20. SEP. 2021

Nu har vi sat elevrådenes valguge i gang

I morges sagde vores værter for første gang velkommen til valgugen. Og med det satte de gang i en uge fyldt med fest, skolepolitik, farverigt tøj og masser af andet sjov, som alt sammen ender ud i elevrådsvalg i hele landet.

Nu kan vi endelig sige, at valgugen er skudt i gang. Vi glæder os helt vildt til en uge fyldt med masser af sjov og læring – og ikke mindst et demokratisk valg til elevrådet.

For forestil dig lige, at du fik at vide, du ikke kunne være med i elevrådet, fordi du i forvejen havde siddet der et år.
Eller forestil dig, at du ikke kunne blive valgt til elevrådet, fordi dine lærere i forvejen havde valgt, hvem der skulle sidde i elevrådet – og I så slet ikke fik mulighed for at stemme om det.
Og forestil dig så lige en sidste gang, at du ikke har mulighed for at blive valgt til elevrådet ene og alene af den grund; at elevrådsvalget er en popularitetskonkurrence.
Alle de ovenstående eksempler, er desværre ikke bare nogle, vi finder på. De er alle sammen eksempler på oplevelser, som helt almindelig elev har oplevet, mens der har været valg til elevrådet – og det skal vi have ændret.
Derfor sætter vi i denne uge fokus på valg til elevrådet, og hvordan man får et ordentligt valg.

Det bliver en festuge

Vi håber, I får en rigtig god uge, hvor I får snakket om, hvor vigtigt det er, at vi får valgt nogle elevråd – og at vi får valgt dem på en ordentlig måde.

Vores formand, Mille Mikkelsen, som i dag har budt velkommen til jer alle sammen, glæder sig også til at se, hvordan jeres dage bliver.

”Det bliver en festuge! Jeg glæder mig til at følge med i alle de aktiviteter, der kommer til at foregå ude på skolerne” siger Mille.

Hvis du har lyst til at læse mere om Valgugen eller se med på vores streams, kan du trykke på knappen herunder:

LÆS MERE