Det mener vi... om en skole med plads til alle

Skolen skal give plads til, at vi kan være os selv. Derfor skal der også være plads til alle politiske og religiøse overbevisninger. Der er ytringsfrihed i Danmark, så man må give udtryk for, hvad man vil – også i grundskolen. Det er en naturlig del af demokratiet, og det giver en større frihed. Jo mere frihed vi oplever i folkeskolen, jo mere åbne bliver vi overfor hinanden. Skolen skal ikke påvirke os til at tage et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, men skal kunne rumme alle de forskellige trosretninger og holdninger. Vi skal have lov til at give udtryk for, hvad vi selv finder rigtigt, og vores forskelligheder skal optræde på lige fod. Denne åbenhed vil skabe mere forståelse og gøre os mere tolerante overfor hinanden. 

Religionsundervisning
DSE mener, at faget kristendom skal ændres til religionsundervisning, da vi i dag lever i et mangfoldigt samfund med religionsfrihed. Folkeskolen (der både er for kristne, muslimer osv.) bør ikke bare undervise i kristendom. Som en del af religionsundervisningen bør de danske grundskoleelever opleve andre verdensreligioner, da det er vigtigt med kendskab og forståelse af andre tankegange i en globaliseret verden. Det skal gøres ved, at en klasse mindst én gang i løbet af dens skoletid besøger andre religiøse trossamfund end den danske folkekirke dette kunne f.eks. være moskeer, synagoger mm.

Det er vigtigt i religionsundervisningen at skelne mellem fortid og fremtid. Danmarks fortid bygger på de kristne traditioner, men Danmarks fremtid bygger på forskellige religioner og kulturer. Da der er religionsfrihed i Danmark, er det vigtigt, at man ikke fremhæver en religion som værende bedre end andre. En god religionsundervisning vil give eleverne en forståelse af det samfund, vi i dag lever i. DSE mener ikke, at det skal forbydes for lærerne at gå med religiøse symboler, så længe læreren giver en objektiv undervisning.

Privatskoler skal tage et socialt ansvar
I Danmark har vi mulighed for at skabe og gå på skoler, der ikke følger folkeskoleloven og er et anderledes supplement til folkeskolen i form af fri- og privatskoler, hvor elever kan få lov at gå mod betaling og godkendelse af skolen. Vi bakker som udgangspunkt op for denne mulighed og ser god værdi i, at man kan eksperimentere med andre skoleformer og anden pædagogik, men dog ser vi problemer med opdelingen af elevgrupper. I Danske Skoleelever oplever vi, at elevbestanden på fri- og privatskoler ofte er mindre mangfoldige, at de ikke i samme grad afspejler de forskellige baggrunde og kulturer og videre, at skolerne ikke tager det samme sociale ansvar som folkeskolen. Det skaber problemer for både folke- og privatskolerne og eleverne på disse skoler. Vi ser, at det for privatskoleeleverne især kan betyde, at de nemt kan blive isoleret fra de elever, der ikke nødvendigvis ligner dem selv, og det er et kæmpe problem.

Skolen er et af de største samlingspunkter i det danske samfund og dér, hvor alle mødes og går uanset, hvilken baggrund de har. For Danmark og det danske samfund er det en fantastisk styrke, at man i skolen bliver dannet i mangfoldighed og diversitet, som giver en forståelse af, at vi lever i et samfund med stor forskellighed og behov for forståelse. Men netop den oplevelse mener vi, at privatskoleelever går glip af. Privatskoler bliver nødt til at tage et socialt ansvar for at sikre, at alle samfundslag bliver højere repræsenteret på alle skoler og desuden tager del i det mangfoldige fællesskab, vi har i skolen. Derfor mener Danske Skoleelever, at det er Undervisningsministeriets ansvar at finde en måde, hvorpå vi kan sikre denne mangfoldighed og forståelse, så vi på en god og smart måde kan få privatskolerne til at tage dette sociale ansvar alvorligt.

Konfirmationsforbedredelse skal ikke være en del af skolen
I Danske Skoleelever mener vi, at konfirmationsforberedelse i skoletiden bør fjernes fra skolens skema. Det er ikke en del af pensum, og derfor bør det ikke foregå i skoletiden.

Forbyd forbuddene?!
Tendensen til at indføre forbud som løsning på problemer er desværre stigende. Det gælder såvel landsdækkende som lokalt. Princippet er det samme: En udvikling, der betegnes som problematisk, bruges til at legitimere et forbud. Mobiltelefoner, påklædning, hovedbeklædning, adgang til IT-faciliteter og sidste skoledag er alle aktuelle eksempler på ting, der forbydes. Mobiltelefoner for at undgå mobning, påklædning for at undgå for udfordrende / frækt tøj, hovedbeklædning for at undgå religiøse symboler, adgang til IT-faciliteter for at undgå hærværk og sidste skoledag for at undgå druk. Ikke blot mistænkeliggør og kriminaliserer man samtlige danske skoleelever, man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at løse problemer gennem forbud. For hele humlen er netop, at problemet ikke løses - i bedste fald bliver det ikke værre.

Skolens opgave er bl.a. at ansvarliggøre eleverne. For at kunne leve op til det, er det en nødvendighed, at man behandler eleverne med respekt og giver dem ansvar. Og så må man i øvrigt forsøge at undgå og forebygge problemer gennem dialog, samtale og diskussion. Vi kan ikke løse et problem ved hver gang at indføre et forbud. Vi er nødt til at tage konflikten, ansvarliggøre hinanden og i fællesskab skabe en bedre skole.

Gratis skoletransport
For nogle elever er der praktiske faktorer eller specielle tilbud hvor det ville give mest mening for eleven at gå på en skole, der ikke ligger i deres eget skoledistrikt. Men den offentlige folkeskole har ikke pligt til at betale for transport for eleven, hvis de ikke bor i skoledistriktet. Lige nu er kravet for hvor langt eleven skal bo fra skolen før skolen betaler transport:

- 0.-3. klasse over 2,5 km og bor i skoledistriktet
- 4.-6. klasse over 6 km og bor i skoledistriktet
- 7.-9. klasse over 7 km og bor i skoledistriktet
- 10. klasse over 9 km og bor i skoledistriktet

Disse krav burde ændres; for økonomi burde ikke have betydning i en dansk skoleelevs skolegang. Danske Skoleelever foreslår i stedet at kravene ændres til:
- 0.-3. klasse over 1 km fra skolen
- 4.-10. klasse over 5 km fra skolen

Hvis der ikke afgår offentlig transport indenfor en 2 km radius af elevens adresse, skal skolen organisere enten bus eller taxitransport, hvis eleven ønsker det.

Påklædningsfrihed - det er noget, vi kan li´
DSE går ind for, at alle elever skal have mulighed for at udtrykke deres personlighed gennem deres påklædning. Det skal stå enhver elev fra en hvilken som helst skole i Danmark frit for, om han/hun har lyst til at gå i en bluse, hvor man kan se maven. At fratage elever denne mulighed for at træffe et frit valg, ser DSE ikke positivt på. Vi mener, at elever skal behandles som ansvarsfulde individer med evne til at tænke en selvstændig tanke. For det mener DSE godt, eleverne kan. DSE vil desuden til enhver tid arbejde imod indførelsen af skoleuniformer i Danmark.

Integration integreret i folkeskolen
Vi lever i dag i et multietnisk samfund, og det skal danske folkeskoleelever være orienterede om. DSE mener det er vigtigt, at elever med anden etnisk baggrund føler sig trygge og glade for at gå i skole, ligesom andre elever bør gøre. Lærerne må ikke lave nogen forskelsbehandling rent psykisk på indvandrerbørn- og unge. Skolen skal gøre integrationen til et indsatsområde men huske på, at integrationen ikke er noget der sker med arrangementer og foredrag, men som en del af dagligdagen på skolen. Andre kulturer skal have ligeså høj placering som den danske kultur, for at børn og unge føler, at deres kultur også er repræsenteret i folkeskolen.