Kort information om handicap

KORT INFORMATION OM ANGST

Angst minder på mange måder om nervøsitet. Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og en angst eller frygt for, at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger. De fleste har oplevet at blive nervøse fx op til eksamen eller lige før en vigtig konkurrence eller fremlæggelse. Den form for nervøsitet kan være en hjælp, der får os til at yde vores bedste, men ved panikanfald, hvor man har angst, er symptomerne meget voldsommere og rigtig ubehagelige.

Rigtig mange børn, unge og voksne oplever angstfænomener. I perioder kan man være bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene eller mange andre ting. Hos større børn og unge (samt hos mange voksne) kender man til at være bange for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre. Det kaldes ofte for præstationsangst. Angstoplevelser er naturligvis ikke rare at have, men ofte går det i sig selv igen. Hos nogle børn bliver angsten dog for stor og tager magten.

Når man har angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Det er forskelligt fra person til person. Man har fx svedeture eller hænder, der ryster. Angst er en ubehagelig følelse – man er bange for, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor.


Kort information om handicap

STYRKEN VED DETTE

Hvis man selv har oplevet angst, kan man være en rigtig god lytter og være meget forstående over for kammerater, når de oplever at blive nervøse eller bange.


Kort information om handicap

HVAD KAN DU SOM KLASSEKAMMERAT GØRE?

Du kan være en god kammerat ved at være, som du er over for dine andre kammerater, så din kammerat med angst ikke føler sig forkert eller udelukket fra fællesskabet. Du kan spørge og være en god lytter, hvis din kammerat med angst har lyst til at fortælle om det.


Kort information om handicap

KOMPENSATION/HJÆLPEMIDLER

Man kan lære nogle bestemte afspændingsøvelser, som kan hjælpe kroppen til at slappe af. Det kan også være en idé at gå til kognitiv adfærdsterapi, hvor man får støtte til tænke på nogle andre måder, som kan hjælpe på angsten.Man kan også bruge mindfulness-teknikker og afslappende musik for at få ro på.


Kort information om handicap

GÆNGSE FORDOMME OM ANGST

Fordom: At man er svagFordom: At man ikke tør noget

Fakta: Angst kan ramme alle, og det handler ikke om, at man er en bangebuks, hvis man oplever angst.Tværtimod kan man tænke om personer, der oplever angst, at de på en måde faktisk kan være rigtig seje, fordi de tumler med nogle store ting, men på trods af dette også laver dagligdagsting ligesom deres kammerater.


Kort information om handicap

ANDRE VIGTIGE POINTER

Det er vigtigt at huske, at angst ikke kan ties ihjel. "Vær ikke bange for angsten" er et digitalt univers med materiale, som kan bruges af elever og lærere fra 5.-10. klasse.Der er blandt andet små filmklip og gode råd til, hvordan du kan hjælpe.

Find det her: angstforeningen.dk/vaerikkebange


MIN HISTORIE

Jeg hedder Sofia og jeg har lidt af angst.Jeg oplevede første gang symptomer på angst, da jeg var 7 år gammel, og det var umiddelbart efter jeg mistede min far i en ulykke.

Noget af det, der var rigtig svært for mig, var at adskilles fra min familie, også selvom det kun gjaldt om et par timer. Det var derfor en stor udfordring at komme i skole hver dag. Jeg frygtede, at jeg ikke ville se dem igen og ja, at de simpelthen ville gå bort og ikke være der, når jeg kom hjem. Hvis jeg trods min angst tog i skole, oplevede jeg sommetider, at mit hoved fyldtes med katastrofetanker – jeg troede, at alt ville gå galt, og jeg fik hjertebanken, svedeture og kvalme.

Jeg havde en aftale med mine lærere om, at jeg altid kunne ringe hjem til min mor, hivs jeg havde brug for det. Jeg kunne altid gå på kontoret og sidde der og vente på min mor, hvis hun kom for at hente mig. På kontoret var det helt i orden, at jeg havde en af mine veninder med til at sidde sammen med mig. Det var rigtig rart at mine veninder var så søde til at trøste mig. Nogen gange var det også rart, at jeg bare kunne sidde for mig selv og prøve at slappe af. Det var lidt forskelligt. Heldigvis var mine venner rigtig gode til at forstå, at det skiftede, hvordan jeg havde det.

Jeg begyndte at gå til psykolog – til noget, der hedder kognitiv terapi. Det hjalp mig rigtig meget. Mine venner var søde og forstående over for, at jeg havde det godt med at tale med en voksen om de ting, der var svært for mig.Og så er jeg rigtig glad for, at de ikke synes, jeg var mærkelig, og at de gerne ville lege hjemme hos mig.


TIL FORÆLDRENE

Hvis I har et barn med angst på besøg, er det rigtig godt at vise, at I er til stede, og at det er et trygt sted at være. Forsøg bedst muligt at gøre det på en naturlig måde, så man undgår, at barnet kommer til at føle sig udstillet, men tydeligt signalerer, at man er der, hvis der bliver brug for det.

Det kan skabe en tryghed for barnet, hvis der er en aftale om, at han eller hun til enhver tid kan komme hurtigt hjem, hvis han eller hun bliver utilpas eller får angst.


TIL LÆREREN

Det kan være en rigtig god idé at tage emnet ”angst” op blandt eleverne - enten som et tema eller bare, når lejligheden byder sig. Tal om de fysiske symptomer (rødmen, hjertebanken, rysten, svedige håndflader, hyperventilering osv.) som en naturlig ting, vi alle kan føle, men som nogen oplever voldsommere end andre, fordi vi har forskellige kroppe og tænker forskelligt om de ting, vi oplever. Tal også gerne om, at man netop kan tænke forskellige tanker i samme situation, og at nogle tanker gør én rolig, andre gør én angst. De tanker, der gør én angst, bygger ofte på nogle urealistiske antagelser, som man kan prøve at undersøge og få afkræftet, så man kan blive beroliget. Fortæl gerne eleverne om situationer, hvor du selv har været bange. Det kan gøre det nemmere for dem at tale om deres egen angst. Måske kan de herefter selv komme med eksempler.

Undgå at overbeskytte eleven, der har angst. Herved kan han/hun tro, at verden virkelig er farlig, og at han/hun ikke selv kan noget. Eleven skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Derfor kan det hjælpe, hvis du opmuntrer eleven til at konfrontere de frygtede situationer i stedet for at undgå dem – det kunne fx være at sige mere i timerne.

Gruppearbejde, hvor eleverne skal fremlægge for hinanden i små grupper, kan være godt til at give mod til en fremlæggelse for hele klassen. Det er rigtig godt at belønne fremskridt, mod og udholdenhed med ros. Her er det vigtigt, at eleven roses for at prøve – ikke for at lykkes.

Mange børn har desuden rigtig stor gavn af at lære afslapningsøvelser, som kan give ro.