Elevdemokratiet halter for meget
Elevdemokratiet halter for meget
Debatindlæg af Esther Vyff, formand Danske Skoleelever
Jeg kan ikke tillade yderligere hæmning af elevdemokratiet på skolerne. Og covid-19 er ikke længere en undskyldning.
Vi må hjælpes ad for at opretholde vores lands eksemplariske elevdemokrati. Det kan ikke være rigtigt, at jeg stadig her i oktober måned (80 dage efter skolestart) taler med skoler og elever, der endnu ikke har valgt et elevråd. Jeg minder lige om, at elevrådet er det allervigtigste demokratisk dannende element, børn møder i deres skoletid. Elevrådet er første gang, børn mærker demokratiet på egen krop. Det må Covid-19 ikke bremse længere, jeg mener, at elevdemokratiet skal prioriteres højere ude på skolerne.
Første gang jeg blev valgt til elevrådet var i 4. klasse på Tjæreborg Skole, og det var virkelig en stor oplevelse. Rusen det giver at blive valgt til en post med ansvar for at repræsentere andre, er uforglemmelig. Og ikke mindst en meget vigtig læring.
Jeg talte for nyligt med et skolebestyrelsesmedlem, som ikke kunne forstå, hvorfor der ikke var nogen elever med til bestyrelsesmøderne. De manglede simpelthen elevernes input til flere vigtige emner, blandt andet håndtering af Covid-19 på skolen. Den historie bekræfter mig i, at elevdemokratiet ikke bare er værdifuldt for dannelsen, men også har stor værdi for skolens udvikling. Nu har skolen sat gang i elevrådsvalget – på tide siger jeg bare.
Foreningen jeg repræsenterer i dag, bygger på elevdemokrati og vores vigtigste opgave er at opretholde elevdemokratiet og skubbe på, så elever bliver taget seriøst på alle niveauer. Og det begynder ude på skolerne, initieret af skoleledelsen. Vi har netop inviteret landets skoleelever til vores generalforsamling – elevernes øverste myndighed. Her træffer vi beslutning om og diskuterer, hvad vores forenings holdninger skal være det næste år. I år er generalforsamlingen primært digitalt. Jeg har nemlig fuld forståelse for, at det er udfordrende at samle elever på tværs af skoler og klassetrin fysisk. Vi løser udfordringen med digitale værktøjer. Til vores generalforsamling kommer forhåbentligt flere hundrede elever fra mange skoler i landet.
Men elevdemokratiet begynder altså ude på skolerne, derfor får du her min tjekliste til at styrke elevdemokratiet
1. Få etableret et elevråd med en kontaktlærer – og indkald til møde snarest muligt
2. Indkald formandskabet/repræsentanter for elevrådet til skolebestyrelsesmøde eller møde med skolelederen. Og tal om, hvad der fylder.
3. Lyt til eleverne og opfordre elevrådet til at kontakte Danske Skoleelever, der er klar med en stor værktøjskasse, som kan hjælpe elevrådet videre eller i gang
Danske Skoleelever modtager UNICEF-prisen 2020
Danske Skoleelever modtager UNICEF-prisen 2020
UNICEF Danmark giver dette års UNICEF Pris til Danske Skoleelever, fordi elevorganisationen modigt tør stille sig frem og kæmpe børn og skoleelevers sag. Elevorganisationen formår at samle børnenes stemme og bliver taget seriøst i den offentlige debat og blandt beslutningstagerne.
”Først og fremmest er et på sin plads, at sige kæmpe tillykke til Danske Skoleelever. Det er en organisation, der gør et kæmpe stykke arbejde. Børnekonventionens artikel 12 beskriver, at alle skal have respekt for børn og unges mening – og de skal tages med på råd. Danske Skoleelever er et pragteksempel på, hvordan børn og unge kræver at blive inkluderet i dagsordenen gennem meget stærke og begavede budskaber. De giver håb for og holder fanen højt for, at beslutningerne om danske skoleelever skal tages sammen med dem og ikke for dem,” siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Karen Hækkerup, om valget årets prismodtagere.
Prisen vækker glæde hos Danske Skoleelever, hvor 1.000 elevråd er medlem, og flere end 100 elever er engageret i organisationens bestyrelse, i lokalafdelingerne eller som frivillige på sekretariatet. De arbejder alle for en bedre skoledag for alle danske grundskoleelever.
”Vi er så mange elever, der hver eneste dag arbejder for en bedre skoledag – både vores bestyrelse, sekretariatsfrivillige og aktive i lokalafdelingerne bruger et utal af timer på frivilligt arbejde i skoleelevernes tjeneste. De fortjener det her store skulderklap alle sammen, jeg er stolt og ydmyg på deres og vores forenings vegne,” siger Esther Vyff, formand Danske Skoleelever.
En pris for dem, som kæmper for børnenes rettigheder
UNICEF Prisen kan ikke søges, og det er bestyrelsen for UNICEF Danmark, der beslutter, hvem der skal have den. Prisen gives til en person, en organisation, en virksomhed eller anden aktør, der gennem flere år har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for børn – her i Danmark eller internationalt.
Tidligere modtagere af prisen er blandt andre: Ultra Nyt, dr.phil. og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen, krigsfotograf Jan Grarup, Børnetelefonen og tidligere formand for FNs Børnekomite Kirsten Sandberg.
”Vores børn og unge er både vores nutid og fremtid, og det er vores alle sammen ansvar, at de får de bedste muligheder for at vokse op og udvikle sig. Med UNICEF Prisen vil vi gerne anerkende og sætte fokus på dem, som gør en særlig indsats for verdens børn, sætter dem på dagsordenen og gør en bemærkelsesværdig indsats for Børnekonventionen,” afslutter Karen Hækkerup.
Nu bliver elevernes stemme hørt i Rebild
Nu bliver elevernes stemme hørt i Rebild
Det nye fælleselevråd i Rebild Kommune vil arbejde for, at elevernes stemme bliver hørt i kommunen og skabe fællesskab mellem eleverne på tværs af skolerne. Det har elevrådene fra alle kommunens skoler besluttede på en online visionsdag
Fælleselevrådet er et nyt politisk organ, kommunen etablerer efter at have indgået partnerskabsaftale med elevorganisationen Danske Skoleelever om at blive Elevvenlig Kommune.
”Jeg er rigtig glad for, at Rebild Kommune endelig bliver Elevvenlig Kommune. Udover at kommunen nu får et fælleselevråd, så vil de lytte og involvere eleverne i flere beslutninger. Jeg håber og tror på, at fælleselevrådet kommer til at få reel indflydelse på skolepolitikken i kommunen. Det er også derfor, jeg opfordrede alle elevrådsrepræsentanterne til at gå efter en plads i fælleselevrådet, det bliver rigtig fedt,” siger Mathias Keimling, næstformand i Danske Skoleelever.
Fælleselevrådet er godt for eleverne
Opfordringen fra Danske Skoleelevers næstformand blev taget godt imod blandt flere af eleverne. Ida Marie Eugene Gregersen fra Terndrup Skole, kunne godt forestille sig at stille op til en plads i fælleselevrådet.
”Jeg vil gerne med i fælleselevrådet, fordi det er en mulighed for at få ting til at ske. Og så synes jeg bare, det er en fed ting, at der er nogen, der vil lytte til os elever i stedet for, det kun er voksne, der træffer beslutningerne,” siger hun. En holdning Daniel Mark Kristensen fra samme skole deler:
”Det er godt for eleverne med sådan et fælleselevråd, fordi det kan være med til at gøre vores skolegang bedre og det er en rigtig god ide at finde på noget sammen på tværs af skolerne.”
Kommunen tror også på, at eleverne kan bidrage positivt til debatten med relevante input.
”Målet for fælleselevrådet er at få nogle gode dialogpartnere, og så skal vi have elevernes stemme på dagsordenen. Det er også et mål at gøre elevrådene bedre, og det tror jeg, de bliver, når de får en fælles referenceramme,” siger Thøger Elmelund Kristensen (A), udvalgsformand børne- og familieudvalget.
Ny elevinddragende kultur i kommunen
Med titlen som Elevvenlig Kommunen forpligter kommunen sig til at inddrage eleverne på undervisnings- og skoleområdet. Det arbejde yder elevorganisationen Danske Skoleelever støtte og rådgivning til.
”Det er godt, vi får en kultur, hvor det er naturligt, vi inddrager eleverne. Det gælder på alle niveauer både i klasselokalet, men også på kommunalt niveau, vi vil have en kommune, hvor eleverne er en naturlig stemme,” siger Thøger Elmelund Kristensen (A).
Rebild Fælleselevråds vision
Rebild fælleselevråd arbejder for at elevernes stemme bliver hørt i kommunen og skabe fællesskab mellem eleverne på tværs af skolerne.
OM ELEVVENLIG KOMMUNE:
Elevvenlig Kommune er for de kommuner, der gerne vil gøre en ekstra indsats for elevdemokratiet, og er kort fortalt et partnerskab mellem en kommune og Danske Skoleelever om at sikre og optimere elevdemokratiet i kommunen.
Kontakt: Mathias Keimling, 60402002, mak@skoleelever.dk
Hverdagsøkonomi på skoleskemaet
Hverdagsøkonomi på skoleskemaet
Eleverne i Odense bliver de første i Danmark til at få hverdagsøkonomi på skoleskemaet. Det gør de i forbindelse med projektet Peng’ Pong, som Danske Skoleelever står bag med støtte fra Danske Bank. Timingen er ifølge Danske Skoleelevers formand, Esther Vyff, god, fordi eleverne rigtig gerne vil lære om emnet.
”Vi vil løse nogle af de udfordringer, der kan opstå i begyndelsen af ens voksenliv, hvis man mangler forståelse for økonomi og finansiel dannelse. Og jeg oplever blandt eleverne en kæmpe velvilje til at opnå denne forståelse. Eleverne vil gerne tage ansvar for deres finansielle dannelse. Vi mangler bare redskaberne. Det håber jeg, at vi og Danske Bank kan give med ’Peng’ Pong’,” siger hun.
I første omgang testes materialet på elever på mellemtrinnet på ti skoler rundt om i landet. Det sker for at indhente kommentarer og forslag fra børnene, så materialet bliver tilpasset den kræsne målgruppe. Senere på skoleåret bliver alt materiale frit tilgængeligt for alle skoler. At eleverne er med i udviklingen, sikrer god undervisning i øjenhøjde med eleverne, idet dialogbaseret og virkelighedsnær undervisning er to vigtige ingredienser til at gøre skoledagen motiverende.
Forskellige pengevaner med hjemmefra
Der er store forskelle på, hvilke økonomiske vaner børn får med sig hjemmefra. Nogle forældre taler meget med deres børn om opsparing og lommepenge, andre familier drøfter måske aldrig økonomi. Esther Vyff peger på, at folkeskolen med dette tilbud kan være med til at mindske uligheden, når alle børn får mulighed for at forstå værdien af gode vaner:
”De gode pengevaner kommer gennem forståelse og dialog, og med dette tilbud håber vi i Danske Skoleelever at flere børn får muligheden for at gå bedre rustet ud i den økonomiske virkelighed, ” siger Esther Vyff.
For at appellere til flest muligt bliver undervisningen gjort meget hverdagsnær. Eleverne bliver introduceret for mange af hverdagens økonomiske dilemmaer; kan vi spare lidt på aftensmaden, kan vi nøjes med en mindre bolig lidt længere udenfor byen og er det nødvendigt med streamingabonnement hos både HBO og Netflix, det er nogle af de diskussioner, Danske Skoleelever tager op.
Fire moduler om hverdagsøkonomi
Danske Skoleelever rejser rundt i landet til 10 testklasser, som skal igennem de fire Peng’ Pong undervisningsmoduler og efterfølgende give feedback på materialet. Når eleverne har gennemført undervisningen, har de helt sikkert fået et godt fundament for at udvikle gode finansielle vaner og for at begå sig hensigtsmæssigt i hverdagssituationer, hvor penge og økonomi indgår.
De fire moduler handler om:
- Vaner, prioriteringer, behov -dilemmaer
- Dankort og kontanter – Værdisætning og valuta
- Penge og sikkerhed online
- Hvordan man træffer bæredygtige, men samtidig økonomisk fornuftige valg
Læs mere og download undervisningsmateriale på www.pengpong.dk
Video: Esther vil kæmpe for de vigtige skoleemner
Video: Esther vil kæmpe for de vigtige skoleemner
Se video med Esther Vyff Petersen, der er formand for Danske Skoleelever
“Jeg vil kæmpe for alle de vigtigste emner, så skoledagen bliver endnu bedre på din skole,” siger hun.
COVID-19 tiltag
COVID-19 tiltag
Danske Skoleelever har en stor kontaktflade med elevråd, lærere og andre interessenter på skoleområdet. I Danske Skoleelever arbejder vi løbende med hvordan vores høje aktivitetsniveau, kan opretholdes i en tid med COVID-19. Vi tager derfor løbende stilling til myndighedernes retningslinjer og afvikler alle vores aktiviteter med stor omtanke og ansvarlighed.
Tilbage til skolen
Danske Skoleelever afholder igen fysiske kursus og aktiviteter. Vi tilbyder fortsat mange af vores tilbud online. Ved fysiske aktiviteter vil vi fortsat sikre muligheden for at holde afstand og god hånd hygiejne.
Danske Skoleelevers sekretariat
På Danske Skoleelevers sekretariatet har vi et stort fokus på at holde afstand, undgå fysisk kontakt og den gode håndhygiejne. Herudover har Danske Skoleelever følgende tiltag:
- Der testes løbende for COVID-19 på sekretariatet
- Såfremt man får symptomer på COVID-19 møder man ikke op på sekretariatet
- Vi begrænser vores brug af offentlig transport til et minimum
Til Danske Skoleelevers fysiske arrangementer sikres,
- at det er muligt at overholde gældende afstandskrav
- at det er tilgængeligt at opretholde god håndhygiejne
- at deltagerne så vidt muligt opholder sig udenfor
- at eventuel forplejning bliver serveret forsvarligt
Furesø er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Furesø er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Furesø Kommune har gennem flere år arbejdet for at styrke elevdemokratiet og involvering af eleverne i kommunens udvikling. Det er baggrunden for, at kommunen nu får prisen som ‘Årets Elevvenlige Kommune’ af Danske Skoleelever, en titel elevorganisationen giver til én kommune hvert år
Titlen som årets Elevvenlige Kommune går til den ‘Elevvenlige Kommune’, der har gjort en særlig mærkbar indsats i arbejdet med elevdemokratiet i året, der er gået. Furesø Kommune skiller sig ifølge Danske Skoleelevers formand, Thea Enevoldsen, ud fra mængden:
“Det gør mig glad, hver eneste gang kommuner gør en indsats for at styrke elevdemokratiet. Det er det, vi arbejder for hver eneste dag. I Furesø har de gang i rigtig mange gode initiativer, som jeg ville ønske, at flere kommuner tog ved lære af. Jeg er fascineret af, hvordan man involverer elever i fordelingen af nogle af kommunens midler – og så har kommunen bare et ekstraordinært godt samarbejde med fælleselevrådet,” siger Thea Enevoldsen.
Furesø Kommune løb med titlen foran Odense, Rudersdal, Esbjerg og Vejle, som alle har gjort det særligt godt i år.
Reel involvering af fælleselevrådet
Der er specielt tre punkter, som Danske Skoleelever fremhæver i begrundelsen for deres valg af Furesø Kommune, som ‘Årets Elevvenlige Kommune’:
- Kommunen har et mål om at aktivere mangfoldigheden i kommunen, hvilket også afspejler sig i fælleselevrådet, som har en bred sammensætning
- Fælleselevrådet har direkte indflydelse i kommunen og har reel beslutningskompetence og råderet over midler, der skaber øget lighed i kommunen
- Fælleselevrådet afholder en årlig skolebyrådsdag, hvor eleverne overtager byrådssalen og fordeler 100.000 kroner af kommunens penge. I 2019 til projekter, der fremmer FNs verdensmål ved at mindske ulighed eller gøre en forskel for klimaet.
Borgmester Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen
“Demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget, vi skal lære som del af vores opvækst, for alle børn skal opleve, at deres mening tæller lige så stærkt som sidemandens. Det forsøger vi at give videre mellem generationerne gennem aktive elevråd, vores ungepanel og ikke mindst skolebyrådsdagen. Derfor er jeg virkelig stolt over, at Danske Skoleelever har peget på Furesø som Årets elevvenlige kommune. ” siger Henrik Poulsen (A), formand for Furesø Kommunes Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.
Sammen med Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A) oplevede han de deltagende 8. klasseelever på skolebyrådsdagen. Eleverne lyttede til hinanden og fremførte deres argumenter sagligt om med overbevisning, og det samme sker, når fælleselevrådet i Furesø aktivt medvirker til at udvikle kommunen, fortæller Ole Bondo Christensen, der sender titlen direkte videre til eleverne.
“Vi bygger Furesø på stærke fællesskaber og afsøger derfor også hele tiden nye muligheder for at inddrage vores borgere. Furesøs elevråd har spillet sig selv på banen og vist, hvordan vi sætter handling bag ‘overordnede’ mål som FNs verdensmål. Frem mod 2030 vil vi gøre det endnu mere attraktivt at blive ung her i Furesø, og derfor glæder titlen som ‘elevvenlig kommune’ mig virkelig. Med den i hånden kan vi fortælle vores børn og unge, at deres mening betyder noget og kan flytte noget,” siger han.
De ældste elever får endelig lidt hverdag tilbage
De ældste elever får endelig lidt hverdag tilbage (Fra 18. maj)
Væk fra lærerrelationen, væk fra klasselokalet og væk fra læringsfælleskabet. De seneste 2 måneder med fjernundervisning har været særligt hårde for eleverne i 6.-10. Klasse, der har sidder derhjemme, nogen af dem endda helt alene.
“Det har været rigtig svært, især her til sidst, for mange elever,” siger Thea Enevoldsen Formand for Danske Skoleelever og fortsætter:
“Vi kan se på de mange henvendelser, vi har fået, og på vores egne medlemsundersøgelser, at eleverne har været presset. Mange har følt sig afskåret fra klassekammerater og deres lærere. En af grundskolens helt store søjler er læring i fællesskab, og når det fællesskab bliver taget fra os, er det næsten umuligt at trives fagligt og socialt”.
20% klarer sig ikke godt med nødundervisning
Elevernes udfordringer er også blevet bekræftet af corona-krisens største trivselsundersøgelse foretaget af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet*, viste, at hver femte elev ikke oplever at klare sig godt med nødundervisningen.
Et lys for enden af tunnelen
Men Mette Frederiksens udmelding om at de ældste elever kan komme tilbage inden sommerferien har givet eleverne et lys for enden af tunnelen.
“Det er tydeligt, at eleverne har brug for at vende tilbage til lidt hverdag, og har brug for at lære sammen igen. Det er helt afgørende for, at alle trives. Derfor er det også fantastisk, at Mette Frederiksen har sagt, at de ældste elever kan komme tilbage i skole. Det er præcis det mange tusinde elever har krydset fingre for, særligt efterskoleeleverne.”
Skolen åbner 18. maj, men ikke som før Corona
Selvom der er mange gode nyheder at hente, er eleverne godt klar over, at alt ikke bliver helt, som man kender det.
“Vi er godt klar over, det ikke bliver en helt almindelig skoledag. Nogle elever kommer måske til at møde ind lidt senere, end man plejer eller i en anden bygning, end man plejer, og vores klasser bliver måske også lidt mindre, fordi vi selvfølgelig skal overholde de sundhedsmæssige retningslinjer der er. Men bare det at få lidt hverdag tilbage, betyder så meget for eleverne,” siger Thea Enevoldsen.
Det vigtigste er, at vi kommer tilbage på skolen
Selvom eleverne nok vil opleve senere mødetidspunkter og anderledes klasselokaler, vil det ikke gøre det største indtryk mener Thea Enevoldsen
“Det vigtigste er, at vi kommer tilbage til vores klasser og til vores lærere. Vi har enormt meget brug for at se hinanden i øjnene igen, lave gruppearbejde igen og spørge sidemanden om hjælp. Det fællesskab vi har om læringen i skolen, er der, uanset hvor og hvornår vi møder ind, og det er det vi vil mærke”
*Link til omtalte undersøgelse ‘Hver 5. elev har svært ved corona-undervisning’
Top 5 i kapløbet om årets elevvenlig kommune
Danske Skoleelever kårer hvert år årets elevvenlige kommune, hvor vi anerkender de kommuner, der har gjort en særlig mærkbar indsat i arbejdet med elevdemokratiet.
Det er i år 12. gang, vi kårer årets elevvenlig kommune, som findes blandt de 42 kommuner, der har indgået Elevvenlig Kommune samarbejdsaftale med Danske Skoleelever. Sidste år løb Randers Kommune med titlen.
Nu er de fem kommuner, der er med i kapløbet om titlen i år fundet. Årets Elevvenlig Kommune offentliggøres i uge 20.
Top-5 årets elevvenlige kommune er
I tilfældig rækkefølge. Klik og læs begrundelserne
Rudersdal har på kort tid fået oprettet et fælleselevråd, som er kommunens hjørnesten inden for udviklingen af fremtidens motiverende skoledag. De har etableret en stærk, demokratisk og involverende elevstemme i kommunalpolitikken.
Rudersdal udmærker sig i med deres arbejde for elevrådene på de enkelte skoler og for at skabe en styrket udskoling med fokus på de ældste elevers fremtidsmuligheder. Ligeledes har fælleselevrådet haft en god balance mellem at hjælpe elever ude på de enkelte skoler og repræsentere eleverne ind i kommunen.
Vejle har et velfungerende og engageret fælleselevråd, som over en årrække har udviklet sig til at være et selvfølgeligt element i den demokratiske hverdag i kommunen.
Rådet har i år blandt andet været med til at sparre på evaluering af folkeskolereformen sammen med Børne- og Familieudvalget og har på den måde været en direkte stemme ind i kommunens videre arbejde med skolelivet i Vejle Kommune.
Udover at være en fast del i kommunalpolitik, så udmærker Vejle Fælleselevråd sig ved at være et særdeles aktivt råd med stor indflydelse, egne faste demokrati- og debatevents samt nye og innovative elevdemokratiprojekter.
Odense kommune har i år bemærket sig ved, at de videreudvikler på elevdemokratiets struktur i den store kommune med mange skoler. Fælleselevrådet har arbejdet med regionsstrukturer som et demokratisk led til fælleselevrådet, hvor rådets medlemmer møder elever, kontaktlærere og skoleledere fra kommunens skoler.
Odense fælleselevråd har i år været deltager og medskaber af flere projekter end nogensinde før i alt fra festivaler, grønne initiativer til demokratisk uddannelse af elever i grundskolen. Odense udmærker sig i særdeleshed ved sin høje grad af involvering og aktivitet her skal især nævnes elevernes faste møder med borgmester, rådmænd og relevante aktører på de såkaldte elevdage.
Esbjerg Kommune har i år formået at løfte deres arbejde i fælleselevrådet til nye højder. Udover at være en vigtig og indflydelsesrig spiller i kommunalpolitik, så er rådet i år begyndt at indgå samarbejdsaftaler mellem kommunen, fælleselevrådet og erhvervslivet ”vision 2025”. Her har fælleselevrådet en aktiv rolle i, hvordan Esbjerg Kommune bliver en relevant kommune at studere, bo og arbejde i som ung.
Esbjerg Kommune udmærker sig også ved fortsat at være nysgerrig på elevdemokratiet i kommunen. I år har de udført en stor undersøgelse om elevdemokrati og elevinddragelse på alle klasselag og på baggrund af det, har de igangsat en række tiltag og arrangementer, der skal styrke arbejdet med elevinddragelse.
Furesø har i år skilt sig ud på grund af deres rettighedsbaseret tilgang til elevdemokrati. Kommunen har haft som målsætning at aktivere mangfoldigheden i kommunen som et aktiv i den demokratiske hverdag i kommunen. Dette har også gjort sig gældende i fælleselevrådet.
Rådet er kendetegnet ved at være en kronjuvel på mangfoldighedens gren med en sammensætning af forskellige etniske baggrunde samt forskellige religiøse og politiske orienteringer, med forskellige historier og holdninger.
Fælleselevrådet er et råd med direkte indflydelse i kommunen og med beslutningskompetence samt råderet over midler til projekter og tiltag, der styrker øget lighed i kommunen. Fælleselevrådet har i år haft særlig fokus på ensomhed og har gennem samarbejde med kommunen og headspace bidraget til en række tiltag. Særligt skal det nævnes deres skolebyrådsdag, hvor byrådet skiftes ud med kommunens 8.klasser, borgmesteren og fælleselevrådet, der sammen er med til at fordele 100.000 kr. til sager, som støtter FN’s verdensmål lokalt.
De fem kommuner er valgt af Danske Skoleelevers elevsupportere på baggrund af kommunernes egne indstillinger. Den endelige vinder af titlen som Årets Elevvenlige Kommune vælges af Danske Skoleelevers bestyrelse.
Elevvenlige kommuner er kommuner, der i samarbejde med Danske Skoleelever gør en ekstra indsats for elevdemokratiet i kommunen
Generalforsamlingen flyttes og bestyrelsen vælger fungerende formandskab
Ifølge Danske Skoleelevers vedtægter skal vi som forening indkalde til og afvikle generalforsamling I løbet af første halvår. På grund af smitterisiko og det usikre forsamlingsforbud, er det ikke muligt at planlægge og arrangere en generalforsamling, hvor flere hundrede elever fra hele landet sidder tæt og sover sammen over en weekend, før længere ude i fremtiden.
Vi har undersøgt mulighederne for at afvikle en anderledes generalforsamling med færre elever eller afvikle det online. Men for at sikre elevdemokratiet og at så mange skoler og elever fra hele landet bliver repræsenteret, ønsker vi at holde fast i, at Danske Skoleelevers generalforsamling afvikles fysisk og hen over en weekend – og dermed udskyde årets generalforsamling til efteråret.
På den baggrund har Danske Skoleelevers bestyrelse helt ekstraordinært vedtaget følgende:
- Generalforsamlingen flyttes til 2.-4. oktober
- Bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af tre personer, som vil overtage formandskabets rettigheder og pligter fra 1. juli og frem til generalforsamlingen
- Nuværende formandskab fortsætter formelt på deres poster frem til generalforsamlingen, men uddelegerer deres opgaver til den valgte arbejdsgruppe
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er vores forenings øverste myndighed og generalforsamlingsweekenden er dermed den vigtigste begivenhed i løbet af året. Generalforsamlingen er også et arrangement, som rigtig mange medlemmer ser frem til, fordi her mødes man med elever og venner fra skoler i hele landet til en weekend med hygge, politik, fest og venskaber. Det er derfor med stor beklagelse og ærgrelse, at vi må flytte den så langt ud i fremtiden. (2.-4. Oktober 2020).
Det er samtidig enormt vigtigt for vores forening, at vi har en fungerende bestyrelse med et formandskab, der kan bruge alt sin tid på foreningen. Under normale omstændigheder ville vi have valgt den nye bestyrelse og det nye formandskab på generalforsamlingen i slutningen af marts.
Arbejdsgruppen (Fungerende formandskab)
Arbejdsgruppen som fra 1. juli vil være Danske Skoleelevers fungerende formandskab, bliver demokratisk valgt af bestyrelsen og vil bestå af tre siddende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen vælger demokratisk blandt de tre valgte medlemmer en formand for arbejdsgruppen.
Når arbejdsgruppen er valgt, konstituerer arbejdsgruppen sig, så arbejdsopgaverne ifm. Danske Skoleelevers tre ledelsesposter bliver udført.
- Fungerende formand
- Fungerende næstformand med ansvar for bestyrelsen
- Fungerende næstformand med ansvar for sekretariatet
Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges også på generalforsamlingen, men kan kun bestå af elever, der er tilknyttet en grundskole. Og da flere af bestyrelsens medlemmer afslutter deres grundskole i løbet af juni måned, træder disse bestyrelsesmedlemmer ud af bestyrelsen den 1. juli (dette gælder ikke formandskabet eller de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt til arbejdsgruppen).
De bestyrelsesmedlemmer der ikke afslutter grundskolen, vil fortsætte i bestyrelsen frem til generalforsamlingen.