Elevvenlig Kommune

I denne uge har Kommunernes Landsforening (KL) afholdt deres Repræsentantskabsmøde i Middelfart, hvor borgmestre mødes for at drøfte og diskutere kommunalpolitik – og Danske Skoleelever var inviteret! Vores næstformand, Frederikke Didriksen, tog torsdag afsted mod Middelfart for at deltage i en talk sammen med formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. Emnet var elevinddragelse og fælleselevrådenes rolle i kommunerne, og i den anledning tog vi 20 repræsentanter fra fælleselevråd rundt omkring i landet med til mødet. Samtalen mellem Frederikke og Thomas blev modereret af Julie Andersen, der er frivillig hos Danske Skoleelever.

Udover en snak med Thomas Gyldal om fælleselevrådene, blev tre seje repræsentanter fra Frederikshavn, Aalborg og Københavns Fælleselevråd inviteret op på scenen. De fortalte om deres oplevelse med fælleselevrådene, og så skulle der leveres et budskab til borgmestrene.

”Lyt nu til os. Lyt til vores synsvinkel og til, hvad vi har at sige. Og tag det ind og sig ikke bare ”nåh ja ja”. Brug det i jeres dagligdag!” lød det blandt andet fra eleverne på scenen.

Også Frederikke skulle levere et afsluttende budskab:

”Hvis man ikke har et fælleselevråd, tror jeg mit bedste budskab vil være meget ligeud: Få et fælleselevråd, det kan kun gå for langsomt.”

– Frederikke Didriksen, næstformand for Danske Skoleelever

Fælleselevrådene er nemlig elevernes mulighed for at blive hørt på kommunalt plan, og derfor er det også super ærgerligt, at nogle kommuner ikke har et fælleselevråd endnu. Fælleselevrådene fungerer som både store og små elevers talerør til kommunalpolitikerne, og ved at høre, hvad eleverne har at sige, får de voksne nogle andre perspektiver, når de laver politik på den hverdag, der er vores.

Efter samtalen på scenen blev der afholdt workshop for eleverne. Her blev der blandt andet fortalt om fælleselevrådets rolle og rettigheder, samt et kort oplæg om det politiske arbejde i Danske Skoleelever, inden det blev tid til at prøve kræfter med at lave egne politiske notater. Her fik eleverne klippe-klistret derudad, og resultatet blev en masse farvestrålende og flotte notater, som indeholdt de mærkesager og udtalelser, som eleverne syntes var vigtigst.

Noget, som eleverne også sætter pris på, er den sparring og hjælp, man kan få fra hinanden i et fælleselevråd. Ofte er der de samme problemer på tværs af skolerne, og sammen kan man langt nemmere finde en løsning, når man får nogle andre perspektiver og erfaringer fra andre elever. Og endnu federe er det, når man kan sparre på tværs af landet. Clara, der går i 9. klasse og sidder Københavns Fælleselevråd, fortæller:

”Man finder ud af, at mange forskellige fælleselevråd står med de samme problemer, som man selv står med, og at man altid kan skabe en relation og få flere kontakter til sådan nogle her arrangementer.”

– Clara, 9. klasse, Københavns Fælleselevråd

I Københavns Fælleselevråd sidder også Rakel, som også synes at det er fedt at møde elever fra andre fælleselevråd:

”Det er ret fedt at snakke med andre fælleselevrødder og høre, hvordan de gør tingene i deres fælleselevråd. Det er ret sjovt, for man fokuserer så meget på sit eget, men også at høre hvordan de har det, og opdage, at de problemer vi står med, også er nogle de står med,” siger hun.

Fællesskabet, som opstår i fælleselevrådet, er nemlig noget, der er værdsat af mange, og er en fantastisk chance for at møde nye venner fra andre skoler, som også er interesserede i at gøre en forskel. Og til et arrangement som dette, der samler fælleselevråd fra hele Danmark, formes venskaber ikke kun på tværs af skoler – men på tværs af landet.

Tak til alle de seje fælleselevrødder, der deltog til arrangementet!

Fælleselevrådet er et nyt politisk organ, kommunen etablerer efter at have indgået partnerskabsaftale med elevorganisationen Danske Skoleelever om at blive Elevvenlig Kommune.

”Jeg er rigtig glad for, at Rebild Kommune endelig bliver Elevvenlig Kommune. Udover at kommunen nu får et fælleselevråd, så vil de lytte og involvere eleverne i flere beslutninger. Jeg håber og tror på, at fælleselevrådet kommer til at få reel indflydelse på skolepolitikken i kommunen. Det er også derfor, jeg opfordrede alle elevrådsrepræsentanterne til at gå efter en plads i fælleselevrådet, det bliver rigtig fedt,” siger Mathias Keimling, næstformand i Danske Skoleelever.

Fælleselevrådet er godt for eleverne

Opfordringen fra Danske Skoleelevers næstformand blev taget godt imod blandt flere af eleverne. Ida Marie Eugene Gregersen fra Terndrup Skole, kunne godt forestille sig at stille op til en plads i fælleselevrådet.

”Jeg vil gerne med i fælleselevrådet, fordi det er en mulighed for at få ting til at ske. Og så synes jeg bare, det er en fed ting, at der er nogen, der vil lytte til os elever i stedet for, det kun er voksne, der træffer beslutningerne,” siger hun. En holdning Daniel Mark Kristensen fra samme skole deler:

”Det er godt for eleverne med sådan et fælleselevråd, fordi det kan være med til at gøre vores skolegang bedre og det er en rigtig god ide at finde på noget sammen på tværs af skolerne.”
Kommunen tror også på, at eleverne kan bidrage positivt til debatten med relevante input.

”Målet for fælleselevrådet er at få nogle gode dialogpartnere, og så skal vi have elevernes stemme på dagsordenen. Det er også et mål at gøre elevrådene bedre, og det tror jeg, de bliver, når de får en fælles referenceramme,” siger Thøger Elmelund Kristensen (A), udvalgsformand børne- og familieudvalget.

Ny elevinddragende kultur i kommunen

Med titlen som Elevvenlig Kommunen forpligter kommunen sig til at inddrage eleverne på undervisnings- og skoleområdet. Det arbejde yder elevorganisationen Danske Skoleelever støtte og rådgivning til.
”Det er godt, vi får en kultur, hvor det er naturligt, vi inddrager eleverne. Det gælder på alle niveauer både i klasselokalet, men også på kommunalt niveau, vi vil have en kommune, hvor eleverne er en naturlig stemme,” siger Thøger Elmelund Kristensen (A).

Rebild Fælleselevråds vision
Rebild fælleselevråd arbejder for at elevernes stemme bliver hørt i kommunen og skabe fællesskab mellem eleverne på tværs af skolerne.

OM ELEVVENLIG KOMMUNE:
Elevvenlig Kommune er for de kommuner, der gerne vil gøre en ekstra indsats for elevdemokratiet, og er kort fortalt et partnerskab mellem en kommune og Danske Skoleelever om at sikre og optimere elevdemokratiet i kommunen.

Kontakt: Mathias Keimling, 60402002, mak@skoleelever.dk

Furesø Kommune har gennem flere år arbejdet for at styrke elevdemokratiet og involvering af eleverne i kommunens udvikling. Det er baggrunden for, at kommunen nu får prisen som ‘Årets Elevvenlige Kommune’ af Danske Skoleelever, en titel elevorganisationen giver til én kommune hvert år

Titlen som årets Elevvenlige Kommune går til den ‘Elevvenlige Kommune’, der har gjort en særlig mærkbar indsats i arbejdet med elevdemokratiet i året, der er gået. Furesø Kommune skiller sig ifølge Danske Skoleelevers formand, Thea Enevoldsen, ud fra mængden:

“Det gør mig glad, hver eneste gang kommuner gør en indsats for at styrke elevdemokratiet. Det er det, vi arbejder for hver eneste dag. I Furesø har de gang i rigtig mange gode initiativer, som jeg ville ønske, at flere kommuner tog ved lære af. Jeg er fascineret af, hvordan man involverer elever i fordelingen af nogle af kommunens midler – og så har kommunen bare et ekstraordinært godt samarbejde med fælleselevrådet,” siger Thea Enevoldsen.

Furesø Kommune løb med titlen foran Odense, Rudersdal, Esbjerg og Vejle, som alle har gjort det særligt godt i år.

Reel involvering af fælleselevrådet

Der er specielt tre punkter, som Danske Skoleelever fremhæver i begrundelsen for deres valg af Furesø Kommune, som ‘Årets Elevvenlige Kommune’:

• Kommunen har et mål om at aktivere mangfoldigheden i kommunen, hvilket også afspejler sig i fælleselevrådet, som har en bred sammensætning
• Fælleselevrådet har direkte indflydelse i kommunen og har reel beslutningskompetence og råderet over midler, der skaber øget lighed i kommunen
• Fælleselevrådet afholder en årlig skolebyrådsdag, hvor eleverne overtager byrådssalen og fordeler 100.000 kroner af kommunens penge. I 2019 til projekter, der fremmer FNs verdensmål ved at mindske ulighed eller gøre en forskel for klimaet.

“Demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget, vi skal lære som del af vores opvækst, for alle børn skal opleve, at deres mening tæller lige så stærkt som sidemandens. Det forsøger vi at give videre mellem generationerne gennem aktive elevråd, vores ungepanel og ikke mindst skolebyrådsdagen. Derfor er jeg virkelig stolt over, at Danske Skoleelever har peget på Furesø som Årets elevvenlige kommune. ” siger Henrik Poulsen (A), formand for Furesø Kommunes Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.

Sammen med Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A) oplevede han de deltagende 8. klasseelever på skolebyrådsdagen. Eleverne lyttede til hinanden og fremførte deres argumenter sagligt om med overbevisning, og det samme sker, når fælleselevrådet i Furesø aktivt medvirker til at udvikle kommunen, fortæller Ole Bondo Christensen, der sender titlen direkte videre til eleverne.

“Vi bygger Furesø på stærke fællesskaber og afsøger derfor også hele tiden nye muligheder for at inddrage vores borgere. Furesøs elevråd har spillet sig selv på banen og vist, hvordan vi sætter handling bag ‘overordnede’ mål som FNs verdensmål. Frem mod 2030 vil vi gøre det endnu mere attraktivt at blive ung her i Furesø, og derfor glæder titlen som ‘elevvenlig kommune’ mig virkelig. Med den i hånden kan vi fortælle vores børn og unge, at deres mening betyder noget og kan flytte noget,” siger han.