FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Elevinddragelse

Forskningsprojekt om elevinddragelse 
Danske Skoleelever har i samarbejde med Aarhus Universitet stået for projektet Elevinddragelse i folkeskolen 8. klasse.

Formålet med projektet har været at undersøge påvirkningen af elevinddragelse i undervisningen på to forskellige områder:

  • 1. Hvorvidt kan kurser og klassebesøg øge elevinddragelsen i dansk- og matematiktimerne hos elever i 8. klasse?
  • 2. Hvorvidt kan man via øget elevinddragelse påvirke elevernes faglige præstationer, elevernes trivsel og samfundsengagement?

Projektet om elevinddragelse skete over syv måneder i skoleåret 2014/2015. 

I alt deltog: 48 kommuner, med 6161 elever fordelt på 65 klasser

Projektets resultater

  • - Kan kurser og klassebesøg øge elevinddragelse i dansk- og matematiktimerne?
  • - Svaret er et entydeligt ja, således ved vi nu, hvordan man kan øge elevinddragelsen markant i timerne.

Elevinddragelse har ikke vist en direkte påvirkning af elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. 
- Til gengæld er det lykkedes at få markant mere elevinddragelse i undervisningen i dansk- og matematiktimerne.
- Sidst men ikke mindst gør elevinddragelse, at eleverne får medejerskab til undervisningen, og motivationen øges.

Danske Skoleelevers anbefalinger til arbejdet med elevinddragelse 
- At starte i indskolingen med at fokusere på elevinddragelse.
- At arbejde fokuseret med elevinddragelse, fx en periode over to år.
- At prioritere elevinddragelse i hverdagen. 
Ud fra projektet og andre elevundersøgelser finder Danske Skoleelever det stadigt meget relevant at arbejde videre med fokus på elevinddragelse.

 

 

Viden om elevinddragelse
Vi ved allerede, at elevinddragelse fører til medejerskab og øget motivation hos eleverne. Vi har derfor hos Danske Skoleelever samarbejdet med Aarhus Universitet for at blive endnu klogere på elevinddragelse i undervisningen. Herunder kan du se en introduktionsvideo, der formidler formålet og resultaterne af projektet Elevinddragelse i folkeskolen.

En mere dybdegående og nuanceret viden om elevinddragelse fra 8.-klassesprojektet skildres i nedenstående videoer af projektets dygtige deltagere, dette fra hele ni forskellige perspektiver. Med andre ord deler projektets deltagere ud af deres mange erfaringer og viden om elevinddragelse og ikke mindst deres fremadrettede visioner for arbejdet med elevinddragelse.

Elever

 Lærer og skoleleder

Nedenstående videoer er til dig med en specifikt interesse i forvaltningens og forskernes syn på elevinddragelsesprojektets forskningsresultater. Videoerne giver dig viden om projektdesignets opbygning og generelle styrker og udfordringer. Ligeledes delagtiggør de os i deres tanker om fremadrettede visioner og drømmescenarier for elevinddragelse i undervisningen. Mere specifikt deler pædagogiske konsulenter, skolechefer, lektorer fra hhv. læreruddannelsen og statskundskab og en professor fra DPU ud af deres brede viden på området.

Forvaltningsperspektiv


:

Forskerperspektiv

:

Læs mere om forsøgs- og forskningsprojektet i rapporten fra Aarhus Universitet:
- Elevinddragelse i folkeskolen. Resultater af et lodtrækningsforsøg i 8. klasse. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Hent rapporten HER

Danske Skoleelevers fremadrettede anbefalinger til arbejdet med elevinddragelse
- At anlægge et elevperspektiv, hvor eleverne høres og tages alvorligt.
- At skabe rammerne for, at eleverne har mulighed for elevinddragelse via medindflydelse og medbestemmelse i undervisningen.
- At prioritere elevinddragelse i hverdagen.
- At arbejde målrettet med elevinddragelse igennem hele skoleforløbet.
- At opstarte elevinddragelse i indskolingen som kulturstarter.
På baggrund af forskningsprojektet og Danske Skoleelevers erfaringer generelt finder vi det således yderst relevant at fortsætte et videre fokus på elevinddragelse. Dette fokus er gældende såvel i undervisningen som forskningsmæssigt.