Ny online TV-kanal for skoleelever: DSE TV

Få gode råd om økonomien når du gamer, lær om elevrådets historie eller få input til din præsentationsteknik, så du er klar til eksamen og projektopgaverne. DSE-TV er nyeste bud på relevante afbræk til hjemmeundervisningen. 

DSE TV er Danske Skoleelevers nye online TV Kanal, som sender live to dage om ugen til de hjemsendte elever. Kanalen henvender sig til elever på forskellige klassetrin, alt efter hvilket emne der er på programmet. Det er eleverne selv, der har skræddersyet udsendelserne, så de er relevante og lærerige. Værterne Signe og Mikkel, der begge gik ud af grundskolen sidste år, hjælper eleverne igennem udsendelserne og inviterer forskellige eksperter i studiet.  

DSE TV er et fantastisk alternativ til den almindelige tavle-undervisning. Her er der plads til virkelighedens synspunkter, debatter og sjov læring,” siger Esther Vyff Petersen, formand for Danske Skoleelever.   

Man kan se med på www.skoleelever.dk/tv. 

Første udsendelse overstået

Mandag den 12. januar snakkede vi om digital dannelse og den gode kommunikation online. Vi havde besøg i studiet af eksperter fra projektet WiFive, der udarbejder gratis undervisningsmateriale i digital dannelse.  

Torsdag den 14. Januar: Hvordan håndterer du hjemmeundervisning? (Mellemtrin og udskoling) 

Tirsdag den 19. Januar: Økonomi når du gamer derhjemme under Corona (Mellemtrin) 

Tirsdag den 26. Januar: Økonomi, når du køber snacks i Netto 

Tirsdag den 9. Februar: Sexualundervisning 

 

Hvis I vil høre mere om det kan i gå ind og følge med på YouTube. DSE TV bliver vist tirsdag og torsdag.