Når et nye skoleår begynder, starter Danske Skoleelever også bilerne til en ny runde Drop-in. Drop-In er navnet på vores kampagne, der hvert år besøger størstedelen af de danske grundskoler og oplyser om blandt andet Elevtelefonen. Sidste år besøgte vi over 99% af alle skoler i Danmark.
Med to nye chauffører og et nyt hold frivillige, er Danske Skoleelever mere end klar på at rejse ud i landet og sprede de gode budskaber. Drop-In kører mandag-torsdag og besøger 10-20 skoler om dagen. Inden besøget kontakter vi skolerne for at lave en aftale om et kort møde med en elevrådsrepræsentant. Det er ikke hver gang vi får svar, men det forhindrer os ikke i at besøge skolen alligevel og lykkes det ikke at tale med en elev på grund af undervisning eller andre ting, så plejer skolerne at være flinke til at overdrage den pose med plakater og information, vi har med til eleverne.
Foruden Elevtelefonen som er rådgivningstelefonen for skoleelever, så taler vi også om Danske Skoleelevers andre initiativer; kurser, arrangementer, WiFive og DM i Fagene