TID TIL AT GENTÆNKE SKOLENS PRØVER

TID TIL AT GENTÆNKE SKOLENS PRØVER

Sådan går vi fra prøvestress til læringssucces 

For mange elever er afgangsprøverne i grundskolen en tid med nervøsitet og stress, som desværre ofte overskygger glæden ved at have fuldført 10 års skolegang. Det vil vi i Danske Skoleelever gerne lave om på. Prøvetrykket skal sættes ned, så mængden af prøver reduceres – men uden, at vi elever mister de mere praksisfaglige og kreative af slagsen som fx madkundskab og idræt. Eksterne censorer skal fylde mere end de gør nu, og så skal ordningen fra coronatiden med standpunktskarakter som minimumsgaranti genindføres.  

 

”Vi bringer prøverne tættere på virkeligheden, når vi fokuserer mere på en praksisfaglig og projektorienteret tilgang. En prøve, som vi elever kan spejle i verden omkring os, og som tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger, er en prøve vi kan lide. Noget der motiverer. Og som vi lærer enormt meget af.” - Formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen

 

Konkret foreslår Danske Skoleelever, at:  

  • Man afskaffer de ensartede, teoritunge prøver og ikke de praksisfaglige, når prøvetrykket skal lettes  
  • Uanset hvordan et fag afsluttes, skal der være en ekstern censor for at sikre en retfærdig bedømmelse  
  • Mindst halvdelen af alle afgangsprøverne skal være praksisfaglige eller projektorienterede 
  • Kreativ tænkning og innovation skal fylde mere i prøverne, så det bliver mere motiverende og sjovt at gå til prøve 
  • Standpunktskarakterer skal være en minimumsgaranti for os elever  

De fem forslag skal være med til at sikre, at tusindvis af elever afslutter grundskolen uden ondt i maven. Vi skal stå tilbage med en oplevelse af at have lært – ikke kun præsteret i et eksamensrum, som for mange af os er utrygt og ubehageligt.

Læs hele notatet her.


6 MÅNEDER SOM FORMAND FOR CAROLINE HELENE HERMANSEN

Nyhed

Et halvt år som formand: ”6 måneder inde i mit formandskab ser jeg allerede tilbage på mange politiske højdepunkter.”

Årsskiftet markerer 6-måneder for Caroline Helene Hermansen som formand for Danske Skoleelever, hvor hun står i spidsen for mere end 600.000 danske grundskoleelever. I den forbindelse tager vi et kig tilbage på de politiske højdepunkter, der har præget Carolines tid som formand indtil nu.

Efter indflytning på Danske Skoleelevers sekretariat i Aarhus i juli måned blev formandsåret skudt i gang på Sorø-mødet 2024, hvor Caroline mødtes med politikere, ministre og aktører på grundskoleområdet. Årets tema var ”En ny ungdomsuddannelse” – et tema som i høj grad har præget det seneste halve år.

Med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i spidsen lancerede regeringen tilbage i oktober en ny uddannelsesreform, der lagde op til drastiske ændringer i især det danske ungdomsuddannelsessystem. En ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (EPX) skulle oprettes, og den almene 10. klasse sløjfes. Det bragte Caroline til tasterne og siden i Debatten på DR2, hvor hun kritiserede de nye karakterkrav til ungdomsuddannelserne og den nu manglende mulighed for et ekstra skoleår:

”Styrken ved EPX’en er, at man kan få lov at blive præsenteret for de muligheder, man har, uden man skal lægge sig fast på én ud af hundred erhvervsuddannelser. […] Men når vi vil skabe så godt et tilbud, så forstår jeg altså heller ikke, hvorfor vi skal tvinge nogle igennem det, i stedet for bare at motivere elever til at gå der. For jeg tror, at når vi vil investere så massivt mange penge i den her uddannelse, så kan vi sagtens få en masse elever, som har lyst til at gå der, uden vi behøver at lukke døren i hovedet på dem.”

– Formand Caroline Helene Hermansen i Debatten på DR2, 10. oktober 2024

Afskaffelsen af den almindelige 10. klasse betyder også, at der – ifølge formanden – risikerer at komme en skævvridning mellem de elever, der har mulighed for at komme på efterskole, og dem, der ikke kan nyde samme luksus.

”Jeg må også sige, at jeg synes det er drønærgerligt, at hvis man er resursestærk og har nogle forældre, som kan betale for, at man kan komme på efterskole, så skal man have lov at købe sig frem i systemet, og man skal have lov at have en ekstra chance med fællesskab, faglighed og et ekstra år.”

– Formand Caroline Helene Hermansen i Debatten på DR2, 10. oktober 2024

Fra Carolines side blev budskabet i hvert fald gjort tydeligt: EPX’en – der i sig selv er et supergodt initiativ – kan ikke erstatte 10. klasse!

I november blev elevinddragelse atter sat på dagsordenen, da en gruppe bestyrelsesmedlemmer hos Danske Skoleelever præsenterede vores nye undersøgelse Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv på Christiansborg. Tallene viser, at graden af læringsmotivation i stor grad hænger sammen med, hvor meget man som elev bliver inddraget i undervisningen. I Danske Skoleelever vil vi blive ved med at kæmpe for mere elevinddragelse, og i undersøgelsen sættes en tyk streg under behovet herfor. Læs undersøgelsen her. I forbindelse med fornyelsen af skolens fag bliver elevinddragelse altså derfor også skrevet ind i lærerplanerne. Det bliver altså fremover et krav, at eleverne skal høres og inddrages i planlægningen og udførslen af undervisningen.

19. november kunne Danske Skoleelever fejre sit 20-års jubilæum. Politikere, samarbejdspartnere og aktører på skoleområdet, tidligere og nuværende aktive i organisationen samt ansatte og frivillige var samlet på sekretariatet i Aarhus for at fejre jubilæet; 20 år med politiske kampe, elevindflydelse i skolepolitik og opbygningen af en stærk organisation ’af og for elever’. Det er dén organisation, formanden repræsenterer, når hun sammen med sin bestyrelse kæmper elevernes sag ved de voksnes borde. Og det er dén organisation, som Caroline er stolt af at stå i spidsen for:

”Det har uden tvivl været det hidtil fedeste halve år af mit liv. Alle de mange fede oplevelser, politiske kampe og muligheden for reel indflydelse har været med til at forme mig som formand. Jeg har lært så utroligt mange ting, og jeg er kun taknemmelig for, at jeg har endnu et halvt år med politiske drøftelser og højdepunkter foran mig. 6 måneder, hvor jeg vil møde elever, politikere og interessenter på skoleområdet, og fortsat kæmpe for mine mærkesager – det bliver for fedt!”

– Caroline Helene Hermansen


Rekordmange skoler deltog i Valgugen 2024

Nyhed

Det er populært at sætte demokrati og medbestemmelse på skoleskemaet. Det kunne vi slå fast i Valgugen, hvor 167 skoler rundt om i hele landet var tilmeldt. Dermed blev der sat ny deltagerrekord, og den årlige emneuge blev afviklet med succes.

For fjerde år i træk kickstartede vi skoleåret med at sætte demokratisk dannelse i centrum, da vi holdt Valgugen for omtrent 33.000 grundskoleelever. Valgugen er Danske Skoleelevers projekt med fokus på elevdemokrati og -inddragelse, hvoraf emneugen udgør den ene af tre aktiviteter.

Folkeskolen skal klæde eleverne på til at være demokratiske medborgere (Folkeskoleloven, § 1, stk. 3). Det indebærer færdigheder inden for kommunikation såvel som politisk deltagelse og stillingtagen – og netop det blev trænet i uge 36, hvor Valgugen løb af stablen. Samtidig blev der afholdt elevrådsvalg på de deltagende skoler, og vi fejrede elevdemokratiet sammen.

”Valgugen er med til at demokratisk danne os elever og sikre elevdemokratiet på rigtig mange skoler. Elevrådene spiller en kæmpestor rolle ude på skolerne, og derfor skal valgene også tages alvorligt,” siger Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.

Det er vigtigt, at børn og unge bliver præsenteret for demokrati og medbestemmelse allerede i grundskolen. Demokrati er ligesom med alt andet noget, man skal lære, og det sker blandt andet i elevrådet. Valgugen skal motivere eleverne til at engagere sig i elevdemokratiet ved at give dem en oplevelse af at have indflydelse; på deres hverdag og skoleliv.

”Vi ved, at alt for få elever oplever at have medbestemmelse på deres skole, og at den demokratiske selvtillid er faldende. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer de rigtige rammer for, at elever kan få indflydelse på deres skoledag og få positive oplevelser med demokrati,” uddyber Caroline.

Foruden emneugen består projektet af en Valgobservatøruddannelse, som finder sted næste gang i foråret 2025, og Elevrådsplatformen til elevråd.

Læs mere om projektet på: www.valgugen.dk

  • 167 skoler var tilmeldt Valgugen 2024
  • 33.215 elever fordelt i 1.589 klasser
  • 24% i indskolingen, 31% på mellemtrinnet, 46% i udskolingen


Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv

Nyhed

Eleverne savner medbestemmelse

Over 50 %

af eleverne ønsker sig mere medbestemmelse i undervisningen.

Under 10 %

af eleverne oplever, at undervisningen ofte tilpasses deres interesser.


Udpluk af vores anbefalinger

Anbefaling 1

Skriv medbestemmelse i undervisningen ind i beslutningsgrundlaget til forligskredsen.

Anbefaling 4

Prioritér og investér i forskning og udvikling af læringsmaterialer om medbestemmelse i undervisningen

Anbefaling 6

Involvér eleverne i udviklingsarbejdet med de nye fagplaner

Lad os sikre, at elevstemmen får en central plads i folkeskolens udvikling! Vi kæmper for mere medbestemmelse, og vi er klar til at gøre en forskel.


Marie Holt Hermansen modtager Nina Bang Prisen 2024. 

På 100-året for Danmarks første kvindelige minister har udvælgelseskomitéen, med tidligere kulturminister Jytte Hilden i spidsen, valgt at hædre Marie Holt Hermansen, tidligere formand for Danske Skoleelever, med prisen. 

Prisen gives til kvinder, der i deres aktive virke har gjort en forskel i samfundet og har vist nye veje frem. Flere fremtrædende kvindelige ledere har modtaget prisen siden Hilden indstiftede den i 1999. 

Formelt hædres Marie i Industriens Hus d. 10. april 2024 kl. 16.00 

For mere information kontakt Marie Holt Hermansen på tlf. 61518607 


Elever på borgmestermøde - en dag med budskaber, mærkesager og fællesskaber

Nyhed

Til KL's repræsentantskabsmøde den 25. januar 2024 var Danske Skoleelevers næstformand, Frederikke Didriksen, på scenen sammen med tre fælleselevrådsrepræsentanter.

I denne uge har Kommunernes Landsforening (KL) afholdt deres Repræsentantskabsmøde i Middelfart, hvor borgmestre mødes for at drøfte og diskutere kommunalpolitik – og Danske Skoleelever var inviteret! Vores næstformand, Frederikke Didriksen, tog torsdag afsted mod Middelfart for at deltage i en talk sammen med formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. Emnet var elevinddragelse og fælleselevrådenes rolle i kommunerne, og i den anledning tog vi 20 repræsentanter fra fælleselevråd rundt omkring i landet med til mødet. Samtalen mellem Frederikke og Thomas blev modereret af Julie Andersen, der er frivillig hos Danske Skoleelever.

Udover en snak med Thomas Gyldal om fælleselevrådene, blev tre seje repræsentanter fra Frederikshavn, Aalborg og Københavns Fælleselevråd inviteret op på scenen. De fortalte om deres oplevelse med fælleselevrådene, og så skulle der leveres et budskab til borgmestrene.

”Lyt nu til os. Lyt til vores synsvinkel og til, hvad vi har at sige. Og tag det ind og sig ikke bare ”nåh ja ja”. Brug det i jeres dagligdag!” lød det blandt andet fra eleverne på scenen.

Også Frederikke skulle levere et afsluttende budskab:

”Hvis man ikke har et fælleselevråd, tror jeg mit bedste budskab vil være meget ligeud: Få et fælleselevråd, det kan kun gå for langsomt.”

– Frederikke Didriksen, næstformand for Danske Skoleelever

Fælleselevrådene er nemlig elevernes mulighed for at blive hørt på kommunalt plan, og derfor er det også super ærgerligt, at nogle kommuner ikke har et fælleselevråd endnu. Fælleselevrådene fungerer som både store og små elevers talerør til kommunalpolitikerne, og ved at høre, hvad eleverne har at sige, får de voksne nogle andre perspektiver, når de laver politik på den hverdag, der er vores.

Efter samtalen på scenen blev der afholdt workshop for eleverne. Her blev der blandt andet fortalt om fælleselevrådets rolle og rettigheder, samt et kort oplæg om det politiske arbejde i Danske Skoleelever, inden det blev tid til at prøve kræfter med at lave egne politiske notater. Her fik eleverne klippe-klistret derudad, og resultatet blev en masse farvestrålende og flotte notater, som indeholdt de mærkesager og udtalelser, som eleverne syntes var vigtigst.

Noget, som eleverne også sætter pris på, er den sparring og hjælp, man kan få fra hinanden i et fælleselevråd. Ofte er der de samme problemer på tværs af skolerne, og sammen kan man langt nemmere finde en løsning, når man får nogle andre perspektiver og erfaringer fra andre elever. Og endnu federe er det, når man kan sparre på tværs af landet. Clara, der går i 9. klasse og sidder Københavns Fælleselevråd, fortæller:

”Man finder ud af, at mange forskellige fælleselevråd står med de samme problemer, som man selv står med, og at man altid kan skabe en relation og få flere kontakter til sådan nogle her arrangementer.”

– Clara, 9. klasse, Københavns Fælleselevråd

I Københavns Fælleselevråd sidder også Rakel, som også synes at det er fedt at møde elever fra andre fælleselevråd:

”Det er ret fedt at snakke med andre fælleselevrødder og høre, hvordan de gør tingene i deres fælleselevråd. Det er ret sjovt, for man fokuserer så meget på sit eget, men også at høre hvordan de har det, og opdage, at de problemer vi står med, også er nogle de står med,” siger hun.

Fællesskabet, som opstår i fælleselevrådet, er nemlig noget, der er værdsat af mange, og er en fantastisk chance for at møde nye venner fra andre skoler, som også er interesserede i at gøre en forskel. Og til et arrangement som dette, der samler fælleselevråd fra hele Danmark, formes venskaber ikke kun på tværs af skoler – men på tværs af landet.

Tak til alle de seje fælleselevrødder, der deltog til arrangementet!

Elever fra Københavns Fælleselevråd med deres mærkesagsnotat.

Elevernes 3 anker til regeringens folkeskoleudspil

Nyhed

I oktober 2023 udkom regeringen med deres nye kvalitetsprogram for folkeskolen, ’Forberedt på fremtiden 2’. Men selvom det nye folkeskoleudspil lægger op til en skole med blandt andet mere frihed og praksisfaglighed, er der stadig dele af udspillet, som vi i Danske Skoleelever mener bør kigges på igen – for ikke alle forslag gavner eleverne. Derfor har vi lavet notatet ’Elevernes 3 anker’, som kommer med elevernes perspektiv på det nye folkeskoleudspil.

”Elevernes 3 anker er et modsvar til regeringens folkeskoleudspil, der har fyldt meget de seneste måneder. Det er vigtigt, at vi elever melder os på banen og giver vores holdning til kende, når der laves politik på folkeskoleområdet, som påvirker vores skoledag.”

– Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever

De 3 anker lægger vægt på elevernes retssikkerhed, praksisfaglighed og en skole med eleverne i centrum. Om de forskellige punkter siger Laura:

”Særligt er jeg glad for den del af notatet, der handler om elevernes retssikkerhed. Folkeskoleudspillet lægger desværre op til at afskaffe nogle af elevernes rettigheder, og derfor betyder det meget for mig, at vi klart og tydeligt kan komme med et modsvar til nogle af de forslag, udspillet bringer til bordet.”

Følg med på vores sociale medier, hvor vi i det næste stykke tid kommer til at skabe debat omkring de 3 anker. Imens kan du læse hele notatet her.


En pige der holder en tavle hvor der står

Ny indsats skal styrke elevdemokratiet i grundskolen 365 dage om året

Nyhed

En pige der holder en tavle hvor der står

Med støtte fra Nordea-fonden får Valgugen ny luft under vingerne. Pilotprojektet, mange kender som en årlig emneuge med fokus på elevråd og elevdemokrati, skal over de næste tre år udvides til at omfatte alle årets 365 dage. Vi har en ambition om at skabe de allerbedste betingelser for, at grundskoleelever både kan og tør øve indflydelse på skolen og skoledagen. Derfor er vi stolte over at kunne søsætte en ny ambitiøs indsats, som skal styrke engagementet og medbestemmelsen blandt landets grundskoleelever.

”Grundskolen er det sted, hvor mange elever stifter bekendtskab med demokratiet for første gang. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi hos Danske Skoleelever med støtte fra Nordea-fonden har et projekt som Valgugen, der motiverer os elever til at bruge vores stemme både i undervisningen og i elevrådet,” fortæller formand for Danske Skoleelever, Laura Drachmann Poulsen.

Med bevillingen fra Nordea-fonden lancerer vi tre aktiviteter, som skal aktivere og engagerer eleverne både før, under og efter elevrådsvalgene. Dette med henblik på at styrke elevdemokratiet hele året rundt – ikke kun i uge 36, hvor den årlige Valguge fortsat vil løbe af stablen. Hos Danske Skoleelever har vi længe haft fokus på den positive sammenhæng mellem elevinddragelse og trivsel, og Valgugen er et af vores store initiativer på området.

”Med Valgugen har Danske Skoleelever lavet et stort benarbejde for at fremme elevdemokratiet og styrke elevernes demokratiske selvtillid i grundskolen. Det arbejde vil vi gerne støtte op om hos Nordea-fonden, og vi er derfor meget glade for, at indsatsen nu bliver udvidet med nye aktiviteter, som kan være med til at øge trivslen hos eleverne og stimulere deres lyst til at deltage – hele året rundt,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef Nordea-fonden.

De tre aktiviteter indebærer:

  1. En valgobservatøruddannelse: Grundskoleelever i hele landet skal uddannes valgobservatører. Sammen med skolens ledelse og pædagogiske personale er valgobservatørerne ansvarlige for, at der hvert år afholdes et demokratisk elevrådsvalg.
  2. Valgugen: Valgugen fortsætter som en årlig emneuge med fokus på elevdemokrati og elevrådsvalg. Med Nordea-fonden som bidragsyder udvides det nuværende undervisningsmateriale til at omfatte hvert enkelt klassetrin i grundskolen. Således kan eleverne deltage i Valgugen år efter år uden at møde det samme materiale.
  3. En ressourceplatform til elevråd: Mellem elevrådsvalgene vil vi sætte fokus på elevdemokratiets forankring. Det sker gennem en ny ressourceplatform, hvor nye som garvede elevrådsmedlemmer kan søge rådgivning og certificering. Platformen skal skabe kontinuitet på tværs af valgperioder og sikre forankring efter projektets udløb.

”Vores samfund er bygget op omkring demokratiet, og derfor er det vigtigt, at vi allerede fra en ung alder får en forståelse for demokratiet, og hvordan vi indgår og bidrager til det. Jeg oplever, at elever som bliver set og hørt i højere grad har lyst til at tage ejerskab over egen skoledag. Derfor er det super vigtigt, at elevindragelse og medbestemmelse er en naturlig del af vores hverdag,” uddyber Laura Drachmann Poulsen.

Vi er allerede godt i gang med at skabe kutyme for demokratisk valgafholdelse i forbindelse med skolernes elevrådsvalg. Det sker på baggrund af et 3-årigt pilotprojekt. Med vores nye ambitiøse indsats vil vi skabe kutyme for, at valgene afholdes på elevernes initiativ, og at de i højere grad bruger deres stemme til at få indflydelse skolen og skoledagen.


Danske Skoleelevers Landskonference 2023

Danske Skoleelevers Landskonference nærmer sig - og du er inviteret!

Nu varer det ikke længe, inden vi kan tænde popcorn- og slushice maskinerne, starte køkkenet op, finde det vildeste dansetøj frem og alle de gode politiske forslag, som vi skal diskutere d. 10.-12. november. I den weekend indtager vi nemlig med en helt masse elever Vorrevangskolen, til Danske Skoleelevers årlige Landskonference! Og vi glæder os. 
Lyder det fristende? Så har du altså stadig rig mulighed for at deltage, og du kan tilmelde sig så let som ingenting ved at trykke på knappen herunder


Fremtidens Folkeskole

Fremtidens Folkeskole: Et folkeskoleudspil i samarbejde med Dansk Industri

I samarbejde med Dansk Industri (DI) har vi hos Danske Skoleelever udarbejdet et folkeskoleudspil med 12 konkrete forslag, der skal sikre, at danske grundskoleelever bliver godt rustet til fremtiden.

Folkeskolen udgør en af hjørnestenene i det danske samfund og skaber grundlag for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have en fremragende folkeskole med høje ambitioner for alle elever. Den nyeste nationale trivselsmåling vidner om, at der i høj grad er behov for ændringer i folkeskolen, og derfor har vi i udspillet samlet 12 forslag til ændringer, som skal bidrage til at give folkeskolen et kvalitetsløft.

DI og Danske Skoleelevers anbefalinger

De 12 forslag fra udspillet

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • regeringen udvikler en ny national plan for, at 95 pct. af eleverne i en årgang afslutter folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik.
  • kommunerne forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger for en reduktion af andelen af elever, der forlader folkeskolens 9. klasse uden mindst 02 i dansk og matematik.
  • kommunerne forpligtes til at afsætte penge til indsatser på de folkeskoler, der særligt har elever med store faglige udfordringer. 

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • regeringen indfører praksisfaglighed som formål i alle fag.
  • kommunerne forpligtes til at igangsætte indsatser, der sikrer, at undervisningen i folkeskolen:
    • er aktiv, praktisk, anvendelsesorienteret og rækker ud mod det omkringliggende samfund.
    • i højere grad fører til, at eleverne udarbejder et produkt eller et event.
    • flere afgangsprøver i 9. klasse udformes, så de afspejler det anvendelsesorienterede og praksisnære indhold i undervisningen.
    • regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at gennemføre praksisfaglig undervisning.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • regeringen gør en uges erhvervspraktik obligatorisk i 8. klasse.
  • kommunerne forpligtes til at hjælpe med at finde erhvervspraktik til de elever, som har behov for det.
  • formatet for erhvervspraktikken gentænkes, så:
    • erhvervspraktikken kan gennemføres gruppevis
    • dele af praktikken kan gennemføres digitalt
    • erhvervspraktikken kan deles op og gennemføres ved flere virksomheder
    • erhvervspraktikken kan lægges på forskellige tidspunkter i skoleåret.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommunerne opfordres til at gentænke praksis for åben skole, så der i højere grad er mulighed for skole-virksomhedssamarbejde i matematik og naturfagene.
  • kommunerne forpligtes til at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at gennemføre skole-virksomhedssamarbejde.
  • kommunerne opfordres til at investere i en erhvervsplaymaker og i øvrigt opsætte rammer for samarbejdet mellem virksomheder og skoler, så skole-virksomhedssamarbejdet har klare rammer og en fast forankring ved kommunerne – både i forhold til skole-virksomhedssamarbejde og erhvervspraktik.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommunerne forpligtes til at igangsætte og prioritere et systematisk samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler om undervisning af folkeskoleelever på erhvervsskoler
    • samarbejdet skal blandt andet have fokus på at udvikle og udbyde valgfag eller kortere undervisningsforløb.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • regeringen indfører teknologiforståelse som separat obligatorisk fag i folkeskolen.
  • regeringen indfører teknologiforståelsesfaglighede 
    i folkeskolens øvrige fag med afsæt i erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse samt kommunernes arbejde med ’Fablab@school’ og makerspaces.
  • arbejdsgiverorganisationer, ’Sammen om skolen’ og andre relevante parter inddrages i drøftelserne om retningen for faget teknologiforståelse.
  • regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at undervise i teknologiforståelse.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • regeringen øger det vejledende antal af fagtimer i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) med 30 timer årligt i 5. og 6. klasse.
  • tyskfaget får et eftersyn med henblik på at undersøge, hvordan faget kan blive mere relevant og anvendelsesorienteret.
  • flere kommuner forpligtes til at udbyde fransk i folkeskolen.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommuner forpligtes til at udarbejde en strategi, der understøtter arbejdet med at løfte de fagligt stærke elever
    • herunder, at disse elever får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. Det kan f.eks. ske ved, at eleverne nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre elever med lignende behov.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommunerne forpligtes til at have en kommunal læsekonsulent, som arbejder for et generelt løft af alle elevers læseevne, og som skolernes læsevejledere kan finde faglig sparring hos.
  • kommunerne forpligtes til at udarbejde en kommunal handleplan på ordblindeområdet, der beskriver faste procedurer og klare retningslinjer
    for skolernes arbejde på området. Den kommunale handleplan skal blandt andet sikre, at der udarbejdes en individuel handleplan for elever, når de diagnosticeres med ordblindhed.
  • kommunerne forpligtes til at igangsætte en efteruddannelsesindsats af lærere indenfor ordblindeområdet, som skal sikre, at det ikke blot er skolernes dansklærere, der har viden om undervisning af ordblinde elever.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • individuel vejledning om uddannelsesvalg skal være en mulighed for alle elever i udskolingen.
  • vejledningen fokuserer på at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne og adressere myter, så unge får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der gør sig gældende for erhvervsuddannelserne.
  • vejledningen i højere grad sker i et samarbejde mellem vejledere og lærere, så lærerne bidrager mere til vejledningsopgaven.
  • skoleledelserne understøtter, at lærerne ser vejledningen som en del af den almindelige dannelsesopgave på skolen via tid og  ressourcer til opgaven.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommunerne forpligtes til at opsætte sensorer i klasselokaler og faglokaler på alle folkeskoler, så lærere og elever kan lufte ud, når sensoren gør dem opmærksom på f.eks. for høj koncentration af CO2 eller for høje temperaturer.
  • regeringen øger anlægsrammen til opgaver, der specifikt vedrører energirenoveringer, som forbedrer indeklimaet på folkeskoler.
  • regeringen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at lade arbejdsmiljøloven gælde for såvel elever som lærere.
  • kommunerne forpligtes til at sikre valg og uddannelse af undervisningsmiljø-repræsentanter.

DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:

  • kommunerne forpligtes til at arbejde systematisk med at få flere unge i fritidsjob. Kommunernes arbejde med fritidsjob skal bl.a. ske ved at:
    • vejlede alle elever i 8. – 10. klasse i, hvordan man søger og passer et fritidsjob. Den systematiske fritidsjobindsats kan f.eks. være forankret i den kommunale ungeindsats (KUI).
    • altid have fritidsjobprojekter i boligsociale områder.
  • regeringen bør gøre det mere enkelt for virksomheder at have unge ansat for at understøtte flere fritidsjob. På den ene side skal det være trygt og sikkert for medarbejdere at arbejde, på den anden side skal reglerne for  ritidsjob være gennemsigtige og ikke gøre det unødigt besværligt for virksomheder at ansætte unge.

Hent udspillet