28. OKT. 2021

MILLES DAGBOG FRA DSE TURNÉEN MED ELEVPAGTEN

Mille Borgen Mikkelsen (formand, Danske Skoleelever) har skrevet dagbog fra DSE Turnéen, som var tre dage med Elevpagten under armen og mødet med borgmestre, borgmesterkandidater og formænd for børne- og ungeudvalget i de 13 største kommuner

MILLES DAGBOG FRA MANDAG

I dag skød vi DSE-turneen i gang. Vi var tidligt op fra morgenstunden af. Vi havde en travl dag foran os. Men inden jeg kaster mig ud i at skrive om min første meget vellykkede dag, så vil jeg først sætte nogle ord, på vores formål med denne tur.  

Vores overordnede formål med DSE-turneen er at skabe dialog mellem elever og lokalpolitikere. Vi skal sammen styrke elevdemokratiet og sætte folkeskolen på dagsorden. Derfor kommer vi også til under alle besøg i løbet af de næste tre dage at optage en video, hvor lokalpolitikerne skal prioritere de fem emner på elevpagten samt. tilføje, deres egen lokale mærkesag.  

I dag har vi skullet besøge Aalborg, Randers, Silkeborg og til sidst men ikke mindst Herning.  

Vores første visit begyndte i Aalborg. Her var vi oppe og besøge Borgmesteren Thomas Kastrup og rådmanden for børne- og ungeudvalget, Jan Nymark. Vi havde os en god snak om elevpagten, og satte fokus på mange af deres lokale initiativer, og snakkede også bagefter om hvad de kunne gøre bedre, for at sikre nogle endnu bedre skoler i Aalborg.  

Efter Aalborg suser vi straks videre mod Randers.  

I Randers havner vi ud i et andet mødeformat, hvor jeg skal holde et oplæg om Danske Skoleelever og elevpagten for en 8. klasse på Rismølleskolen, sammen med Randers’ borgmester Torben Hansen og formanden for børne- og ungeudvalget Steen Bundgaard.  

Vi leverede et fint oplæg for eleverne på Rismølleskolen, og fik selvfølgelig efter oplægget lavet en video med dem også, hvor de prioriterede de fem mærkesager på elevpagten samt, supplerede med deres egen lokale mærkesag for skolen.  

Vi blev færdige i Randers, og kørte forbi sekretariatet inden næste stop, som var Silkeborg. I Silkeborg snakker vi om elevpagten sammen med Søren Christensen, som har været formanden for børne- og ungeudvalget i hele 12 år.  

Så nåede vi sidste stop for denne dag, her rammer vi Herning, i fint selskab med tv-midtvest, som lavede en tv-udsendelse om mit besøg med Borgmesterkandidaten Tommy Tønning og formanden for børne- og familieudvalget Anne Mette bang.  

MILLES DAGBOG FRA TIRSDAG

Så blev det dag to her på DSE-turneen. Det har igen igen været en vellykket dag, med hele fem kommune besøg. Selvom det er en tæt pakket dag, så er humøret højt, og det er fedt at snakke med de forskellige politikere, i de forskellige kommuner.

Vi starter dagen ud, der hvor vi sluttede i går, nemlig Esbjerg kommune. Her er vi til besøg med borgmesteren Jesper Frost og Diana Mose, som er formand for børne- og familieudvalget.

Det var en stor fornøjelse i Esbjerg kommune, og fedt at høre så meget godt om, hvor aktive de er med deres fælleselevråd

Efter Esbjerg drager vi videre mod Fredericia kommune. Her havde vi vores andet, men også sidste besøg på en skole. Vi ankommer til Eritsøfællesskole og holder her et oplæg for en masse forskellige elevrådsformandsskaber plus to medlemmer af ungebyrådet. Udover det, sidder borgmesteren Steen Wrist og formanden for børne- og skoleudvalget Ole Steen Hansen.

Vi sluttede besøget godt af i Fredericia, og var positivt glade for mange af de gode initiativer, de har gjort for mere Elevinddragelse i kommune, blandt at holde 4 elevrådstopmøder, sammen med nogen af lokalpolitikerne.

Vi kører videre mod Odense, hvor vi snakker om elvpagten med Vice borgmesteren Tim Vermund og Susanne Crawley, der er rådmand for børne- og ungeforvaltningen. Her har vi os en fin snak om elevpagten og om de lokale initiativer, de har gjort for skolene i Odense.

Så bliver næste besøg Nyborg. Her snakker vi om elevpagten sammen med borgmesterkandidaten Sonja Marie Jensen og formanden for børne- og dagtilbudsvalget, Suzette Frovin. Igen var der en god snak om hvordan det gik ude på skolerne i Nyborg, og elevpagten, og hvordan de ville prioritere vores fem mærkesager på elevpagten.

Så nåede vi til sidste stop for denne dag og det blev simpelthen Slagelse. Her sidder jeg sammen med borgmesteren John Dyrby, og elevrådsformanden for fælleselevrådet Nanna. Vi snakker om elevpagten, og om de gode initiativer, de har fået gjort for mere Elevinddragelse i deres kommune

Til disse fem besøg i dag, synes jeg det har været meget interessant at følge med i de forskellige måder, som de alle prioriteret på. Nogen jeg virkelig har biddet mærke i, det er at rigtig mange sætter faglighed for alle som den øverste. Det synes jeg er virkelig interessant, og tager med videre i mit arbejde, når jeg er ude og snakke med de forskellige politikere, men også ordførerne, generelt alle indflydelsesrige mennesker inde for skoleområdet.

MILLES DAGBOG FRA ONSDAG

Så blev det simpelthen tredje og sidste dag her på DSE-turnéen. Ligesom de to andre dage har det været travlt, men en kæmpe succes og stor fornøjelse.

I dag startede jeg ud ved Frederiksberg Kommune, hvor jeg snakkede om elevpagten sammen med Manu Sareen. Vi havde nogle rigtige gode drøftelser om de fem mærkesager, men også vigtigheden af mere og bedre seksualundervisning i skolen.

Efter samtalen med Manu Sareen, besøgte vi Børns Vilkår, hvor jeg holdt et oplæg om elevdemokrati i praksis. Her talte jeg om, at vi skal have mere af det gode undervisningsmiljø, vi skal have styrket elevrådene og den demokratiske elevrådsvalgproces og til sidst elevinddragelse i undervisningen.

Efter mit oplæg, som blev meget positivt modtaget, kørte vi videre til Københavns Kommune, hvor jeg snakkede om Elevpagten sammen med hele fire kommunalvalgskandidater. Her deltog de to borgmesterkandidater, Line Barfod, og Sophie Hæstorp Andersen, samt Laura Rosenvinge og Jens-Kristian Lütken. Det var megafedt at snakke om Elevpagten med dem, og hvordan vi kan få den allerbedst udført i Københavns Kommune.

Vi sluttede mødet i København fint af, og fortsatte turen mod Roskilde. Her mødtes vi med Jette Henning, og snakkede selvfølgelig om Danske Skoleelever og Elevpagten. Vi fik os en god snak, og lavede en prioriteringsvideo med hende.

Så når vi simpelthen det 13ende og sidste besøg for denne omgang på DSE-turnéen, nemlig Holbæk Kommune. Her snakkede vi med Camilla Hove, der er borgmesterkandidat i Holbæk, vi havde os en god snak om Elevpagten og om Holbæk kommune, og slutter alt i alt rigtig godt

Jeg siger tak for denne gang, jeg håber, i starten af 2022 at kunne vende tilbage til kommunerne, og høre dem ad hvordan det går med at leve op til Elevpagten og hvordan det generelt går i skolerne i disse 13 kommuner