Citater fra Skoletinget: Den blandede skole

Det er et problem, når flere end hver tredje elev i en klasse har anden etnisk baggrund end dansk. Vi risikerer, at nogen forældre flytter deres børn til andre skoler, og det får både faglighed og trivsel til at falde i niveau. 

I Skoletinget, som var Danske Skoleelevers debatplatform til Folkemødet i torsdags, debatterede vi, blandt mange andre emner, den blandede skole og mere specifikt, om det er ok, at nogen skoler har klasser, hvor flere end 30% af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.  

Med i debatten var: Mille Borgen Mikkelsen, tiltrædende formand for Danske Skoleelever, Cecilie Winter, Regionrådskandidat Dansk Folkeparti, Anna Kühne, forkvinde for SFU, Ali Aminali, Radiovært og debattør. 

Her er nogen af deres bedste argumenter:  

“Jeg syntes, at tvangsflytning er et stort ord at bruge, fordi det ikke er det, vi taler for. Det, vi taler om, er, at vi ikke vil gå over de 30%, fordi vi ser en problematik i, hvordan fagligheden falder, og hvordan elevernes trivsel bliver dårligere. Samtidig ser vi, hvordan de etniske-danske forældre tager deres børn ud af skolen – så der er flere problemer, som spiller ind, når man rammer de 30%. Det virker måske voldsomt, når man sætter den grænse, men vi tror på, at det er den eneste mulighed for at få styr på det her problem”, siger Mille Borgen Mikkelsen. 

 

“som Mille siger, så kan man ikke tvinge skoler til at modtage elever, og man kan ikke tvinge en elev til at flytte til et andet skoledistrikt, man vil jo helst gerne gå i klasse med nogen fra sit eget nærområde – Det syntes jeg også er helt forståeligt, men man ser, at det i København går bedre for spredningen af tosproget elever. Der er langt færre skoler der over 50% af tosproget elever. Jeg syntes, der skal laves en spredning, det skal dog ikke være på bekostning af eleverne. Det er jo kommunerne, der skal tage ansvaret for det”, siger Cecilie Winter. 

 

“Jeg synes alle elever bør gå i Folkeskole. Det er en svær problematik, jeg synes, vi skal sikre, at børn kan gå i skole i deres nærområde med vennerne. Jeg tror sagtens, man kan lave en fin aftale ligesom den, vi har lavet for gymnasierne, som også sikrer blandede skoler”, siger Anna Kühne. 

 

“jeg er fortaler for de 30%, men et drømmescenarie for mig er jo at komme ned på de 10-15%. Jeg syntes 30% er for højt, men det skal være realistisk. Det der med at tale om friskoler og privatskoler er selvfølgelig vigtigt, men også lidt irrelevant. Grunden til det går dårligt for folkeskolen, er måske fordi det går så godt for de andre skoler. Jeg syntes, det vi skal have fokus på, er at få styrket folkeskolen – bruger penge på at få flere folkeskolelærer, socialrådgivere og sætte dem til stede på folkeskolen, give skolen bedre faciliteter. Så er der mulighed for, at vi både tiltrækker danske familier, men også ikke vestlige familier”, siger Ali Aminali.