Det mener vi... om fokus på fremtiden

Samfundet udvikler sig utrolig hurtigt, og fremtiden efterspørger nye og forbedrede kompetencer. Det inkluderer b.la. kompetencer inden for problemløsning, innovation og IT. Derfor er det utrolig vigtigt at skolen og undervisningen følger med, når samfundet udvikler sig, og vores skoletid skal være præget af de nye kompetencer som fremtiden efterspørger. 

Digitalisering og IT - en naturlig del af skolen
Vi lever i et samfund, hvor digitalisering gennemsyrer alle aspekter af vores hverdag, dette bør naturligvis også gælde for skolen. DSE mener at digitaliseringen skal fungere, som et naturligt understøttende element for al undervisning og bidrage til en god skoledag. De nye digitale medier, giver mulighed for at understøtte og variere undervisningen i langt højere grad end den traditionelle papirbundne undervisningsform. App’s, videoer, tablets, og alle de andre nye digitale muligheder, har potentiale til at gøre undervisningen mere spændende, og dermed medvirke som en naturlig del af en alsidig og varieret skoledag. F.eks. kan projektarbejde omkring udarbejdelse af en video, udarbejdelse af matematikafleveringer vedhjælp af de tilgængelige digitale medier, samt sikre feedback og dialog imellem lærer, elever og forældre. Alt dette kan alle de nye digitale medier bidrager til, og derfor er de vigtige i skolen i dag, og skolen i morgen. Digitalisering kan på tværs af alle aldre bidrager til en mere spændende skoledag. Der er selvfølgelig forskel på, hvad de forskellige medier kan bruges til i anden og i ottende klasse, derfor er det vigtigt at det bliver en digitalisering med formål, som såvel lærer som elever får noget ud af.

DSE mener at det er vigtigt at der både nationalt og kommunalt afsættes midler til at styrke digitaliseringen af skolen. Endnu vigtigere er det, at digitaliseringen foregår med mening, så der ikke kastes midler efter det nye og smarte, men ting der kan bidrage til skolen på længere sigt, hvilket naturligvis skal foregå i samråd med lærer og elever på skolerne.

En grundskole med grønner visioner
Vi er i en moderne verden og megatrends præger vores adfærd og holdninger. En af disse megatrends er klimaet og vores miljø. I disse tider fylder betegnelsen global opvarmning meget, og uanset om det er rigtigt eller forkert, er det vores pligt at forholde os til måden, vi behandler vores miljø på. Danske Skoleelever mener derfor, at den danske grundskole skal forpligte sig som andre offentlige og private institutioner og forholde sig til miljø og klima emnet.
Vi mener, at det skal være lovpligtigt for alle grundskoler at udarbejde en vision og forholde sig til, hvor miljøvenlig skolen er, og hvordan skolen kan blive endnu bedre til at passe på miljøet. Vi har alle et ansvar, og skolerne er ikke en undtagelse.

Sprogfag og fremmedsprog
Hvis danske elever skal sikre sig globalt udsyn og muligheder, er det vigtigt, de får et bredt kendskab til flere sprog. Engelsk har en fremtrædende plads i skolen og startes tidligt i eleverne skolegang, dette er også helt på sin plads.
Dog er det også meget vigtigt, at eleverne introduceres til andre sprog i skolen. Tysk spiller som sprogfag en dominerende rolle, da det er det oftest udbudte. Danske Skoleelever mener alle elever bør have mulighed for at vælge mellem flere forskellige sprogfag, da tysk ikke er det eneste sprog, der er relevant og interessant for eleverne. Nogen steder udbydes også fransk og spansk som andet sprogfag til eleverne. Disse bør være et eksempel til efterlevelse, da begge sprog er store verdenssprog og anvendelige i den virkelige verden. Danske Skoleelever mener alle skoleelever bør have mulighed for at vælge mellem tysk, fransk eller spansk som andet sprogfag. Som en del af oprettelsen af sprogfagene skal det selvfølgelig sikres, at der er opbakning blandt eleverne til at udbyde flere valgmuligheder end tysk som andet fremmedsprog.

Til sidst mener Danske Skoleelever, at man skal have mulighed for at vælge et andet modersmål end dansk, som ens tredje fremmedsprog efter tysk/fransk/spansk som andet fremmedsprog. I Danske Skoleelever mener vi, at hvis der er 10 eller flere på klassetrinnet, der ønsker det samme modersmål som tredje fremmedsprog, bør det udbydes på skolen.

Andet fremmedsprog fra 5. klasse
Erhvervslivet efterlyser i stigende grad medarbejdere med gode sproglige kompetencer – også inden for andet end engelsk. For at følge med internationalt skal Danmark derfor være ambitiøse med vores sprogundervisning i folkeskolen og Danske Skoleelever er derfor glade for at sprogundervisningen i andet fremmedsprog allerede starter i 5. klasse.
På denne måde skaber vi også en større prestige om undervisningen i det andet fremmedsprog – akkurat som det er sket med engelsk. I dag står tysk og fransk ikke højst på eleverne lister, når de skal udpege deres yndlingsfag. Men Danmark har brug for elever, der både har en stor viden, men som også kan formidle den til resten af verden.

Tilbage til naturen
I Danmark er det et problem at for få unge interesserer sig for naturfag og mange unge keder sig under fysik/kemi og biologi-timerne. Derudover vælger alt for få en naturvidenskabelig uddannelse og dette problem mener Danske Skoleelever at man bør adressere. Ingeniører bygger vores broer, læger kurerer vores sygdomme og fysikere giver os strøm i stikkontakterne, derfor bliver naturfag ved med at være vigtigt. Derfor er der behov for, at man prioriterer naturfag højere. For mange elever betyder naturfag slidte fysiklokaler og kopiark og det skal forandres. Det er vigtigt med en virkelighedsnær og spændende undervisning, samt at lærerne der underviser i naturfag skal være linjefagsuddannede. På den måde sikrer vi en bedre fremtid for Danmark.

Projektorienteret undervisning og gruppearbejde
I den danske grundskole har vi mange værdier, der bør bevares. Som eksempel kan det nævnes, at vi er gode til at undervise i samarbejde og projektorienteret undervisning. Begge arbejdsmetoder, der er stort brug for, når man senere ender på arbejdsmarkedet. En ting som den afsluttende projektopgave efter 9.klasse er en af de meget få ting, der gør vores nuværende afgangseksamen bare en smule meningsfyldt. Indtil DSE helt får ændret den nuværende eksamensmodel, skal vi derfor arbejde for at holde fast i projektopgaven. Ligesom det er vigtigt at lære at samarbejde og arbejde projektorienteret, er det også vigtigt at blive evalueret inden for dette. Disse to arbejdsmetoder er noget vi i den danske grundskole kan være meget stolte af, og at udelukke dem fra evalueringen ville være en underkendelse af deres betydning og et stort nederlag for den danske grundskole, idet gruppearbejde og projektorienteret undervisning dermed vil miste sin plads i skolen og dermed langsomt glide ud af grundskolen til fordel for tavle undervisningen.
Vi siger nej til den sorte skole – ja til brugbar faglighed!

Vejledning i grundskolen
Vejledningen i grundskolen skal forbedres. Formålet med vejledningen i grundskolen skal være at sikre, at alle elever vælger den rigtige uddannelse for dem selv – første gang. Vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. I dag svigter man et stort flertal af eleverne, som ender med at droppe ud eller ikke får tilstrækkelig udfordring på deres ungdomsuddannelse. Vi mener, det er et kæmpe problem, som skal løses i løbet af elevens tid i grundskolen. Man skal sørge for, at klæde eleverne på, så de er bevidste om det valg de træffer. Denne vejledning har alle elever krav på, uanset om man får høje eller lave karakterer eller er mere eller mindre uddannelsesparat. Uanset hvem man er skal elever i grundskolen mødes af en vejledning, der er ordentlig og grundig. Ikke en vejledning baseret på klassesessions og hvad ens forældre lige ved om gymnasiet. I dag er STX det umiddelbare valg for mange, men vi har brug for mere indsigt i hvilke uddannelsesveje, der ellers findes. For at løse den udfordring er det nødvendigt, at gentænke udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne. I forlængelse af det er det vigtigt, at det erhvervsfaglige kommer til at fylde mere i skolen og blive en naturlig del af undervisningen. Det kunne f.eks. være i form af valgfag i praktisk orienterede fag, matematik i sløjdlokalet og samarbejde, som vil skabe en mere virkelighedsnær undervisning. Med det udgangspunkt følger også et større fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for de elever, som ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse. Med en målrettet indsats bør disse elevers færdigheder styrkes og dermed gøres de parate til at tage en uddannelse året efter. Danske Skoleelever foreslår derfor følgende til forbedring af uddannelsesvejledningen i grundskolen.

2 ugers erhvervspraktik i minimum 8. - og 9. klasse
- En mulighed kunne være at den ene uge skulle være et job man kan få ud fra en gymnasial uddannelse, og den anden uge skal være på et job man kan få ud fra erhvervsuddannelse. o I klasseværelserne skal uu-vejlederne, være rigtig gode til at tale om praktikforløbene inden, og i særdeleshed bagefter, så man evaluere på forløbet, og derfor sørger for at hele klassen får en bred viden, om en bred vifte af fag.

Forlængelse og forbedring af brobygningsforløbene
- At besøge uddannelser, er en rigtig god vejledning, men hvis man ser en forkert side af uddannelsesstedet, får det den modsatte effekt. Man ser at kvaliteten af brobygningsforløbene er meget svingende, vi skal derfor give gode redskaber til uddannelsesstederne, så alle brobygningsforløb virker som et vejledende redskab, som gør os elever mere bevidste om hvad vi vil når vi forlader grundskolen.
- Der skal være mere brobygning, men kun hvis vi forsikrer os om at forløbene fungerer optimalt.
- Også med brobygningen skal uu-vejlederne sørge for at evaluere, og gøre besøgene relevante og brugbare.

Individuel vejledning
- Alle elever skal have en samtale med deres uu-vejleder, i henholdsvis 8. og 9. klasse, hvor de taler om hvad de vil og bliver udfordret på deres uddannelsesvalg.

E-vejledningen skal optimeres og meget mere i spil
- E-vejledningen, altså vejledning man får fra diverse vejledningshjemmesider, skal sættes meget mere i spil, og man skal som elev blive meget mere oplyst om hvor og hvordan man benytter Evejledningen, så man i princippet ville kunne blive vejledt 24/7.
- Sørge for at E-vejlednings mulighederne er optimale.
- E-vejledning skal være et aktivt vejledningsredskab, på lige fod med den klassiske vejledning man får i klassen. Uddannelsessystemet skal skabe succes og retning - ikke nederlag og omveje.


Praktik
DSE mener at alle skoler skal tilbyde alle elever fra 7-10 klasse et praktikophold. Dette mener DSE da det er med til at kaste et lys på en mulig fremtidig karriere men også fordi at det kan give et pusterum i en ellers travl hverdag.

13 års undervisningspligt er ikke vejen frem
I øjeblikket står Danmark over for en stor udfordring. Målsætningen er, at 95 % af alle landets unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af forslagene til hvordan dette mål kan nås, er at udvide den nuværende 10 års undervisningspligt til 13 års undervisningspligt.
DSE mener ikke, at 13 års undervisningspligt er vejen frem. At tvinge eleverne til at tage en ungdomsuddannelse er en falliterklæring. I stedet burde man fokusere på folkeskolen. At en stor del af den danske ungdom ikke tager en ungdomsuddannelse bunder i, at deres første møde med uddannelsessystemet ikke har været optimalt. Derfor skal der i stedet laves en række forbedringer i folkeskolen for at sikre, at 95 % af den danske ungdom tager en ungdomsuddannelse. Dette skal hovedsageligt bestå i, at folkeskolen i langt højere grad skal indrettes, så den tager hensyn til de ikke boglige elever, samt at folkeskolen generelt forbedres, og at der holdes fast i de gode værdier i folkeskolen: elevernes evne til at deltage i gruppearbejde, være innovative og tænke selvstændigt. Folkeskolen skal ganske enkelt være et godt sted at være og sikre et godt møde med uddannelsessystemet.

En indførsel af 13 års undervisningspligt vil skade mere end gavne. Det vil resultere i, at mange elever vil blive tvunget til at tage en uddannelse, som de overhovedet ikke har lyst til at tage. Dette kan ødelægge motivationen for andre elever på uddannelsen og dermed skabe en discountuddannelse, som mange tvinges til at tage, i stedet for en god uddannelse som eleverne er motiverede for at tage. Der skal en kæmpe indsats til for, at vi kan nå målet om, at 95 % af ungdommen skal tage en uddannelse. Men løsningen ligger i folkeskolen - ikke i tvang.