Det mener vi... om evalueringsmetoder

Når vi har afsluttet et undervisningsforløb og skal evalueres, er det vigtigt, at evalueringen er til gavn for bedømmelsen af os selv. Vi skal kunne bruge evalueringen til at se vores egne fejl og forbedringer og derfra sætte nye mål. På den måde bliver vi ikke påvirket af andres præstationer i forhold vores egne, men fastholder målet om at forbedre sig selv. Evalueringen skal give os et fuldendt billede af vores stærke og svage sider og ikke fungere som en slags målestok, der skal bruges til at sammenligne os med hinanden, da dette fjerner fokus fra vores personlige mål. 


Eleverne skal bedømme skolen
Det er eleverne der ved, om undervisningen fanger deres interesse, om de føler sig mobbede, om de bliver udfordret, hvad der karakteriserer den perfekte lærer og meget andet. Den viden skal skolerne udnytte. For at få sat trivsel og elevinddragelse i fokus samt få udviklet skolernes undervisning foreslår Danske Skoleelever, at skolerne skal lade eleverne bedømme skolerne og undervisningen.

Bedømmelserne kunne for eksempel ske på følgende parametre:

-          De andre elever (Spørgsmål omkring elevernes vennekreds på skolen, omfanget af mobning, opførslen i timerne o. lign.)
-          Undervisningsformen (Spørgsmål omkring elevernes erfaringer medholddannelser, deres syn på lektier og omfanget af disse, gruppearbejde, prøver, om eleverne føler sig udfordret, projektarbejde, elevernes udbytte af undervisningen, antallet af valgfag o. lign.)
-          Det fysiske undervisningsmiljø (Spørgsmål omkring elevernes syn på indeklimaet, klassestørrelserne, toiletforhold o. lign.)
-          Lærerne (Spørgsmål omkring lærernes evner til at snakke med eleverne, lærernes evne til at motivere eleverne, lærernes opførsel over for eleverne, lærernes faglige standpunkt o. lign.)
-          Elevernes motivation (Spørgsmål omkring elevernes glæde ved at gå i skole, forældrenes engagement i elevernes uddannelse, elevernes yndlingsfag, i hvor høj grad eleverne føler sig inddraget i beslutningerne på skolen o. lign.)
-          Forslag til forbedringer (Spørgsmål, der skal få eleverne til at skrive en fri tekst omkring, hvilke forbedringer de kunne tænke sig på skolen.)

Skolen vil efter at have spurgt eleverne kunne tage en mundtlig dialog med skolens elever om, hvordan eleverne, lærerne og ledelsen skal udvikle en bedre skole. På denne måde skabes der også et større ejerskab hos eleverne for den daglige undervisning på skolen. Danske Skoleelever vil foreslå, at undersøgelsen af elevernes holdning til skolen bliver en obligatorisk del af skolernes kvalitetsrapporter og udarbejder et spørgeskema, en interviewguide samt materialer til arbejdet med skoleudviklingen i samarbejde med eleverne, der stilles gratis til rådighed for skolerne. På den måde stilles der kun krav til, at skolerne skal foretage en undersøgelse, men ikke krav til metoden.

Afgangsprøverne skal afspejle undervisningen
Afgangsprøverne skal afspejle den undervisning, der er blevet givet gennem hele folkeskolen, derfor nytter det ikke noget at sende elever til en prøve i en form, som de ikke er blevet undervist i.

Karakterer skal være mere end bare et tal
DSE mener, der er behov for at tænke helt nye tanker omkring den danske karakterskala. Den nuværende karakterskala virker som en lappeløsning, der ikke helt er gennemtænkt før indførelsen i august 2007. DSE synes, det er væsentligt, at det danske karaktersystem kan sammenlignes med størstedelen af andre kulturers karaktersystemer. Dette giver større muligheder for danske uddannelsessøgende ift. eksempelvis at tage et år på en amerikansk High School. Ud over det mener vi ikke, at et tal er nok til eksempelvis at lave en vurdering af et 10 års uddannelsesforløb. En karakter er udmærket til at sætte en form for firkantet vurdering på, hvor man fagligt ligger på en skala. Men en karakter i sig selv er ikke en evaluering af en præstation. Derfor mener vi, at alle karakterer, der gives i folkeskolen, skal understøttes af enten skriftlige eller mundtlige uddybende kommentarer. Kun på denne måde kan en fyldestgørende evaluering bruges til at være fremadrettet, og eleven vil i sidste ende få et resultat ud af sin eksamination eller prøve.

For DSE er spørgsmålet om 7-trin, 13-skala eller ABC ikke det væsentligste spørgsmål i debatten omkring karakterer. Vi ønsker, at debatten skal bringes ud i et større perspektiv, der vurderer, hvad elever reelt får ud af evalueringen, som en karakter egentligt bør være. Evaluering er en hel central del af skolens virke. Den sikrer, at eleverne altid får konstruktiv feedback på deres afleveringer og indsats. Evalueringen skal altså fungere som et redskab, som den enkelte elev kan bruge til at forbedre sin præstation fremadrettet.

Hvorledes evalueringen udformes bør være forskelligt alt efter hvilke klassetrin, der er tale om.

-   I indskolingen (1.-3. klasse) bør evalueringen udelukkende foregå mundtligt.
-   På mellemtrinnet (4.-6. klasse) suppleres den mundtlige evaluering med en skriftlig.
-   I overbygningen (7.-9. klasse) introduceres karaktersystemet som supplement til den mundtlige og skriftlige evaluering.

Forældrene skal inddrages i processen, og skolen skal blive bedre til at diskutere med forældrene, hvorledes disse kan bidrage til elevens faglige udvikling. Det er altafgørende, at lærerne i indskolingen vurderer elevernes udbytte af undervisningen og deres faglige standpunkt. En række basale færdigheder skal være opnået inden slutningen af 3. klasse, hvis eleverne skal have et fornuftigt udbytte af resten af deres skolegang. Her tænkes især på læsning og matematik. En evaluering der således udelukkende angiver, hvordan den fremtidige indsats kan forbedres er ligegyldig, hvis ikke den samtidig indeholder en beskrivelse af elevens standpunkt med henblik på at sikre, at der kan sættes hurtigt og ordentligt ind.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en evaluering grundlæggende består af to dele: Et standpunkt og en beskrivelse af, hvor der skal sættes ind for at gøre det bedre. Standpunktet gives gennem karakteren, og den mere fremadrettede indsats gives gennem mundtlige og skriftlige uddybende evalueringer. De to ting hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Evaluering er ikke kun et redskab, der er forbeholdt eleverne. Også undervisningen og lærerne skal evalueres. Elevernes feedback og kommentarer på undervisningens form og indhold er altafgørende for, at læreren kan forbedre sig. Netop derfor er det under al kritik, at man på skolerne er så tilbageholdende med at lade eleverne evaluere deres lærere og deres undervisning.

Implementeringsperiode på beslutninger på folkeskoleafgangsprøver
DSE mener, at der skal være en implementeringsperiode på ændringer inden for folkeskolens afgangsprøve. I løbet af de sidste år har ændringerne inden for folkeskolens afgangsprøver taget voldsomt fart. Det mener DSE er meget beklageligt, da en god afgangsprøve bør tage udgangspunkt i den undervisning eleverne har fået – og ikke i en undervisning eleverne stort set ikke har modtaget.

Et eksempel på en meget problematisk situation disse pludselige ændringer har udløst er, at mange 9. klasses elever har fået en undervisning, der har lagt meget vægt på det mundtlige i 2. fremmedsprog. I løbet af sommerferien 2006 blev det besluttet, at eleverne nu skulle gå til en skriftlig prøve. Det gav følgende konsekvenser: Alle lærere indstillede alt mundtligt arbejde og fokuserede meget mere på skriftligheden. Det betyder altså, at elever i 9. klasse nu reelt kun har fået et års skriftlig undervisning, og derfor er eleverne endnu ikke rustede til at skulle til en skriftlig eksamen. Vi har gang på gang set, at elever og lærere bliver frustrerede, når der konstant bliver lavet ændringer inden for afgangsprøven. Det er umuligt for lærerne at give den optimale undervisning, når man ikke ved, hvad eleverne skal op i til maj. Eleverne er selvfølgelig dobbelt så frustrerede, fordi det ikke er muligt at vide, hvad man skal læse op til.

Når afgangsprøven bliver ændret i sidste øjeblik, kan prøven ikke udfylde sit formål, nemlig at være en opsummering af de 10 år, eleven har gået i skole i. I DSE mener vi, at afgangsprøven i så vidt muligt omfang bør afspejle den undervisning, man har modtaget. Derfor skal man som beslutningstager inden for folkeskoleområdet gøre folkeskolerne bevidste om, at der kommer ændringer i prøven. Dermed kan både elever og lærere forberede sig på de eventuelle ændringer, der sker. Forslaget vil også sikre, at eleverne får mulighed for at slutte deres eksamensforberedende undervisning (7. -9. klasse) under de samme vilkår, som da de startede

Gruppeeksamen
DSE er imod den afskaffelse af gruppeeksamen, som Bertel Haarder gennemførte i løbet af sommeren 2005. DSE mener selv, at elever kan tage stilling til, hvorvidt de vil gå op i grupper eller individuelt. Det må være elevernes bedømmelse, idet at det er forskelligt fra elev til elev, hvilken eksamensmetode, vi finder mest brugbar. Undervisningen i matematik og fysik/kemi har altid været baseret på gruppearbejde. På det grundlag er undervisningsmaterialet og opgaver selvfølgelig lavet til grupper. Derfor giver gruppeeksamen i matematik og fysik/kemi et meget bedre indblik i elevens faglige niveau. I nogle situationer vil det også være fysisk umuligt at være alene til eksamen eksempelvis til forsøg i fysik. Gruppeeksamen er en afslappet og anderledes eksamensform, som mange generte og nervøse har gode oplevelser med. Gruppeeksamen giver nemlig en anden mulighed for at støtte sig til hinanden og dermed få et bedre resultat og en bedre oplevelse med eksamen. Præsentation fra eleverne bliver med gruppeeksamen mere retvisende og mere retfærdige, da elever, som har svært ved at udtrykke sig mundtligt i gruppeeksamen, kan hjælpe hinanden. Med gruppeeksamen får eleverne naturligvis også længere tid til at vise, hvad de kan, hvilket giver endnu bedre vilkår for at bedømme elevernes præstation.

Til eksamen er der også meget mere end fagligheden, der skal bedømmes i den mundtlige udtalelse. Ting som samarbejdsevne, planlægning, kommunikationsevne, selvstændighed og overblik. Disse ting fremtræder synligere med gruppeeksamen, og er også en vigtig del af folkeskolens elementer. DSE mener, at man lærer meget af gruppeeksamen. Dét at samarbejde under pres er noget, man kan bruge på videregående uddannelse og ikke mindst i erhvervslivet og på fritidsjobbet. Vi lever i en moderne tidsalder, hvor samarbejde er en vigtig del af samfundet, og det må folkeskolen leve op til!

Sammenlignelighed
Konkurrence skolerne imellem er et godt redskab til at forbedre de danske skoler. Denne konkurrence skal foregå på sammenlignelige data, der både afdækker skolernes faglige standpunkt, både inden for de klassiske faglighedsbegreber, men også inden for gruppearbejde, demokratisering o. lign., samt deres evne til at skabe trivsel. DSE mener derfor, at skolernes afgangsprøvekarakterer skal offentliggøres og korrigeres for elevernes sociale arv. Derudover skal eleverne hvert år evaluere skolen, og resultaterne skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Vi mener, at det er vigtigt, at der er stor gennemsigtighed omkring skolen. Det skal være nemt for forældre, elever og andre at se skolernes resultater og følge deres udvikling. Vi vil dog understrege, at en skoles kvalitet ikke kun måles på elevernes karakterer – det er derfor vigtigt, at flere resultater bliver offentliggjort som en samlet pakke. Danske Skoleelever mener, at karakterer, trivselsniveau og elev-, medarbejder-, og forældreundersøgelser skal offentliggøres sammen med en plan for, hvordan man på skolen forholder sig til resultaterne og vil forbedre dem, der ikke er høje nok.

Skolerne skal være præget af gennemsigtighed, fordi elever og forældre skal inddrages i skolens virke og udvikling. De skal kunne se, hvordan det går og i hvilken retning skolen bevæger sig. Derudover skal det være en platform, hvor kommunerne kan følge deres skolers resultater og hurtigt tilbyde hjælp og understøttelse, hvis en skole halter. Gennemsigtige resultater skal ikke bruges som et stempel, men som et springbræt til resultatbevidsthed og udvikling.

Karakterkrav? Nej tak!
Danske Skoleelever mener ikke at der skal være karakterkrav til ungdomsuddannelser. Eleverne skal ikke koges ned til et tal. Der skal sættes større fokus på vejledning og brobygning i grundskolen, så eleverne kan tage en god beslutning, og ikke skal vælge deres fremtid ud fra deres karakterer. Det handler om at følge sine drømme og arbejde med det man godt kan lide. Et tal fortæller ikke hvordan du arbejder og måler ikke elevens kompetencer tilstrækkeligt. Danske Skoleelever skal ikke gå ind for et system som ekskluderer og lukker for mulighederne for eleverne.

Fremrykning af information om niende klasses prøven
Danske Skoleelever bør støtte, at 9. klasses elever får at vide, hvilke udtræksprøver de skal op i, tyve skoledage før, typisk ultimo marts/primo april. Som det er i dag, får eleverne det først at vide fem skoledage før første skriftlige prøve, typisk ultimo april.

-          Fremrykning ville bekæmpe eksamensangst blandt eleverne

-          Fremrykning ville gøre det lettere for alle at planlægge maj og juni

-          Fremrykning ville medføre, at der ikke blev spildt vigtige læretimer på prøveinformation om prøver, eleverne alligevel ikke skal op i

Nationale test skal optimeres
Nationale test er et godt tiltag, men bør altid optimeres
Nationale test skal ikke bestå af afkrydsningsopgaver, hvor man kan gætte sig til et godt resultat. Det giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen.

Danske Skoleelever burde stå inde for en test, hvor alle elevers niveau blev undersøgt, sådan at undervisningen kan blive indrettet efter det niveau, som passer til den enkelte elev, ikke en test hvor tilfældighederne sejre. Dog skal vi også respektere at der en lang række forskere der står bag spørgsmålene i den nationale test, og som har en stor viden på området, derfor bør man lytte på dem.