Det mener vi... om undervisning, der tilgodeser og giver mening for alle elever

Ligesom resten af befolkningen er vi som elever meget forskellige. Vi tænker forskelligt, vi formulerer os forskelligt, vores arbejdsmetoder er forskellige, og vi har alle sammen vores forskellige stærke og svage sider. Når vi går i skole, skal vi modtage undervisning, der giver os lyst til at lære mere. Undervisningen skal vække vores nysgerrighed og give mening for os. Det er derfor vigtigt, at alle elever får udfordringer, der svarer til deres niveau. Det er meningsløst at sidde i en klasse med følelsen af ikke at lære noget. Omvendt er det også hårdt at være bagud og føle, undervisningen foregår hen over hovedet på en. 


Åbenhed om inklusion
96% af alle elever skal være en del af den almene skole og de almene klasser. Det betyder, at vi skal inkludere langt flere elever fra specialskoler, som har specielle behov. I Danske Skoleelever ser vi det som udgangspunkt positivt, idet vi mener, at vi skal have en skole, der kan rumme så mange forskelligheder som muligt. Det er her vigtigt for os at understrege, at det aldrig må være en spare øvelse i kommunerne og, at lærerne skal være klar til at tage imod denne ekstra opgave.

Vi ser dog desværre i dag, at det bliver tabubelagt, at elever kan have andre behov. Gør man emner til tabu, opfattes de som negative og som noget forkert, og det kan derved give opfattelsen af, at det er forkert at have specielle behov, og at vi ikke må snakke om det i klasselokalerne. Vi elever kan godt se, når der er en dreng i klassen med krudt i røven, der ikke kan sidde stille, og vi lægger mærke til, hvis der er en pige i klassen som på den ene eller anden måde virker lidt mærkelig. Det kan være svært at håndtere, og elever uden specialbehov kan måske tage afstand, fordi de ikke ved, hvad der ligger bag. Hvad vi elever måske ikke kan se er, at netop den dreng har ADHD, og den pige har en type af autisme. Derfor mener vi i Danske Skoleelever, at man skal turde tale højt om, at vi alle sammen er forskellige, men nogen bare er lidt mere forskellige. Vi mener, at lærere skal tage en dialog med eleverne om de forskellige diagnoser, som kan være i klassen, hvis de inkluderede børn er trygge ved det. På den måde kan vi allesammen forstå hinanden meget bedre og få et bedre fællesskab.

Privatskoler skal tage ansvar for inklusionen
Danske Skoleelever mener, at privatskoler skal tage mere hensyn til elever med specielle behov. I Danmark har man ret til at stifte privatskoler, og det er en god ting. Det giver muligheden for at skabe unikke rammer for læring, socialt samvær og gode stunder. Men det er ærgerligt, når der er elever der gerne vil være en del af de sociale rammer, men ikke kan fordi de ikke har et højt nok socialt eller fagligt niveau.

Folkeskolen skal heller ikke være det sted, man kommer hen når man ikke kunne kom ind på privatskolen, men en mulighed ud af mange. Selvfølgelig er det langt fra alle privatskoler der har et problem med inklusion, nogle er faktisk bedre til det end folkeskolen. Det er også fedt at privatskolerne har en vis frihed, men med frihed kommer ansvar.

Lektiecafeer skal blive til faglig fordybelse
Med den nye folkeskolereform skal alle skoler tilbyde lektiecafé, og i 2016 skal alle elever deltage. Det ser vi positivt på i Danske Skoleelever, da det kan sikre, at vi elever har fri, når vi har fri, og samtidig kan det være med til at nedbryde den negative sociale arv. Vi vil dog kraftigt pointere, at vi forventer, at skolerne tænker ud over de normale rammer, når det gælder lektiecafeer. Vi ønsker ikke, at eleverne skal bruge flere timer om ugen på at stirre ud i luften i et kedeligt klasselokale, mens en ukendt lærer holder øje med, at man ikke sniksnakker og ikke er på Facebook. Vi forventer, at skolerne tænker anderledes omkring, hvordan denne lektiecafé kan være struktureret så selv dem, der er færdige med deres hjemmearbejde, kan fordybe sig i nye emner, så alle kan få hjælp, og så vi eleverne kan få værktøjer til, hvordan man kan arbejde selvstændigt og strukturere sin tid. Det tror vi kan batte, og vi elever vil gerne lokalt komme med idéer til, hvordan det kan blive genialt på vores egen skole.

Bevar den understøttende undervisning
Understøttende undervisning, burde i stedet for at fungere som et sekundært undervisningstilbud, have et særligt fokus på den faglige udvikling. Derfor er det vigtigt at vi bevare den understøttende undervisning.

Ordblinde og talblinde elever skal anerkendes
Vi har ingen undersøgelser i Danmark, der viser hvor mange, der reelt er ordblinde. Men man ser flere tilfælde af elever, der først får konstateret, at de er ordblinde i 9. klasse. Det mener Danske skoleelever ikke er i orden. Det kan ikke være rigtigt, at man først i ens afsluttende grundskole år får at vide, at man er ordblind. Derfor mener Danske skoleelever, at vi skal forbedre den måde, vi tester på samt teste tidligere. Vi skal desuden sætte mere fokus på at hjælpe de elever, der er ordblinde. Sammen med en ordblindtest skal alle elever også have taget en talblindtest, da det at være talblind ikke er et anerkendt begreb i Danmark.

Elever med koncentration og indlæringsbesvær skal anerkendes
Elever med koncentrations- og indlæringsdiagnoser, såsom ADHD, ADD og Aspergersyndrom (ASF) bliver tilsidesat i undervisningen på grund af deres diagnose. Lærerne har i forvejen svært ved at nå alle elever, og når et barn så har en diagnose, der går ind og påvirker deres koncentrationsevne, så ser man desværre ofte, at læren ikke har kompetencerne til at inddrage dem i undervisningen.

Allerede i de små klasser ser man børn, der bliver socialt og/eller fagligt udstødt af såvel elever som lærere eller bliver anbragt i specialklasser. Danske Skoleelever er godt klar over, at enkelte elever har brug for at gå i specialklasser, men vi mener ikke, at det er en løsning i sig selv, men at flere burde gå i en almindelig klasse. Der er ingen grund til unødigt at stemple børn fra begyndelsen af deres skolegang, fordi de ligger lidt uden for samfundets normer. Vi skal inddrage alle elever, der har muligheden for at gå i normalklasser, også selvom de har koncentrationsvanskeligheder. Det kan løses ved, at vi på skolerne sætter fokus på, at man ikke skal ekskludere elever. Samt at den danske skolelæreruddannelse i højere grad klæder lærerne på til at kunne undervise en bredere skare af elever.

To-voksen-ordning. Både godt og skidt
I dag er der en paragraf i folkeskoleloven kaldet § 16b, der tillader skoler at fjerne store dele af understøttende undervisning, til fordel for at have to voksne i undervisningen. Som det står beskrevet således ” I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen.”
Danske Skoleelever mener at konceptet med § 16b er rigtig godt. Nemlig at en klasse har et særligt behov, og man i en periode på højst et år, indfører en ekstra voksen i en del af timerne, for at komme dette særlige behov til livs. Dog stiller vi os kritiske over for at så mange skoler søger, og får, dispensation til at anvende paragraffen. Da to-voksenordningen sker på bekostning af understøttende undervisning.
I understøttende undervisning er der b.la. blevet lavet tid til følgende: Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil, lektiehjælp og anden form for træning, motion og bevægelse, sprogstimulering, udvikling og social træning af eleverne, elevadfærd, problemløsning og ro i klassen, samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv, ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen, personlig støtte og meget mere.
Derfor er det lige præcis muligheden for ovenstående man skærer i, når man anvender § 16b.

Obligatorisk niveaudeling i 25% af undervisningstiden
25 % procent af tiden i dansk, engelsk, tysk, matematik og de naturvidenskabelige fag skal fremover være niveaudelt. Eleverne kan løbende skifte niveau, når de sammen med deres lærere vurderer, at de er klar til et højere niveau. Ingen elever må blive låst fast i en negativ spiral. Niveaudeling har alt for længe været et tabu i den politiske debat om folkeskolen. Siger man niveaudeling, er det automatisk blevet opfattet elitært og som et ønske om at gå tilbage til den sorte skole. Men niveaudeling behøver ikke at være tilbagegang – niveaudeling kan være et redskab, lærerne kan bruge til at møde hver elev på lige præcis deres niveau i de forskellige fag. Enhedsklassen har længe været det bærende princip i danske skoler, og det skal det også blive ved med, da det er den måde, vi giver elevernes en tryghed i deres skolegang. På trods af det bliver vi alligevel nødt til at acceptere, at der er for stor difference imellem de forskellige faglige niveauer i en helt almindelig skoleklasse. Der sidder i dag elever i 8. klasse, som analyserer tekster, der ligger langt under deres danskfaglige kompetencer, som keder sig og ikke får nok ud af timerne. Samtidig sidder der elever i samme klasse, som har problemer med at bare at følge med i den daglige undervisning, som skal kæmpe med fiaskoerne og aldrig ser succeserne. Vi må acceptere, at målet om undervisningsdifferentiering i en stor klasse med mange forskellige elever har slået fejl.  Derfor forslår DSE, at man indfører obligatorisk niveaudeling i 25 % af tiden i henholdsvis dansk, engelsk, tysk, matematik og de naturvidenskabelige fag. På den måde mener vi, at vi bedst imødekommer det faglige behov – både for de stærke og for de svage.

Danske skoleelever mener ikke, at det skal være op til den enkelte elev og dennes forældre at opsøge disse test. Dansk og matematik er to af de fag, vi vægter højest i den danske grundskole, og at man i skolerne ikke automatisk får taget en test gør, at vi får elever, der har enorme vanskeligheder i fagene, uden at det er erkendt/anerkendt, at de er ordblinde eller talblinde. Derfor mener Danske skoleelever, at disse test skal foregå allerede i anden eller tredje klasse, samt at alle elever skal gennem testen. Testen skal foregå på den enkelte elevs skole og gennemføres af en kyndig person.

En skole for alle
I den danske grundskole undervises der på et gennemsnitligt niveau. De svage elever får ekstra undervisning, så de bedre kan følge med og igennem specialundervisningen stimuleres de og får følelsen af succes, så de derved også får en øget lyst til at følge med. Der er desværre en gruppe af elever, der har en tendens til at blive overset; de fagligt stærke elever. Dette gør desværre også, at disse elever ikke bliver stimuleret. De har ikke lysten til at lære fordi de på sin vis ‘kan det i forvejen’. Derfor risikerer man at tabe eleverne og ende med elever, der ikke kan se, hvorfor de går i skole. Det kan komme til at påvirke deres senere liv, da de herved også tillægger sig dårlige arbejdsvaner. Det er noget, der skal laves om på.

Derfor mener DSE, at der også skal tilbydes ekstra undervisning til fagligt stærke elever. Eleverne vil igennem disse ekstratimer få stimuleret deres behov for høj faglig viden og samtidig føle, at der bliver taget hånd om dem. Det skal understreges, at dette ikke vil ske for at dele eleverne op, men derimod for at stimulere de stærke elever og udfordre dem, så de bibeholder lysten til at lære.

Erhvervsklasse i alle kommuner
De elever, der ikke kan lære ved at sidde med en bog i hånden, har brug for andre muligheder, hvis de skal have en uddannelse. En del skoler i Danmark har forsøgt sig med ’erhvervsklasser’, hvor eleverne i halvdelen af deres skoletid er i praktik på en lokal virksomhed. Effekten taler sit tydelige sprog: Eleverne er blevet løftet i alle fag. Danske Skoleelever foreslår, at denne model udbredes, og at alle kommuner i Danmark skal tilbyde erhvervsklasser til eleverne. Erhvervsklasser er et fantastisk eksempel på, at der sagtens kan undervisningsdifferentieres i folkeskolen, uden at det bliver på baggrund af faglig kunnen men derimod på baggrund af interesser og elevernes individuelle læringsstile.

Mindre standardisering - flere valgmuligheder
Ikke alle elever skal det samme, når de er gået ud af folkeskolen, og ikke alle elever har de samme interesser. For at sikre, at eleverne bliver udfordret der, hvor de selv mener deres spidskompetencer og interesser ligger og for at sikre, at eleverne også kan se meningen med undervisning, foreslår Danske Skoleelever, at udskoling i den danske folkeskole laves drastisk om. En række fag skal naturligvis stadig være obligatoriske for alle elever som eksempelvis dansk og matematik. Men ud over de obligatoriske fag skal eleverne i 7.-9. klasse selv vælge en række valgfag. Disse valgfag kan både være nye fag, såsom sløjd, innovation og sprogfag, men eleverne skal også have mulighed for at vælge flere timer i et bestemt fag, hvor de vil dygtiggøre sig eller indhente det forsømte. Disse valg skal selvfølgeligt foretages i samarbejde med lærerne, vejlederen og forældrene.

Den samme standardiserede fagrække er ikke den rigtige medicin til alle elever. Hvis vi skal sikre, at alle elever gennemfører deres folkeskoleuddannelse og kommer videre i uddannelsessystemet, skal vi derfor modernisere fagrækken. En rundspørge blandt 400 skoleledere viste, at kun 2 % af skolelederne beskrev elevernes oplevelse med valgfagene som generelt negative. Valgfagene er altså med til at give eleverne en god oplevelse med skolen, hvilket er vigtigt for elevernes læring og deltagelse i dagligdagen og fællesskabet på skolen. En styrkelse af valgfriheden i skolen vil dermed både komme de elever, der har brug for mere praktisk erfaring, og de elever, der har brug for flere intellektuelle udfordringer, til gode.

Sikring af tosprogedes faglige og sociale kompetencer i grundskolen
I dagens Danmark er det desværre en realitet, at 47 % af de tosprogede elever, der kommer ud af folkeskolen, ikke har nok faglige kompetencer til en videre uddannelse. Dette skyldes blandt andet sprogmæssige problemer mellem lærer og elev, problemer med social tilpasning blandt de danske elever og den tosprogede elev, og det kan også skyldes forældrenes manglende indsigt i det danske uddannelsessystem. Danske Skoleelever mener, at man skal uddanne lærere til at håndtere lignende situationer i folkeskolen. Vi mener også, at denne uddannelse skal indgå i den almene læreruddannelse og ikke en overbygning, som den er nu. Desuden mener vi, at uddannelse i ”medmenneskelighed” i højere grad skal indgå i den daglige undervisning på skolerne, det vil sige forståelse for hinandens forskelligheder og en grundlæggende accept og tolerance af det enkelte individ.

10. klasse for alle
Mange elever vælger af den ene eller den anden grund at tage et år i 10. klasse. Nogle fordi de gerne vil styrke deres faglige kompetencer, nogle fordi de ikke er parat til at vælge deres ungdomsuddannelse, andre fordi de gerne vil have et år, hvor de kan dyrke deres interesser og udvikle sig socialt. Lige-meget hvilken grund man har til at vælge 10. klasse, mener vi i DSE, at man skal have mulighed for det. For at alle elever kan få noget ud af deres 10. klasse, er det vigtigt, at man fokuserer på den enkelte elev, så alle får de nødvendige tilbud og udfordringer. For at dette kan opfyldes, er det vigtigt, at man løbende evaluerer og reviderer 10. klasse og elevernes udbytte af denne, så man kan skabe det bedst mulige tilbud. 10. klasse skal ikke ses som en unødig udgift for det danske velfærdssamfund, men der imod som en kompetencegivende institution, der er værd at investere i. Den er nemlig med til at stimulere elevernes læringslyst og med til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Et ekstra års udvikling
Vi i Danske Skoleelever mener at tilbuddet om tiende klasse skal eksistere til gavn for dannelsen. Danske Skoleelever ønsker ikke en 10. klasse, som udelukkende er målrettet uddannelse og forbedring af resultater sort på hvidt. Det er dog vigtigt ikke at gå på kompromis med gennemsigtigheden i 10. klasse, så vi ved om det virker. Danske Skoleelever mener at blikket skal rettes mod personlig udvikling, klargøring og indre læringslyst, ikke udelukkende på uddannelsessystemet, men også på den generelle tilværelse I det 21. århundredes globaliserede og kulturprægede verden. Dette kan opnås med: - Specialiseret opdeling af de af staten tilbudte 10. klasser, så den enkelte elev både motiveres til videre at uddanne sig og fortsat lære både praktisk og teoretisk samt udvikler sig på punkter som den almene folkeskole ikke runder. - Indførelsen af konstruktiv, udfordrende og individuel vejledning, så man i 10. klasse upåagtet karakter og uddannelsesparathedsvurdering kan få hjælp til at finde sin vej gennem uddannelsessystemet. Tiende klasse skal ikke nødvendigvis være repetition af niende klasse, men rettere tilpasses den enkelte elevs ønsker og interesser

Bevar modersmålsundervisningen
Der er en række gode grunde til, at folkeskolen skal tilbyde undervisning i større etniske minoriteters modersmål:

- Den begrænser tilstrømningen til de etniske privatskoler, fordi indvandrerforældre bliver tilskyndet til at beholde deres børn i den danske folkeskole
-
Den ændrer de etniske mindretals selvværd og dermed også deres tilgang til skolen
-
Den forøger evnen til at lære.

Der er bred enighed blandt fagfolk om, at et veludviklet førstesprog er afgørende for børns tilegnelse af andetsproget - og anden faglig viden. Modersmålsundervisning er således et vigtigt redskab til at imødekomme de pågældende elevers faglige standpunkt. At afskaffe denne vil resultere i svækket faglighed og trivsel for elever, der ikke får muligheden for at fuldende deres første sprog. En skole, hvor man ikke er bleg for at tage hånd om forskellige elevers forskellige udgangspunkter, kan være med at til at skabe en folkeskole, hvor flere børn fra de største grupper af etniske minoriteter vil føle sig hjemme. Det er vigtigt, at alle kommuner pålægges at tilbyde undervisning i større etniske minoriteters modersmål.

Ghettoskoler
DSE mener at ghettoskoler er et uheldigt problem, der skal løses. Nydanske skoleelever er ikke tjent med at gå på 2. rangs skoler, hvor eleverne ikke har mulighed for at møde etniske danskere. Ghettoskoler forhindrer integration og nedsætter muligheden for kontakt med andre kulturer. Det er ikke kun nydanskere, der har brug for at møde andre kulturer. Etniske danskere har i høj grad også brug for kontakt med nydanskere og andre kulturer. På den måde skaber vi dialog mellem kulturerne i Danmark. Fagligheden er højere på skoler med lige etnisk fordeling, og derfor er det af højeste vigtighed, at vi får løst integrationsproblemerne i den danske folkeskole.

Bekæmp den negative sociale arv
Den danske folkeskole er dårlig til at bryde den negative sociale arv. Denne udvikling skal DSE kæmpe for at modvirke. Det skal være muligt at gå i den danske folkeskole og opnå gode resultater, uanset om ens forældre er akademikere eller tømrere, danskere eller indvandrere, direktører eller arbejdsløse. Selvfølgelig skal forældrene med mange ressourcer inddrages i skolen og hjælpe deres børn. Men skolen skal tage hånd om de børn, der ikke har denne mulighed, og DSE skal kæmpe aktivt for at forbedre indsatsen.

Dette skal gøres ved at:
- Modarbejde dannelsen af ghettoskoler i socialt belastede kvarterer gennem oplysningskampagner til ressourcestærke forældre, mulighed for udjævning af elever mellem forskellige kvarterer m.m.
- Arbejde for at gøre folkeskolen mere attraktiv for alle elever ved bl.a. at styrke de sociale og kreative aktiviteter, samt at tilføre midler til nye undervisningsmaterialer, bedre undervisningsmiljø mv.
- Modarbejde tendensen til, at ressourcestærke forældre og deres børn flygter til privat- og friskoler, og arbejde for en folkeskole der favner alle
- Arbejde for tiltag, der hjælper elever med ressourcesvage forældre som fx lektiecaféer, to-lærerordninger og mere lærertid til den enkelte elev

Hold fokus på rammerne!
I august 2014, stod folkeskolen over for en stor forandring. Med Folkeskolereformen fulgte en masse nye tiltag og ændringer af skolen. Tiltag, hvis mål er at give en mere varieret undervisning og dermed en bedre skoledag for alle elever. Implementeringen af en så omfattende reform er naturligvis ikke uden bump på vejen. Danske Skoleelever bakker op om intentionerne i folkeskolereformen. Intentioner som 45 minutters bevægelse, valgfag, nye prøveformer, åbning af skolen mod erhverv og foreningsliv, mere virkelighedsnær undervisning og intentionen om at lade størstedelen af lektierne blive i skolen. De nye tiltag har givet en længere skoledag, og det har Danske Skoleelever som udgangspunkt ikke et problem med. Vi har et problem med en længere skoledag for en længere skoledags skyld, og en skoledag.

Problemet opstår når den længere skoledag ikke byder på nyt indhold, men kun flere timer. Det længere skoledag er det værd, når skoledagen bliver mere spændende og varieret, ikke når den bare er mere af det vi kender. Folkeskolereformen indeholder ideer, der kan være med til at give en bedre skoledag, men for at nå i mål med folkeskolereformen handler det i høj grad om, at man vil stille de økonomiske ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at det kan lykkedes. Hvis folkeskolen kun forbedres på papiret, men nedskæringer og forringelser fortsætter er vi gået tilbage og ikke fremad. Derfor må DSE altid søge at sætte fokus på de økonomiske rammer og stille høje krav til disse.

I DSE skal vi deltage aktivt og sætte fokus på vores meninger om de indholdspolitiske spørgsmål, men vi må aldrig glemme samtidigt at sætte fokus på rammespørgsmålene. Det er vigtigt DSE og udviklingen af folkeskolen, at udviklingen i økonomiske rammer for folkeskolen hele tiden følger med de indholdsmæssige ændringer og forbedringer.
 

De stolte nørder skal tilbage
I de danske skoler har vi udviklet en meget mærkelig kultur om, at det ikke er socialt accepteret at være god i skolen og faglig dygtig. Den kultur vil vi gerne bryde op med. Vi synes, det er fedt at nørde elevrådsarbejde, være hjerneklog til matematik, skrive digte i sin fritid, ikke have en eneste pjækkedag, lave sine lektier og komme til tiden. Det er sejt at gøre sit bedste uanset, hvor godt man klarer den. Vi skal have gejsten tilbage om, at det er fedt at få den gode uddannelse, vi drømmer om, og det er vigtigt at gå op i skolen. Denne kultur skal vi elever selv arbejde for at bryde op med, og det vil vi opfodre alle elever til at gøre. Lad os alle blive duksedrenge og duksepiger.

Minimumsrettigheder for skoleelever
De fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer er forskellige fra folkeskole til folkeskole. Så forskellige at nogen folkeskoler ligger under den standard, vi elever skal kræve af skolen. Vi bliver nød til at have nogle minimumsstandarder, nedsat på landsplan. På den måde sikrer vi os, at skolerne har noget at tage udgangspunkt i. Det kan ikke være rigtigt, at nogen skoler kan slippe af sted med at slække på undervisningstimer eller ignorere klassekvotienten på 28 elever i klassen. Eleverne skal have bedre klagemuligheder, og samfundet skal over for kommunerne kunne sanktionere i form af krav om forbedringer inden for bestemte deadlines. 

For at vi fortsat kan bibeholde den fælles folkeskole, foreslår eleverne følgende:

  1. Eleverne har ret til minimum at blive undervist efter undervisningsministeriets vejledende timetal.
  2. Eleverne har ret til maksimalt 22 elever pr. folkeskoleklasse. Der kan maksimalt dispenseres til og med den 25. elev i klassen. Dispensationen skal foregå efter folkeskolelovens bestemmelser. Klasselokalernes størrelse skal være minimum 2,7 m2/elev i klassen.
  3. Elever fra 1.-3. klasse har ret til 10 to-lærertimer ugentligt. Elever fra 4.-9. klassetrin har ret til 5 to-lærertimer ugentligt. Undervisningen skal samtidig tilrettelægges efter folkeskolens formålsparagraf, så den varieres og svarer til den enkelte elevs behov. Klasselokalet skal dermed også indeholde faciliteter, der gør undervisningsdifferentiering mulig.
  4. Folkeskolen skal ifølge loven samarbejde med elevens forældre. Det kan være mht. fagligheden, men også når der skal løses problemer. Eleverne har derfor ret til 2 årlige forældremøder samt 2 årlige skolehjem samtaler. Derudover skal skolen arbejde med kommunikationen til og fra hjemmet, så det f.eks. via internettet bliver meget lettere at kontakte skolen og få svar på relevante spørgsmål.
  5. Eleverne har ret til, at der som minimum gennemsnitligt afsættes 80 lektioner om ugen til specialundervisningsopgaver. Børn med læse-, og skrive vanskeligheder, regneproblemer og adfærdsproblemer skal sikres den hjælp, de har brug for. (80 lektioner om ugen er et minimumskrav for en gennemsnitsskole med 2 spor og 20 elever pr. klasse.)
  6. Det er vigtigt, at eleverne bliver undervist af veluddannede lærere. Folkeskolen er hele tiden i forandring og der sker hver dag opdateringer. Derfor skal der som minimum afsættes 35 timer pr. lærer om året til efter- og videreuddannelse.
    På alle folkeskoler skal findes en kantine, og eleverne skal her have mulighed for at købe ernæringsrigtig mad og drikke til en fornuftig pris. Eleverne skal have indflydelse på sortimentet. Hvis man ikke har spist ordentlig mad hele dagen, så kan det være meget svært at koncentrere sig. Eleverne har sjældent madpakke med, fordi det ofte er lettere for forældre at købe mad hos den lokale købmand eller på tankstationen. En madordning kan sikre, at eleverne får sund mad at spise, og kan være med til at sikre koncentrationen i timerne.
  7. Der skal på skolen være læse- og studiefaciliteter. Disse faciliteter skal kunne bruges til gruppearbejde og selvom enkelte klasser eller årgange i en periode har projektopgave, må dette ikke bremse andre elevers muligheder for at bruge pc, eller benytte læse- og studiefaciliteterne. Med andre ord; studiefaciliteterne skal være tilpasset skolens elev-antal.
  8. Eleverne har ret til at der som minimum afsættes 2500 kr. pr. elev til nye undervisningsmidler, at skolen har et særskilt it-budget, et budget til lejrskole, og at der er et budget til ekskursioner og kontakten med det omgivende samfund.
  9. Efter folkeskolelovens §19 stk. 2, skal der på enhver folkeskole oprettes et pædagogisk servicecenter. Eleverne har ret til at møde traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier. Eleverne har ret til, at centret er åbent i hele undervisningstiden med kvalificeret bemanding, samt at der hvert år bliver afsat min. 300 kr. per elev til servicecentret. Servicecentret skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal computere. For en gennemsnitsskole med 20 elever pr. klasse vil det sige 10-15 it-arbejdsstationer, hvor der på alle maskinerne skal være mulighed for redigering af video, lyd og billeder.

Der skal oprettes et klagenævn for elever, forældre og lærer. Dette klagenævn skal tage enhver klage seriøst. Klagenævnet har mulighed for selv at tage ud til den pågældende skole, undersøge budgetter og se om de enkeltes rettigheder overholdes. Klagenævnet ledelse skal bestå af 2 repræsentanter fra grundskolens interesseorganisationer, samt en repræsentant fra undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Klagenævnet har tilknyttet en administration til at udføre de af ledelsen vedtagende handlinger og beslutninger. Kommuner, der ikke overholder minimumsrettighederne, kan risikere politianmeldelse, bøde, krav om forbedring inden for bestemte deadlines osv. Kommunerne har gang på gang lagt mere og mere ansvar ud til skolerne. Hvis vi går ind og rammer skolerne økonomisk forbedres forholdene ikke. Kommunen har altså ikke mulighed for at sende regningen videre til den enkelte skole.

Stabile økonomiske rammer og mere lige adgang
Danske Skoleelever mener, at så længe den voksende fri- og privatskolesektor finansieres af de samme midler som folkeskolen, bør området reguleres, så der skabes en økonomiskstabilitet på området. For at åbne op for et frit skolevalg skal forældrebetalingen være indkomstreguleret, så flere har mulighed for at sende deres børn på fri- eller privatskole – meget lig, hvad der ses i daginstitutionerne. Det er vigtigt, at folkeskolen ikke bliver tømt for midler. Den voksende fri- og privatskolesektor ikke skal gå ud over den fælles folkeskole. Men det frie skolevalg og friheden til at vælge en personligt tilpasset pædagogisk praksis skal bevares.

Mere gennemsigtighed i de frie grundskoler
I Folkeskolen sikres udbyttet med indsamling af testdata og trivselsundersøgelser – ”Hvordan har vi det?” og ”Lærer vi noget?” er to meget vigtige spørgsmål at stille sig selv, når man har et statsfinansieret skoletilbud. Det ikke for meget at forlange, at kunne sikre sig, at vi elever lærer og trives. Danske Skoleelever ønsker at give eleverne på de frie- og private grundskoler en reel kvalitetssikring, så der ikke er nogle elever i den frie grundskole, som bliver behandlet i modstrid med FN’s børnekonvention. Derfor skal trivselsmålingen og 9. klasses afgangseksamen gøres obligatoriske på de frie- og private grundskoler, så man har en reel mulighed for at sikre elevernes trivsel.

Bedre tilsyn, nu!
Tilsynet på de frie skoler er for ringe, og der er for få ressourcer til det. Indoktrinering, suspekte donationer og manglende respekt for frihed og folkestyre har desværre vist sig at være virkelighed på flere af landets frie grundskoler. Det er utrolig problematisk at det statslige tilsyn ikke formår at opdage dette, og at tilsynet ikke har de nødvendige ressourcer, der kan sikre at alle elever på alle 800 frie grundskoler får en god skolegang. I Danske Skoleelever mener vi, at man bør gøre følgende:

1. Friskolerne må ikke selv vælge deres tilsynsførende.
2. Friskolerne må ikke selv vælge deres censorer.
3. Friskolerne skal ligesom folkeskolerne, gennemfører trivselsundersøgelserne.
4. Friskolerne skal underlægges Elevrådsbekendtgørelsen, ligesom folkeskolerne skal. Så elevernes demokratiske rettigheder, er sikret.
5. Elevrådet skal også side i friskolernes skolebestyrelser.

Efteruddannelse til alle folkeskolens lærere og ledere
Lærernes kvalifikationer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Til trods for dette, er det kun i lande som Slovakiet og Tyrkiet, at lærerne har mindre efteruddannelse end de danske lærere. Danske Skoleelever foreslår, at alle lærere og ledere i folkeskolen skal efteruddannes, så de pædagogiske arbejdsmetoder og lærernes faglige kvalifikationer følger med kravene til skolen og samfundets udvikling. Hver fjerde danske folkeskolelærer har ikke fået nogen form for efteruddannelse de seneste 18 måneder – et niveau der placerer Danmark helt i bunden i internationale sammenhæng. Lærerne påpeger i undersøgelsen Talis fra 2009, at grunden til dette i de fleste tilfælde er, at skolelederne ikke støtter op om efteruddannelsen af lærerne. Samtidigt kortlægger Talis-undersøgelsen også, at de danske skoleledere trænger til en opkvalificering. Derfor foreslår DSE, at et nyt krav om efteruddannelse hvert år også skal omfatte skolelederne.

Et krav om efteruddannelse af personalet i folkeskolen vil også give øget prestige til lærerjobbet og markedsføre folkeskolen som en arbejdsplads med muligheder for personlig udvikling. Efteruddannelse af folkeskolens personale behøver ikke nødvendigvis at foregå igennem dyre kursusforløb. I mange lande har lærere og ledere fra forskellige skoler tradition for at besøge hinanden, ligesom mange skoler har gode erfaringer med at sende deres lærere på besøg hos en lokal virksomhed, der kan opdatere dem med den nyeste viden inden for deres felt – disse initiativer skal også være en mulighed for skolerne at bruge som efteruddannelsesforløb.

Skolesammenlægninger
Som en effekt af kommunernes stramme budgetter, der kun mindskes hvert år, sammenlægges flere og flere skoler med andre skoler eller administreres om, så flere skoler bliver til én under samme ledelse og administration. Det er især små skoler, der sammenlægges, hvilket medfører, at mange elever må flytte længere ind til byen. DSE vil gerne vende den generelt negative italesættelse af skolesammenlægninger. Vi synes, at man ved at sammenlæggesmå skoler skaber muligheder, der giver det danske uddannelsessystem fremtidsmuligheder, der ikke eksisterer lige nu, da Danmark er et af de eneste lande, der stadig insisterer på at have små skoler med 250 eller færre elever. Ved at lukke små skoler og lægge dem sammen til større skoler mener vi, at man får langt bedre mulighed for at eksperimentere med en overbygning, der løsriver sig fra den traditionelle røv-til-bænk-undervisning.

DSE mener at små skoler fungerer rigtig fint for mindre elever fra 0-6 klasse, der lærer bedst ved at være i et trygt nærmiljø med mennesker de kender omkring sig. Til gengæld mener vi, at det kan betale sig at lave større fusionsskoler for 7-9. klasses elever, der giver mulighed for at eksperimentere med undervisningen, da elevgrundlaget er større. F.eks. vil en ordning som valgfag og samarbejde med ungdomsuddannelserne blive mere realistisk at indføre, da der vil være nok elever til, at det kan betale sig at lave flere forskellige linjer. Selvfølgelig mener DSE ikke, at en kommune skal kunne kræve, at deres elever skal bruge langt længere tid på transport til skolen eller, at eleverne skal rives væk fra deres nærmiljø efter 6. klasse. Vi mener, at man med gratis transportmuligheder for elever, der skal et længere stykke til skolen og en fortsættelse af skoledistrikterne, der bare vil blive større end førhen, kan sørge for at skolelukninger ikke bliver en gene for eleverne men i stedet en verden af muligheder.

Læring - også for lærere
Danske Skoleelever mener, at læreruddannelsen anno 2010 er forældet. På lærernes uddannelse specialiserer man sig ikke inden for hvilken aldersgruppe, man ønsker at undervise. Det mener Danske Skoleelever ikke kan være acceptabelt og mener derfor, at der er behov for en omstrukturering af læreruddannelsen. Danske Skoleelever mener, at måden at gøre dette på er ved at lave en 3-delt læreruddannelse. Én del for lærere der underviser i 1.-3. klasse, én del for lærere der underviser i 4.-6. klasse og én sidste del for lærere der underviser i 7.-10. klasse.

I den første del skal der fokuseres meget på elevernes trivsel, alsidig udvikling og social omgang med hinanden. Uddannelsen skal i højere grad end den nuværende fokusere på pædagogik og hvordan børn trives i forskellige miljøer og situationer. Fagligheden skal dog stadig vægtes højt, og lærerne skal være uddannet til, ved hjælp af forskellige læringsmetoder og stile, at give eleverne grundlæggende kundskaber i grundskolens fag. Denne del kommer til at foregå på professionsbachelor niveau.
I den anden del er et højere fagligt niveau vægtet frem for pædagogik og konfliktløsning. Denne del ligner på mange punkter den læreruddannelse, der findes i dag. Det vil sige, at der bygges videre på de kundskaber, der er tilegnet i 1.-3. klasse. Uddannelsen skal også give lærerne et væsentligt indblik i elevernes almene dannelse. Dette kan være alt fra hvordan man begår sig i trafikken til undervisning om puberteten. Denne del kommer også til at foregå på professionsbachelor niveau.
I den sidste del er der lagt meget vægt på faglighed. Denne uddannelse kommer til at foregå på universitetsniveau og rent praktisk ved, at man har et hovedfag og et bifag. Oven på det har man et pædagogikum, der gør en kvalificeret til også at håndtere de sociale problemer, der måtte opstå i klassen. Dette vil give et højere fagligt niveau og vil gøre skridtet mod en ungdomsuddannelse lettere, da springet mellem niveauet i undervisningen vil være mindre.

Danske Skoleelever mener, at denne model vil gøre, at vi får dygtigere lærere, der er uddannet til at håndtere den aldersgruppe, de arbejder med. Dette vil også gøre, at man højst sandsynligt vil tabe færre elever, da læreren bliver bedre til at håndtere de problemstillinger, der måtte plage den aldersgruppe, de beskæftiger sig med. Derudover mener Danske Skoleelever selvfølgelig, at lærere i meget høj grad skal videreuddannes og hele tiden få vedligeholdt deres faglige kompetencer.

Mangel på praktisk/kreative fag
Danske Skoleelever mener, at der er stor mangel på praktiske/kreative fag i udskolingen, da man ikke kan forvente, at elever vælger en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiale uddannelser, efter 3 år med fag der hovedsageligt appellerer til gymnasiale uddannelser

Lektiecaféer skal nedbryde negativ social arv
Det er vigtigt, at lektiecaféerne i praksis lever op til intentionerne bag dem. Hver eneste elev skal kunne få faglig hjælp og udfordring - upåagtet social baggrund. Skolen skal være et sted, hvor alle elever får mulighed for at løfte sit faglige niveau. Det kræver, at der stilles krav til lektiecaféerne, så vi elever kan få noget meningsfuldt ud af dem. Danske Skoleelever foreslår, at:

- Lektiecaféerne varetages af uddannede lærer
- Man skal tilbydes kvalificeret hjælp til alle fag
- Elever uden lektier skal have mulighed for at engagere sig i sine egne faglige interesseområder fx. gennem projekter

Det danske skolesystem skal nedbryde negativ social arv - derfor går Danske skoleelever ind for optimering af lektiecaféen, så denne ikke blot bliver varetaget af pædagoger. Danske Skoleelever ser lektiecaféen som et vigtigt element i den optimale skolegang - fordi alle skal have mulighed for lige læring. Dette skal sikre, at alle elever får kvalificeret lektiehjælp og mere lige vilkår - uanset baggrund.

Forkortelser uden forringelser
Danske Skoleelever har visionen og ønsket om en spændende varieret skoledag, og tror på intentionerne bag folkeskolereformen. Desværre er for få skoler ved at være i mål med den varierede skoledag. Nylige tal fra SFI viser, at 82% af eleverne mener, at skoledagen er for lang og ikke tilstrækkeligt varieret. Det er ærgerligt, når det blot bliver en diskussion om længden af dagen, da skoledagens indhold er mindst ligeså vigtigt. Vores optimale skoledag er spændende, varieret og motiverende. Danske Skoleelever ønsker, at ALLE landets elever skal have en motiverende skoledag; derfor skal SFI-tallet skal være halveret ved udgangen af skoleåret 17/18. For at opnå dette mål, ønsker Danske Skoleelever:

* At Kommuner for styrket mulighed for at skabe tolærerordninger for en mere varieret skoledag med lærerkræfter nok til at kunne nå flere elever.
* At få pustet liv i åben skole, så man kan komme i nærmere kontakt med sit lokalsamfund – herigennem ønskes også at sikre bedre vejledning til eleverne.
* At alle elever bliver inddraget i en meningsfyldt undervisning.
* At INGEN skoledag skal være længere en den aktuelle grænse for skoledagens længde – upåagtet praktiske omstændigheder.

Ingen lektier i ferien
DSE opfordrer til, at lærerne ikke skal give os elever lektier for i ferien. Vores ferie er et pusterum fra hverdagen, skolen og lektierne. Ferierne er vores fritid, som vi selvfølgelig selv er herre over. Ferie er en periode, hvor vi har ret til at have fri for skole. Hvorfor kalde det ferie, hvis vi sidder med obligatoriske lektier? Skolen er en kæmpe stor del af vores liv, men vi har også et liv ved siden af, som skal passes.