Information til dig som lærer

Nu er DM i Fagene i gang! Deltag i konkurrencen i dag og helt frem til den 6. december. Alle 7.-9.-klases elever fra hele landet har mulighed for at deltage i de regionale mesterskaber.

Eleverne kan deltage i fagene dansk, matematik, biologi og historie. De kan deltage individuelt i et eller flere fag, og de kan deltage som hold i de tværfaglige holdmesterskaber.

Sådan deltager I

Det er let at deltage. Det eneste, det kræver, er en computer med internetadgang og ca. 1,5 time. Eleverne deltager ved at gå ind på www.dmifagene.dk/deltag
Eleverne logger ind med deres UNI-Login og kan gå direkte i gang. Husk, at eleverne kun kan tage opgaverne én gang i hvert fag.

Når man begynder på en opgave, er der først fem korte spørgsmål om, hvor man har hørt om DM i Fagene osv. Disse fem spørgsmål skal alle igennem, da det bruges til en evaluering af DM i Fagene. Eleverne skal kun besvare dem én gang, og det har ingen indflydelse på deres resultat i mesterskaberne.

Forskellen på lærere og elever

Som lærer kan du ikke se opgaverne, eleverne skal igennem. Til gengæld kan du se alle de elever, der er tilmeldt fra din skole.
Hvis du klikker på "Deltag" i menuen kan du tilmelde dig eller logge ind hvis du allerede er tilmeldt. Ved at være tilmeldt som lærer, har vi din mailadresse og på den måde kan vi sende dig informationer. F.eks. om hvilke elever, der går videre til Landsmesterskaberne den 31. januar. 

Sådan forbereder eleverne sig

For at være godt forberedt kan eleverne se ekspertråd, som er små videoer med gode råd til opgaverne i hvert fag. 
De kan også tage træningsopgaver til hvert fag. Dem kan de tage lige så mange gange, de har lyst. 

FInd ekspertråd HER

Find træningsopgaver HER

Husk at eleverne må bruge internettet og alle hjælpemidler til at løse opgaverne.

Hvis eleverne aldrig har hørt om DM i Fagene, kan I evt. se denne korte introvideo.

Deltag som hold

Eleverne kan både deltage individuelt og som hold. Der skal være minimum 8 og maksimum 12 elever på et hold. Én elev opretter holdet og inviterer de øvrige elever til holdet. Holdene må gerne være sammensat af elever på tværs af klasser og årgange.

Få besøg af DM i Fagene

Det er let at tage opgaverne til de regionale mesterskaber for en gruppe elever, eller en hel klasse, men hvis I samler flere klasser, kommer vi gerne ud på jeres skole og afvikler de regionalt mesterskaber hos jer. Det er gratis og kan bookes ved at kontakte:

Victoria Draborg. Mail: vid@dmifagene.dk eller tlf. 60 40 20 77

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os på 70 22 06 33 eller send en mail til info@dmifagene.dk