Hvad er det for en weekend?

Generalforsamlingen danner muligheden for, at DU kan få indflydelse på din skoledag. Danske skoleelever er DIN organisation og elevernes talerør til politikkerne, og når vi mødes på Generalforsamlingen, er det din mulighed for at sætte præg på det. På Generalforsamlingen får du også mulighed for at møde andre unge fra hele landet, og du er næsten garanteret at få nye venner med hjem.

Det er en weekend bestående af mødedele, workshops, fest og middag lørdag, sociale aktiviteter, god mad og godt selskab. Derudover er Generalforsamlingen tidspunktet på året, hvor alt er på valg. Det inkluderer både formandskabet, samt de nye lokalbestyrelser og hovedbestyrelsen, så hvis du også går og drømmer om, at tage skridtet videre fra dit eget elevråd og være med i et lokalt og nationalt elevfælleskab, er Generalforsamlingen din mulighed for det.

Tid & sted

GF’25 bliver afholdt fredag d. 24/4 kl. 17:00 til søndag d. 27/4 kl. 15:00 på Ellevangsskolen, Jellebakken 17, 8240 Risskov. Overnatning sker i klasselokaler sammen med andre elever.

Husk derfor sovepose og liggeunderlag!

Stemmeret

Elever, der kommer fra skoler, som er medlem af Danske Skoleelever, er delegerede – det vil sige, at man har stemmeret ved de formelle afstemninger.

Der er dog et maksimum på, hvor mange delegerede deltagere skolen kan sende afsted, afhængigt af skolens størrelse:
Skole med 1 – 249 elever: 5 delegerede
Skole med 250 – 399 elever: 6 delegerede
Skole med 400 – 549 elever: 7 delegerede
Skole med 550 – 799 elever: 8 delegerede
Skole med 800 eller flere elever: 9 delegerede

Hvis ens skole ikke er medlem, har man stadig mulighed for at deltage – man vil blot ikke have stemmeret under den formelle del af mødet.

Fest & gallamiddag

Lørdag aften holder vi gallamiddag og en fed temafest. Temaet vil blive offentliggjort på vores sociale medier, og det vil også stå i dit deltagermateriale. Her vil du kunne spise lækker mad, opleve sjov underholdning og danse inde på floor.

Transport

Transport til skolen er betalt af Danske Skoleelever.
Vi ser gerne, at du tager de busser, vi stiller til rådighed rundt om i landet, men i tilfælde af, at en bus ikke kører fra dit område, kan du tage fat i Clara på cmw@skoleelever.dk, hvor du oplyser hvilket tog, der skal købes billet til, og så vil hun stå for bestillingen.

Alkohol & rygepolitik

Det er fuldstændig forbudt at medbringe og indtage tobak, nikotin, energidrik, alkohol og andre euforiserende stoffer under hele weekenden!

Overtrædelse af dette fører til hjemsendelse på egen regning, og der vil blive taget kontakt til forælder/værge og skolen.

Voksne

Der vil under hele arrangementet være voksne til stede. Herunder voksne med kendskab til førstehjælp. For spørgsmål eller henvendelser før weekenden er du velkommen til at skrive til dse@skoleelever.dk eller ringe på 70 22 00 33. Under weekenden kan du rette henvendelse til Clara, 60 40 20 55.

Pris

Det er gratis at deltage, hvis ens elevråd er medlem af Danske Skoleelever. Det koster 750 kr. pr. deltagende elev for skoler, hvis elevråd ikke er medlem af Danske Skoleelever. Til gengæld koster første års medlemskab i organisationen 667 kr. og herefter gælder gratis deltagelse til alle arrangementer.

Efter weekenden sender vi en faktura for deltagelse til skolen. Det er altså ikke forældrene eller eleven, der skal betale.

Prisen dækker forplejning, fest, materialer, workshops, mm.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig helt indtil arrangementets start fredag d. 24. april kl. 16. Efter den d. 17. april kl. 16.00 er det dog ikke længere muligt at tilmelde sig vores bustransport.

Tilmeldingen er bindende efter den 17. april klokken 16.00. Det koster 750kr. pr. udeblivende elev, såfremt man ikke har frameldt sig arrangementet senest 7 dage før arrangementets start, hvis man ikke kan deltage alligevel.

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive til dse@skoleelever.dk eller ringe til os på 70 22 00 33.