Danske Skoleelever 2.0

På Danske Skoleelevers Generalforsamling blev den største forandring i DSEs historie vedtaget siden 2004

 

DSE 2.0 - Fra 6 regioner til 17 lokalafdelinger

På Danske Skoleelevers generalforsamling d. 20-22. april, blev der vedtaget en lang række ændringer og initiativer, som skal forbedrer organisationen. Alle ændringer var indstillet af DSE´s bestyrelse, som har lavet et stort, gennemgående og ambitiøst stykke arbejde, for at ændre, og fremtidssikrer Danske Skoleelever. De ændringer indebærer b.la. at foreningen er gået fra at organisere sig i 6 regioner, til nu at organisere sig i 17 lokalafdelinger, det indebærer at man har ændret betydeligt i måden sekretariatet arbejder og det indebærer at man vil have et langt større fokus på foreningens 940 medlemselevråd.

DSE 2.0 er overskriften på det arbejde bestyrelsen har lavet, for at finde ud af, hvilken retning man mener foreningen skal gå. Bestyrelsen tog en tur op i helikopterperspektivet, hvor de stillede spørgsmålene: hvor kommer vi fra, hvor er vi nu og hvor skal vi hen? Samt stillet spørgsmålet ”Gør vi det godt nok?” Svaret på det sidste spørgsmål har været ja, men at man er nød til at gøre noget nu, for at det kan blive ved sådan. Bestyrelsen var meget enige om, at man skal være mere ambitiøse når det kommer til at aktivere elever, og få endnu flere til at engagere sig i DSE.

Vil du læse mere om DSE 2.0, så kan du læse om alle ændringerne her: PDF med DSE 2.0