Flere skoleelever kæmper med stress, forventningspres og psykiske udfordringer og det har store konsekvenser både i og udenfor skolen. For nogen så alvorligt, at de tager udfordringerne med ind i voksenlivet.  Et nyt forløb til grundskoleelever, Mind Me, vil styrke elevernes mentale muskel med mindfulnessøvelser og undervisning i indre ro. TrygFonden bakker projektet op med en bevilling til Danske Skoleelever på 2,5 millioner kroner

Hver tredje pige og hver femte dreng i 5.-9. klasse døjer med mavepine, ondt i hovedet eller søvnbesvær dagligt. Alle tre symptomer, der kan relatere sig til psykiske udfordringer. Antallet har været støt stigende siden 1991. Om coronapandemien, vi står midt i, har accelereret udfordringerne yderligere, ved vi ikke endnu, men det er noget, der bekymrer formanden for Danske Skoleelever, Esther Vyff:

”Når flere og flere af de elever jeg omgiver mig med, oplever symptomer på stress og depression for tiden, så bekræfter det mig i, at der skal mere fokus på emnet i skolen. Jeg er oprigtigt bekymret og glæder mig rigtig meget til at få Mind Me og mindfulness på skoleskemaet,” siger hun.

Mindfulness i skolen

Målet med Mind Me er at give eleverne styrke og klarhed i deres mentale rum. Det lyder lidt fluffy, men indsigt og den indre ro skal de opnå gennem øvelser, opgaver, diskussionsemner og pædagogiske hjælpemidler, som kan varieres alt efter målgruppe og tid til rådighed.

Et eksempel på en øvelse er, at indskolingslærere gør brug af massage og bogstavleg, hvor eleverne former bogstaver på hinandens ryg. En simpel øvelse som denne kombinerer relationsopbygning, kropslighed og det at lære bogstaverne. Mind Me skal udover eksemplet indeholde øvelser til en god start på skoledagen, en god afslutning på skoledagen, meningsfulde pauser og indre ro i undervisningen.

TrygFonden støtter projektet med 2,5 millioner kroner

”Det er sympatisk, at eleverne lærer aktivt at bidrage til deres eget mentale helbred. De kan gennem øvelserne blive mere kompetente i at forholde sig til deres egen situation og muligheder i stedet for at blive fanget i afmagt og stress. Det er godt at opleve, at ens evne til at fordybe sig, være opmærksom og nærværende er noget, der kan trænes ligesom tabeller og bøjningen af tyske verber”, siger Ida Hagemann, projektchef i TrygFonden.

8 udviklingsklasser skaber materiale til minimum 5000 elever

Danske Skoleelever er endnu ikke gået i gang med at udvikle materialet, men sammen med en ekspertgruppe og otte udviklingsklasser rundt i landet går samskabelsen af Mind Me i gang i skolen i slutningen af 2021. 5000 skoleelever skal prøve kræfter med hele eller dele af materialet.

”Det fede ved Mind Me er helt klart, at eleverne ude i klasserne er medudviklere og kommer til at opnå ejerskab over både projektet og Mind Me-metoderne. Det er noget mange elever har behov for, og vi som forening går nu forrest i udviklingen af et gennemarbejdet og godt undervisningsmateriale,” siger Esther Vyff.

Organisationen Danske Skoleelever og Danske Bank har i samarbejde udviklet et nyt undervisningsforløb, der skal lære elever på mellemtrinnet om hverdagsøkonomi, hvilket er stærkt efterspurgt blandt eleverne. I dag lancerer de et onlineforløb skræddersyet til nødundervisning

Selvom emnet hverdagsøkonomi står i toppen af listen over emner skoleelever gerne vil lære mere om i skolen, er det kun hver femte elev i 4.-7. klasse, der beskæftiger sig med det, når de er i skole. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank og Danske Skoleelever, der har spurgt 630 elever i 4.-7. klasse. Formanden for elevorganisationen Danske Skoleelever, Esther Vyff, er skuffet men ikke overrasket over resultaterne i undersøgelsen:

“Alt for mange af skolens undervisningstimer foregår med hovedet i grundbogen. Det skuffer mig, at 70% af eleverne svarer i undersøgelsen, at de arbejder meget i matematikgrundbogen. Grundbøgerne er et godt redskab til at forstå basis, og vi kan absolut ikke undvære dem, men som grundbøgerne er i dag, skal de kun supplere den virkelighedsnære undervisning, som bør tage afsæt i hverdagen. Det er ikke nyt for mig, men undersøgelsen bekræfter mig i, at vi har behov for mere relevans og kvalitet i undervisningen,” siger hun.

Hverdagsøkonomi på skoleskemaet giver færre økonomiske udfordringer

Det er en udfordring at komme ud i virkeligheden, når alt undervisning foregår gennem en skærm på børneværelset. Eneste løsning på det problem er ifølge elevformanden at vende den om og invitere virkeligheden ind på børneværelset. Det gør Danske Skoleelever sammen med Danske Bank i deres nye gratis undervisningsmateriale kaldet Peng’ Pong, der sætter hverdagsøkonomi på skoleskemaet for mellemtrinnet. I dag lancerer de et onlineforløb, som er skræddersyet til hjemmeskolen.

“Eleverne vil rigtig gerne tage ansvar for deres egen finansielle dannelse, og vi er klar på at lære om det i skolen. Jeg tror mange elever mangler redskaber og et sprog for hverdagsøkonomien. Og så er der den enorme gevinst, at jo tidligere vi begynder at lære eleverne om emnet, jo mindre risiko er der for, at de får økonomiske udfordringer senere i livet,” siger Esther Vyff.

“Jeg vil anbefale alle undervisere på mellemtrinnet at afprøve Peng’ Pong i hjemmeskolen. Eleverne vil elske det og så er det virkelig nemt at komme i gang med. Vi har gjort det hele klar.”

I Danske Bank er Anne Juel Jørgensen, der er chef for læringsprogrammer til børn og unge i penge og økonomi i Danske Bank, glad for at kunne bidrage til at styrke den finansielle dannelse for elever på mellemtrinnet.

”Det er vigtigt for børn og unge at få gode pengevaner så tidligt i livet som muligt, og derfor er det dejligt at se, at skoleeleverne i så høj grad efterspørger hverdagsøkonomi på skoleskemaet. I Danske Bank er vi glade for, at vi sammen med Danske Skoleelever har udviklet et pædagogisk materiale om hverdagsøkonomi til fri afbenyttelse for landets skoler, så vi kan hjælpe eleverne godt på vej mod en økonomisk sund fremtid,” siger Anne Juel Jørgensen.

Info

Læs mere om Peng’ Pong og download materialet
www.pengpong.dk

Når vi forhåbentlig er tilbage i skolen til foråret, så lancerer vi hele Peng’ Pong undervisningsmaterialet, som består af fire moduler. To af modulerne ligger allerede tilgængeligt på hjemmesiden sammen med onlineforløbet, der er optimeret til hjemmeundervisningen.

Interesseorganisationen Danske Skolelever kårer elevrådet på Viby Skole i Viby Sjælland som Årets Elevråd. Prisen tildeles det elevråd på en dansk grundskole, der har gjort en særlig indsats for at fremme elevdemokratiet. 

I foråret, før nogen tænkte på at Covid-19 kunne lukke landet, nominerede Danske Skoleelever de fem elevråd, der sidste skoleår havde gjort en særlig indsats for elevdemokratiet. De gik videre i konkurrencen om at blive Årets Elevråd.  

Et af dem var Viby Skoles elevråd i Viby Sjælland, som i dag i forbindelse med Danske Skoleelevers generalforsamling har modtaget den flotte pris. For at blive Årets Elevråd skal man have gjort noget særligt for at fremme elevdemokratiet på skolen: 

”Elevrådet på Viby Skole har haft stor succes med flere ting, som de selv har taget initiativ til. De har oprettet en legepatrulje og tilrettelagt en kampagne sammen med Trafik i børnehøjde for at komme tæt og farlig morgentrafik til livs,” siger Rasmus Rosenlund Ditlefsen, næstformand i Danske Skoleelever.   

Udfordret af skolesammenlægning 

Viby Skole har desuden klaret en sammenlægning med naboskolen, i den proces har elevrådet været en væsentlig faktor i at skabe et godt fællesskab blandt eleverne fra begge skoler. 

”Elevrådet på Viby Skole fortjener anerkendelse for deres indsats. Udover deres arbejde med elevdemokrati har de også arrangeret skolefester og julehygge for alle elever, det er godt gået. Jeg håber, de er motiveret til at fortsætte med tage initiativ til forandringer, nytænke og arrangere sjove ting for de andre elever på skolen,” siger han.  

 Danske Skoleelevers bestyrelses begrundelse:  

”Vi har valgt Viby Skole som ’Årets Elevråd’, fordi de har formået at lave et fællesskab på en skole, som lige er blevet er blevet sammenlagt. De 54 elever i elevrådet på tværs af afdelingerne har afholdt en elevrådsdag med elevrådet, samt skolefester og julehygge for alle elever. Derudover har de oprettet en Legepatrulje, og lavet en kampagne sammen med ”Trafik i børnehøjde” for at komme morgentrafikken til livs. Derfor mener vi, at elevrådet på Viby Skole har fortjent at blive hyldet for deres store indsats med elevdemokratiet.” 

Kontakt:  

Rasmus Rosenlund Ditlefsen, næstformand i Danske Skoleelever, 
60 40 20 01 / rrd@skoleelever.dk 

Få fat i elevrådet gennem deres kontaktlærer, Susanna Rundblad, 
susanna_rundblad@hotmail.com / +45 61 30 43 43 

Debatindlæg af Esther Vyff, formand Danske Skoleelever

Jeg kan ikke tillade yderligere hæmning af elevdemokratiet på skolerne. Og covid-19 er ikke længere en undskyldning.

Vi må hjælpes ad for at opretholde vores lands eksemplariske elevdemokrati. Det kan ikke være rigtigt, at jeg stadig her i oktober måned (80 dage efter skolestart) taler med skoler og elever, der endnu ikke har valgt et elevråd. Jeg minder lige om, at elevrådet er det allervigtigste demokratisk dannende element, børn møder i deres skoletid. Elevrådet er første gang, børn mærker demokratiet på egen krop. Det må Covid-19 ikke bremse længere, jeg mener, at elevdemokratiet skal prioriteres højere ude på skolerne.

Første gang jeg blev valgt til elevrådet var i 4. klasse på Tjæreborg Skole, og det var virkelig en stor oplevelse. Rusen det giver at blive valgt til en post med ansvar for at repræsentere andre, er uforglemmelig. Og ikke mindst en meget vigtig læring.

Jeg talte for nyligt med et skolebestyrelsesmedlem, som ikke kunne forstå, hvorfor der ikke var nogen elever med til bestyrelsesmøderne. De manglede simpelthen elevernes input til flere vigtige emner, blandt andet håndtering af Covid-19 på skolen. Den historie bekræfter mig i, at elevdemokratiet ikke bare er værdifuldt for dannelsen, men også har stor værdi for skolens udvikling. Nu har skolen sat gang i elevrådsvalget – på tide siger jeg bare.

Foreningen jeg repræsenterer i dag, bygger på elevdemokrati og vores vigtigste opgave er at opretholde elevdemokratiet og skubbe på, så elever bliver taget seriøst på alle niveauer. Og det begynder ude på skolerne, initieret af skoleledelsen. Vi har netop inviteret landets skoleelever til vores generalforsamling – elevernes øverste myndighed. Her træffer vi beslutning om og diskuterer, hvad vores forenings holdninger skal være det næste år. I år er generalforsamlingen primært digitalt. Jeg har nemlig fuld forståelse for, at det er udfordrende at samle elever på tværs af skoler og klassetrin fysisk. Vi løser udfordringen med digitale værktøjer. Til vores generalforsamling kommer forhåbentligt flere hundrede elever fra mange skoler i landet.

Men elevdemokratiet begynder altså ude på skolerne, derfor får du her min tjekliste til at styrke elevdemokratiet
1. Få etableret et elevråd med en kontaktlærer – og indkald til møde snarest muligt
2. Indkald formandskabet/repræsentanter for elevrådet til skolebestyrelsesmøde eller møde med skolelederen. Og tal om, hvad der fylder.
3. Lyt til eleverne og opfordre elevrådet til at kontakte Danske Skoleelever, der er klar med en stor værktøjskasse, som kan hjælpe elevrådet videre eller i gang