Rollen som næstforperson og frivillig

Det er nogle gange lidt specielt, men overgangen og de løbende skift mellem rollerne føles overraskende nok meget naturlige.

I dag begyndte min dag f.eks. med et ledelsesmøde, hvor vi diskuterede en masse punkter. Der var min rolle selvfølgelig næstforperson og jeg bidrog med et perspektiv fra sekretariatet. Fordi mødet tog så lang tid, pulveriserede jeg to julestjerner og lavede en stjernenat på det sorte træbord.

Senere på dagen havde jeg indkaldt de frivillige til et møde om vores kommende Uddannelsesweekend, hvor jeg gennemgik de forskellige opgaver og programmet. Der sad jeg også som næstforperson, fordi jeg havde stået for planlægningen af denne weekend.

Men om eftermiddagen, fra 16:00-17:30, deltog jeg til Østsjællands lokalbestyrelsesmøde, og der sad jeg som frivillig, fordi jeg var elevsupporter. Jeg skrev referat, hvilket jeg normalt nyder, men til det her møde talte de så hurtigt, at jeg havde svært ved at følge med.

Efter det møde var der mad og da vi skulle aftale, hvem der tog aftensmaden, hvilket vi gør, mens vi spiser, bød jeg ind og sagde, at jeg ville tage den.

På menuen var der pasta, hvilket vi, ifølge mig, får alt for meget. Desværre deler de andre ikke den oplevelse. Men det smager stadig rigtig godt.

Under aftensmaden taler vi vitterligt om alt mellem himmel og jord. Vi talte f.eks. om, at Sun Lolly burde lave en fysisk butik, hvor man kan blande en pakke med ti trekantsis. Genial idé, hvis du spørger mig. Vi diskuterede også, hvilken Sun Lolly, der er bedst. Jeg er ikke til at rokke. Det er vindrue.

Efter aftensmaden tog jeg som sagt opvasken, og der var heldigvis ikke særlig meget, så det gik relativt stærkt. Men jeg glemte at tænde opvaskemaskinen under aftensmaden, så fordi den altid skal starte på et fyldeprogram, som tager et kvarters tid, blev opvasken lidt forsinket.

Da jeg var færdig med at tage opvasken, smuttede jeg ind i privaten, hvor næsten alle andre lå i sofaen og så fjernsyn. Efter jeg havde overvejet, hvor der var mest plads, satte jeg mig i sofaen og så julekalender med de andre.

Efter tre kvarters tid i sofaen cyklede jeg med Magnus i Netto. Vi kørte i vores fælles ladcykel, Gitte, og det gik stærkt derop. Magnus brokker sig hele tiden over, hvor farligt og sindssygt jeg kører. Men jeg siger bare: jeg har ikke engang været tæt på at styrte en eneste gang ud af alle de gange, jeg har kørt på Gitte.

Da vi kom hjem, lagde vi os i sofaen med de andre og så film. Et stykke tid efter gik jeg ind på mit værelse. Før jeg lagde mig til at sove, talte jeg med Benjamin, som er min roommate, om alt muligt. Der var jeg hverken næstforperson eller frivillig, bare en ven.

Og selvom mine roller, når jeg sidder og læser ovenstående, skifter med lynets hastighed, mærker man det overhovedet ikke i hverdagen. Og det er dejligt.