Formandens tre mærkesager

Vi kan ikke gøre det selv, men vi kan selv gøre opmærksom på det. Der er rigtig mange områder, hvor man kan gøre skoledagen endnu bedre - formanden for Danske Skoleelever, Thea Enevoldsen, har tre mærkesager, som hun og foreningen vil have fokus på i skoleåret 2019-2020:

Seksualundervisning

En bedre seksualundervisning vil formanden i år kæmpe en særlig kamp for. Eleverne peger på tydelige mangler, og sågar undervisningsministeriets egen evaluering viser, at der mangler handling på seksualområdet i skolen.

Åben skole

En åben skole er en god skole! Åben skole er med til at sikre en spændende, motiverende og virklighedsnær skoledag. Desværre oplever langt fra alle elever nok af den åbne skole, som også ofte ned-prioriteres. Der er behov for bedre implementering og ide-udveksling.

Indeklima

På arbejdspladserne i Danmark er det næsten alle steder lovpligtigt, at have en arbejdsmiljørepræsentant og der er lovgivning, der sikrer, at arbejdsmiljøet er i top. Men for eleverne i grundskolen er det en anden snak. Vi har endnu ikke for alvor taget hul på debatten om et bedre indeklima, det vil formanden garantere, at vi gør i dette skoleår.