Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv
Eleverne savner medbestemmelse
Over 50 %
af eleverne ønsker sig mere medbestemmelse i undervisningen.
Under 10 %
af eleverne oplever, at undervisningen ofte tilpasses deres interesser.
Udpluk af vores anbefalinger
Anbefaling 1
Skriv medbestemmelse i undervisningen ind i beslutningsgrundlaget til forligskredsen.
Anbefaling 4
Prioritér og investér i forskning og udvikling af læringsmaterialer om medbestemmelse i undervisningen
Anbefaling 6
Involvér eleverne i udviklingsarbejdet med de nye fagplaner
Lad os sikre, at elevstemmen får en central plads i folkeskolens udvikling! Vi kæmper for mere medbestemmelse, og vi er klar til at gøre en forskel.
Marie Holt Hermansen modtager Nina Bang Prisen 2024.
På 100-året for Danmarks første kvindelige minister har udvælgelseskomitéen, med tidligere kulturminister Jytte Hilden i spidsen, valgt at hædre Marie Holt Hermansen, tidligere formand for Danske Skoleelever, med prisen.
Prisen gives til kvinder, der i deres aktive virke har gjort en forskel i samfundet og har vist nye veje frem. Flere fremtrædende kvindelige ledere har modtaget prisen siden Hilden indstiftede den i 1999.
Formelt hædres Marie i Industriens Hus d. 10. april 2024 kl. 16.00
For mere information kontakt Marie Holt Hermansen på tlf. 61518607
Elever på borgmestermøde - en dag med budskaber, mærkesager og fællesskaber
Nyhed
I denne uge har Kommunernes Landsforening (KL) afholdt deres Repræsentantskabsmøde i Middelfart, hvor borgmestre mødes for at drøfte og diskutere kommunalpolitik – og Danske Skoleelever var inviteret! Vores næstformand, Frederikke Didriksen, tog torsdag afsted mod Middelfart for at deltage i en talk sammen med formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. Emnet var elevinddragelse og fælleselevrådenes rolle i kommunerne, og i den anledning tog vi 20 repræsentanter fra fælleselevråd rundt omkring i landet med til mødet. Samtalen mellem Frederikke og Thomas blev modereret af Julie Andersen, der er frivillig hos Danske Skoleelever.
Udover en snak med Thomas Gyldal om fælleselevrådene, blev tre seje repræsentanter fra Frederikshavn, Aalborg og Københavns Fælleselevråd inviteret op på scenen. De fortalte om deres oplevelse med fælleselevrådene, og så skulle der leveres et budskab til borgmestrene.
”Lyt nu til os. Lyt til vores synsvinkel og til, hvad vi har at sige. Og tag det ind og sig ikke bare ”nåh ja ja”. Brug det i jeres dagligdag!” lød det blandt andet fra eleverne på scenen.
Også Frederikke skulle levere et afsluttende budskab:
”Hvis man ikke har et fælleselevråd, tror jeg mit bedste budskab vil være meget ligeud: Få et fælleselevråd, det kan kun gå for langsomt.”
– Frederikke Didriksen, næstformand for Danske Skoleelever
Fælleselevrådene er nemlig elevernes mulighed for at blive hørt på kommunalt plan, og derfor er det også super ærgerligt, at nogle kommuner ikke har et fælleselevråd endnu. Fælleselevrådene fungerer som både store og små elevers talerør til kommunalpolitikerne, og ved at høre, hvad eleverne har at sige, får de voksne nogle andre perspektiver, når de laver politik på den hverdag, der er vores.
Efter samtalen på scenen blev der afholdt workshop for eleverne. Her blev der blandt andet fortalt om fælleselevrådets rolle og rettigheder, samt et kort oplæg om det politiske arbejde i Danske Skoleelever, inden det blev tid til at prøve kræfter med at lave egne politiske notater. Her fik eleverne klippe-klistret derudad, og resultatet blev en masse farvestrålende og flotte notater, som indeholdt de mærkesager og udtalelser, som eleverne syntes var vigtigst.
Noget, som eleverne også sætter pris på, er den sparring og hjælp, man kan få fra hinanden i et fælleselevråd. Ofte er der de samme problemer på tværs af skolerne, og sammen kan man langt nemmere finde en løsning, når man får nogle andre perspektiver og erfaringer fra andre elever. Og endnu federe er det, når man kan sparre på tværs af landet. Clara, der går i 9. klasse og sidder Københavns Fælleselevråd, fortæller:
”Man finder ud af, at mange forskellige fælleselevråd står med de samme problemer, som man selv står med, og at man altid kan skabe en relation og få flere kontakter til sådan nogle her arrangementer.”
– Clara, 9. klasse, Københavns Fælleselevråd
I Københavns Fælleselevråd sidder også Rakel, som også synes at det er fedt at møde elever fra andre fælleselevråd:
”Det er ret fedt at snakke med andre fælleselevrødder og høre, hvordan de gør tingene i deres fælleselevråd. Det er ret sjovt, for man fokuserer så meget på sit eget, men også at høre hvordan de har det, og opdage, at de problemer vi står med, også er nogle de står med,” siger hun.
Fællesskabet, som opstår i fælleselevrådet, er nemlig noget, der er værdsat af mange, og er en fantastisk chance for at møde nye venner fra andre skoler, som også er interesserede i at gøre en forskel. Og til et arrangement som dette, der samler fælleselevråd fra hele Danmark, formes venskaber ikke kun på tværs af skoler – men på tværs af landet.
Tak til alle de seje fælleselevrødder, der deltog til arrangementet!
Elevernes 3 anker til regeringens folkeskoleudspil
Nyhed
I oktober 2023 udkom regeringen med deres nye kvalitetsprogram for folkeskolen, ’Forberedt på fremtiden 2’. Men selvom det nye folkeskoleudspil lægger op til en skole med blandt andet mere frihed og praksisfaglighed, er der stadig dele af udspillet, som vi i Danske Skoleelever mener bør kigges på igen – for ikke alle forslag gavner eleverne. Derfor har vi lavet notatet ’Elevernes 3 anker’, som kommer med elevernes perspektiv på det nye folkeskoleudspil.
”Elevernes 3 anker er et modsvar til regeringens folkeskoleudspil, der har fyldt meget de seneste måneder. Det er vigtigt, at vi elever melder os på banen og giver vores holdning til kende, når der laves politik på folkeskoleområdet, som påvirker vores skoledag.”
– Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever
De 3 anker lægger vægt på elevernes retssikkerhed, praksisfaglighed og en skole med eleverne i centrum. Om de forskellige punkter siger Laura:
”Særligt er jeg glad for den del af notatet, der handler om elevernes retssikkerhed. Folkeskoleudspillet lægger desværre op til at afskaffe nogle af elevernes rettigheder, og derfor betyder det meget for mig, at vi klart og tydeligt kan komme med et modsvar til nogle af de forslag, udspillet bringer til bordet.”
Følg med på vores sociale medier, hvor vi i det næste stykke tid kommer til at skabe debat omkring de 3 anker. Imens kan du læse hele notatet her.
Ny indsats skal styrke elevdemokratiet i grundskolen 365 dage om året
Nyhed
Med støtte fra Nordea-fonden får Valgugen ny luft under vingerne. Pilotprojektet, mange kender som en årlig emneuge med fokus på elevråd og elevdemokrati, skal over de næste tre år udvides til at omfatte alle årets 365 dage. Vi har en ambition om at skabe de allerbedste betingelser for, at grundskoleelever både kan og tør øve indflydelse på skolen og skoledagen. Derfor er vi stolte over at kunne søsætte en ny ambitiøs indsats, som skal styrke engagementet og medbestemmelsen blandt landets grundskoleelever.
”Grundskolen er det sted, hvor mange elever stifter bekendtskab med demokratiet for første gang. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi hos Danske Skoleelever med støtte fra Nordea-fonden har et projekt som Valgugen, der motiverer os elever til at bruge vores stemme både i undervisningen og i elevrådet,” fortæller formand for Danske Skoleelever, Laura Drachmann Poulsen.
Med bevillingen fra Nordea-fonden lancerer vi tre aktiviteter, som skal aktivere og engagerer eleverne både før, under og efter elevrådsvalgene. Dette med henblik på at styrke elevdemokratiet hele året rundt – ikke kun i uge 36, hvor den årlige Valguge fortsat vil løbe af stablen. Hos Danske Skoleelever har vi længe haft fokus på den positive sammenhæng mellem elevinddragelse og trivsel, og Valgugen er et af vores store initiativer på området.
”Med Valgugen har Danske Skoleelever lavet et stort benarbejde for at fremme elevdemokratiet og styrke elevernes demokratiske selvtillid i grundskolen. Det arbejde vil vi gerne støtte op om hos Nordea-fonden, og vi er derfor meget glade for, at indsatsen nu bliver udvidet med nye aktiviteter, som kan være med til at øge trivslen hos eleverne og stimulere deres lyst til at deltage – hele året rundt,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef Nordea-fonden.
De tre aktiviteter indebærer:
- En valgobservatøruddannelse: Grundskoleelever i hele landet skal uddannes valgobservatører. Sammen med skolens ledelse og pædagogiske personale er valgobservatørerne ansvarlige for, at der hvert år afholdes et demokratisk elevrådsvalg.
- Valgugen: Valgugen fortsætter som en årlig emneuge med fokus på elevdemokrati og elevrådsvalg. Med Nordea-fonden som bidragsyder udvides det nuværende undervisningsmateriale til at omfatte hvert enkelt klassetrin i grundskolen. Således kan eleverne deltage i Valgugen år efter år uden at møde det samme materiale.
- En ressourceplatform til elevråd: Mellem elevrådsvalgene vil vi sætte fokus på elevdemokratiets forankring. Det sker gennem en ny ressourceplatform, hvor nye som garvede elevrådsmedlemmer kan søge rådgivning og certificering. Platformen skal skabe kontinuitet på tværs af valgperioder og sikre forankring efter projektets udløb.
”Vores samfund er bygget op omkring demokratiet, og derfor er det vigtigt, at vi allerede fra en ung alder får en forståelse for demokratiet, og hvordan vi indgår og bidrager til det. Jeg oplever, at elever som bliver set og hørt i højere grad har lyst til at tage ejerskab over egen skoledag. Derfor er det super vigtigt, at elevindragelse og medbestemmelse er en naturlig del af vores hverdag,” uddyber Laura Drachmann Poulsen.
Vi er allerede godt i gang med at skabe kutyme for demokratisk valgafholdelse i forbindelse med skolernes elevrådsvalg. Det sker på baggrund af et 3-årigt pilotprojekt. Med vores nye ambitiøse indsats vil vi skabe kutyme for, at valgene afholdes på elevernes initiativ, og at de i højere grad bruger deres stemme til at få indflydelse skolen og skoledagen.
Danske Skoleelevers Landskonference 2023
Danske Skoleelevers Landskonference nærmer sig - og du er inviteret!
Nu varer det ikke længe, inden vi kan tænde popcorn- og slushice maskinerne, starte køkkenet op, finde det vildeste dansetøj frem og alle de gode politiske forslag, som vi skal diskutere d. 10.-12. november. I den weekend indtager vi nemlig med en helt masse elever Vorrevangskolen, til Danske Skoleelevers årlige Landskonference! Og vi glæder os.
Lyder det fristende? Så har du altså stadig rig mulighed for at deltage, og du kan tilmelde sig så let som ingenting ved at trykke på knappen herunder
Fremtidens Folkeskole
Fremtidens Folkeskole: Et folkeskoleudspil i samarbejde med Dansk Industri
I samarbejde med Dansk Industri (DI) har vi hos Danske Skoleelever udarbejdet et folkeskoleudspil med 12 konkrete forslag, der skal sikre, at danske grundskoleelever bliver godt rustet til fremtiden.
Folkeskolen udgør en af hjørnestenene i det danske samfund og skaber grundlag for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have en fremragende folkeskole med høje ambitioner for alle elever. Den nyeste nationale trivselsmåling vidner om, at der i høj grad er behov for ændringer i folkeskolen, og derfor har vi i udspillet samlet 12 forslag til ændringer, som skal bidrage til at give folkeskolen et kvalitetsløft.
DI og Danske Skoleelevers anbefalinger
De 12 forslag fra udspillet
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen udvikler en ny national plan for, at 95 pct. af eleverne i en årgang afslutter folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik.
- kommunerne forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger for en reduktion af andelen af elever, der forlader folkeskolens 9. klasse uden mindst 02 i dansk og matematik.
- kommunerne forpligtes til at afsætte penge til indsatser på de folkeskoler, der særligt har elever med store faglige udfordringer.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen indfører praksisfaglighed som formål i alle fag.
- kommunerne forpligtes til at igangsætte indsatser, der sikrer, at undervisningen i folkeskolen:
- er aktiv, praktisk, anvendelsesorienteret og rækker ud mod det omkringliggende samfund.
- i højere grad fører til, at eleverne udarbejder et produkt eller et event.
- flere afgangsprøver i 9. klasse udformes, så de afspejler det anvendelsesorienterede og praksisnære indhold i undervisningen.
- regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at gennemføre praksisfaglig undervisning.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen gør en uges erhvervspraktik obligatorisk i 8. klasse.
- kommunerne forpligtes til at hjælpe med at finde erhvervspraktik til de elever, som har behov for det.
- formatet for erhvervspraktikken gentænkes, så:
- erhvervspraktikken kan gennemføres gruppevis
- dele af praktikken kan gennemføres digitalt
- erhvervspraktikken kan deles op og gennemføres ved flere virksomheder
- erhvervspraktikken kan lægges på forskellige tidspunkter i skoleåret.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne opfordres til at gentænke praksis for åben skole, så der i højere grad er mulighed for skole-virksomhedssamarbejde i matematik og naturfagene.
- kommunerne forpligtes til at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at gennemføre skole-virksomhedssamarbejde.
- kommunerne opfordres til at investere i en erhvervsplaymaker og i øvrigt opsætte rammer for samarbejdet mellem virksomheder og skoler, så skole-virksomhedssamarbejdet har klare rammer og en fast forankring ved kommunerne – både i forhold til skole-virksomhedssamarbejde og erhvervspraktik.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at igangsætte og prioritere et systematisk samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler om undervisning af folkeskoleelever på erhvervsskoler
- samarbejdet skal blandt andet have fokus på at udvikle og udbyde valgfag eller kortere undervisningsforløb.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen indfører teknologiforståelse som separat obligatorisk fag i folkeskolen.
- regeringen indfører teknologiforståelsesfaglighede
i folkeskolens øvrige fag med afsæt i erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse samt kommunernes arbejde med ’Fablab@school’ og makerspaces. - arbejdsgiverorganisationer, ’Sammen om skolen’ og andre relevante parter inddrages i drøftelserne om retningen for faget teknologiforståelse.
- regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at undervise i teknologiforståelse.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen øger det vejledende antal af fagtimer i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) med 30 timer årligt i 5. og 6. klasse.
- tyskfaget får et eftersyn med henblik på at undersøge, hvordan faget kan blive mere relevant og anvendelsesorienteret.
- flere kommuner forpligtes til at udbyde fransk i folkeskolen.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommuner forpligtes til at udarbejde en strategi, der understøtter arbejdet med at løfte de fagligt stærke elever
- herunder, at disse elever får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. Det kan f.eks. ske ved, at eleverne nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre elever med lignende behov.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at have en kommunal læsekonsulent, som arbejder for et generelt løft af alle elevers læseevne, og som skolernes læsevejledere kan finde faglig sparring hos.
- kommunerne forpligtes til at udarbejde en kommunal handleplan på ordblindeområdet, der beskriver faste procedurer og klare retningslinjer
for skolernes arbejde på området. Den kommunale handleplan skal blandt andet sikre, at der udarbejdes en individuel handleplan for elever, når de diagnosticeres med ordblindhed. - kommunerne forpligtes til at igangsætte en efteruddannelsesindsats af lærere indenfor ordblindeområdet, som skal sikre, at det ikke blot er skolernes dansklærere, der har viden om undervisning af ordblinde elever.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- individuel vejledning om uddannelsesvalg skal være en mulighed for alle elever i udskolingen.
- vejledningen fokuserer på at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne og adressere myter, så unge får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der gør sig gældende for erhvervsuddannelserne.
- vejledningen i højere grad sker i et samarbejde mellem vejledere og lærere, så lærerne bidrager mere til vejledningsopgaven.
- skoleledelserne understøtter, at lærerne ser vejledningen som en del af den almindelige dannelsesopgave på skolen via tid og ressourcer til opgaven.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at opsætte sensorer i klasselokaler og faglokaler på alle folkeskoler, så lærere og elever kan lufte ud, når sensoren gør dem opmærksom på f.eks. for høj koncentration af CO2 eller for høje temperaturer.
- regeringen øger anlægsrammen til opgaver, der specifikt vedrører energirenoveringer, som forbedrer indeklimaet på folkeskoler.
- regeringen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at lade arbejdsmiljøloven gælde for såvel elever som lærere.
- kommunerne forpligtes til at sikre valg og uddannelse af undervisningsmiljø-repræsentanter.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at arbejde systematisk med at få flere unge i fritidsjob. Kommunernes arbejde med fritidsjob skal bl.a. ske ved at:
- vejlede alle elever i 8. – 10. klasse i, hvordan man søger og passer et fritidsjob. Den systematiske fritidsjobindsats kan f.eks. være forankret i den kommunale ungeindsats (KUI).
- altid have fritidsjobprojekter i boligsociale områder.
- regeringen bør gøre det mere enkelt for virksomheder at have unge ansat for at understøtte flere fritidsjob. På den ene side skal det være trygt og sikkert for medarbejdere at arbejde, på den anden side skal reglerne for ritidsjob være gennemsigtige og ikke gøre det unødigt besværligt for virksomheder at ansætte unge.
“Det er vigtigt, at alle elever får gode, positive demokratiske oplevelser fra de er helt små”
“Det er vigtigt, at alle elever får gode og positive demokratiske oplevelser fra de er helt små”
Sådan siger vores formand Marie Holt Hermansen. Vi må ikke først blive præsenteret for den demokratiske proces i udskolingen. Det er vigtigt, at demokrati og medbestemmelsen er en del af undervisningen og elevernes hverdag allerede fra de helt små klasser.
Skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, og derfor skal skolens virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det fremgår af formålsparagraffen i folkeskoleloven.
Marie Holt Hermansen tilføjer, at “når man som elev oplever, at man har indflydelse på sin skole, er det med til at styrke ens demokratisk selvtillid – og give en lyst og mod til at bruge ens demokratiske stemme senere i livet. Samtidig med at en tidlig forståelse for vigtigheden af de demokratiske principper i vores samfund og hverdag, vil give eleverne en større motivation for aktivt at deltage. “
Hos Danske Skoleelever ønsker vi at kickstarte hvert skoleår med en Valguge, hvor netop demokrati og medbestemmelse er omdrejningspunktet. Vi skal skabe de rette demokratiske processer og prioritere netop dette i vores grundskole, både i undervisningen og gennem elevrådsarbejde. Valgugen skal give eleverne lyst til at være aktive i elevrådet og give dem forståelse for, at de har ret til indflydelse på egen hverdag og skolegang.
Undervisningsforløbets omdrejningspunkt er at skabe større demokratisk selvtillid hos eleverne, netop som Marie Holt Hermansen fremhæver som helt afgørende. Derfor er undervisningsmaterialerne bygget op omkring fire dele, som skal bidrage til, at man som elev:
- Tror på, at man har noget at sige, og at man gør det
- Oplever, at der er nogle, der er villige til at lytte til én
- Tror på, at man kan handle og påvirke samfundet
- Opfatter sig selv som relevant og forpligtet til at påvirke samfundet
Desuden er det helt centralt, at vi har en stærk kultur og gode traditioner omkring elevrådsarbejdet og elevdemokratiet ude på skolerne. Hertil siger Marie Holt Hermansen: ”Valgugen kan være med til at skabe en stærk kultur og gode traditioner. Valgugen er et tilbagevendende event, hvor vi samles om elevrådet og fejrer elevdemokratiet. Elevrådet er ikke bare for dem, som sidder i det, men for alle skolens elever, og en emneuge med fokus på demokrati og medbestemmelse vil gøre elevrådsarbejdet stærkere og mere relevant for alle.
Valgugen finder sted i uge 36, og det er gratis at deltage. Tilmelding foregår via hjemmesiden, https://valgugen.dk/, hvor man kan finde undervisningsmaterialer, inspiration og sparring om, hvordan man afholder det mest demokratiske elevrådsvalg
DANSKE SKOLEELEVERS STORE KOMMUNETOUR
NU STARTER DANSKE SKOLEELEVERS STORE KOMMUNETUR
Danske Skoleelever tager rundt i hele landets kommuner for at besøge dem der har ansvaret for DIN skoledag. Og hvem ved? Måske er det DIN kommune der er næste stop.
I løbet af vores kommunetur rundt i Danmark vil vi for hvert besøg sætte nogle ord på lige præcis hvordan det var at besøge kommunerne ved at føre logbog her på siden. Følg med!
Vores første besøg på turen finder sted d. 11. maj og er i Mariagerfjord hvor vores formand, Marie, skal besøge kommunens skoleansvarlige… Det bliver vildt spændende. Hold jer løbende opdateret her på siden.
“En stor del af skolen skabes ude i kommunerne og netop derfor er det også vildt vigtigt at vi elever er inkluderet i beslutningerne der vedrører vores hverdag, i den enkelte kommune. Derfor kommer vi med et budskab om prioriteringen af de kommunale fælleselevråd og det generelle elevdemokrati på kommunernes skoler, når vi tager rundt i landet på vores store kommunetur” sådan siger vores formand, Marie Holt Hermansen om turen.
LOGBOG
FØRSTE STOP:
MARIAGERFJORD MED MARIE
Morgen d. 12/05/23
YES! Kommune-touren er skudt i gang. Første stop var Mariagerfjord kommune, hvor jeg blandt andet mødtes med børne- og familieudvalgsformand, Leif Skaarup. Det lokale elevdemokrati kan være en svær nød at knække, hvis ikke der bliver lavet systematisk inddragelse. Derfor er det også ufatteligt vigtigt at demokratiet ikke bliver overladt til tilfældighederne. Vi skal som elever være sikret kvalitet og inddragelse ude på skolerne!
Alt for mange af os elever oplever at skolen er de voksnes. Det er ret mærkeligt for skolen er jo til for os elever. Vi skal føle ejerskab over vores skole. Være med til at komme på gode ideer og udføre dem ude på skolerne.
Jeg har taget masser af gode ideer til sjove aktiviteter ude på skolerne med, og så er det vigtigt at huske at det vigtige er at eleverne på skolerne i Mariagerfjord synes tiltagene i Mariagerfjord er fede! Derfor glæder jeg mig også til at følge med og hjælpe den elevdemokratiske udvikling i lige netop deres kommune!
Eleverne på skolerne på Mariagerfjord er faktisk allerede godt med. 8 ud af 11 skoler i kommunen er nemlig medlemmer hos os i DSE. Lad os håbe de sidste også har lyst til at hoppe med på vognen!
Elevdemokratiske anekdoter:
I sommers var vi i Danske Skoleelever med til Mariagerfjords Europa-dag, hvor vi holdt politisk workshop for en masse seje elever! Et dejligt eksempel på et sjovt, motiverende indslag i skoledagen:)
PS:
Drak kaffe uden mælk (og det var ikke SÅ forfærdeligt), og spiste et af de bedste rundstykker jeg har fået længe.
//Marie
ANDET STOP:
RINGKØBING-SKJERN MED LAURA
Morgen d. 16/05/23
I dag er det ikke Marie der er på tur, tvært imod, er det mig, Laura, nyvalgt formand her i biksen. Og jeg er heldigvis ikke blevet snydt for at tage med på Den Store Kommunetur, og jeg er, efter en lang tur, langt om længe nået frem til Ringkøbing-Skjern, hvor jeg mødtes med udvalgsformanden for børne- og familieudvalget, Kristian Andersen. I Ringkøbing-Skjern havde de særligt fokus på frihed og elevdemokratiet ude på den enkelte skole og vigtigheden af kommunens små byskoler.
Det var så fedt at høre om de mange sejre eleverne ude på den enkelte skole havde haft!
Kommunen ligger de stor værdi de små lokale skoler. Ringkøbing-Skjern kommune er landets største kommune geografisk, hvilket udvalgsformanden fremhævede som en udfordring, da han gerne vil holde fast i de små byskoler.
Udvalgsformanden vægtede meget at elevstyret skulle vokse nedefra. Udvalgsformanden mente at eleverne skal være skolerne, der efterspørger behovet, men vi skal sikre at kommunerne tager ansvaret, der er for at inkludere os i demokratiet.
Kommunen har lige så mange fri- og efterskoler som folkeskoler. Derfor har de også al mulighed for at lave spændende undervisning i tænke skoledagen anderledes. Eksempelvis kan man lave affaldssortering, som er et initiativ elever fra Ringkøbing-Skjerns skoler har taget – frihed giver ansvar!
Eleverne i Ringkøbing-Skjern kommune har motivationen for at ændre den enkelte skole. Jeg håber de også vil have lyst til at spare med hinanden!
Elevdemokratiske anekdoter:
Den 1. juni kommer vi til Ringkøbing-Skjern kommune for at holde kursus om digital dannelse. Det er så fedt, når der bliver sat fokus på noget, der fylder så meget for os unge!
PS:
Den kylling/baconsandwich jeg fik i transporten fra Shell, smagte bedre end det lyder.
//Laura
TREDJE STOP:
ESBJERG MED MARIE
Formiddag d. 23-05-2023
Dagen starter på vejen mod Esbjerg, hvor næste stop på kommunetouren befinder sig. Esbjerg er blandt de 6 største kommuner i landet og derfor sidder de med i vores 6-by samarbejde ”flere i folkeskolen”. Her samles udvalgsformændene en gang om året på Børne- og ungetopmødet, for at snakke om den aktuelle situation ude i kommunerne og derfor har vi også før fået lov til at kigge med i arbejdet omkring i skolen i Esbjerg.
De første vi møder, da vi når frem til Esbjerg, er næstformanden for Esbjergs fælleselevråd og fælleselevrådsmedlem, Esther. Det er nu engang dem, der kender skolerne i Esbjerg bedst og derfor har vi selvfølgelig også inviteret dem med til besøget. Esbjergs fælleselevråd er top engageret og begge piger er helt utroligt dygtige og fortæller ærligt om deres oplevelser med frikommuneforsøget på skoleområdet i Esbjerg. Det er fantastisk at høre fra de elever der selv mærker den frihed ude i en af landets kommuner. De fortæller blandt andet om sjovere valgfag og co-teaching, hvor elever bliver mødt at lærere, der tilpasser sig deres niveau. Samtidig fortæller de også om et blandet billede, hvor nogle skoler har lettere ved at bruge friheden end andre. Et opmærksomhedspunkt, der har været og i fremtiden også kommer til at være utroligt vigtigt for Danske Skoleelever. Alle elever – på tværs af skoler og kommuner – skal have en god skoledag.
Inden mødet med udvalget holder vi formøde med Udvalgsformanden, repræsentanter fra Esbjergs fælleselevråd, deres kontaktperson, Børne- og kulturdirektøren og skolechefen. Her mødte jeg spændende refleksioner om samspillet mellem frihed og rammer, men også om hvilke overvejelser der ligger omkring elevdemokratiet ude i forvaltningerne.
På udvalgsmødet mødte vi en stor interesse for at sikre et godt samarbejde med fælleselevrådet og repræsentanterne fra fælleselevrådet fik også mulighed for at komme med ups and downs til udvalget. En virkelig vigtig samtale, jeg håber alle udvalg har med deres elevråd.
Jeg tager opløftet fra Esbjerg og oplever at der er en vigtig anerkendelse af at det kun er sammen med os elever, elevrådene og specielt fælleselevrådene, at man reelt kan sikre en god skole, især når man som kommune er blevet betroet en ekstra frihed.
Elevdemokratiske anekdoter:
Hvert efterår holder Danske skoleelever kursus for Esbjergsfælleselevråd, for at sikre et stærkt fælleselevråd. I år faldt det under valgkampen og jeg fik lov at komme forbi med Danske Skoleelevers kampagne ”førstevælger”, hvor eleverne på Esbjergs skoler stemte på den af elevernes mærkesager de bedst kunne lide. Her fortalte eleverne blandt andet om hvordan lektier fratager dem motivationen i løbet af skoledagen – måske man skulle kigge på også at give eleverne noget frihed her? 😉
PS:
Efter mødet med udvalget havde jeg første kaffestop (tiltrææængt), hvor der denne gang var mælk i kaffen, med pistacie og chokolade makrons til. MUMS!
//Marie
FJERDE STOP:
ODENSE MED MARIE
Eftermiddag d. 23-05-2023
Bilen vendes straks mod Odense – dagens andet stop. Et besøg jeg har glædet mig ekstra meget til. Jeg var til mit første fælleselevrådsarrangement i 6. klasse i Odense og blev senere formand for Odenses fælleselevråd. Derfor var det også superspændende at komme tilbage og se alt det fede arbejde fælleselevrådet havde lavet.
I Odense finder vi sammen med Emma og Rasmus. Emma er formand for DSE’s lokalafdeling fyn og medlem af Odense fælleselevråd. I denne her uge er hun i praktik på Danske Skoleelevers sekretariat og derfor var det også helt oplagt at hun skulle med. Rasmus er sekretariatsfrivillig og arbejder til daglig med at supporte vores fælleselevråd og tog blandt andet skarpe billeder af besøget.
Med udvalget snakkede vi om ejerskab over det lokale ungdomsmiljø gennem valgfag, ungdomsskoler, åben skole og meget mere. I Odense har de bla. projekter ”Velfærdens fundament” hvor folk fra de forskellige lokalområder er med til at fordele midler til deres lokalmiljø. Her sidder der også elever med – men der er en vigtig opgave i at sikre de bliver hørt. Derfor kræver det kreativitet og flere forskellige former på inddragelsen. Den nysgerrighed er der generelt brug for, når vi skal sikre at alle elever på tværs af interesser bliver hørt i deres hverdag. Langt de færreste synes det er særlig fedt at sidde stille i lang tid rundt om et stort langt bord – heller ikke de voksne. Derfor har vi brug for at tænke motiverende og engagerede omkring inddragelsen!
Fælleselevrådet var også sat på dagsordenen! Odenses fælleselevråd blev nemlig kåret som ”Årets Elevvenlige Kommune” på Danske Skoleelevers Generalforsamling i slutningen af april. I dag havde jeg mulighed for at overdrage prisen til fælleselevrådet, der stødte til besøget til sidst, og udvalget.
Prisen deles ud hvert år og i år går den til Odense, fordi de har formået at sikre Elevinddragelse i hele kommunen, samtidig med at de også har bidraget til diverse andre aktiviteter og initiativer i byen. De har sikret konkret politisk indflydelse – og det skal anerkendes.
Til udvalget havde jeg også et klart budskab: Sådan en pris forpligter. Eleverne skal fortsat inddrages, høres og prioriteres i kommunen. Fælleselevrådenes budskaber skal råbes højt ud!
Elevdemokratiske anekdoter:
Tidligere på måneden holdt jeg tale ved elevfestivallen ”peers”, der arbejder med inddragende, motiverende og legende undervisning. Her samledes elever på tværs af landets kommuner for at præsentere deres elev-skabte læringsforløb og snakke om den gode motiverende undervisning. Elever fra Danske Skoleelever fra med for at hjælpe til med faciliteringen af dagen og det var maga fedt at være med og mærke stemningen!
PS:
Efter overrækkelsen af prisen som Årets Elevvenlige Kommune bød forvaltningen på en kold sodavand og en lille snack. Sammen med Odenses engagerede fælleselevrødder, fik jeg lov til at slutte dagen af på den helt rigtige måde!
FEMTE STOP:
SKIVE MED MARIE
Morgen d. 31/05/23
Solen skinnede og DSE-bilen var top tunet, da vi vendte snuden mod Skive. Humøret var højt og pointerne klar (og skarpe, selvfølgelig), inden vi skulle ind og snakke med Skives Borgmester, Peder og børne-og ungeudvalgsformand, Peder.
Men først var der lige et kort pitstop på vejen for at være med i TV News. Statsministeren havde nemlig lige holdt sin afslutningstale i folketingssalen og igen, igen handlede emnet om skærme, dataindsamling og trivsel. En vigtig sag vi som elever selvfølgelig også har stærke holdninger til. Det er nemlig helt altafgørende, at man forstår os elevers teknologiske virkelighed, inden man forbyder og regulerer.
Efter en snak med et par Tv2-værter var jeg klar til en mindst lige så vigtig snak om det lokale elevdemokrati. I Skive har de nemlig et fælleselevråd, men de er endnu ikke elevvenlige. Derfor var vi selvfølgelig også nysgerrige på at høre, hvordan samarbejdet med fælleselevrådet virker ude i kommunen. Heldigvis laver fælleselevrådet mange aktiviteter i løbet af året, hvor eleverne kan komme til orde. Fx har byrådet afsat 200.000 kroner elevrådene selv skal søge om og fordele mellem hinanden. Initiativer som det, er jeg også stødt på i andre kommuner, og det er vildt fedt, at vi som elever får mulighed for at sætte nogle spændende initiativer i værk. Gennemgående for fortællingerne er at kommunalpolitikkerne faktisk opdager, at vi elever er langt bedre til at lytte til hinanden og indgå i kompromiser, end de selv er. Et klart bevis på at det kun kan betale sig at inddrage os elever.
Samtidig med at der var mange fede tiltag, snakkede vi også om at sikre en stærkere relation mellem fælleselevrådet og kommunalpolitikkerne samt udvalget. En virkelig vigtig del af arbejdet med demokratiet, som man hele tiden bør arbejde på ude i kommunerne.
Alt i alt var det endnu et spændende besøg, hvor jeg lærte mere om det lokale elevdemokrati og alle de steder, det er vigtigt, vi hjælper hinanden!
Elevdemokratiske anekdoter:
Skive har netop besluttet, at de gerne vil uddanne undervisningsmiljørepræsentanter. Det er mega godt for eleverne i kommunen! Undervisningsmiljørepræsentanterne, eller UMR’erne er nemlig demokratisk valgte elever, der kan repræsentere eleverne ind i arbejdsmiljøarbejdet ude på skolen. Når man varetager sådan en post, er det vigtigt at være klædt godt på. Derfor uddanner Danske Skoleelever i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø undervisningsmiljørepræsentanter rundt omkring i kommunerne. Hvis du også synes din kommune skal uddanne undervisningsmiljørepræsentanter, kan du sende en mail til dse@skoleelever.dk.
PS:
Jeg havde begået en rookie-mistake og var kommet afsted uden frokost. Heldigvis bød mødet på en lækker kage med udsigt over Skive Havn og i dagens anledning også en stor handicapfestival!
SJETTE STOP:
AALBORG MED MARIE
Morgen, d. 06/06/2023
Så gik turen til Aalborg. Det 6. stop af kommuneturen bød på møde med hele Aalborgs børne- og ungeudvalg.
Aalborg er en stor kommune med 48 folkeskoler, og derfor er strukturen for fælleselevrådet også anderledes end i nogle af de mindre kommuner. I en del af de større kommuner har man repræsentanter fra alle skoler, der deltager på fælleselevrådsdage og en fælleselevråds-bestyrelse på 5 elever, der er valgt repræsentativt på tværs af skolerne.
På den måde sikrer man, at alle elever er med og bliver repræsenteret, samtidig med at strukturen er optimal.
I Aalborg har de både et fælleselevråd og et ungebyråd. De to ting kan altså sagtens gå hånd i hånd, og det er Aalborg et godt eksempel på. Samtidig uddanner Aalborg også undervisningsmiljørepræsentanter på alle byens folkeskoler. Alle delene understøtter hinanden, og på den måde sikrer man nogle ekstra bæredygtige demokratiske udviklingsprocesser.
Sammen med udvalget snakkede jeg også om hvilke muligheder, man som kommune har for at udnytte skolens rammer og skabe en mere varieret og spændende skoledag. Her kom vi blandt andet ind på, hvor vigtigt det er, at den enkelte skole og skolebestyrelse føler ejerskab over den måde, man kører sin skole på. Desværre ender eleverne lidt for ofte på et sidespor i de processer, og derfor er det supervigtigt, at man har et fokus på, at vi som elever har gode deltagelsesmuligheder ind i skolebestyrelsesarbejdet.
Elevdemokratiske anekdoter:
Tidligere på året var Danske Skoleelever med på Aalborg fælleselevråds diversitetsdag. Her havde eleverne selv været med til at planlægge en dag, hvor mangfoldighed og fællesskaber stod på dagsordenen. Og så var Aalborg fælleselevråd, og resten af kommunen faktisk også nomineret som Årets Elevvenlige kommune samtidig med at de allerede har fået UNICEFs pris som børnevenlig by! Vi glæder os til også være med til elevdage i kommunen næste skoleår, og til at se deres fortsatte arbejde!
PS:
Aalborgs børne- og ungeforvaltning ligger i en gammel skole. Det giver altså et helt andet touch til den slags møder 😉.
SYVENDE STOP:
JAMMERBUGT MED MARIE
Aften, d. 06/06/2023
Da vi rammer Jammerbugt, er det tidligt på aftenen og den lokale skole er allerede fyldt med lokaleildsjæle. Jeg er nemlig inviteret med på møde i deres Rådgivende Organ, hvor repræsentanter fra kommunens skolebestyrelser, udvalgspolitikkere og faglige organisationer sidder med. Jeg holdt et 15 minutters oplæg om de stærke fællesskaber ude i kommunen, og hvor vigtigt det er at sikre systematisk inddragelse af os elever. Inddragelse og indflydelse er nemlig med til at skabe bund for stærke læringsfælleskaber, hvor vi som elever har overskud til at møde hinanden.
Efterfølgende var der gruppediskussioner af oplægget, hvor jeg fik lov til at tage del i nogle virkelig spændende refleksioner om processerne ude på den enkelte skole.
Til mødet var der også elever fra skolerne med, og mine snakke med dem var da også klart aftenens højdepunkter. Midt i afgangsprøver og sommeraktiviteter stod de klar, om kom med virkeligt værdifuldt input til diskussionerne.
I Jammerbugtkommune har de endnu ikke et fælleselevråd eller et andet kommunalt elevdemokratisk organ. Derfor er der også plads til endnu mere inddragelse, og jeg håber at kommunalpolitikkerne oplevede, hvor meget kommunens elever havde at bidrage med og kommer til at snakke endnu mere med dem i fremtiden!
Elevdemokratiske anekdoter:
Tilbage da min forgænger Jakob Bonde var formand, var han også på besøg i Jammerbugt kommunes børne- og ungeudvalg for at give input til udarbejdelsen af kommunens Skolepolitik. Hos Danske Skoleelever har vi nemlig i mange år været rundt i kommunerne for at høre om og komme med input til den lokale skole og er altid glade for at blive inviteret tilbage igen!
PS:
Jeg fik den fineste kop fra en lokal kunstner af børne- og ungeudvalget. Den glæder jeg mig til at tage med hjem på sekretariatet og vise frem!
OTTENDE STOP:
AARHUS MED LAURA
Formiddag, d. 10/08/2023
Sådan! Efter en lang sommerferie er kommunetouren nu tilbage på sporet igen og jeg har glædet mig. Vi startede touren med et brag da vi lagde et besøg forbi Aarhus, hvor jeg mødtes med stadsdirektør, Martin Østergaard Christensen og Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard.
Borgmesteren fortalte om de forskellige skolepolitiske dagsordener der var rundt på kommunes skoler, og satte særligt fokus på vigtigheden af rum for engagement. I Aarhus har de nemlig en oplevelse af at det er meget op til den enkelte skole at sørge for at eleverne kan engagere sig, og at der hertil er rigtig stor forskel på elevernes engagement – Ikke fordi eleverne ikke vil engagere sig, men derimod ofte fordi der ikke skabes rum for engagementet.
Det synes jeg er et vildt vigtigt fokus at have, da engagementet for mange er en grundlæggende god motivation i skoledagen. For at komme manglen på engagementet til udsætning, tror jeg at det er afgørende at vi styrker elevdemokratiet. For når først vi lykkes med at inddrage os elever, i ALLE dele af skoledagen, og når vi reelt lytter til elevernes perspektiv, så kan vi sørge for at skabe et ordentligt rum for engagement blandt os elever.
Med det sagt, så er der også noget ved kommunen jeg ærgrede mig en smule over. Kommunen har nemlig ikke et fælleselevråd, og det er øv da det i en kommune som Aarhus med over 30.000 elever, er det SÅ afgørende at der er nogen elever til at repræsenterer de mange elever rundt om i kommunen. Til gengæld! Har de et børn og ungeudvalg, og det er bestemt bedre end ingenting. Dog krydser jeg fingre for at de snart også får et fælleselevråd
Elevdemokratiske anekdoter:
Danske Skoleelevers sekretariat ligger i Aarhus kommune, så på den måde favner Aarhus rent geografisk, rigtig meget elevdemokrati. Hos Danske Skoleelever er vi nemlig 11 fuldtillids-sekretariats-frivillige som alle lige er gået ud af grundskolen. Her arbejder vi hver dag for at gøre skoledagen endnu bedre. En lidt mere øv-anekdote er at Aarhus kommune desværre ikke har et fælleselevråd endnu… Men mon ikke de snart skal have et? Jeg krydser fingre!
PS:
Jeg skal simpelthen lærer at kigge på flasken inden jeg drikker væsken i den. Jeg havde en meget ubehagelig oplevelse, hvor jeg kom til at drikke en tår danskvand, i tanken om at det var normal vand. Vand med brus er ikke lige mig…
Odense er blevet kåret til Årets Elevvenlige Kommune
Odense er blevet kåret til Årets Elevvenlige Kommune
Dette års Elevvenlige Kommune blev i weekenden kåret, og prisen bliver uddelt til Odense Kommune, som i løbet af året har vist deres engagement gennem deres store aktivitet. De har kæmpet politiske kampe, og kampe for at fremme elevdemokratiet – og det har vist sig at være en fordel.
Fælleselevrådet har i efteråret både været med til at planlægge for “Festival for Fremtiden” med over 1200 deltagende elever, samt politisk bevågenhed med fokus på FN’s 17 verdensmål. Derudover har de styrket elevdemokratiet med aktiviteter omkring elevrådsvalgene ude på skolerne, motiveret ind i det politiske arbejde med besøg ved rådkvinden og opkvalificeret skoledagen med bidrag til kommunens arbejde med mangfoldige læringsmiljøer i samarbejde med 2 af kommunens skolekonsulenter.
I foråret har de både formået at komme med indspark til SSP’s dilemmaspil i samarbejde med Foreningen for Negativ Social Kontrol, budt ind på kommunens elevdag omkring arbejdet med fællesskaber, uddannet elever til at blive undervisningsmiljørepræsentanter, samt deltaget på kommunens Demokratidag for 8. årgang. For ikke at glemme, at de har været aktive og deltagende ved en stor del af Danske Skoleelevers arrangementer i løbet af året.
Man må sige, at de har haft et eksemplarisk, aktivt år.
Udover at vinde Danske Skoleelevers pris, har de også været med til at sikre Odense Kommune prisen som Årets Ungdomskommune gennem DUF. Så hold øje med Odense Fælleselevråd. De viser med stor stil, at det virker at kæmpe for elevdemokratiet.
Stort tillykke med titlen!