Hvad er DM i Fagene og hvem kan deltage?

Alle elever i 7., 8 og 9. klasse kan deltage.
Man kan dyste i fagene dansk, matematik, biologi og historie.
Man kan deltage både individuelt og sammen med andre elever som et hold.
Man må bruge alle hjælpemidler i opgaveløsningen.

Hvornår kan du deltage?

DM i Fagene er opdelt i to runder: De regionale mesterskaber og landsmesterskaberne.
De regionale mesterskaber foregår på en online platform og tager ca. 1 ½ time.
Konkurrencen kan tilgås fra d. 1. september – 6. december 2017, men du kan tilmelde dig allerede nu.
Når du er tilmeldt, klæder vi dig på, så du klarer dig bedst muligt, når der åbnes op for konkurrencen d. 1. september.
Landsmesterskaberne foregår d. 31. januar 2018, hvor alle de, der er kvalificeret, mødes fysisk et centralt sted i landet.

Hvordan kan du deltage?

Den individuelle konkurrence

Du kan deltage i fagene dansk, matematik, historie og biologi. Du bestemmer selv, om du vil deltage i et eller flere fag. Du skal bare være opmærksom på, at du kun kan gå videre til landsmesterskaberne i ét fag. Det vil sige, at hvis du f.eks. har deltaget i både dansk, matematik og historie, så kan du kun gå videre til landsmesterskaberne i det fag, hvor du har klaret dig bedst i konkurrencen mod de andre elever fra din region. Så hvis du f.eks. har klaret dig bedst i historie, så er det dét fag, du kan deltage i til landsmesterskaberne.

Holdkonkurrence

Du kan også deltage på et hold. I skal være minimum 8 elever og maksimum 12 på et hold. I behøver ikke at gå i samme klasse eller være på samme årgang for at lave et hold. Til holdmesterskaberne skal I løse opgaver på tværs af alle fire fag.