Det er nogle gange lidt specielt, men overgangen og de løbende skift mellem rollerne føles overraskende nok meget naturlige.

I dag begyndte min dag f.eks. med et ledelsesmøde, hvor vi diskuterede en masse punkter. Der var min rolle selvfølgelig næstforperson og jeg bidrog med et perspektiv fra sekretariatet. Fordi mødet tog så lang tid, pulveriserede jeg to julestjerner og lavede en stjernenat på det sorte træbord.

Senere på dagen havde jeg indkaldt de frivillige til et møde om vores kommende Uddannelsesweekend, hvor jeg gennemgik de forskellige opgaver og programmet. Der sad jeg også som næstforperson, fordi jeg havde stået for planlægningen af denne weekend.

Men om eftermiddagen, fra 16:00-17:30, deltog jeg til Østsjællands lokalbestyrelsesmøde, og der sad jeg som frivillig, fordi jeg var elevsupporter. Jeg skrev referat, hvilket jeg normalt nyder, men til det her møde talte de så hurtigt, at jeg havde svært ved at følge med.

Efter det møde var der mad og da vi skulle aftale, hvem der tog aftensmaden, hvilket vi gør, mens vi spiser, bød jeg ind og sagde, at jeg ville tage den.

På menuen var der pasta, hvilket vi, ifølge mig, får alt for meget. Desværre deler de andre ikke den oplevelse. Men det smager stadig rigtig godt.

Under aftensmaden taler vi vitterligt om alt mellem himmel og jord. Vi talte f.eks. om, at Sun Lolly burde lave en fysisk butik, hvor man kan blande en pakke med ti trekantsis. Genial idé, hvis du spørger mig. Vi diskuterede også, hvilken Sun Lolly, der er bedst. Jeg er ikke til at rokke. Det er vindrue.

Efter aftensmaden tog jeg som sagt opvasken, og der var heldigvis ikke særlig meget, så det gik relativt stærkt. Men jeg glemte at tænde opvaskemaskinen under aftensmaden, så fordi den altid skal starte på et fyldeprogram, som tager et kvarters tid, blev opvasken lidt forsinket.

Da jeg var færdig med at tage opvasken, smuttede jeg ind i privaten, hvor næsten alle andre lå i sofaen og så fjernsyn. Efter jeg havde overvejet, hvor der var mest plads, satte jeg mig i sofaen og så julekalender med de andre.

Efter tre kvarters tid i sofaen cyklede jeg med Magnus i Netto. Vi kørte i vores fælles ladcykel, Gitte, og det gik stærkt derop. Magnus brokker sig hele tiden over, hvor farligt og sindssygt jeg kører. Men jeg siger bare: jeg har ikke engang været tæt på at styrte en eneste gang ud af alle de gange, jeg har kørt på Gitte.

Da vi kom hjem, lagde vi os i sofaen med de andre og så film. Et stykke tid efter gik jeg ind på mit værelse. Før jeg lagde mig til at sove, talte jeg med Benjamin, som er min roommate, om alt muligt. Der var jeg hverken næstforperson eller frivillig, bare en ven.

Og selvom mine roller, når jeg sidder og læser ovenstående, skifter med lynets hastighed, mærker man det overhovedet ikke i hverdagen. Og det er dejligt.

Da jeg i december 2024 ansøgte om at blive sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever, havde jeg en klar forventning om, at jeg skulle holde kurser og deltage i fælleselevrådsmøder og lokalafdelingsmøder rundt om i hele landet. Man kan undre sig over, at jeg ikke havde koblet min forventning med en masse transporttid, men jeg havde ikke forudset, at jeg i løbet af to uger kun har én arbejdsdag på sekretariatet i Aarhus. For mig er det en rigtig fed følelse at rejse så meget, fordi jeg føler, at jeg er nærværende med eleverne ude på skolerne.

Togturen fra Aarhus H til Skanderborg varer 20 minutter. Turen til København tager 3 timer. Det er forskelligt fra uge til uge, hvor mange timer jeg bruger i et tog – og da jeg startede som sekretariatsfrivillig, kedede jeg mig i transport. Men man kan vænne sig til meget, også 3 timer i et tog, og i dag kan jeg finde på at lave alt muligt andet end at kede mig.

Det er attraktivt at rejse rundt som sekretariatsfrivillig, fordi jeg møder hundredvis af elever i øjenhøjde, jeg understøtter elevdemokratiet lokalt ude på skolerne, og jeg lærer fra mig, når jeg holder kursus for elever og kontaktlærere. Derfor er det attraktivt for mig at tilbringe mange timer i selskab med DSB.

Jeg holdt engang et kursus på en skole i Herlev, hvor vi lavede en øvelse, som handlede om at drømme stort. Her var der en elev, som sagde, at hun drømte om at have heste, som græssede på skolens toilet, så det ikke var så kedeligt. Og det er lige præcis øjeblikke som dette, som gør, at jeg elsker at være frivillig hos Danske Skoleelever.

Her fire måneder inde i mit år som frivillig har jeg allerede taget mange gode og sjove historier med mig: både fra mine skolebesøg og mine togture . Og det er attraktivt, ligesom det er attraktivt at få nye venskaber med mine medfrivillige.

Det er blevet tid til at se tilbage. Når jeg sidder i et af mødelokalerne på Danske Skoleelevers sekretariat eller i toget på vej ud for at holde et kursus på en skole, tænker jeg på, hvordan jeg lige om lidt skifter kontorstolen ud for at vende tilbage til skolebænken. Og jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på det år, der er gået.

Til trods for jeg var aktiv i Danske Skoleelever, inden jeg blev sekretariatsfrivillig, vidste jeg næsten intet om, hvad man egentlig laver som frivillig. Det var derfor også med nysgerrighed og åbent sind, at jeg ansøgte, flyttede ind på sekretariatet og begyndte mit arbejde i sommeren 2024.

Selvfølgelig havde jeg nogle forventninger. Jeg regnede med spændende arbejdsopgaver, gode venskaber og at lære en hel masse. Men intet kunne have forberedt mig på, hvad jeg gik i møde – og det mener jeg på den bedst tænkelige måde. Jeg har det seneste år haft et arbejde, hvor jeg har kunnet mærke, at jeg har gjort en forskel. Jeg har lagt alle kræfter i mine opgaver og indimellem været stresset over dem. Samtidigt har jeg fået venner for livet, de bedste kollegaer og masser af tid til skæg og ballade og oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Det er med både glæde og nostalgi, at jeg ser tilbage på året.

Der er særligt nogle erfaringer, som jeg er overrasket over at have gjort mig, og som jeg ikke havde regnet med at lære:

Dét er nogle af de uventede ting, man kan lære som sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever – og selvom jeg skriver uventede, så er de bestemt ikke ubrugelige! Det er alt sammen erfaringer, som jeg er usigelig glad for at have gjort mig.

Selvom det er vemodigt at sidde her og kikker tilbage på mit frivilligår – for jeg har haft det bedste år i mit liv og fået oplevelser, jeg ikke ville bytte for noget – så ser jeg også frem. Jeg glæder mig til det, jeg skal nu, og jeg ser frem til at læse om kommende frivilliges oplevelser og erfaringer.