Danske Skoleelever inviterer dig til vores Landskonference 2019.
Landskonferencen er et af Danske Skoleelevers to årlige stormøder, og vores næst øverste politiske myndighed.
weekenden kommer til at være fyldt med spændende debatter og workshops, hvor fokus i år ligger på synlighed. Vi giver dig muligheden for at lære hvordan du kan få indflydelse på din skole, men i får også mulighed for at påvirke Danske Skoleelevers holdninger på det skolepolitiske område.
Landskonferencen er også en oplagt mulighed for dig, der gerne vil møde unge fra hele landet, hvor I kan udveksle oplevelser og lære hinanden bedre at kende.
Weekenden består af mødedele, hvor man får lov til at forme politik, workshops i løbet af lørdagen, gallamiddag lørdag aften og ellers står weekenden på sociale aktiviteter. Vi glæder os til at se dig til Landskonferencen 2019

Den 8. november kl. 15:30 til den 10. november kl. 15:00.
På en skole i Midtjylland – lokation kommer snarest.

TILMELDING klik her og find Landskonference 2019 på listen

Herunder kan du læse information om

  • Hvem kan deltage
  • Pris
  • Hvem har stemmeret
  • Programmet
  • Transport
  • Betaling
  • Pakkeliste
  • Kontakt

HVEM KAN DELTAGE I LANDSKONFERENCE 2019?

DSE’s Landskonference (LK’19) er for alle elever i den danske grundskole, hvilket vil sige elever på både folkeskoler, friskoler, privatskoler, efterskoler, 10 klasser, specialskoler m.v.
Alle grundskoler har mulighed for at sende et ubegrænset antal af elever afsted til Landskonference 2019.

PRIS OG STEMMERET:

Det er gratis at deltage til Landskonferencen, hvis ens skole er medlem af Danske Skoleelever.
Elever der kommer fra skoler, som er medlem af Danske Skoleelever, er delegerede – det vil sige, at man har stemmeret ved de formelle afstemninger.
Der er dog et maksimum på, hvor mange delegerede deltagere skolen kan sende afsted afhængigt af skolens størrelse:
Skole med 1 – 249 elever: 5 delegerede
Skole med 250 – 399 elever: 6 delegerede
Skole med 400 – 549 elever: 7 delegerede
Skole med 550 – 799 elever: 8 delegerede
Skole med 800 eller flere elever: 9 delegerede

Hvis ens skole ikke er medlem, har man stadig mulighed for at deltage i landskonference 2019 – man vil blot ikke have stemmeret under den formelle del af mødet.
Det koster 750 kr. pr. deltagende elev for skoler, der ikke er medlem af Danske Skoleelever. Til gengæld koster første års medlemskab i organisationen 499 kr. og her vil ovenstående gratis deltagelse og antal elever med stemmeret gælde.

Tilmeldingen er bindende efter den 8. november klokken 16.00. Det koster 750 kr. pr. udeblivende elev, såfremt man ikke har frameldt sig arrangementet senest 7 dage før arrangementets start, hvis man ikke kan deltage til landskonference 2019 alligevel.

Program for landskonference 2019

Fredag

Ankomst og indskrivning 15:30-17:30
Klargør værelser 17:30-18:00
Aftensmad 18:00-19:00
Første mødedel 19:00-21:00
Uddeling af aktive til lokaltid: 21:00-21:15
Lokaltid 21:15-22:00
Social tid 22:00-23:30
Gør dig soveklar 23:30-00:00
Sovetid 00:00-07:30

Lørdag

Op, mad, bad 07:30-08:15
Uddeling af aktive til lokaltid 08:15-30
Lokaltid 08:30-9:00
Uddeling af aktive til kurser 9:00-9:10
Kursusdel 1 09:10-12:30
Frokost 12:30-13:30
Workshop 1. del 13:30-15:30
Frugtpause 15:30-16:00
Workshop 2. del 16:00-17:00
Lokaltid 17:00-18:00
Gør dig lækker tid 18:00-18.45
Gallamiddag 18:45-19:30
Underholdning 19:30-20:30
Fest 20:30-01:00
Gør klar til at sove 01:00-01:30
Sovetid 01:30-09:00

Søndag

Op, mad, bad, pak 08:00-09:00
Anden mødedel 09:00-12:30
Frokost 12:30-13:15
Lokaltid 13:15-13:45
Oprydning i salen 13:45-14:15
Fælles afslutning 14:15-15:00

TRANSPORT

Vi ser oftest, at rejsen betales af deltagernes skole. Vi vil meget gerne vide, hvis det ikke er skolen, der skal betale for evt. busrejse og deltagelse (se “BETALING”). Danske Skoleelever arrangerer busser fra de større byer i Danmark, som man kan melde sig på ved tilmeldingen. Vi tager forbehold for ændringer i busplanerne.
Hvis man skal med bussen fra Sjælland, koster det 400 kr. pr. person tur/retur. Hvis man tager bussen fra Fyn eller Jylland, koster det 200 kr. tur/retur.
Bustransporten går fra disse byer:
• Slagelse
• København
• Roskilde
• Næstved
• Vejle
• Aalborg
• Herning
• Sønderborg togstation
• Esbjerg
• Hjallese st. (Odense)
• Jeg kommer selv til skolen

Når man skal tilmelde sig, så vælger man en af overstående muligheder.

BETALING

Betaling foregår ved, at Danske Skoleelever fremsender en faktura til skolen. Hvis man som elev selv skal betale for deltagelse og/eller bustransport, vil vi meget gerne have det at vide. Skriv til dse@skoleelever.dk, og oplys fulde navn og skole, hvis det ikke er skolen, der skal betale.

HVORDAN

På skolen bliver man indkvarteret i klasselokaler, sammen med andre deltagere fra hele landet. Derfor er det VIGTIGT, at du husker luftmadras/liggeunderlag og sovepose.
Der vil være mulighed for at bede om at komme i et “stille-sovelokale”, “pige-sovelokale” eller “drenge-sovelokale”.
Danske Skoleelever sørger for måltiderne på skolen, og der vil i øvrigt være en bod med slush-ice og snacks til rimelige priser.
Ved tilmeldingen kan man angive, hvis man har specielle madvaner vedrørende kød og allergier.
Lørdag aften er der gallamiddag og fest med temaet “Synlighed”, så kom i dine flotteste klæder.

TILMELDING TIL LANDSKONFERENCE 2019

Du tilmelder dig på www.skoleelever.dk, trykker på “TILMELDING” i menuen og vælger eventet “LANDSKONFERENCEN 2019 (LK’19)”
Her finder du din skole og udfylder alle felterne.
Det er vigtigt, at alle elever der skal deltage tilmelder sig, også selvom man er flere fra samme skole. En lærer kan ikke tilmelde sine elever med sine oplysninger. Hvis man som deltager ikke har en telefon eller mailadresse, skal man tilmelde sig gennem Danske Skoleelever.
Danske Skoleelever kan kontaktes på tlf. 70220033.
Alle tilmeldte modtager en sms med bekræftelse på tilmelding.
Når du er tilmeldt, vil du også modtage deltagermateriale i en mail. Den indeholder alt, du skal vide om weekenden og program, dagsorden, pakkeliste, rejseplan, mv.

PAKKELISTE

  • Toilettaske
  • Liggeunderlag/luftmadras
  • Sovepose
  • Penalhus
  • Håndklæde
  • Tøj/sko
  • Drikkedunk
  • Kostume til temafesten

ØVRIGT

Det er fuldstændig forbudt at medbringe og indtage tobak, alkohol og andre euforiserende stoffer til landskonference 2019!
Overtrædelse af dette fører til hjemsendelse på egen regning, og der vil blive taget kontakt til forælder/værge og skolen.

Der vil være voksne til stede under hele weekenden. For henvendelser/spørgsmål under arrangementets afholdelse, kontaktes den overansvarlige:
Henrik Bech Sørensen
60402020

For spørgsmål er du velkommen til at skrive til dse@skoleelever.dk eller ringe på 70220033.

Du kan også ringe eller skrive til de ansvarshavende sekretariatsfrivillige:

Tovholder:
Freja Grønberg Milling
60402006
fgm@skoleelever.dk

Ansvarlig:
Sebastian Emil Hansen
60402010
seh@skoleelever.dk

Ansvarlig:
Emma Kongstad
60402012
emk@skoleelever.dk

Vi glæder os til at se dig til Landskonferencen 2019!