De regionale mesterskaber løber fra d. 1. september – 6. december 2017. Denne del af konkurrencen foregår på en online platform og tager ca. 1 ½ time.

Hvad skal du gøre for at være med?

Der er to måder at deltage i de regionale mesterskaber.

  1. Er du elev, kan du her på hjemmesiden gå direkte i gang med opgaverne fra d. 1. september. Du deltager på din computer, tablet eller telefon, og du må bruge alle hjælpemidler.
  2. Er du lærer, kan du bruge en dobbeltlektion på at lade dine klasser deltage. Klassen vælger, om de vil dyste individuelt eller i hold á 8-12 elever. Send evt. en mail til info@dmifagene.dk og få tilsendt en introduktionsvideo, som guider eleverne frem til opgaveløsningen. Denne video er oplagt at vise på klassens smartboard. Du kan også få besøg af os fra DM i Fagene.

Få besøg af DM i Fagene

Det er let at deltage i de regionale mesterskaber, og hvis I samler flere klasser, kommer vi gerne på besøg. Det eneste, I skal sørge for, er:

  1. At eleverne har valgt, hvilket fag de ønsker at dyste i, eller hvilket hold de ønsker at dyste på. Der skal være 8-12 elever på et hold.
  2. At eleverne har en computer, tablet eller telefon med internetadgang.
  3. At eleverne de gængse hjælpemidler i det fag, de har valgt at dyste i.

I kan booke et besøg allerede nu ved at kontakte:

Victoria Draborg
Mail: vid@dmifagene.dk
Mobil: 60 40 20 77

Det skal du være særligt opmærksom på

Du kan kun tage opgaverne i hvert fag én gang. Det samme gælder holdkonkurrencen. Vær derfor godt forberedt, så du har de bedste muligheder for at gå videre til landsmesterskaberne d. 31. januar 2018. Du kan bl.a. forberede dig ved at se ekspertråd til de enkelte fag. Ekspertrådene kommer, når mesterskaberne går i gang den 1. september. Hvis du vil se ekspertrådene fra sidste år, kan du finde dem under menupunktet Undervisningsmaterialer. Her ligger alle opgaverne fra sidste år, så I kan tage DM i Fagene helt ind i jeres eget klasseværelse.

Alle får besked på, om de er gået videre til landsmesterskaberne inden juleferien.