DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• regeringen udvikler en ny national plan for, at 95 pct. af eleverne i en årgang afslutter folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik.
• kommunerne forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger for en reduktion af andelen af elever, der forlader folkeskolens 9. klasse uden mindst 02 i dansk og matematik.
• kommunerne forpligtes til at afsætte penge til indsatser på de folkeskoler, der særligt har elever med store faglige udfordringer. 

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• regeringen indfører praksisfaglighed som formål i alle fag.
• kommunerne forpligtes til at igangsætte indsatser, der sikrer, at undervisningen i folkeskolen:
  • er aktiv, praktisk, anvendelsesorienteret og rækker ud mod det omkringliggende samfund.
  • i højere grad fører til, at eleverne udarbejder et produkt eller et event.
  • flere afgangsprøver i 9. klasse udformes, så de afspejler det anvendelsesorienterede og praksisnære indhold i undervisningen.
  • regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at gennemføre praksisfaglig undervisning.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• regeringen gør en uges erhvervspraktik obligatorisk i 8. klasse.
• kommunerne forpligtes til at hjælpe med at finde erhvervspraktik til de elever, som har behov for det.
• formatet for erhvervspraktikken gentænkes, så:
  • erhvervspraktikken kan gennemføres gruppevis
  • dele af praktikken kan gennemføres digitalt
  • erhvervspraktikken kan deles op og gennemføres ved flere virksomheder
  • erhvervspraktikken kan lægges på forskellige tidspunkter i skoleåret.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommunerne opfordres til at gentænke praksis for åben skole, så der i højere grad er mulighed for skole-virksomhedssamarbejde i matematik og naturfagene.
• kommunerne forpligtes til at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at gennemføre skole-virksomhedssamarbejde.
• kommunerne opfordres til at investere i en erhvervsplaymaker og i øvrigt opsætte rammer for samarbejdet mellem virksomheder og skoler, så skole-virksomhedssamarbejdet har klare rammer og en fast forankring ved kommunerne – både i forhold til skole-virksomhedssamarbejde og erhvervspraktik.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommunerne forpligtes til at igangsætte og prioritere et systematisk samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler om undervisning af folkeskoleelever på erhvervsskoler
  • samarbejdet skal blandt andet have fokus på at udvikle og udbyde valgfag eller kortere undervisningsforløb.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• regeringen indfører teknologiforståelse som separat obligatorisk fag i folkeskolen.
• regeringen indfører teknologiforståelsesfaglighede 
  i folkeskolens øvrige fag med afsæt i erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse samt kommunernes arbejde med ’Fablab@school’ og makerspaces.
• arbejdsgiverorganisationer, ’Sammen om skolen’ og andre relevante parter inddrages i drøftelserne om retningen for faget teknologiforståelse.
• regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at undervise i teknologiforståelse.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• regeringen øger det vejledende antal af fagtimer i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) med 30 timer årligt i 5. og 6. klasse.
• tyskfaget får et eftersyn med henblik på at undersøge, hvordan faget kan blive mere relevant og anvendelsesorienteret.
• flere kommuner forpligtes til at udbyde fransk i folkeskolen.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommuner forpligtes til at udarbejde en strategi, der understøtter arbejdet med at løfte de fagligt stærke elever
  • herunder, at disse elever får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. Det kan f.eks. ske ved, at eleverne nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre elever med lignende behov.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommunerne forpligtes til at have en kommunal læsekonsulent, som arbejder for et generelt løft af alle elevers læseevne, og som skolernes læsevejledere kan finde faglig sparring hos.
• kommunerne forpligtes til at udarbejde en kommunal handleplan på ordblindeområdet, der beskriver faste procedurer og klare retningslinjer
  for skolernes arbejde på området. Den kommunale handleplan skal blandt andet sikre, at der udarbejdes en individuel handleplan for elever, når de diagnosticeres med ordblindhed.
• kommunerne forpligtes til at igangsætte en efteruddannelsesindsats af lærere indenfor ordblindeområdet, som skal sikre, at det ikke blot er skolernes dansklærere, der har viden om undervisning af ordblinde elever.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• individuel vejledning om uddannelsesvalg skal være en mulighed for alle elever i udskolingen.
• vejledningen fokuserer på at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne og adressere myter, så unge får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der gør sig gældende for erhvervsuddannelserne.
• vejledningen i højere grad sker i et samarbejde mellem vejledere og lærere, så lærerne bidrager mere til vejledningsopgaven.
• skoleledelserne understøtter, at lærerne ser vejledningen som en del af den almindelige dannelsesopgave på skolen via tid og  ressourcer til opgaven.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommunerne forpligtes til at opsætte sensorer i klasselokaler og faglokaler på alle folkeskoler, så lærere og elever kan lufte ud, når sensoren gør dem opmærksom på f.eks. for høj koncentration af CO2 eller for høje temperaturer.
• regeringen øger anlægsrammen til opgaver, der specifikt vedrører energirenoveringer, som forbedrer indeklimaet på folkeskoler.
• regeringen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at lade arbejdsmiljøloven gælde for såvel elever som lærere.
• kommunerne forpligtes til at sikre valg og uddannelse af undervisningsmiljø-repræsentanter.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

• kommunerne forpligtes til at arbejde systematisk med at få flere unge i fritidsjob. Kommunernes arbejde med fritidsjob skal bl.a. ske ved at:
  • vejlede alle elever i 8. – 10. klasse i, hvordan man søger og passer et fritidsjob. Den systematiske fritidsjobindsats kan f.eks. være forankret i den kommunale ungeindsats (KUI).
  • altid have fritidsjobprojekter i boligsociale områder.
• regeringen bør gøre det mere enkelt for virksomheder at have unge ansat for at understøtte flere fritidsjob. På den ene side skal det være trygt og sikkert for medarbejdere at arbejde, på den anden side skal reglerne for  ritidsjob være gennemsigtige og ikke gøre det unødigt besværligt for virksomheder at ansætte unge.