Her kan du se alle Danske Skoleelevers holdninger til en skole, der tager ansvar for elevernes personlige udvikling samt alle Danske Skoleelevers forslag til at skabe en skole, der tager ansvar for elevernes personlige udvikling 

Det mener vi... om en skole, der tager ansvar for elevernes personlige udvikling

I skolen skal vi lære at skrive, læse og regne, men det er ikke det eneste, skolen skal lære os. For at vi kan trives socialt og fungere i et fællesskab, er det vigtigt, skolen også tager ansvar for vores personlige udvikling. Det er de færreste af os, der kan læse, når vi starter i skole. Ligeledes lærer man ikke bare af sig selv at omgås andre mennesker. En skole, der tager ansvar for dette, er med til at sikre et godt psykisk undervisningsmiljø og ruster os til en så vigtig og grundlæggende ting i livet som fællesskab. 

Samfundet skal ind i skolen
Eleverne skal lære at tænke løsningsorienteret, udvikle ideer og tage ansvar. Og dette kan ikke kun foregå i et lukket klasselokale bag skolens murer. Lokalsamfundet i form af lokale forældregrupper, virksomheder og foreninger skal inddrages og bidrage til skolens virke. En måde, hvorpå folkeskolen kunne åbne sig mod samfundet, kunne være i et tættere samarbejde med eksempelvis foreningslivet. Igennem foreningsarbejdet får unge mennesker praktiske erfaringer med ledelse, samarbejde, problemløsning, organisering af projekter og ideudvikling. ’Forenings Danmark’ har igennem mange år udviklet mange talenter og skabt mange positive forandringer for en masse unge mennesker. Foreningsarbejdet udvikler unges kompetencer og giver gode muligheder for en videre karriere. Alligevel har det frivillige arbejde ikke vundet samme fodfæste i uddannelsessystemet i Danmark, som det f.eks. har i USA. Det skal der gøres noget ved.

Danske Skoleelever foreslår, at eleverne i 7.-10. klasse i løbet af skoleåret skal have mellem 5 og 10 ’samfundsdage’, hvor deres normale skemaer bliver udskiftet med arbejde i en forening, praktik på en virksomhed, dage med forældrebesøg eller lignende. For at folkeskolen i højere grad skal kunne trække på lokalsamfundets ressourcer, skal der etableres en stærkere bro fra folkeskolen til lokalsamfundet. Med 5-10 dages samfundsarbejde for eleverne i overbygningen vil vi være nået et langt skridt.

Flere kulturer på skolen
De danske folkeskoleelever skal uddannes til et samfund, hvor de ikke længere ’kun’ er danskere – men også verdensborgere i en global verden. De kommer til at arbejde sammen med kinesiske ingeniører, polske tømrere og bo dør om dør med tyrkiske familier. For at Danmark skal kunne klare sig i en ny økonomisk verdensorden, så skal de elever, der bliver uddannet i det danske skolesystem, også lære at forstå andre kulturer og arbejde sammen med personer, der har en anden kultur end dem selv. Sagt på en anden måde – vi har brug for hinanden, for vi skal arbejde sammen med hinanden og må derfor forstå hinanden.

Derfor foreslår Danske Skoleelever, at eleverne med anden kulturel baggrund end dansk skal spredes mere mellem de forskellige skoler – private såvel som folkeskoler. På den måde sikrer vi, at eleverne ikke bare møder elever med den samme baggrund som dem selv, men også elever, som spiser anden mad, taler andet sprog og ser verden på en anden måde, end de selv gør. Dette vil have en positiv effekt på integrationen af de tosprogede elever og på de etnisk danske elevers kulturforståelse. DSE foreslår, at det skal være et krav til kommunerne at få spredt eleverne på kommunens skoler, så forskellige kulturer er repræsenteret på alle skolerne. På den måde kan lokale forhold tænkes ind i løsningen, og den bedst mulige praktiske ordning kan findes. Dette vil også betyde at de ghetto-skoler, der er opstået i en række bydele rundt omkring i landet, og som har store problemer med at bryde den sociale arv, vil blive opløst.

Seksualvejledning
Der er alt for lidt seksualvejledning i den danske folkeskole. Lærerne er alt for dårligt uddannet, og undervisningsmaterialerne dertil svarer overhovedet ikke eleverne på deres spørgsmål. Det skal være slut med røde øre og krummede tæer fra flove læreres side. Vi skal kunne snakke åbent om sex på samme måde, som man snakker om navneord. Derudover mener DSE også, at seksualundervisningen skal varetages af andre end en fast lærer i klassen. Vi mener, at lærerne skal have et tredagskursus, hvor de bliver undervist i sex og seksualitet, så de er forberedt på at undervise eleverne ordentligt i emner som for eksempel homoseksualitet og beskyttelse.

SFO som en integreret del af skolen
DSE’s opfattelse af SFO (Skolefritidsordning) er generelt positiv, fordi SFO’en ikke bare er pasning som f.eks. dagtilbud. SFO’en giver et godt supplement til skolen. Igen ved at det ikke kun er pasning men også videns indsamling gennem leg og støtte den pågældende elevs forældre ikke kan give. SFO’en fungerer på mange skoler som et selvstændigt sideløbende spor, der arbejder for sig selv og ikke deltager i særligt stor grad i, hvad der sker i skolen, der jo i de fleste tilfælde ligger lige ved siden af. DSE mener at SFO’en skal være en integreret del af folkeskolen, da der på de fleste skoler mangler et større fælles skole/hjem samarbejde mellem SFO’en og skolen. Det gør det sværere for forældrene, da de på den måde skal forholde sig til både SFO’en og skolens kommentarer til elevens udvikling og forbedringsmuligheder. Dette kan f.eks. gøres ligesom det er gjort i Gladsaxe Kommune, hvor SFO ikke kører som et selvstændigt spor ved siden af skolen, men er integreret også i ledelsen af skolen. DSE mener, at et godt alternativ til to-lærertimer kan være at inddrage pædagoger fra SFO’en i skolens undervisning, da disse i forvejen har et godt kendskab til eleverne og elevernes faglige kunnen og sociale kompetencer.

Seksualundervisning er andet end kondomer på flamingopap
Den seksualundervisning vi elever modtager er gammeldags, forenklet, klichépræget og på ingen måder fyldestgørende nok. Effektiv og hensigtsmæssig seksualundervisning på skolerne kommer med ganske særlige udfordringer, fordi det handler om personlige, private emner i et offentligt rum. Det bliver derfor hurtigt en snak om kønssygdomme og prævention. Men hvad nytter det at forklare en person, der ikke ved, hvordan samleje foregår, hvad risikoen ved det er? Side 53 af 58 Vi mangler det grundlæggende. Vi skal have at vide, at det er normalt at se porno, og at kommunikation er vigtigt. Vi skal lære om orgasmer. Hvordan opnår man den? Hvad er forskellen på kvinders orgasmer og mænds? Hvornår er jeg klar til sex? Hvordan ved jeg, hvilket køn jeg er til? Hvordan forgår sex imellem to af samme køn?” Hvem skal min første gang være med? Hvordan? Det er vigtigt at kunne tale om. Og vigtigt at blive undervist i den følelsesmæssige side af sex.

Brug pædagogerne
I en skoledag, hvor dagene nogle gange bliver lange og omvæltningerne mange, der har vi brug for hele skolens personale til at spille sammen. Skolen fungerer bedst i fællesskab, og derfor skal alle aktørerne være fælles om at skabe de optimale rammer. Derfor mener Danske Skoleelever at lærere og pædagoger i langt højere grad skal støtte op om hinandens funktioner og professionelle arbejde, i et ligeværdigt samarbejde. Pædagogerne kan b.la. bruges til at få bevægelse, understøttende undervisning og åben skole til at fungere, derudover har pædagoger en stor faglighed inde for det relationelle arbejde. Det skal bruges!