Det mener vi... om en skole, der giver elever en forståelse for og et engagement i demokrati

Rundt omkring i verden, og ikke mindst i Danmark, er demokratiet en vigtig del af samfundet. Vi elever bør få et kendskab og en forståelse for demokratiet så tidligt som muligt. Grundskolen skal ikke alene fortælle eleverne om demokrati – grundskolen skal være et sted i vores hverdag, hvor vi oplever at være en del af demokratiet, og på den måde får en naturlig forståelse af hvad det vil sige at være flere om at bestemme. At blive opdraget til demokrati og medbestemmelse giver en følelse af at være en del af noget og dermed også et naturligt grundlag for at engagere sig i verden omkring sig. 


Eleverne i elevrådet og skolebestyrelsen
Elevrådet, som er elevernes eneste mulighed for indflydelse i skolebestyrelsen, skal styrkes. Der skal tilføres flere penge, og elevrådet skal have langt større mulighed for at lave aktiviteter. DSE mener, at elevrådene skal politiseres. I stedet for kun at arbejde med praktiske arbejdsopgaver skal man nu også tage stilling til skolen. Elevrådet skal ud over at afholde sociale aktiviteter også afholde adskillige politiske arrangementer, der inddrager eleverne i elevrådets politiske arbejde. I skolebestyrelsen bliver eleverne tit forbigået. De er andenrangs medlemmer, der kunne lyttes til under punktet ”nyt fra elevrådet”. DSE mener, at skolebestyrelsen langt fra er sammensat efter et demokratisk synspunkt. DSE mener, at der i stedet for 5-7 forældre, 2 lærere og 2 elever skal være 3 forældre, 4 lærere og 4 elever i skolebestyrelsen. Ud over dette mener DSE også, at elevrepræsentanterne hvert år senest i september måned skal deltage på et skolebestyrelseskursus. Dermed har eleverne fået oplysninger om skolebestyrelsens arbejde og lært hvad, hvorfor og hvordan man sidder i en skolebestyrelse. Dermed kan arbejdet starte på lige fod med andre medlemmer af skolebestyrelsen.
I forlængelse af det er det også vigtigt at elevrepræsentanter indgår i ansættelsesforløb for nye lærere og ledere, fordi eleverne på lige fod med resten af skolebestyrelsen.

Elevråd på specialskoler
I Danske Skoleelever mener vi, at specialskoler, der er offentligt drevet, må betegnes som en folkeskole. Derfor hører disse skoler selvfølgelig ind under “Bekendtgørelsen om elevråd i folkeskolen og ungdomsskolen” og eleverne på disse skoler har derfor præcis samme rettigheder og krav på elevråd som elever fra almen skolen.[1] 

Elevrådsrepræsentanter fra specialskoler
I Danske Skoleelever mener vi, at det er vigtigt, at elever, der går på en almen skole i en specialklasse også er repræsenteret i skolens elevråd. Elevråd skal repræsentere alle elever på skolen, og der er specialelever ikke en undtagelse.

Samfundsforståelse fra 1. klasse
De danske unge er de mest demokratisk bevidste i verden. Alligevel oplever de unge selv en lav demokratisk selvtillid. Vores samfund er afhængig af, at vores borgere tager del i samfundet, er med til at forme det og ved hvordan. Derfor mener Danske Skoleelever, at samfundsforståelse og dannelsesfag skal være allerede fra 1. klasse, under paraplyen ’samfundsfag’. Formålet er ikke at rykke de eksisterende mål for faget samfundsfag ned til indskolingen, men at sørge for at dannelse og samfundsforståelse flettes ind i undervisningen allerede fra 1. klasse.

Retten til undervisning i rettigheder!
I Danmark kender alt for få elever deres egne rettigheder, det viser bl.a. vores erfaring i DSE, når vi holder kurser for elever og elevråd men også i undersøgelser lavet af andre NGO’er (Non Govermental Organisation). I DSE arbejder vi ud fra en lang række af rettigheder for elever og elevråd - alt fra elevrådsbekendtgørelsen til FN’s Menneskerettigheder. Vi ser det som særligt vigtigt, at eleverne kender disse rettigheder; deres rettigheder. Derfor mener vi, at det skal være obligatorisk i den danske grundskole, at der skal oplyses om de rettigheder man har som elev, elevråd, barn og menneske. Allerede i dag eksisterer der masser af gratis undervisningsmateriale inden for dette område, så det er ikke noget, der kræver finansielle investeringer, da materialet allerede er gratis tilgængeligt. Det kræver blot, at lærerne, i f.eks. samfundsfag, skal bruge det allerede tilgængelige materiale.

16 års valgret
I øjeblikket fylder de ældre alt for meget i dansk politik. Bedre plejehjem og flere penge til de ældre, står højt på mange politikeres ønskesedler, da gruppen af ældre bliver stadigt større og dermed også kan give flere stemmer. Det er et problem, da politikerne ikke i samme grad lytter til elevernes ønsker – der er nemlig ingen stemmer i det. DSE mener derfor, at valgretsalderen i Danmark bør sættes ned til 16 år. Dermed sikrer vi, at der i langt højere grad vil blive lyttet til eleverne/unge i fremtiden, og samtidig får vi inddraget en masse unge i det danske demokrati. Og valgretsforskere har allerede slået alarm: Vi skal gøre noget for at sikre de unges deltagelse i demokratiet. Mange hævder, at 16-17-årige ikke er modne nok til at stemme. Men dette er ikke et ordentligt argument imod nedsættelsen af valgretsalderen, da mange mennesker over 18 år heller ikke er modne nok til at stemme, f.eks. ældre mennesker, der ikke længere ved noget om samfundet og kun stemmer på en politiker på baggrund af, hvordan verden så ud i deres unge dage. Desuden viser en undersøgelse fra 2008, at 91 % af de unge interesserer sig for samfundet, og at en stor del af den voksne befolkning mener, at unge er mere modne i dag, end de var for 30 år siden (da valgretsalderen sidst blev sænket).
Danmark har også brug for at følge med udviklingen i verden. En række lande har allerede sænket deres valgretsalder til under 18 år, herunder Tyskland, Norge og Østrig. Vi skal være et demokratisk foregangsland, der ikke er bange for at udvide demokratiet og ignorere fordomme. En nedsættelse af valgretsalderen til 16 år vil også være det mest retfærdige, eftersom at 16-17-årige betaler skat og kan komme i fængsel. Med 16 års valgret vil de 16-17-årige også få indflydelse på, hvilke love de kan straffes efter, og hvordan deres skattekroner skal bruges. Når du går ud af folkeskolen, er du i gennemsnit 16,1 år. Dette betyder, at 16-årige har gennemført den eneste obligatoriske uddannelse, der er påkrævet for at deltage i samfundet.

Samfundsfag nu!
I DSE ønsker vi en opprioritering af samfundsfag i grundskolen, da vi mener, det er vigtigt, at eleverne får kendskab til samfundsfag fra en tidlig alder, så eleverne får en god forståelse for, hvad demokrati er. Grundskolen er det eneste obligatoriske uddannelsesinstitut i Danmark, og derfor bør vi ved afslutning af denne have den viden, der er nødvendig for, at vi kan begå os i samfundet. Ikke alle ungdomsuddannelser tilbyder samfundsfag, og det er derfor vigtigt at ruste eleverne igennem grundskolen. At kunne argumentere og tage stilling er en motivation for videre at kunne engagere sig – både i sin uddannelse og i samfundet generelt. Samfundsfaget har en tendens til ikke at blive anskuet som værende et vigtigt fag, da man ikke kan måle elevernes færdigheder ud fra en facitliste. De elever, der engagerer sig i samfundsfaglige problemstillinger, bliver derfor ofte udstødte eller stemplet som nørder, der unødigt bruger deres fritid på at erhverve sig viden inden for området. Oftest er der desværre ingen faglig opbakning fra folkeskolen, når det kommer til elevernes politiske engagement. Ved en opprioritering vil man gøre samfundsfag til et reelt og vedkommende fag, da man gør undervisningen mere attraktiv, og får lærere og elever til at anskue denne med en langt større seriøsitet. Det er vigtigt at kunne tage kvalificeret stilling til en verden i konstant udvikling midt i overgangen til et globaliseret verdenssamfund. Alle vil ikke det samme, men hvis alle skal have mulighed for at gøre en forskel, må grundskolen være en kompetencegivende institution, der giver alle lige mulighed for indflydelse i demokratiet. Hvis alle elever kunne og ville engagere sig, ville man generere en langt mere samfundsbevidst elevskare.

Samfundsfag er ikke blot kendskab til højre- og venstrefløje men også at tilegne sig social forståelse, samt forståelse af de forskellige samfundsgrupper og derigennem skabe en større respekt og tolerance, hvilket er af største vigtighed i et multikulturelt samfund. Den tidlige implementering af faget er grundet den opprioritering, vi ønsker. Vi ser det som en fordel, at man gør faget nøjagtigt så essentielt som dansk og matematik. Som så mange andre fag, så ophøjes sværhedsgraden i løbet af de år, man gennemgår uddannelsen, hvilket også skal være gældende for samfundsfagsundervisningen. Dette vil betyde, at de første år ikke skal bruges på kendskabet til de politiske partier, men derimod en generel forståelse af demokratiet.

En uddannet kontaktlærer
Som det er på de danske grundskoler i dag, er mange kontaktlærere valgt ud fra en praktisk skemalægning og fordeling af timer til de enkelte lærere. Derfor er det mange steder mere eller mindre tilfældigt, hvorvidt en kontaktlærer reelt har interesse for det elevrådsarbejde, de er ansat koncentrere sig om. Dette resulterer mange steder i kontaktlærere, som springer over hvor gærdet er lavest ved at indskrænke elevrådets muligheder for at være selvstændige og selvudviklende, fordi kontaktlæreren ikke er dygtig nok til at fremhæve rettigheder og muligheder over for elevrådet. Ligeledes misforstår kontaktlærere i mange henseender deres rolle ved at tage den fuldstændige styring af elevrådet og dets beslutninger. For at gøre en ende på de ovenstående problemstillinger ønsker DSE en kontaktlæreruddannelse som overbygningsblok på selve læreruddannelsen. Altså et tilvalg en lærer selvstændigt kan tage som efteruddannelse, eller som en lærer kan komme på i tilfælde af at være blevet valgt til kontaktlærer. Det vil sende et signal om, at det er et seriøst område, man som lærer kan koncentrere sig om på lige fod med alle andre dele af arbejdet som lærer. I kontaktlæreruddannelsen er det vigtigt at bruge elevorganisationer, fælleselevråd etc. i udviklingsprocessen. Ligeledes er det vigtigt at integrere DSE og Danmarks Lærerforening i selve udførelsen af kontaktlæreruddannelsen.

Samfundsskole - ja tak!
Skolen skal lære os at fungere i et samfund med alt, hvad det indebærer. Herunder er politik og religion en vigtig del. DSE skal kæmpe for en skole, der påvirker os til at tage stilling, og som præsenterer os for de politiske og religiøse forskelligheder, der eksisterer i samfundet – dels igennem en oplysende, saglig undervisning og dels gennem hverdagsoplevelser. Dét at lege med en pige, der bruger tørklæde og en dreng med et kors om halsen, mens man selv har kalot på hovedet, hjælper forståelsen af hinanden gevaldigt på vej. Skoleuniformer og politisk censur, der skal sikre, at ingen skiller sig ud, er ikke vejen frem, og dette skal vi i DSE kæmpe imod. Politisk set spiller skolen en stor rolle i unges liv. Det er her vi skal oplyses, tage stilling og have mulighed for at udtrykke os om vores overbevisning. Vi ønsker en tværpolitisk skole, hvor forskellige standpunkter og trosretninger optræder på lige fod – ikke en apolitisk skole, hvor vi alle skal ligne hinanden, og hvor disse forskelligheder gøres forbudte og gemmes af vejen.

Private og frie grundskoleelever skal have de samme rettigheder som folkeskoleelever
I Danske Skoleelever mener vi, at privat og frie grundskolelever skal have præcist de samme rettigheder, som en folkeskoleelev. Vi mener ikke at man skal have færre rettigheder udelukkende af den grund at man går på en anderledes skole, end den resterende del. Da det er sådan at private og frie grundskoleelever udgør omkring 1/6 af grundskoleelever i Danmark, det vil sige ca. 110.000, er en stor gruppe der ikke har de samme rettigheder som resten. Derfor skal private og frie grundskoler lige så vel som folkeskolerne, høre ind under elevrådsbekendtgørelsen på samtlige punkter.

Fælleselevråd
DSE mener at fælleselevråd skal være obligatoriske i alle kommuner da det sikrer at elevernes stemme bliver hørt i kommunen. Fælleselevrådet styrker også en kommunes sammenhold. Både på tværs af skoler men også mellem elever og lokalpolitikere.