Odense er blevet kåret til Årets Elevvenlige Kommune
Dette års Elevvenlige Kommune blev i weekenden kåret, og prisen bliver uddelt til Odense Kommune, som i løbet af året har vist deres engagement gennem deres store aktivitet. De har kæmpet politiske kampe, og kampe for at fremme elevdemokratiet – og det har vist sig at være en fordel.
Fælleselevrådet har i efteråret både været med til at planlægge for “Festival for Fremtiden” med over 1200 deltagende elever, samt politisk bevågenhed med fokus på FN’s 17 verdensmål. Derudover har de styrket elevdemokratiet med aktiviteter omkring elevrådsvalgene ude på skolerne, motiveret ind i det politiske arbejde med besøg ved rådkvinden og opkvalificeret skoledagen med bidrag til kommunens arbejde med mangfoldige læringsmiljøer i samarbejde med 2 af kommunens skolekonsulenter.
I foråret har de både formået at komme med indspark til SSP’s dilemmaspil i samarbejde med Foreningen for Negativ Social Kontrol, budt ind på kommunens elevdag omkring arbejdet med fællesskaber, uddannet elever til at blive undervisningsmiljørepræsentanter, samt deltaget på kommunens Demokratidag for 8. årgang. For ikke at glemme, at de har været aktive og deltagende ved en stor del af Danske Skoleelevers arrangementer i løbet af året.
Man må sige, at de har haft et eksemplarisk, aktivt år.
Udover at vinde Danske Skoleelevers pris, har de også været med til at sikre Odense Kommune prisen som Årets Ungdomskommune gennem DUF. Så hold øje med Odense Fælleselevråd. De viser med stor stil, at det virker at kæmpe for elevdemokratiet.
Stort tillykke med titlen!