Her samler vi vores bud på, hvilke aktiviteter I som elevråd kan sætte i gang på jeres skole.
Demokratiske valg til elevrådet
Elevdemokrati på dagsordenen!
Hvert år afholder Danske Skoleelever en Valguge, som er en emneuge med fokus på demokrati og elevrådsvalg!
Valgugen giver jer elever mere indflydelse på jeres hverdag, og styrker elevrådsarbejdet. Vi ønsker at flere elever får lyst til at stille op til elevrådet, og hvis I afholder Valgugen på jeres skole, så lover vi, at jeres elevrådsvalg bliver demokratisk og at alle elever bliver helt klar til at stille op til elevrådet.
Til sidst i ugen, vil vi gerne fejre de mange valg med en national valgdag. Vi sender live fra landets skoler – og det kan være vi skal besøge netop jer?
Hvis I gerne vil sørge for, at elevrådsvalget hos jer bliver demokratisk, kan I kontakte os på enten 60 40 20 10 eller 60 40 20 57, og så hjælper vi jer med at tale med jeres skoleledere og kontaktlærer, sådan vi i fællesskab kan få planlagt en mega sjov og elevdemokratisk uge!
Virkelighedsnær undervisning
Arranger DM i Fagene på jeres skole
DM i Fagene sætter fokus på virkelighedsnær undervisning. Og det er samtidig en konkurrence i skolens fag, hvor man har mulighed for at vinde titlen som Danmarksmester i dansk, engelsk, matematik eller en tværfaglig holdopgave.
Jeres elevråd kan være dem, der arrangerer konkurrencen på skolen, og på den måde kan I skubbe undervisningen i en retning, der giver mere mening for eleverne og inspirere jeres lærere.
Læs mere om konkurrencen og om, hvordan I kan få konkurrencen ud på jeres skole ved at trykke på knappen her under.