Kort information om handicap

KORT INFORMATION OM BEVÆGELSESHANDICAP

Et bevægelseshandicap kan være noget, man er født med, eller det kan være noget, man har fået på grund af fx en sygdom eller en ulykke. Har man et bevægelseshandicap, kan man have svært ved – eller kan måske slet ikke – bruge sine arme, hænder og ben. Det kan betyde, at kroppen ser lidt anderledes ud, og at man bevæger sig på en anderledes måde – eller måske slet ikke kan bevæge sig.

Selvom man har et bevægelseshandicap, måske bruger hjælpemidler og i nogle tilfælde kan have svært ved at tale, så er man ikke nødvendigvis mindre intelligent end andre.


Kort information om handicap

STYRKEN VED DETTE HANDICAP

Det er en udfordring at leve med et bevægelseshandicap, men i mange tilfælde kan dette betyde, at man bliver meget bevidst om sig selv og bliver god til at klare sig i forskellige sammenhænge. Det kan fx give en stærk vilje og en udholdenhed, der er en stor styrke i rigtig mange situationen


Kort information om handicap

HVAD KAN DU SOM KLASSEKAMMERAT GØRE?

Har man et bevægelseshandicap ønsker man, ligesom alle andre, at være en del af fællesskabet – både i timerne, i frikvartererne og i fritiden. Eleven, som har et handicap, er en elev – præcis som dig selv – med alle de tanker, drømme og ambitioner, som de fleste børn og unge har. Du skal endelig tale med din kammerat på samme måde, som du taler med dine andre kammerater. Og du skal ikke være bange for at spørge til din kammerats handicap.


Kort information om handicap

KOMPENSATION/HJÆLPEMIDLER

Et bevægelseshandicap betyder for mange, at man bruger hjælpemidler, for at klare mest muligt selv. Hjælpemidler kan for eksempel være:

Kropshjælpemidler, der kan være et korset, som fx holder ryggen på plads, eller det kan være skinner på ben, arme og hænder. • Stokke/gangstativ bruges af mange personer, som har svært ved at gå eller holde balancen. • Manuel kørestol (der drives frem med armkræft) • Elektrisk kørestol (der typisk drives frem og styres med et joystick) • El-scooter er lille køretøj, som bruges i situationer, hvor andre måske går (også indendørs), cykler eller tager bussen. • Handicapbiler er specielt indrettede biler, der har lift og har plads til kørestol og andre hjælpemidler. • Personlige hjælpere der fx hjælper med praktisk ting i timerne: løft af bøger, montering af skrivegrej og computer, men fx også kan hjælpe til toiletbesøg. • Andre hjælpemidler kan være særligt styregrej til computeren, særlige skriveredskaber, spiseredskaber og meget mere.


Kort information om handicap

GÆNGSE FORDOMME OM BEVÆGELSESHANDICAP

- En fordom om mennesker med bevægelseshandicap er, at nogen tror, mennesker med bevægelseshandicap er anderledes begavede end andre uden handicap. Dette er ikke rigtigt. Selvom man har et bevægelseshandicap, bruger hjælpemidler og i nogle tilfælde kan have svært ved at tale, er man ikke mindre intelligent end andre.

- Nogen tror, at børn med handicap ikke kan være med til at lege eller deltage i det sociale fællesskab. Det passer ikke. Der er mange måder, man kan deltage på, fx ved, at hjælpemidlet er en del af legen, eller man finder på helt andre og nye lege sammen med sine kammerater.


MIN HISTORIE

En person med bevægelseshandicap, som sidder i elektrisk kørestol, har gået hele vejen igennem folkeskolen og husker det som en rigtig god tid. Han har hele vejen igennem været med til både idrætstimer, boglige fag og fritidsliv – både i og uden for skolen. I de fleste situationer har man kunnet finde løsninger, hvor han kunne deltage på lige fod med de øvrige kammerater.


TIL FORÆLDRENE

Forældrene skal huske på, at det barn, som har et handicap og dennes familie, er en familie som dem selv. Det vigtigste er derfor, at man møder dem med åbenhed og nysgerrighed og sammen finder løsninger i de enkelte situationer.


TIL LÆREREN

Som lærer skal man søge viden i forhold til handicap og det enkelte barn. Denne viden kan fx indhentes i kommunerne og i handicaporganisationerne samt i andre vidensfora. Vær desuden åben og lydhør over for familiens erfaringer. De har en vigtig ekspertviden om deres barn. Man skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og være klar over, at ikke to børn er ens – heller ikke selvom man ”på papiret” har identiske handicap.

I skolen kan man hjælpe inklusionsprocessen ved at tale åbnet og respektfuldt om handicappet med klassen og med klassens forældre. Vær opmærksom på, at det enkelte barn ikke kommer til at føle sig udstillet som noget specielt.