gøre meget for at gøre livet lettere og bedre for dine venner eller klassekammerater med ADHD.

Dine kammerater med ADHD kan komme til at gøre ting, fordi de glemmer at tænke sig om. Det er ikke, fordi de er ude på at gøre andre kede af det, men de er måske bare forvirrede over, hvad det er meningen, de skal gøre. Derfor får de ofte skældud og bliver måske holdt udenfor, fordi andre tror, at de gør ”dumme” ting med vilje. Nogle gange kan man hjælpe ved at stoppe dem, hvis man kan se, at de er på vej til at gøre noget, de kan få skældud for.

Det er også vigtigt, at du siger fra, hvis din klassekammerat eller ven med ADHD gør eller siger ting, der sårer dig, men tænk over at gøre det på en pæn måde. Du kan f.eks. starte med at sige; ”måske har du ikke tænkt over det, men…” eller ”du gjorde det nok ikke med vilje, men jeg blev ked af det da…”.

Hjælp også dine klassekammerater med ADHD ved at fortælle eller vise, hvad de skal gøre, eller hvilke opgaver de har i gruppen, hvis I f.eks. har gruppearbejde.

Husk, at hvis man har ADHD, kan man have rigtig meget rod i hovedet, fordi det er enormt svært at regne ud, hvad det er, man skal, hvis det ikke er sagt eller skrevet meget tydeligt.


Kort information om handicap

KOMPENSATION/HJÆLPEMIDLER

Strukturelle og visuelle systemer
Mange med ADHD har brug for støtte til at skabe struktur. Voksne kan hjælpe med god struktur ved at lave faste rytmer og rutiner, lave faste planer for aktiviteter og opgaver og hjælpe med at prioritere dem. Mennesker med ADHD er ofte visuelt stærke. Det betyder, at de er gode til at bruge deres øjne. Der findes forskellige visuelle systemer, som er med til at hjælpe arbejdshukommelsen og koncentrationen.

Der er mange muligheder for at guide visuelt. Man kan f.eks. bruge whiteboard, billeder, symboler og tekst til at vise rækkefølgen af aktiviteter og vise hvor lang tid, de tager.

De fleste har en mobiltelefon, og på den kan voksne hjælpe med at skrive aftaler og opgaver ind i kalenderen, skrive huskenoter og sætte alarmer som påmindelser. På den måde skabes der overblik og forudsigelighed. Der findes også et hav af Apps til smartphones, men det er vigtigt, at der er en voksen, som bruger tid på at vejlede den, der skal anvende dem. Ellers kan det være meget svært at huske at bruge dem ordentligt.

Vibrerende armbåndsur og Time Timer
Mange med ADHD har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet eller opgave vil tage. De kan godt klokken, men har ofte svært ved at fornemme, hvor lang tid fx et kvarter egentlig er. Det kan bl.a. betyde, at de har svært ved at komme til tiden og at overholde deadlines. De kan have gavn af at bruge en såkaldt Time Timer, der hele tiden viser, hvor lang tid der er tilbage af en aktivitet eller pause, eller hvornår en ny aktivitet begynder. Det kan også hjælpe til at gøre det nemmere at omstille sig til det næste, man skal i gang med.

Redskaber til at afhjælpe uro
Mange med ADHD har problemer med uro i kroppen, som de bruger meget hjernemæssig energi på at forsøge at holde nede. Det kan gøre det svært at koncentrere sig om eksempelvis det, læreren siger ved tavlen. Har man uro i kroppen, kan man have behov for hjælpemidler, der kan give afløb for uroen på en måde, der ikke forstyrrer andre.

Særlig pude, bevægelige stole m.m.
Har man svært ved at sidde stille, kan man prøve med en kuglepude eller en stol med mulighed for bevægelse. Der findes også taburetter som gør det muligt at bevæge benene uden at det forstyrrer andre.

Dimseting og tangles
For nogen kan det hjælpe at have noget at beskæftige hænderne med, mens de skal sidde stille og lytte. Det kan være noget at pille ved som f.eks. en rosenkrans, putty (særlig modellervoks) eller såkaldte tangles.

Redskaber til at udelukke støj
Nogle elever med ADHD bliver meget påvirket af lyde og afledes ved den mindste summen fra andre klassekammerater. De har ofte gavn af at bruge høreværn eller at lytte til stille musik i høretelefoner, når de skal koncentrere sig om en opgave.

Medicin
Nogle børn og unge med ADHD tager medicin, som afhjælper en del af deres symptomer. Der findes forskellige slags, og det betyder, at nogen tager medicin flere gange om dagen, mens andre kun tager det morgen og aften eller en gang i døgnet. Et barn med ADHD kan have behov for at blive mindet om medicintider eller at få hjælp til at sætte tidspunkter ind i telefonen, så den bipper, når medicinen skal tages.


Kort information om handicap

ANDRE VIGTIGE POINTER

Du kan søge mere viden om ADHD og rådgivning m.m. på ADHD-foreningens hjemmeside www.adhd.dk


MIN HISTORIE

Tilde går i 7. klasse. Hun sidder sammen med Siri fra klassen og laver danskopgaver. Hun har lidt svært ved at forstå, hvordan man sætter kommaer. Det har Siri helt styr på. Tilde arbejder godt sammen med Siri, som er rigtig god til at forklare det, læreren lige har sagt ved tavlen. Til gengæld er Tilde rigtig god til at komme på kreative forslag til de eventyr, de skal skrive, og hun er god til at fordybe sig i ting, som hun synes er spændende. Tilde har ADHD og har svært ved at huske det, som læreren lige har gennemgået, og det er også rigtig svært for hende at få det hele med, når læreren siger noget ved tavlen. Hun er glad for, at hun kan arbejde sammen med Siri, for efter hun er begyndt at arbejde sammen med hende, føler hun sig mere med i klassen. Det er også med til, at Tilde prøver ekstra meget at følge med og gøre sig umage, når hun er i skolen.


TIL FORÆLDRENE

I en klasse har forældrenes fællesskabsfølelse stor betydning for elevernes holdninger til hinanden.

Mange forældre mangler viden om ADHD, og de har derfor ingen forståelse for, hvorfor et barn med ADHD i klassen handler, som det gør. De får kun chancen for at forstå og støtte inklusionen, hvis de kender barnets særlige behov. Åbenhed blandt forældrene er derfor vigtig. Skolen kan opsætte rammerne for et trygt forældrefællesskab, men alle forældre skal interessere sig for at gøre en indsats og tage del i ansvaret for klassefælleskabet. Det kommer ikke af sig selv.

Her kan I læse eksemplet på et brev fra Martin og hans forældre. Martin har ADHD, og han og hans forældre vil gerne være åbne omkring det. Til det, har de brug for hjælp fra de andre forældre i klassen.

'Hej – jeg hedder Martin

Jeg går i 4.a sammen med dit barn. Jeg har gået i klassen siden sommerferien, og jeg er rigtig glad for klassen.

Vi har lavet denne seddel for, at I kan lære mig bedre at kende og forstå, hvorfor jeg nogle gange gør, som jeg gør. Jeg har en diagnose, der hedder ADHD. Det er en opmærksomhedsforstyrrelse, som giver mig koncentrationsbesvær og gør mig hyperaktiv og impulsiv. Man kan ikke se på mig, at jeg har ADHD. Folk tror nogle gange, jeg er uartig, men det er jeg faktisk ikke (altid).

ADHD giver mig uro i kroppen og gør, at jeg siger noget lige ud eller har svært ved at stoppe med at gøre en ting. I klassen har jeg problemer med at sidde stille og arbejde, men lærerne hjælper mig med at huske på, hvad jeg skal. Nogle gange får jeg lov at løbe en tur rundt i skolegården midt i timen, fordi jeg bliver urolig og udmattet af skolearbejdet.

Jeg gør, hvad jeg kan for at følge reglerne, men det er nogle gange hårdt arbejde, og jeg bliver ret træt. Jeg kan godt blive forvirret og skal have ting at vide flere gange. Jeg kan godt lide, når jeg ved, hvad der skal ske i løbet af dagen og i frikvartererne – det gør mig mere rolig.

Jeg opfanger mange flere indtryk omkring mig end andre børn og har nogle gang bare brug for at sidde med høreværn på, spille et spil eller se tv i fred og ro.

Jeg er god til tal, at spille fodbold og at lege med mine kammerater. Jeg tror også mine klassekammerater synes, at jeg er en god kammerat.

Det ville være dejligt, hvis I kunne bruge et par minutter på at forklare mine klassekammerater om mig og ADHD. Sig også, at de ikke må være bange for at stille mig spørgsmål eller tale med mig om det – på den måde undgår vi drillerier.'

Lege-/spisegrupper
Mange steder har man stor succes med at indføre legegrupper i de yngste klasser og mad-/spisegrupper i de ældre klasser. Idéen med lege- og spisegrupper er, at alle børn inddeles i tilfældige grupper af 4-5, som over nogle måneder skiftevis tager på besøg hos hinanden. I grupperne bliver børnene sat i et fællesskab, som de ikke selv har valgt. Forældrene hjælper dem med nye relationer og til at lære nogen fra deres klasse at kende, som de måske ellers ikke kender så godt. Når et barn med ADHD skal indgå i legegrupper, er det godt at forberede barnet på, hvem det skal hjem til, og hvad de kan/skal lave i gruppen. Uvished og uforudsigelighed kan nemlig godt gøre børn og unge med ADHD meget utrygge og stressede. Informationen om, hvad der skal ske, kan gives til barnets forældre, men man kan også selv henvende sig til barnet med ADHD og guide ham eller hende. På den måde kan forældre være med til at gøre dagen til en succes for alle. Det samme gælder ved fødselsdage.


TIL LÆREREN

Fysisk indretning af klasselokalet
Elever med ADHD overstimuleres hurtigere end andre elever. Nogle er let afledelige og kan ikke koncentrere sig om at løse en opgave, hvis de sidder i et stort åbent lokale, hvor andre snakker i baggrunden. Nogle bliver påvirkede af belysning og lugte. Ved at gøre sig overvejelser omkring klasselokalets indretning, kan man hjælpe til at afgrænse og undgå overstimulering. Man kan fx sætte tennisbolde på stolebenene, så de ikke skramler, når de rykkes ud og ind, eller man kan indrette et ”stillerum” i et tilstødende lokale, en afskærmet krog i selve klasselokalet eller lave en aftale med eleven om at bruge skolens bibliotek. Der kan eleven med ADHD trække sig tilbage, når der er særligt behov for ro til at løse en opgave, eller når eleven har brug en pause fra de mange indtryk, de har så svært ved at sortere i.

Tydelig og konkret kommunikation
Vær konkret og skræl sproget for overflødigt indhold. Tal tydeligt med korte præcise sætninger. Spørg til om eleven lytter og lad gerne eleven fortælle, hvad I har aftalt. På den måde får du en fornemmelse for, om eleven har opfattet, det du har sagt. Undlad ironi og sarkasme. Mange med ADHD er meget konkret tænkende og opfatter det, du siger, bogstaveligt. Undlad også at bruge upræcise ord fx ”måske” eller ”senere”. Sæt i stedet et konkret tidspunkt for, hvornår en aktivitet starter, eller hvornår du kan svare på spørgsmålet - og sørg for at overholde det.

Positivt sprogbrug
Alt for mange børn og unge med ADHD oplever ofte at blive afvist og at få skældud. Du kan som skolelærer eller pædagog arbejde på at give positiv feedback, også selvom det nogle gange er en udfordring. Din indstilling, tilgang og måde at tale til og om eleven på har kæmpe stor betydning for, om eleven påvirkes i en positiv eller negativ retning. Husk på, at frustrationer hos barnet eller den unge med ADHD er udtryk for vanskeligheder. Det kan være vanskeligheder med at tolerere ændringer eller skift, at forudsige eller overskue situationer, at udskyde sine behov, at fastholde sin opmærksomhed eller at hæmme sine impulser og sit temperament. Tænker du som voksen i klassen: ”Hun skaber sig og råber højt, fordi hun er hysterisk og ønsker at prøve grænser af”, så styrer det din reaktion i én retning. Din reaktion bliver en anden, hvis du tænker: ”Der er noget i den her situation, der frustrerer Sille så meget, at hun ”overloades” og reagerer ved at råbe op. Lad os finde ud af hvad det er, så vi kan undgå det en anden gang”. Du kan som lærer eller pædagog fokusere på at forstærke konkret, positiv adfærd og samtidig støtte eleven i at træne vigtige og sociale kompetencer.

Som voksen bør man derfor:
• Være tydelig og klar i sine beskeder til eleven med ADHD
• Altid beholde ansvaret for situationen og være anvisende i sin kommunikation
• Afholde sig fra at skælde ud, bebrejde og irettesætte, når man vil korrigere en adfærd
• Bruge en anvisende, positiv kommunikation, hvor man opmuntrer, anerkender og roser eleven. Det kan f.eks. være anerkendelse for at forsøge noget eller for de små ting, der lykkes.