Her kan du se alle Danske Skoleelevers holdninger til en skole med et godt undervisningsmiljø samt alle Danske Skoleelevers forslag til at skabe en skole med et godt undervisningsmiljø

Det mener vi... om en skole med et godt undervisningsmiljø

Mens vi går i skole, er skolens miljø en stor del af de omgivelser vi i dagens løb færdes i. Miljøet har en stor indflydelse på vores koncentration, kreativitet, engagement og helbred. Det er derfor vigtigt, at skolen skaber nogle gode omgivelser for både leg og læring. Det er vigtigt, at vi føler os tilpas i skolen. Det fysiske undervisningsmiljø skal være sundt, og der skal være mulighed for aktivitet i undervisningen. Rummelighed og fleksibilitet giver mere spændende undervisning og mere aktive elever. 


Undervisningsmiljøreform
Slidte lokaler, tung luft og dårlig belysninger er de vilkår mange elever lever under hver dag, hvilket er ødelæggende for den gode undervisning. Dårlig luftkvalitet i klasselokalet smadrer vores koncentrationsevne og skaber uro, der forstyrrer. I mange år er det ikke gået fremad med undervisningsmiljøet og Danske Skoleelever mener, at det er vigtigt, at det ikke kun er skolens indhold der skal følge med tiden, rammerne skal også være moderne. Dårligt undervisningsmiljø er den største sten på vejen mod det mål. Vi ser tre problemer, der skal overkommes for at skabe et bedre undervisningsmiljø:

  1. Kommunerne er pressede og mangler penge til renoveringer Staten er nødt til at komme kommunerne til hjælp, hvis vi skal sikre et undervisningsmiljø, der lever op til nutidens og fremtiden krav. Denne hjælp skal gives i form af lån, der giver kommunerne økonomi til at renovere skolerne. Disse lån skal gives særligt til energirenoveringer, der eksempelvis forbedrer isoleringen på skolerne, effektiviserer ventilationssystemet eller på anden måde både forbedrer undervisningsmiljøet og skolernes energieffektivitet. På denne måde sikre vi, at vi her og nu får forbedret nogle af de kritiske forhold omkring skolernes undervisningsmiljø, mens kommunerne kan betale regningen løbende.
  2. Kommunerne glemmer undervisningsmiljøet Kommunerne har mange udgifter, der skal dækkes og undervisningsmiljøet på skolerne glemmes ofte, når den store ligning skal gå op. Af samme grund er kommunerne nødt til at fastsætte en bestemt beløb, der skal bruges til at forbedre skolerne. Disse penge til renovering skal særligt brugs på at udføre renoveringer, der direkte forbedrer miljøet i elevernes klasselokaler samt skaber forhold, som gør det lettere at gennemføre de 45 minutters obligatorisk bevægelse. Dette fordi ikke alle de investeringer, som er nødvendige for at sikre et bedre undervisningsmiljø umiddelbart kunne give besparelser på el- og varmeregninger på skolerne.
  3. Vi ved ikke, hvad vi selv kan gøre. Mange af de initiativer, som vil kunne gøre undervisningsmiljøet bedre, kræver, at kommunerne skal have mange penge op af lommen. Dog findes der også en række mindre forsøgs- og udviklingsinitiativer, som kan forbedre elevernes undervisningsmiljø, men som ikke er forbundet med store investeringer. Med andre ord: Der er lavt-hængende frugter, som kan plukkes i indsatsen for et bedre undervisningsmiljø. Disse mindre initiativer indebærer for eksempel at skoleledelsen, i samarbejde med eleverne og lærerne, udvikler ideer til, hvordan undervisningsmiljøet kan forbedres på den enkelte skole. Reglerne kunne blandt andet indbefatte regler for udluftning i klasselokalerne, etableringen af frivillige rengøringshold på skolerne og fællesindsamlinger til forbedring af undervisningsmiljøet i form af loppemarkeder som elevrådet arrangere m.v. På denne måde vil vi sammen kunne tage ansvar for at forbedre vores fælles undervisningsmiljø. Samtidig skal vi også være bedre til at sprede gode ideer på tværs af skoler og i langt højere grad bruge de undervisningsmiljørepræsentanter, som skolerne allerede har aktivt i indsatsen for bedre indeklima og i sidste ende en bedre skole. Med disse tre forslag, mener Danske Skoleelever, at man vil komme et stort skridt tættere på et ordentligt undervisningsmiljø for alle elever.


Sikkerhed er alfa og omega
I den danske grundskole har elevrådet heldigvis en masse rettigheder, og vi står på lige fod med de andre instanser på skolen såsom forældre, ansatte etc. I de såkaldte ’Sikkerhedsudvalg’ på skolerne har elevrådene lov til at blive repræsenteret. Sikkerhedsudvalgene er til for, at skolens miljø for både ansatte og elever er i top. I udvalget er næsten alle medlemmer forpligtet til at tage en form for miljøuddannelse bortset fra eleverne. I et udvalg hvor medlemmerne skal sikre, at arbejds- og undervisningsmiljøet er i top, er det vigtigt, at medlemmerne i det mindste ved, hvad betegnelsen ’miljø’ egentlig går ud på.

Det er skoleledelsens ansvar at sørge for, at eleverne kender til det æstetiske, fysiske og psykiske undervisningsmiljø på skolen. Sådan som det ser ud nu, har vi ingen obligatorisk uddannelse i miljøet overhovedet. Danske Skoleelever mener, at det skal være lovpligtigt for elevernes medlemmer i Sikkerhedsudvalget at tage en miljøuddannelse i form af et dagskursus på internettet. Eleverne skal kunne indtaste kursets web-adresse og tage et interaktivt videokursus på ca. 2 timer. Danske Skoleelever skal have monopol på dette kursus, så det bliver udarbejdet af vores kursussektor i samarbejde med Undervisningsministeriet på baggrund af vores tidligere Undervisningsmiljøuddannelse.

Bedre klagemuligheder til eleverne
Når børn og elever i dag oplever at blive krænket eller at der sker brud på deres rettigheder, er deres muligheder for at klage alt for dårlige. Alt for mange står i dag alene med deres problemer og mange oplever også, at det er svært at få hjælp. I 2014 blev 93% af klagerne til ombudsmandens børnekontor afvist. Det skyldes bl.a. at børnekontoret ikke må gå ind i en sag medmindre barnet allerede har ført sagen hos både kommunen, de sociale nævn og ankestyrelsen. Omfattende bureaukrati er altså med til, at vi ikke får hjulpet de børn og elever, der har brug for det. I forlængelse har af mener Danske Skoleelever ikke, at den nuværende model sikrer eleverne en ordentlig og enkel klagemulighed, og at man bør have en egentlig børneombudsmand i Danmark. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at klage, når vores rettigheder bliver brudt og vi oplever os uretfærdigt behandlet. Dette både nå vi ikke trives i skolen eller en utilfredse med en karakter. De muligheder der findes i dag er både besværlige, komplicerede og ikke i øjenhøjde med de elever, der skal bruge dem.  Danske Skoleelever mener derfor, at det er vigtigt at der gennemføres en omfattende forenkling. På denne måde kan vi sikre, at alle elever let og enkelt har mulighed for at få hjælp med deres problemer og at deres rettigheder overholdes.

Bevægelse, ja tak, men ikke kun morgenløbeture
Med den nye folkeskolereform skal alle elever bevæge sig 45 minutter om dagen. Det er vi super glade for i Danske Skoleelever. Det er op til den enkelte skole og kommune at beslutte, hvordan denne bevægelse skal foregå i hverdagen. I Danske Skoleelever mener vi, at denne bevægelse giver det største udbytte, hvis den bliver spredt over hele dagen som en del af undervisningen frem for, at det hver morgen bliver til en løbetur på en trafikeret vej. Det mener vi vil sikre aktivitet i løbet af hele dagen og ikke, at vi løber om morgenen og sidder på stolen resten af undervisningen.

Eftersidning, nej tak!
Vi i DSE tror ikke, at straffe generelt vil hjælpe på noget som helst. Vi mener ikke, at det er rigtigt, at give eleverne eftersidning hvis de har gjort noget forkert. Eleverne får det ikke bedre med skolen - tværtimod. Vi mener, at det også er skolens job at opdrage eleverne; dog kun på et pædagogisk niveau. Det må være op til forældrene selv, hvilken konsekvens barnets opførsel skal have. En ny lov har givet ret til, at elever helt ned i 0. klasse kan blive til eftersidning, og det er helt forkert! Et barn, der lige har startet sin skolegang, skal ikke straffes ved at blive sat til eftersidning. Disse eftersidninger vil give eleven et helt forkert syn på skolen.

Vi i DSE mener, at en samtale mellem lærer og elev vil give eleven et tryggere forhold til både skolen og deres lærere. Hvis samtalerne mellem eleven og læreren ikke hjælper, må der laves en aftale mellem eleven, hjemmet og skolen, og de må sammen finde en løsning på problemet.

Mobiltelefoner i skoletiden
DSE mener kampen imod mobiltelefoner i skolen er håbløst tosset, og DSE er derfor også modstander af forbud mod mobiltelefoner i skolen. Alle skal have ret til at tage deres mobiltelefon med, så længe de i undervisningstiden udviser respekt over for underviseren og resten af klassen. Ellers foregår mobiltelefoner på elevernes eget ansvar, og det bør skolen som princip ikke blande sig i. Selvfølgelig mener DSE, at mobiltelefoner stadig skal være helt og aldeles ulovligt i eksamenssituationer..Derudover mener vi at mobilerne er kommet for at blive, og man bør derfor i skolen fokusere på at vi elever bliver digitalt dannet, så vi ved hvornår og hvordan vi mest hensigtsmæssigt bruger telefonerne, fremfor at forbyde dem, hvilket vi ikke mener hjælper på de udfordringer som mobilerne giver i dag.

Vold fører aldrig noget godt med sig
I DSE mener vi, at det altid er forkert, at en lærer ’lægger hånd’ på en elev, hvad enten det er for at straffe eleven for en fejl han/hun har begået, eller for at sætte sig respekt i forhold til eleven. Dette gælder selvfølgelig også den modsatte vej. Forholdet mellem lærere og elever skal bygge på gensidig respekt og forståelse og ikke tvungen respekt og trusler. DSE’s opfattelse af vold i skoletiden er, at det forringer det psykiske undervisningsmiljø i en sådan grad, at eleven vil få mindre udbytte af undervisningen. DSE vil altid fremhæve dialog som den rigtige måde at løse konflikter på, og at vold aldrig fører noget godt med sig. Det er samtidig meget vigtigt at fremhæve, at DSE også er imod verbal vold. PÅ samme måde som fysisk vold kan verbal vold skabe lige så store problemer for lærere og elever.

Mobning
For mange skoleelever bliver mobbet, og der bliver fra skolernes side ikke gjort en optimal indsats mod mobning. DSE kræver en mobbelov. En lov, der klart fortæller skolerne, at de skal bekæmpe mobning. En lov, der stiller krav til skolerne om et bedre psykisk undervisningsmiljø. Vi kræver, at klasselæreren åbent snakker om problemet mobning og hvert år har mobning øverst på listen over mærkesager i det nye skoleår. For at være tryg og lære noget bliver man nødt til at have et godt miljø både fysisk, men også psykisk.
DSE mener, at alle skoler hvert år skal lave en handlingsplan mod mobning, så både lærere, forældre og elever ved, hvad skolen gør, når et sådant problem opstår. DSE går stærkt imod skoleuniformer. Skoleuniformer løser ikke problemet mobning. Det er det psykiske, man skal tage fat på, og finde en pædagogisk arbejdsmetode, så man derigennem kan forebygge mobning.

Trivselsmålingen skal være et arbejdsredskab for skolerne
I Danske Skoleelever støtter vi op om de nye trivselsmålinger, der blev indført som en del af folkeskolereformen, og blev gennemført første gang i foråret 2015. Det er vigtigt, at trivselsmålingerne forsat kan bruges som et aktivt redskab i kommunerne og på skolerne til at blive opmærksomme på eventuelle problemer med trivslen, så de rette tiltag kan tages for at rettet op på problemerne. I Danske Skoleelever mener vi, at der er elementer i trivselsmålingen som er centrale og af afgørende betydning for målingens anvendelsesmuligheder til at belyse problemer og til at forbedre trivslen på skolerne. Elementer om skoletoiletter, klasseledelse og elevinddragelse, mener vi er grundlæggende for trivselsmålingen, og derfor bør der være et særligt fokus på disse.

Klageorgan for alle
For mange skoleelever oplever i dag mobning i forbindelse med deres skolegang. Al mobning skal mødes med en alvorlig tilgang, hvor eleven, der har oplevelsen bliver tager alvorligt. Det må aldrig være op til en voksen på skolen at beslutte om en elev føler sig mobbet eller ej – eller hvorvidt der er tale om mobning eller drilleri. Oplevelsen for mange elever er, at de ikke bliver mødt med den respekt og alvor, som deres situation behøver. Derfor skal der være hjælp at hente for de elever, der ikke bliver hørt på deres skole, når de siger at de bliver mobbet. Danske Skoleelever er derfor glade for at der er oprettet et nationalt klageorgan. Dette organ har til formål at behandle henvendelser vedrørende mobning, og skal tjener som en sidste udvej for de elever der ikke bliver hørt af deres lærere, skoleleder eller skolebestyrelse. Organet skal upartisk tage stilling til elevernes sager, og skal behandler dem alle individuelt, og med respekt for offeret. Danske Skoleelever betragter klageorganet som en naturlig forlængelse af de i forvejen eksisterende mobbestrategier på skolerne. Klageorganet skal naturligvis være tilgængeligt for såvel folkeskoleelever såvel som elever på frie- og private grundskoler. Danske Skoleelever mener tillige at et sådant organ naturligt skal inddrage eleverne og deres repræsentanter i udformningen, for at sikre at eleverne har indflydelse på deres eget klageorgan.

Klassens tid tilbage DSE mener
Skolerne skal nu have ”klassens tid” timer tilbage. Dette skal til for at øge sammenholdet og trivslen i klasserne, samtidigt med at forebygge yderlige komplikationer som fx mobning.

Fokus på klassemiljøet
Vi i Danske skoleelever mener at forebygning og bremsning af mobning ikke er nok for at en klasse, og klassemiljøer bliver helt igen. Vi mener derfor det skal være større fokus på miljøet i klassen efter der har foregået mobning. Dette kan foregå ved klassemøder, eller opfølgende samtaler med de indblandede