VELKOMMEN TIL SKOLETINGET
Skoletinget på Folkemødet live I DAG - skolerelaterede debatter
Se med her klokken 12:00
Skoletinget på Folkemødet
Danske Skoleelever deltager langt om længe igen fysisk på Folkemødet – Og vi vil gerne give jer, muligheden for at se med!
På dagen kan du som elev, lærer og skoleinteresseret se med på debatter, vidensdeling og andre sjove events, der alle handler om grundskolen og eleverne. Vi har inviteret politikere og professionelle debattører til at deltage i debatterne og dele deres syn på nutidens grundskole.
Vi holder en række events i løbet af dagen – se med på det hele, eller når det er mest interessant for dig.
Vores program kan ses nedenfor.
Program torsdag
Økonomisk sund fornuft er afgørende for en god tilværelse i livet, og er bestemt ikke noget der kommer af sig selv. Det er de tusinde af unge der har betalingsproblemer et klart eksempel på, ifølge forbrugerrådet Tænk havde 8,1% af de unge i 2021 svært ved at betale deres regninger. Tallene har i en årrække bevæget sig i den rigtige retning, men hvordan sikrer vi den gode udvikling? En problematisk økonomisk start på livet, kan danne grundlag for problemer der kan plage en resten af sit liv. Hvem bærer ansvaret for den økonomiske uansvarlighed blandt en relativt stor del af de unge, og hvordan kan grundskolen bidrage til at løse denne udfordring? Under debatten vil vi komme ind på følgende punkter:
- Hvorfor opstår den økonomiske uansvarlighed i første omgang, hvem har indflydelse på unges pengevaner?
- Hvordan kan grundskolen bidrage til at løse udfordringen og styrke unge finansielle dannelse?
- Bør man sætte mere privatøkonomi på skoleskemaet, og løser det udfordringen?
Et stort antal af eleverne på landets grundskoler oplever ikke deres seksualundervisning som værende i nærheden af tilstrækkelig nok. Seksualundervisning er i dag noget der er meget personbåret, og afhængig af den enkelte lærers engagement. Dette skal der gøres op med, men hvordan? Under debatten vil vi komme ind på følgende:
- Hvilke konsekvenser har det at seksualundervisningen ikke er tilstrækkelig nok i dag?
- Bør seksualundervisning blive et fag med et bestemt timeantal?
- Hvad skal faget seksualundervisning indeholde, og hvilke afgørende mangler har det i dag?
Adskillige undersøgelser og analyser peger på at Danmark i fremtiden kommer til at have et stort behov for faglært arbejdskraft. Et behov som vi for nuværende ikke vil være i stand til at dække, med det antal af unge der vælger andre uddannelser end erhvervsuddannelser. I denne debat vil der blive stillet skarpt på hvad der kan forklare hvorfor optaget på erhvervsuddannelserne er markant lavere end de gymnasiale, og hvordan grundskolen kan bruges som redskab til at vende udviklingen. Under debatten vil vi komme ind på følgende spørgsmål:
- Hvorfor fravælger flere elever erhvervsuddannelserne, og har det rod i at skolen er blevet for boglig?
- Hvilke konkrete tiltag skal der til for at ændre tendensen, højere adgangskrav? Loft på optaget af de gymnasiale uddannelser?
- Skyldes det at man vælger uddannelse for tidligt?
En af Danmarks største forcer er nytænkning og innovation – det er en af grundende til vi bliver ved med at være et rigt fremgangsland. Spørgsmålet er om der stadig er plads til den nytænkning i folkeskolen, og om folkeskolen overhovedet fordrer til elevernes kreative og innovative sider. For hvis ikke den gør det, kan vi så beholde den internationale førertrøje på så mange områder? Det vil vi prøve at komme til bunds i, og i debatten vil vi b.la. komme ind på følgende spørgsmål:
- Hvordan sikrer vi der er plads til nytænkning, kreativitet og innovation i folkeskolen?
- Hvordan, hvis overhovedet, fordrer folkeskolen til det i dag?
- Hvor bør vi blive bedre?
- Kan det blive bedre inden for den økonomiske ramme i dag?
- Hvilke problemer er der med kassetænkning i folkeskolen?
- Er der for stor konkurrencementalitet og sænker det elevernes lyst til at tænke ud af boksen?
Fredag Program
Fredag program
Vi har samlet alle folkeskolens aktører til en debat om netop denne. Den danske folkeskole står overfor nogle massive udfordringer, undervisningsmiljøet halter, eleverne er umotiverede og en stor gruppe elever forlader folkeskolen, uden at være klædt ordentligt på til ungdomsuddannelserne. I denne debat sætter vi spot på netop disse udfordringer, og diskuterer hvem der bærer ansvaret for at løse udfordringerne. Under debatten vil vi komme ind på følgende områder:
- Hvilken af folkeskolens udfordringer er den mest presserende, og kræver mest opmærksomhed?
- Hvordan sikrer vi at alle elever bliver mødt af en skole der motiverer dem og giver dem lyst til at lære?
- Hvem bærer ansvaret for at løse disse udfordringer?
God integration starter med god uddannelse. Grundlaget for ens liv bliver i høj grad lagt i grundskolen, og det er derfor også essentielt at vi sikrer alle elever 10 gode år. Desværre halter elever med indvandrerbaggrund efter elever uden indvandrerbaggrund, selvom det går den rigtige vej. Vi vil i debatten finde ud af hvem der har ansvaret, og hvad man bør gøre for at løfte elever med indvandrerbaggrund. Vi vil b.la. komme ind på følgende spørgsmål:
- Hvem har ansvaret for integrationen?
- Hvordan kan det være at elever med indvandrerbaggrund klarer sig ringere end elever med dansk etnisk baggrund?
- Hvad kan man gøre for de elever der bor i udsatte boligområder, og går i skole på såkaldte “ghettoskoler”?
- Hvordan sikrer vi at elever med indvandrerbaggrund ikke allerede i
Klimaforandringerne er uden tvivl en af vor tids mest alvorlige udfordringer. Derved fylder klimaforandringerne også mere i alle livets aspekter, nogle oplever det når kantinen indfører kødfrie dage eller når bilen ikke længere skal tankes, men lades. Spørgsmålet er om emnet også i højere grad bør fylde mere i grundskolen? Og i så fald hvordan? I denne debat vil vi diskutere hvordan grundskolen kan inddrages i den grønne omstilling, og om den skal det?
- Bør den grønne omstilling sættes på skoleskemaet?
- Hvordan kan klimaforandringer integreres i de nuværende fag?
- Kan folkeskolen blive mere bæredygtig, og hvis ansvar er det?
Lørdag program
Er grundskolen i dag for kønnet, og rummer den alle slags elever? Hvor indfinder balancen imellem hensynet til minoriteten og rimelighedens grænser sig? Dette er hvad vi skal diskutere i debatten: Køn ud af skolen? Samfundet er i dag betragteligt anderledes end fra hvad det var engang, synet på køn og identitet har ændret sig i en mere rummelig retning, med plads til forskellighed. Men bør der sættes en grænse for hvad vi skal rumme, og tage hensyn til, og hvor skal den ligge? Vi stiller skarpt på en af tidens meget omdiskuterede emner, og dens relation til grundskolen – under debatten vil vi komme ind på følgende:
- Fylder køn for meget i grundskolen, og får eleverne indprentet for mange stereotyper omkring køn og deres roller?
- Er folkeskolen i dag gearet til at rumme alle slags elever?
- Bør der være en anderledes balance imellem hensynet til den enkelte og flertallet end i dag?
Danske Skoleelever har inviteret den tidligere formand for folketinget og partileder, Pia Kjærsgaard til en samtale om grundskolen og dens udvikling. Pia Kjærsgaard
Tilliden til politikerne er faldende, og har været i mange år, og særligt unge mister tilliden til politikkerne, såvel som politik.
Hvordan får vi de unge til at engagere sig mere i den demokratiske debat, ligger løsningen i folkeskolen? Hvordan kan vi gennem folkeskolen styrke og klæde de unge på til at deltage i den demokratiske debat? Skal valgretsalderen f.eks. sænkes til 16? I løbet af debatten vil vi konkret diskutere følgende punkter:
- Hvorfor er tilliden til politik/politikere iblandt unge ikke lige så stor som i resten af befolkningen?
- 16 års valgret, øget demokratisk dannelse eller uansvarligt?
- Hvorfor er stemmeprocenten iblandt unge lavere end andre grupper?
- Hvad skal der til for at mindske politikerleden?
- Hvordan kan man øge unges indflydelse og engagement i deres omverden
Hvad var Danmark uden civilsamfundet? Alle kan blive enige om at Danmark er kendetegnet ved at have et stærkt civilsamfund. Det gælder alt lige fra idrætsforeningerne, til fonde der bidrager til at understøtte forskellige projekter og forskningsområder. Men er det muligt at få mere ud af vores stærke civilsamfund? Grundskolen har i den grad behov for en mere virkelighedsnær undervisning, alt for mange elever tager i dag hjem fra skole med en fornemmelse af – hvad skal jeg overhovedet bruge det til? Her er civilsamfundet måske svaret på deres spørgsmål. I denne debat, stiller vi skarpt på civilsamfundets rolle i grundskolen, og om civilsamfundet bør spille en større rolle end i dag?
Under debatten, vil vi komme ind på følgende spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller civilsamfundet i grundskolen i dag?
- Hvilke styrker har civilsamfundet?
- Hvordan kan civilsamfundet komme til at spille en meningsfuld rolle i grundskolen?