Elevernes kompas, et indspark i debatten om fremtidens trivselsmålinger.
I mere end ti år, har de nationale trivselsmålinger været en del af hverdagen på skoler landet over. Lige siden de blev indført tilbage i 2015, og senere blev obligatoriske i 2019 har de medvirket til at give et indblik i udviklingen i børn og unges trivsel. Intentionen har været god, men i praksis oplever mange af os elever desværre, at målingerne er overkomplicerede og svære at forstå. Det er netop det der udgør baggrunden for at vi i Danske Skoleelever har udarbejdet Elevernes Kompas, som er et notat der samler os elevers erfaringer og peger i retning af hvordan trivselsmålingerne kan blive et bedre og mere retvisende redskab for både os ude på skolerne, og for beslutningstagerne.
Målingernes betydning, det mener vi…
Med Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025 og regeringens udmelding om, at trivselsmålingerne skal revideres, står vi i en vigtig politisk overgang. Kommissionen meldte ud at de anbefalede at målingerne skulle fastholdes, men også at de skulle gentænkes. De argumenterede for vigtigheden af at målingerne kommer til at afspejle en tydeligere, og bredere, forståelse af trivsel, og at de ikke må bidrage til hverken en unødig individualisering eller psykologisering.
Vi er enige langt henad vejen.
For vi mener også at trivselsmålingerne forsat er vigtige. Uden viden om vores trivsel som elever risikerer man nemlig at overse problemer, og handle for sent. Men det er samtidig vigtigt at det ikke er viden for videns skyld. Målingerne skal også give mening for dem, der svarer på dem, og de skal kunne bruges konkret ude på den enkelte skole til lokal handling.
Magnus Hermann (Forperson) peger på at alt for mange elever i dag oplever trivselsmålingerne som værende både uklare og fjerne fra deres hverdag. Han peger på at spørgsmålene ofte bliver abstrakte og vanskelige at omsætte til noget konkret fra os elevers hverdag. Noget, som i følge Magnus, bidrager til at gøre stemningen omkring målingerne negativ fremfor muligheds (og -menings) fuld.
“Jeg er virkelig glad for at Danske Skoleelever nu bidrager så konkret ind i denne her debat og jeg håber at man som beslutningstager bruger kompasset, når man har svært ved at finde vej i de svære spørgsmål.” – Magnus Hermann, Forperson Danske Skoleelever.
De fire retninger
Elevernes Kompas er centreret omkring fire centrale spørgsmål, der manifester sig i kompassets fire retninger, nemlig nord, syd, øst og vest. Tilsammen giver de en retning for hvordan trivselsmålingerne kan forbedres. Vores kompas giver ikke ét enkelt “One size fits all” løsning, men i stedet forsøger vi med kompasset at bidrage med et konkret udgangspunkt for de politiske beslutninger nuværende politiske situation lægger op til. Det er vores forsøg på at gøre debatten mere håndgribelig, mindre abstrakt og sikre at elevperspektivet aktivt bliver en del af arbejdet med revisionen.
Læs med, og derefter...
Danske Skoleelevers bestyrelse står bag notatet vedhæftet her, og i de kommende uger vil bestyrelsen arbejde på højtryk for at få det til at leve ude på de enkelte skoler landet over. Vores vision er nemlig at notatet skal være afsæt for samtaler i både elevråd og diverse klasser om både trivsel og det vigtige fællesskab. Samtidig er du ikke alene om at læse med i notatet, vi har nemlig også sendt notatet til børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, som vores bidrag til den større skolepolitiske mulighed der forelægger.
Her kan du læse Danske Skoleelevers, Elevernes Kompas, i helhed, og se de fire spørgsmål som vi mener at politikerne bør stille sig selv nu. Lad Elevernes Kompas lede retningen for fremtidens trivselsmålinger.