”Tak for tilliden. Tak for samarbejdet. Tak for ordet.”
”Tak for tilliden. Tak for samarbejdet. Tak for ordet.”
Caroline Helene Hermansen takker af som formand for Danske Skoleelever
I april 2024 blev Caroline Helene Hermansen valgt som formand for Danske Skoleelever ved organisationens årlige generalforsamling. Inden posten om lidt gives videre, deler hun sine tanker om året, der er gået, og om at repræsentere mere end 600.000 grundskoleelever.
Af Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever 2024/2025
Skoleåret 2024/2025 har ikke været et helt almindeligt år – hverken for Danske Skoleelever som organisation eller for mig selv. Det blev året, hvor jeg tiltrådte som formand for mere end 600.000 grundskoleelever og fik til opgave at repræsentere deres stemme i den hektiske skolepolitiske verden – blandt andet over for politikere og ministre, i radio og på TV og endda på tværs af landegrænser. Alt sammen som kun 16-årig og lige flyttet hjemmefra. Jeg synes, det er temmelig sejt, hvis I spørger mig. I min formandsperiode har Danske Skoleelever ikke kun fået nogle politiske tiltag igennem, som jeg er enormt stolt af – jeg har også oplevet en markant personlig udvikling i året, der er gået.
Nu et år ældre og rig på erfaring, oplevelser og tætte venskaber er jeg topklar til at give posten videre til Magnus Herrmann, der officielt afløser mig den 1. juli 2025. Men inden da vil jeg benytte lejligheden til at sige tak, farvel og på gensyn – til mine medfrivillige, til mine kolleger på sekretariatet i Risskov og til mine kritikere og samarbejdspartnere i dansk skolepolitik.
En bedre skole for fremtidens elever
En ting, jeg er særligt stolt af, er det præg, jeg har været med til at sætte på skolepolitikken. Gennem hårdt arbejde – og takket være mine forgængeres stærke indsatser – har Danske Skoleelever sat eleverne på det politiske danmarkskort. Vi bliver hørt og får indflydelse på emner, som vedrører eleverne, og jeg oplever, at jeg som formand har bidraget til at skabe en bedre skole for elever i hele landet.
Et eksempel fra året, der er gået, er vores undersøgelse om elevinddragelse i samarbejde med Børnerådet og UNICEF Danmark. Denne viste en tydelig sammenhæng mellem graden af elevinddragelse og elevens lyst til og motivation for at lære. Undersøgelsen viste også bekymrende tal om, at netop elevinddragelse er en ’luksusvare’ rundtom på de danske grundskoler. Når jeg fremhæver denne undersøgelse, er det fordi, vi fik råbt politikerne op. I forbindelse med det igangværende arbejde med fornyelsen af skolen fag er netop elevinddragelse blevet et bærende princip og en målsætning i de nye fagplaner. Det betyder helt konkret, at grundskoleelever i fremtiden vil møde en skole, der tager højde for elevernes perspektiver, og at undervisningen i højere grad udformes i samarbejde mellem lærere og elever. Det er jeg helt vildt stolt af, for i mine øjne bliver skolen kun rigtig god, når den skabes i samarbejde med os. At alle elever fremover vil opleve at blive hørt og inddraget i udformningen af den daglige undervisning – og ikke kun, når temaet til skolefesten skal vælges – er en kæmpe sejr.
Vi vil spørges, vi vil høres
Selvfølgelig har de politiske kampe ikke kun ført til sejre – men ikke desto mindre har det været vigtigt for mig at deltage og bidrage med elevernes stemme. Folketingets præsidiums beslutning om at forbyde emnet ”Palæstina som selvstændig stat” ved Skolevalget i januar 2026 har vakt stor debat. Det er et emne, der har fyldt meget i den sidste tid af min formandsperiode, hvilket jeg faktisk er glad for. For jeg synes, det er en vigtig diskussion at tage; skal vi elever ’beskyttes’ fra emner, der er kontroversielle, ubehagelige eller kan skabe splittelse og uenighed? Det bliver et stort fedt ”nej tak” herfra, for de gode intentioner ender med at give os elever en forkert demokratiopfattelse og -forståelse. Hele pointen med Skolevalget er netop at lære os elever, at demokrati ikke er ‘lige ud ad landevejen’, og at der mange forskellige følelser og holdninger i spil.
Derfor glæder jeg mig over den opmærksomhed, der har fulgt med debatten – og især det store fokus på, hvad eleverne mener. Da jeg fik muligheden for at komme med vores synspunkter i DR’s podcast ”Genstart”, takkede jeg ja uden at tøve. Vi havde et budskab, der skulle høres – og det blev det. Jeg er ærligt talt sindssygt stolt over at have formidlet noget så vigtigt på så stor en platform, hvor jeg på vegne af mine over 600.000 medlemmer fik delt vores tanker med store dele af Danmark. At enhver kan høre elevernes holdning til et højaktuelt politisk emne i en landsdækkende podcast viser, hvor langt vores organisation er kommet.
20 år af og for elever
For vores organisation har udviklet sig – ikke kun politisk. I løbet af året har jeg haft fornøjelsen af at se Danske Skoleelever blomstre og nå ud til endnu flere elever. Stadigt flere elever får øjnene op for vores forening , og til såvel stormøder som andre nationale arrangementer ser vi et voksende deltagertal. Samtidig er vores lokalafdelinger rigtig godt kørende takket være en kontinuerlig indsats og et fantastisk engagement fra de lokalvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Derfor var det også med stor begejstring, at vi i november inviterede til åbent hus på sekretariatet i forbindelse med Danske Skoleelevers 20-års jubilæum. Her kunne alt fra politikere til nuværende og tidligere ansatte og aktive fejre vores forening og det hårde arbejde, der har bragt organisationen til det sted, vi er i dag. Det var en kæmpe fornøjelse at blive mindet om, hvor mange mennesker der længe før mig har dedikeret tid og kærlighed til Danske Skoleelever. Jeg er beæret over at kunne fortsætte det arbejde, der gennem 20 år er blevet lavet, og ser frem til at videreføre det til det næste hold frivillige og bestyrelsesmedlemmer.
Tak for nu!
Når jeg om lidt giver stafetten videre til Magnus, træder jeg ikke kun af som formand. Jeg afslutter også et helt fantastisk år som sekretariatsfrivillig i fællesskab med 10 fantastiske un ge mennesker. En gruppe, der ikke kun har været mine bofæller og bedste venner – men også mit hjem. Sammen har vi grint og grædt, danset og sunget, arbejdet hårdt og knyttet tætte bånd på tværs. I har støttet mig og været der for mig, når tingene har været hårde og uoverskuelige, og I har været med til at skabe minder for livet. At kunne komme hjem på sekretariatet til en flok dejlige venner efter en lang arbejdsdag har været en af årets helt store glæder. Og disse øjeblikke kommer jeg til at savne: at lave natmad, holde picnic på stranden, tage på shoppetur i Aarhus, rengøre hele hytten til søndagsrengøring, lave bål og holde grillaftener, afholde brain-rot-kursus for de ansatte og tage på cykelture i ladcyklen Gitte. De oplevelser er jeg jer evigt taknemmelig for.
Når vores værelser er pakket sammen, og vi frivillige er flyttet ud af sekretariatet, kan jeg se frem mod en afløser, der er fuldstændig klar til at overtage roret efter mig. Magnus, det har været fantastisk at følge din udvikling de seneste år. Dit kæmpe engagement, din enestående entusiasme og dit store smil har været dine helt unikke kendetegn i dine år som hovedbestyrelsesmedlem. Din professionalisme, dit gåpåmod og dine skarpe pointer gør dig 100% i stand til at overtage formandsposten. Jeg ved, at du kommer til at – for at bruge vores egen terminologi – ’slaye’ den for hårdt som forperson, og organisationen har aldrig været mindre ’cooked’.
Tilbage har jeg kun at sige tak: Tak for tilliden. Tak for samarbejdet. Tak for ordet.
DM i Fagene: Vinderidé bliver til virkelighed hos Gyldendal
Nyhed
I januar måned vandt fire 8. klasseselever den tværfaglige holdkonkurrence i DM i Fagene. Nu bliver deres vinderprojekt realiseret i form af en landsdækkende konkurrence, Gyldendals Læsedyst, som skal fremme læseglæden blandt udskolingseleverne i grundskolen.
Fire elever fra Campusskolen i Ringsted har oplevet det, de fleste elever kun kan drømme om: at se deres skoleprojekt blive til virkelighed. Under finalen i DM i Fagene 2025 vandt eleverne den tværfaglige holdkonkurrence med deres idé “Læsedyst” – en konkurrence, hvor udskolingselever dyster om at læse mest muligt og kan vinde en lejrtur for hele klassen.
Nu har casevirksomheden Gyldendal gjort elevernes idé til virkelighed og lanceret Læsedyst: en landsdækkende konkurrence, der skal fremme elevernes læselyst.
Når praksisnær læring skaber innovation
DM i Fagene arrangerer hvert år Danmarks største konkurrence i skolens fag for elever i 7., 8. og 9. klasse. Konkurrencen omfatter både individuelle fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag samt en tværfaglig og en naturvidenskabelig holdkonkurrence.
Succeshistorien fra finalen 2025 illustrerer kernen i DM i Fagene: at koble faglighed med praksis gennem virkelighedsnære cases. I DM i Fagene får eleverne nemlig mulighed for at arbejde med autentiske udfordringer formuleret i samarbejde med erhvervslivet, mens casevirksomhederne får unge perspektiver og innovative løsninger.
”Vi vil gerne gøre vores til, at læseglæden trives blandt børn og unge. Derfor var det meget værdifuldt for os at deltage med en case ved DM i Fagene og direkte kunne spørge de unge selv, hvad der skal til, hvis de skal læse noget mere.
Vi fik en masse gode bud fra skoleelever på, hvordan man skaber læseglæde, og ikke mindst selve idéen til læsedysten, som vi nu gør til virkelighed, ” siger Niels Overgaard, som er strategi- og kommunikationschef i Gyldendal.
DM i Fagene for 10. gang
I år er det 10. gang, at udskolingselever kan deltage i DM i Fagene. Forhåndstilmeldingen til konkurrenceåret 2025/26 er allerede åben. Den indledende runde foregår online fra den 25. august til den 28. november. Finalen afholdes på Dokk1 i Aarhus den 28.-29. januar 2026.
DM i Fagene arrangeres af Danske Skoleelever med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Novo Nordisk Fonden. Blandt årets casevirksomheder er IKEA, Naturhistorisk Museum Aarhus, Forbrugerrådet TÆNK Kemi, Rapolitics, Louis Nielsen og Aarhus Vand.
Læs mere om projektet på dmifagene.dk.
4 ting, jeg ikke vidste, jeg skulle lære som sekretariatsfrivillig
Nyhed
Hvordan finder man rundt på Christiansborg? Og hvordan bager man en moussekage i tre lag? Dét var ikke på listen over ting, jeg regnede med at lære, da jeg startede som sekretariatsfrivillig i august 2024. Alligevel sidder jeg her næsten et år senere med blandt andet de punkter krydset af.
Af Emilie M. R. Garde, Sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever 24/25
Det er blevet tid til at se tilbage. Når jeg sidder i et af mødelokalerne på Danske Skoleelevers sekretariat eller i toget på vej ud for at holde et kursus på en skole, tænker jeg på, hvordan jeg lige om lidt skifter kontorstolen ud for at vende tilbage til skolebænken. Og jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på det år, der er gået.
Til trods for jeg var aktiv i Danske Skoleelever, inden jeg blev sekretariatsfrivillig, vidste jeg næsten intet om, hvad man egentlig laver som frivillig. Det var derfor også med nysgerrighed og åbent sind, at jeg ansøgte, flyttede ind på sekretariatet og begyndte mit arbejde i sommeren 2024.
Selvfølgelig havde jeg nogle forventninger. Jeg regnede med spændende arbejdsopgaver, gode venskaber og at lære en hel masse. Men intet kunne have forberedt mig på, hvad jeg gik i møde – og det mener jeg på den bedst tænkelige måde. Jeg har det seneste år haft et arbejde, hvor jeg har kunnet mærke, at jeg har gjort en forskel. Jeg har lagt alle kræfter i mine opgaver og indimellem været stresset over dem. Samtidigt har jeg fået venner for livet, de bedste kollegaer og masser af tid til skæg og ballade og oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Det er med både glæde og nostalgi, at jeg ser tilbage på året.
Der er særligt nogle erfaringer, som jeg er overrasket over at have gjort mig, og som jeg ikke havde regnet med at lære:
1. Hvordan man (næsten) altid kan finde en plads i toget
Der er masser af tips og tricks til at sikre sig en siddeplads i et DSB-tog – også selvom man ikke kan få lov at købe en pladsbillet. Jeg kommer selvfølgelig ikke til at afsløre dem, for så er der færre pladser til mig, men jeg kan sige så meget, at DSB’s retningslinjer har været til stor hjælp i denne sammenhæng. Der er nemlig ikke ret mange mennesker, som læser dem.
Som sekretariatsfrivillig kører vi landet tyndt i offentlig transport for at komme ud til eleverne, til de kommunale fælleselevråd og til Danske Skoleelevers lokalafdelinger – og vi gør det på ugudelige tidspunkter. Om jeg skal holde elevrådskurser i byer som Fårvang med under 1.500 indbyggere eller et smut forbi fælleselevrådet i Frederikshavn, så er det altså bare at sætte sig til rette og nyde turen… for den er lang.
Personligt tager jeg ofte turen mellem København og Aarhus, og jeg skulle hilse og sige, at den er lidt kedsommelig uden en siddeplads! Heldigvis har jeg lært nogle smarte hacks.
2. Hvordan man finder Enhedslistens lokaler på Borgen
De er godt gemt, lad mig bare sige det! Det samme gælder faktiske flere af partiernes lokaler. Som sekretariatsfrivillig har jeg ud over mine almindelige arbejdsopgaver været en del af Danske Skoleelevers politiske team – og derfor har jeg efterhånden besøgt flere partier på Borgen. Det betyder, at jeg bruger noget af min arbejdstid på embedsmandsopgaver såsom at skrive ting, lave kommunikation og tage med til møder eller events med formandskabet eller medlemmer af hovedbestyrelsen.
Jeg er sindssygt glad og stolt over mit arbejde for Team Politik, for det har givet mig en masse gode erfaringer og lært mig meget nyt, blandt andet hvorhenne Proviantindgangen på Christiansborg er.
3. Hvordan man leger med sikringer
Når man bor 11 unge mennesker sammen – og uden voksne – er læringskurven nogle gange ret stejl. Så er det godt, man kan lære at fikse det meste selv.
Vi har alle sammen lært at betjene vores industriovn, -opvaskemaskine, -røremaskine, og hvilke sjove redskaber vi ellers har til rådighed. Efter et år som udeboende har vi også helt styr på vaskemaskinerne – og når de stopper med at virke, fordi de alle kører på én gang, så er det godt, at sikringsskabet er lige ved siden af.
Generelt får man en masse praktiske færdigheder ved at være sekretariatsfrivillig, fordi vi netop bor på egen hånd. Noget lærer vi af hinanden, noget kommer helt af sig selv, og noget lærer vi ved at prøve os frem. Heldigvis finder vi altid ud af det!
4. Hvordan man bager en moussekage i tre lag
I Danske Skoleelever har vi mange projekter som for eksempel DM i Fagene, Elevvenlig Kommune og Valgugen – Elevdemokrati 365 dage om året. Jeg har været medskaber på DM i Fagene, men også arbejdet med Valgugen, som handler om demokrati og medbestemmelse i grundskolen. Valgugen afvikles hvert år i uge 36, og det skal naturligvis fejres, at skolerne afholder elevrådsvalg. I september 2024 fejrede vi også, at Valgugen var veloveroverstået, og jeg meldte mig til at bage kage med hjælp fra en medfrivillig.
Vi forberedte og bagte hen over fire dage, hvilket resulterede i en kage med tre slags mousse (chokolade, kaffe og skovbær), en kakaosmørcreme og hjemmebagte bunde. Vi fik endda lavet et flot sukkerprint. Det var min første moussekage nogensinde, og der var også nogle bump på vejen, blandt andet en for lille fryser, men alt i alt vil jeg kalde oplevelsen en stor succes.
Dét er nogle af de uventede ting, man kan lære som sekretariatsfrivillig hos Danske Skoleelever – og selvom jeg skriver uventede, så er de bestemt ikke ubrugelige! Det er alt sammen erfaringer, som jeg er usigelig glad for at have gjort mig.
Selvom det er vemodigt at sidde her og kikker tilbage på mit frivilligår – for jeg har haft det bedste år i mit liv og fået oplevelser, jeg ikke ville bytte for noget – så ser jeg også frem. Jeg glæder mig til det, jeg skal nu, og jeg ser frem til at læse om kommende frivilliges oplevelser og erfaringer.
Ny kampagne: Valgugen opfordrer lærere i grundskolen til at give deres elever en stemme
Nyhed
”Giv dine elever en stemme – det er meget nemmere.” Sådan lyder pay off i en ny kampagne for Valgugen, der skal rekruttere skoleklasser til den årlige emneuge om demokrati og medbestemmelse. Kampagnevideoen blev rullet ud på Danske Skoleelevers sociale medier i den forgangne uge, og budskabet er klart: Hvis du ønsker at øge dine elevers demokratiske selvtillid og styrke elevdemokratiet i klasseværelset, så giv dine elever en stemme. Dét sætter vi fokus på i Valgugen, som finder sted i uge 36 – og alle kan være med.
“Skoledagen bliver ret meget sjovere, når man har været med til at vælge.”
Ida fra 6. klasse, Medbestemmelse i undervisningen – fra elevernes perspektiv (2024)
Er det galt eller genialt at samle 9 teenagere i en gymnastiksal og udstyre dem med 25 trillefløjter? Under optagelserne til Valgugens nye kampagnevideo testede vi netop dette scenarie med vores sekretariatsfrivillige, som medvirker i kampagnen – og svaret er begge dele.
Trillefløjten er den primære og den afgørende rekvisit i kampagnevideoen, hvor en gruppe elever ikke får mulighed for at blive inddraget, og det medfører i sidste ende, at eleverne tager sagen i egen hånd. I videoen forsøger vi at sætte fokus på medbestemmelse, og hvordan det ultimativt skaber et bedre miljø i klasserummet, hvis eleverne får en stemme.
Formålet med kampagnen er at sætte fokus på elevdemokrati og -inddragelse samt at øge kendskabet til Valgugen, idet vi har en ambition om at flest mulige skoler i Danmark deltager i emneugen. Kampagnevideoen kan aktuelt ses på Facebook, hvor målgruppen er lærere i 0.-9. klasse.
- Elever, der oplever meget medbestemmelse i undervisningen, er mere motiverede
- 3 ud af 5 elever svarer, at de sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad de arbejder med i undervisningen
- Under 10 % af eleverne oplever, at undervisningen ofte tilpasses deres interesser
- Over halvdelen af eleverne ønsker sig mere medbestemmelse i undervisningen
Kilde: Medbestemmelse i undervisningen – fra elevernes perspektiv (2024)
“Jeg synes det kunne være cool, hvis vi kunne være med til at bestemme de emner, vi arbejder med, så det ikke kun er lærerne, der bestemmer, hvad vi arbejder med.”
Medbestemmelse i undervisningen – fra elevernes perspektiv (2024)
Valgugen finder sted i uge 36, og det er gratis at deltage. Tilmelding foregår via projektets hjemmeside, www.valgugen.dk, hvor du kan finde undervisningsmaterialer til alle klassetrin og inspiration til at holde et demokratisk elevrådsvalg.
Læs mere om projektet på: www.valgugen.dk. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
Danske Skoleelever får ny bestyrelse og formandskab
Nyhed
Lørdag d. 25.-27. april afholdt Danske Skoleelever sin årlige Generalforsamling, som fandt sted på Ellevangskolen i Aarhus med over næsten 150 skoleelever, der deltog fra hele landet. Det var en weekend med masser af gode debatter, hyggeligt fællesskab, besøg af Undervisningsminister Mattias Tesfaye og ikke mindst valg til alle tillidsposter.
Magnus Herrmann på 16 år er blevet valgt som ny formand for foreningen. Til daglig er Magnus elev på Præstemoseskolen i Hvidovre. Magnus har siddet i Danske Skoleelevers bestyrelse i to år. Derudover har han også fire års elevrådserfaring fra sin egen skole, og han var med Danske Skoleelever på International Tur til London i marts.
D. 1. juli tiltræder Magnus som formand for Danske Skoleelever.
“Jeg er ufattelig taknemmelig over, at Generalforsamlingen har vist mig den tillid at vælge mig som formand for Danske Skoleelever. Jeg glæder mig til et år med en kamp for en skole med plads til flere, en nytænkt skole og en skole med tættere samarbejde mellem lærere og elever om skolens indhold,”
fortæller den tiltrædende formand.
Aksel Skovgaard Justesen blev valgt som ny næstformand for Danske Skoleelever. Aksel, der er 15 år, har ligeledes to års bestyrelseserfaring i Danske Skoleelever. Han går til daglig i 9. klasse på Skolen Ved Sundet, hvor han har erfaring med elevrådsarbejde. Ligesom Magnus var Aksel også med på International Tur til London.
Aksel tiltræder som næstformand d. 1. juli.
Om valget siger den tiltrædende næstformand:
“Jeg er utrolig beæret over at være valgt som organisationens næstformand. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de dygtige og engagerede tillidsvalgte.”
Både den tiltrædende formand og tiltrædende næstformand deltager sammen med det nuværende formandskab Caroline og Lea og fire bestyrelsesmedlemmer på Folkemødet d. 12.-14. juni.
Hele Danske Skoleelevers bestyrelse er også blevet valgt på ny, og tiltræder øjeblikkeligt. Bestyrelsen består nu af følgende personer:
Magnus Herrmann (formand — tiltræder 1. juli)
Aksel Skovgaard Justesen (næstformand — tiltræder 1. juli)
Karla Winkel Andersen (lokalformand, Himmerland)
Oliver Elo Hope-Lidegaard (lokalnæstformand, Himmerland)
Benjamin Zafarin (lokalformand, Østjylland)
Merle Rita Juhl Plesner (lokalnæstformand, Østjylland)
Leah Wildau Rørbæk Duly (lokalformand, Midtjylland)
Caroline Lyng Lauridsen (lokalnæstformand, Midtjylland)
Sara Bach Nielsen (lokalformand, Trekanten)
Pelle Tesfaye (lokalnæstformand, Trekanten)
Adelle Munksgaard (lokalformand, Sydvestjylland)
Marcus Seidler (lokalformand, Sønderjylland)
Laura Lund Gregersen (lokalnæstformand, Sønderjylland)
Liva Slot Lassen (lokalformand, Fyn)
Madicken Luther (lokalformand, Lolland-Falster)
Zander Hjorth (lokalformand, Sydsjælland)
Melissa Maria Skytte Mortensen (lokalnæstformand, Sydsjælland)
Frederik Jensen (lokalformand, Østsjælland)
Ankit Vestbjerg (lokalnæstformand, Østsjælland)
Mathilde Frederiksen (lokalformand, Københavns Omegn)
Ronja Zander (lokalnæstformand, Københavns Omegn)
Chloé Courage Fjelstrup-Mathiesen (lokalformand, København)
Metta Jatta (lokalnæstformand, København)
Amira Andersen (lokalformand, Nordsjælland)
Oliver Luka Markussen (lokalnæstformand, Nordsjælland)
Mathias Revsbech (lokaltillægsmandat Region Midtjylland)
Den tiltrædende formand udtaler, da han bliver spurgt om, hvad han glæder sig mest til ved sin formandsperiode:
“Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg glæder mig mest til, for jeg glæder mig virkelig til alt, og så er jeg sindssygt beæret over at få lov til at lede organisationen.”
Indtil det nye formandskabs tiltræden d.1. juli fungerer Caroline Helene Hermansen fortsat som formand for Danske Skoleelever, hvorfor politisk kontakt fortsat går til hende.
For yderligere information kontakt formand@skoleelever.dk.
Danske Skoleelever har valgt ny bestyrelse
Nyhed
Danske Skoleelever har netop afholdt deres årlige generalforsamling, hvor der blev valgt ny bestyrelse og nyt formandskab. Formandspostens besættes af Magnus Herrmann, mens næstformandsposten besættes af Aksel Skovgaard Justesen. Sammen med bestyrelsen skal de repræsentere alle danske grundskoleelever i skoleåret 2025/2026.
På weekendens generalforsamling – som fandt sted på Ellevangsvangsskolen i Aarhus – blev Magnus Herrmann valgt som ny formand for Danske Skoleelever. Magnus er 16 år og elev på Præstemoseskolen i Hvidovre. Magnus har siddet i hovedbestyrelsen i to år.
“Jeg er ufattelig taknemmelig over, at generalforsamlingen har vist mig den tillid at være formand for Danske Skoleelever. Jeg glæder mig til et år med en kamp for en skole med plads til flere, en nytænkt skole og en skole med tættere samarbejde mellem lærere og elever om skolens indhold,” fortæller den tiltrædende formand.
Aksel Skovgaard Justesen blev valgt som ny næstformand for Danske Skoleelever. Aksel, der er 15 år, har ligeledes to års bestyrelseserfaring og går til dagligt i 9. klasse på Skolen Ved Sundet. Om valget siger den tiltrædende næstformand:
“Jeg er utrolig beæret over at være valgt som organisationens næstformand. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de dygtige og engagerede tillidsvalgte.”
Danske Skoleelevers nye bestyrelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden i nær fremtid.
Det nye formandskab tiltræder den 1. juli 2025. Indtil da fungerer Caroline Helene Hermansen fortsat som formand for Danske Skoleelever, hvorfor politisk kontakt fortsat går til hende. For yderligere information kontakt formand@skoleelever.dk.
Pressemeddelelsen kan også tilgås på Ritzau.
Den 29. og 30. januar kårede vi vinderne af DM i Fagene 2025
Den 29. og 30. januar kårede vi vinderne af DM i Fagene 2025
Til dette års finale i DM i Fagene dystede knap 500 elever i fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag samt i den tværfaglige og den naturvidenskabelig holddisciplin. Finalisterne kvalificerede sig i efteråret, hvor mere end 4.000 elever fra hele landet deltog i den indledende runde.
Finaledagene i DM i Fagene bød på en inspirerende blanding af læring, faglighed og festlige oplevelser. Årets casevirksomheder – Pærfekt, Trifork Smart Building, Gyldendal, MentorDanmark og Education First – var til stede for at repræsentere opgaverne og bedømme finalisternes løsninger.
Inden deltagerne kastede sig over opgaverne, blev de introduceret til ny viden, der skulle inspirere deres besvarelser. Gennem oplæg, workshops og møder med fagpersoner og materialer fik de mulighed for at undersøge virkelighedsnære problemstillinger og dykke ned i relevante emner.
Efter afleveringen kunne deltagerne udforske Dokk1 og prøve aktiviteter arrangeret af Danske Skoleelevers sekretariatsfrivillige. Deltagerne kunne tage på en Find-en-frivillig-skattejagt eller fordybe sig i kreative aktiviteter som smykkefremstilling og mandalategning. Deltagerne kunne også opleve en liveudgave af Danske Skoleelevers podcast, Skolegården, hvor skolerelaterede dilemmaer blev debatteret af både finalister og de dygtige værter.
Mens dommerne voterede, holdt Oliver Hvam, også kendt som Bruhliver, et inspirerende og sjovt oplæg om sin rejse som deltager ved VM i fysik og delte historier fra sine oplevelser i udlandet.
Finalen i DM i Fagene var ikke kun en konkurrence – det var en fejring af faglighed, fællesskab og nysgerrighed. En oplevelse, der forhåbentlig har givet deltagerne nye perspektiver og motivation til at bruge deres faglighed i den virkelige verden.
Begge finaledage blev sluttet af med fælles fejring af vinderne af DM i Fagene 2024/25.
Vi ønsker endnu engang alle vinderne et kæmpestort tillykke med titlen som danmarksmester i deres fag!
Danmarksmestrene i skolens fag 24/25 er:
Dansk: William Veres, 8. klasse, Skorpeskolen
William kan nu kalde sig danmarksmester i dansk. Han skrev en personlig og reflekteret tekst til Pærfekt om perfekthedskultur blandt unge. Her delte han egne oplevelser vurderede påvirkningen af perfekthedskultur i udskolingen og gav konkrete anbefalinger til, hvordan Pærfekt kan engagere grundskoleelever i emnet.
Engelsk: Nelly Shiripour, 8. klasse, Allerød Privatskole
Nelly sikrede sig førstepladsen i engelsk. Hun udviklede et kreativt rejseforslag til Education First og beskrev en oplevelsestur, der ville tiltrække unge på udveksling i USA. Med en inspirerende præsentation og en målrettet reklame til sociale medier viste hun en stærk forståelse for både målgruppe og sprog.
Matematik: August Hansen, 9. klasse, Fredericia Realskole
August tog førstepladsen i matematik. Han skulle løse en opgave for MentorDanmark og agere mentor for en fiktiv 5.-klasses elev. August imponerede dommerne ved både at løse avancerede regnestykker og forklare matematiske begreber på en klar og forståelig måde, der tog udgangspunkt i elevens hverdag.
Naturvidenskab: Carla Hjørland, 9. klasse, Rygaards Skole
Carla blev danmarksmester i naturfag med en stærk opgave til Trifork Smart Building. Hun undersøgte, hvordan moderne teknologi og sensorer kan styrke demokratisk deltagelse på skolerne, og gav konkrete bud på, hvilke teknologiske løsninger der kan inddrage elever mere i beslutningsprocesser.
Tværfaglig hold: Geni-gangsterne, 8. klasse, Campusskolen
Geni-gangsterne—Hannah, Ayah, Rebekka og Vigga—tog sejren i den tværfaglige holddisciplin. Deres opgave var at udvikle en idé til Gyldendals projekt Bøger Åbner Verdener, og de præsenterede et gennemtænkt og kreativt forslag til, hvordan flere unge kan blive en del af et læsefællesskab.
Naturvidenskabelig hold: Pigerne fra 8.c, Skipper Clement Skolen
Pigerne fra 8.c—Emilie, Johanne, Ronja og Stephanie—løb med sejren i den naturvidenskabelige holddisciplin. De udviklede en vision for fremtidens skole med fokus på bæredygtigt og smart byggeri, baseret på Trifork Smart Buildings principper. Deres idéer gav konkrete bud på, hvordan teknologi kan skabe bedre læringsmiljøer.
Se eller gense stemningsvideoen fra finalen her
TID TIL AT GENTÆNKE SKOLENS PRØVER
TID TIL AT GENTÆNKE SKOLENS PRØVER
Sådan går vi fra prøvestress til læringssucces
For mange elever er afgangsprøverne i grundskolen en tid med nervøsitet og stress, som desværre ofte overskygger glæden ved at have fuldført 10 års skolegang. Det vil vi i Danske Skoleelever gerne lave om på. Prøvetrykket skal sættes ned, så mængden af prøver reduceres – men uden, at vi elever mister de mere praksisfaglige og kreative af slagsen som fx madkundskab og idræt. Eksterne censorer skal fylde mere end de gør nu, og så skal ordningen fra coronatiden med standpunktskarakter som minimumsgaranti genindføres.
”Vi bringer prøverne tættere på virkeligheden, når vi fokuserer mere på en praksisfaglig og projektorienteret tilgang. En prøve, som vi elever kan spejle i verden omkring os, og som tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger, er en prøve vi kan lide. Noget der motiverer. Og som vi lærer enormt meget af.” - Formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen
Konkret foreslår Danske Skoleelever, at:
- Man afskaffer de ensartede, teoritunge prøver og ikke de praksisfaglige, når prøvetrykket skal lettes
- Uanset hvordan et fag afsluttes, skal der være en ekstern censor for at sikre en retfærdig bedømmelse
- Mindst halvdelen af alle afgangsprøverne skal være praksisfaglige eller projektorienterede
- Kreativ tænkning og innovation skal fylde mere i prøverne, så det bliver mere motiverende og sjovt at gå til prøve
- Standpunktskarakterer skal være en minimumsgaranti for os elever
De fem forslag skal være med til at sikre, at tusindvis af elever afslutter grundskolen uden ondt i maven. Vi skal stå tilbage med en oplevelse af at have lært – ikke kun præsteret i et eksamensrum, som for mange af os er utrygt og ubehageligt.
Læs hele notatet her.
6 MÅNEDER SOM FORMAND FOR CAROLINE HELENE HERMANSEN
Nyhed
Et halvt år som formand: ”6 måneder inde i mit formandskab ser jeg allerede tilbage på mange politiske højdepunkter.”
Årsskiftet markerer 6-måneder for Caroline Helene Hermansen som formand for Danske Skoleelever, hvor hun står i spidsen for mere end 600.000 danske grundskoleelever. I den forbindelse tager vi et kig tilbage på de politiske højdepunkter, der har præget Carolines tid som formand indtil nu.
Efter indflytning på Danske Skoleelevers sekretariat i Aarhus i juli måned blev formandsåret skudt i gang på Sorø-mødet 2024, hvor Caroline mødtes med politikere, ministre og aktører på grundskoleområdet. Årets tema var ”En ny ungdomsuddannelse” – et tema som i høj grad har præget det seneste halve år.
Med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i spidsen lancerede regeringen tilbage i oktober en ny uddannelsesreform, der lagde op til drastiske ændringer i især det danske ungdomsuddannelsessystem. En ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (EPX) skulle oprettes, og den almene 10. klasse sløjfes. Det bragte Caroline til tasterne og siden i Debatten på DR2, hvor hun kritiserede de nye karakterkrav til ungdomsuddannelserne og den nu manglende mulighed for et ekstra skoleår:
”Styrken ved EPX’en er, at man kan få lov at blive præsenteret for de muligheder, man har, uden man skal lægge sig fast på én ud af hundred erhvervsuddannelser. […] Men når vi vil skabe så godt et tilbud, så forstår jeg altså heller ikke, hvorfor vi skal tvinge nogle igennem det, i stedet for bare at motivere elever til at gå der. For jeg tror, at når vi vil investere så massivt mange penge i den her uddannelse, så kan vi sagtens få en masse elever, som har lyst til at gå der, uden vi behøver at lukke døren i hovedet på dem.”
– Formand Caroline Helene Hermansen i Debatten på DR2, 10. oktober 2024
Afskaffelsen af den almindelige 10. klasse betyder også, at der – ifølge formanden – risikerer at komme en skævvridning mellem de elever, der har mulighed for at komme på efterskole, og dem, der ikke kan nyde samme luksus.
”Jeg må også sige, at jeg synes det er drønærgerligt, at hvis man er resursestærk og har nogle forældre, som kan betale for, at man kan komme på efterskole, så skal man have lov at købe sig frem i systemet, og man skal have lov at have en ekstra chance med fællesskab, faglighed og et ekstra år.”
– Formand Caroline Helene Hermansen i Debatten på DR2, 10. oktober 2024
Fra Carolines side blev budskabet i hvert fald gjort tydeligt: EPX’en – der i sig selv er et supergodt initiativ – kan ikke erstatte 10. klasse!
I november blev elevinddragelse atter sat på dagsordenen, da en gruppe bestyrelsesmedlemmer hos Danske Skoleelever præsenterede vores nye undersøgelse Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv på Christiansborg. Tallene viser, at graden af læringsmotivation i stor grad hænger sammen med, hvor meget man som elev bliver inddraget i undervisningen. I Danske Skoleelever vil vi blive ved med at kæmpe for mere elevinddragelse, og i undersøgelsen sættes en tyk streg under behovet herfor. Læs undersøgelsen her. I forbindelse med fornyelsen af skolens fag bliver elevinddragelse altså derfor også skrevet ind i lærerplanerne. Det bliver altså fremover et krav, at eleverne skal høres og inddrages i planlægningen og udførslen af undervisningen.
19. november kunne Danske Skoleelever fejre sit 20-års jubilæum. Politikere, samarbejdspartnere og aktører på skoleområdet, tidligere og nuværende aktive i organisationen samt ansatte og frivillige var samlet på sekretariatet i Aarhus for at fejre jubilæet; 20 år med politiske kampe, elevindflydelse i skolepolitik og opbygningen af en stærk organisation ’af og for elever’. Det er dén organisation, formanden repræsenterer, når hun sammen med sin bestyrelse kæmper elevernes sag ved de voksnes borde. Og det er dén organisation, som Caroline er stolt af at stå i spidsen for:
”Det har uden tvivl været det hidtil fedeste halve år af mit liv. Alle de mange fede oplevelser, politiske kampe og muligheden for reel indflydelse har været med til at forme mig som formand. Jeg har lært så utroligt mange ting, og jeg er kun taknemmelig for, at jeg har endnu et halvt år med politiske drøftelser og højdepunkter foran mig. 6 måneder, hvor jeg vil møde elever, politikere og interessenter på skoleområdet, og fortsat kæmpe for mine mærkesager – det bliver for fedt!”
– Caroline Helene Hermansen
Rekordmange skoler deltog i Valgugen 2024
Nyhed
Det er populært at sætte demokrati og medbestemmelse på skoleskemaet. Det kunne vi slå fast i Valgugen, hvor 167 skoler rundt om i hele landet var tilmeldt. Dermed blev der sat ny deltagerrekord, og den årlige emneuge blev afviklet med succes.
For fjerde år i træk kickstartede vi skoleåret med at sætte demokratisk dannelse i centrum, da vi holdt Valgugen for omtrent 33.000 grundskoleelever. Valgugen er Danske Skoleelevers projekt med fokus på elevdemokrati og -inddragelse, hvoraf emneugen udgør den ene af tre aktiviteter.
Folkeskolen skal klæde eleverne på til at være demokratiske medborgere (Folkeskoleloven, § 1, stk. 3). Det indebærer færdigheder inden for kommunikation såvel som politisk deltagelse og stillingtagen – og netop det blev trænet i uge 36, hvor Valgugen løb af stablen. Samtidig blev der afholdt elevrådsvalg på de deltagende skoler, og vi fejrede elevdemokratiet sammen.
”Valgugen er med til at demokratisk danne os elever og sikre elevdemokratiet på rigtig mange skoler. Elevrådene spiller en kæmpestor rolle ude på skolerne, og derfor skal valgene også tages alvorligt,” siger Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.
Det er vigtigt, at børn og unge bliver præsenteret for demokrati og medbestemmelse allerede i grundskolen. Demokrati er ligesom med alt andet noget, man skal lære, og det sker blandt andet i elevrådet. Valgugen skal motivere eleverne til at engagere sig i elevdemokratiet ved at give dem en oplevelse af at have indflydelse; på deres hverdag og skoleliv.
”Vi ved, at alt for få elever oplever at have medbestemmelse på deres skole, og at den demokratiske selvtillid er faldende. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer de rigtige rammer for, at elever kan få indflydelse på deres skoledag og få positive oplevelser med demokrati,” uddyber Caroline.
Foruden emneugen består projektet af en Valgobservatøruddannelse, som finder sted næste gang i foråret 2025, og Elevrådsplatformen til elevråd.
Læs mere om projektet på: www.valgugen.dk
- 167 skoler var tilmeldt Valgugen 2024
- 33.215 elever fordelt i 1.589 klasser
- 24% i indskolingen, 31% på mellemtrinnet, 46% i udskolingen