Grundet Corona, bliver vores årlige Generalforsamlingen holdt online

Corona har sat en stopper for, at vores Generalforsamling bliver afholdt fysisk. Dette forhindrer os dog ikke, i at lade eleverne mødes. Det gør vi nemlig online, over teams, d. 26. november.

Men hvorfor deltage?

Selvom vores Generalforsamlingen ikke kan blive afholdt fysisk, skal den bestemt ikke aflyses. Det er vigtigt for os, at eleverne stadig har mulighed for at mødes og diskutere skolepolitik, samt gøre en forskel for deres skoledag. Til Generalforsamlingen får man mulighed for at gøre en forskel og ændre ting ved sin egen skoledag. Man bliver hørt og lyttet til og oplever en hel ny side af elevdemokratiet.

I har også mulighed for at samle hele elevrådet på dagen, og lave en elevrådsdag med elevdemokrati i fokus. Eleverne vil på den måde lærer en masse nyt om skolepolitik, samt lærer hinanden bedre at kende.

Fordele ved online afholdelse?

Det vil aldrig være det samme at deltage online, som fysisk, men det virtuelle univers åbner for en masse nye muligheder. Det har fx åbnet op for at I kan samle jeres elevråd og gøre deltagelsen til en demokratidag, hvor eleverne får indblik i, hvordan vi i Danske Skoleelever vedtager vores skolepolitiske holdninger. Eleverne kan også få inspiration til fremtidigt elevrådsarbejde. Hvis I vil være med, er det vigtigt at alle der deltager fra elevrådet, bliver tilmeldt.

Vil du med til vores generalforsamling?

For at deltage til vores generalforsamling d. 26. november, skal man være elev i grundskolen. For tilmelding skal man trykke på dette link, hvorefter du skal logge ind med Uni-login. Efterfølgende skal du udfylde et spørgeskema, om dine oplysninger.

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte Signe på 60 40 20 13.