Elever på borgmestermøde - en dag med budskaber, mærkesager og fællesskaber
Pressemeddelelser
I denne uge har Kommunernes Landsforening (KL) afholdt deres Repræsentantskabsmøde i Middelfart, hvor borgmestre mødes for at drøfte og diskutere kommunalpolitik – og Danske Skoleelever var inviteret! Vores næstformand, Frederikke Didriksen, tog torsdag afsted mod Middelfart for at deltage i en talk sammen med formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. Emnet var elevinddragelse og fælleselevrådenes rolle i kommunerne, og i den anledning tog vi 20 repræsentanter fra fælleselevråd rundt omkring i landet med til mødet. Samtalen mellem Frederikke og Thomas blev modereret af Julie Andersen, der er frivillig hos Danske Skoleelever.
Udover en snak med Thomas Gyldal om fælleselevrådene, blev tre seje repræsentanter fra Frederikshavn, Aalborg og Københavns Fælleselevråd inviteret op på scenen. De fortalte om deres oplevelse med fælleselevrådene, og så skulle der leveres et budskab til borgmestrene.
”Lyt nu til os. Lyt til vores synsvinkel og til, hvad vi har at sige. Og tag det ind og sig ikke bare ”nåh ja ja”. Brug det i jeres dagligdag!” lød det blandt andet fra eleverne på scenen.
Også Frederikke skulle levere et afsluttende budskab:
”Hvis man ikke har et fælleselevråd, tror jeg mit bedste budskab vil være meget ligeud: Få et fælleselevråd, det kan kun gå for langsomt.”
– Frederikke Didriksen, næstformand for Danske Skoleelever
Fælleselevrådene er nemlig elevernes mulighed for at blive hørt på kommunalt plan, og derfor er det også super ærgerligt, at nogle kommuner ikke har et fælleselevråd endnu. Fælleselevrådene fungerer som både store og små elevers talerør til kommunalpolitikerne, og ved at høre, hvad eleverne har at sige, får de voksne nogle andre perspektiver, når de laver politik på den hverdag, der er vores.
Efter samtalen på scenen blev der afholdt workshop for eleverne. Her blev der blandt andet fortalt om fælleselevrådets rolle og rettigheder, samt et kort oplæg om det politiske arbejde i Danske Skoleelever, inden det blev tid til at prøve kræfter med at lave egne politiske notater. Her fik eleverne klippe-klistret derudad, og resultatet blev en masse farvestrålende og flotte notater, som indeholdt de mærkesager og udtalelser, som eleverne syntes var vigtigst.
Noget, som eleverne også sætter pris på, er den sparring og hjælp, man kan få fra hinanden i et fælleselevråd. Ofte er der de samme problemer på tværs af skolerne, og sammen kan man langt nemmere finde en løsning, når man får nogle andre perspektiver og erfaringer fra andre elever. Og endnu federe er det, når man kan sparre på tværs af landet. Clara, der går i 9. klasse og sidder Københavns Fælleselevråd, fortæller:
”Man finder ud af, at mange forskellige fælleselevråd står med de samme problemer, som man selv står med, og at man altid kan skabe en relation og få flere kontakter til sådan nogle her arrangementer.”
– Clara, 9. klasse, Københavns Fælleselevråd
I Københavns Fælleselevråd sidder også Rakel, som også synes at det er fedt at møde elever fra andre fælleselevråd:
”Det er ret fedt at snakke med andre fælleselevrødder og høre, hvordan de gør tingene i deres fælleselevråd. Det er ret sjovt, for man fokuserer så meget på sit eget, men også at høre hvordan de har det, og opdage, at de problemer vi står med, også er nogle de står med,” siger hun.
Fællesskabet, som opstår i fælleselevrådet, er nemlig noget, der er værdsat af mange, og er en fantastisk chance for at møde nye venner fra andre skoler, som også er interesserede i at gøre en forskel. Og til et arrangement som dette, der samler fælleselevråd fra hele Danmark, formes venskaber ikke kun på tværs af skoler – men på tværs af landet.
Tak til alle de seje fælleselevrødder, der deltog til arrangementet!
Elevernes 3 anker til regeringens folkeskoleudspil
Pressemeddelelser
I oktober 2023 udkom regeringen med deres nye kvalitetsprogram for folkeskolen, ’Forberedt på fremtiden 2’. Men selvom det nye folkeskoleudspil lægger op til en skole med blandt andet mere frihed og praksisfaglighed, er der stadig dele af udspillet, som vi i Danske Skoleelever mener bør kigges på igen – for ikke alle forslag gavner eleverne. Derfor har vi lavet notatet ’Elevernes 3 anker’, som kommer med elevernes perspektiv på det nye folkeskoleudspil.
”Elevernes 3 anker er et modsvar til regeringens folkeskoleudspil, der har fyldt meget de seneste måneder. Det er vigtigt, at vi elever melder os på banen og giver vores holdning til kende, når der laves politik på folkeskoleområdet, som påvirker vores skoledag.”
– Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever
De 3 anker lægger vægt på elevernes retssikkerhed, praksisfaglighed og en skole med eleverne i centrum. Om de forskellige punkter siger Laura:
”Særligt er jeg glad for den del af notatet, der handler om elevernes retssikkerhed. Folkeskoleudspillet lægger desværre op til at afskaffe nogle af elevernes rettigheder, og derfor betyder det meget for mig, at vi klart og tydeligt kan komme med et modsvar til nogle af de forslag, udspillet bringer til bordet.”
Følg med på vores sociale medier, hvor vi i det næste stykke tid kommer til at skabe debat omkring de 3 anker. Imens kan du læse hele notatet her.
Ny indsats skal styrke elevdemokratiet i grundskolen 365 dage om året
Pressemeddelelser
Med støtte fra Nordea-fonden får Valgugen ny luft under vingerne. Pilotprojektet, mange kender som en årlig emneuge med fokus på elevråd og elevdemokrati, skal over de næste tre år udvides til at omfatte alle årets 365 dage. Vi har en ambition om at skabe de allerbedste betingelser for, at grundskoleelever både kan og tør øve indflydelse på skolen og skoledagen. Derfor er vi stolte over at kunne søsætte en ny ambitiøs indsats, som skal styrke engagementet og medbestemmelsen blandt landets grundskoleelever.
”Grundskolen er det sted, hvor mange elever stifter bekendtskab med demokratiet for første gang. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi hos Danske Skoleelever med støtte fra Nordea-fonden har et projekt som Valgugen, der motiverer os elever til at bruge vores stemme både i undervisningen og i elevrådet,” fortæller formand for Danske Skoleelever, Laura Drachmann Poulsen.
Med bevillingen fra Nordea-fonden lancerer vi tre aktiviteter, som skal aktivere og engagerer eleverne både før, under og efter elevrådsvalgene. Dette med henblik på at styrke elevdemokratiet hele året rundt – ikke kun i uge 36, hvor den årlige Valguge fortsat vil løbe af stablen. Hos Danske Skoleelever har vi længe haft fokus på den positive sammenhæng mellem elevinddragelse og trivsel, og Valgugen er et af vores store initiativer på området.
”Med Valgugen har Danske Skoleelever lavet et stort benarbejde for at fremme elevdemokratiet og styrke elevernes demokratiske selvtillid i grundskolen. Det arbejde vil vi gerne støtte op om hos Nordea-fonden, og vi er derfor meget glade for, at indsatsen nu bliver udvidet med nye aktiviteter, som kan være med til at øge trivslen hos eleverne og stimulere deres lyst til at deltage – hele året rundt,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef Nordea-fonden.
De tre aktiviteter indebærer:
- En valgobservatøruddannelse: Grundskoleelever i hele landet skal uddannes valgobservatører. Sammen med skolens ledelse og pædagogiske personale er valgobservatørerne ansvarlige for, at der hvert år afholdes et demokratisk elevrådsvalg.
- Valgugen: Valgugen fortsætter som en årlig emneuge med fokus på elevdemokrati og elevrådsvalg. Med Nordea-fonden som bidragsyder udvides det nuværende undervisningsmateriale til at omfatte hvert enkelt klassetrin i grundskolen. Således kan eleverne deltage i Valgugen år efter år uden at møde det samme materiale.
- En ressourceplatform til elevråd: Mellem elevrådsvalgene vil vi sætte fokus på elevdemokratiets forankring. Det sker gennem en ny ressourceplatform, hvor nye som garvede elevrådsmedlemmer kan søge rådgivning og certificering. Platformen skal skabe kontinuitet på tværs af valgperioder og sikre forankring efter projektets udløb.
”Vores samfund er bygget op omkring demokratiet, og derfor er det vigtigt, at vi allerede fra en ung alder får en forståelse for demokratiet, og hvordan vi indgår og bidrager til det. Jeg oplever, at elever som bliver set og hørt i højere grad har lyst til at tage ejerskab over egen skoledag. Derfor er det super vigtigt, at elevindragelse og medbestemmelse er en naturlig del af vores hverdag,” uddyber Laura Drachmann Poulsen.
Vi er allerede godt i gang med at skabe kutyme for demokratisk valgafholdelse i forbindelse med skolernes elevrådsvalg. Det sker på baggrund af et 3-årigt pilotprojekt. Med vores nye ambitiøse indsats vil vi skabe kutyme for, at valgene afholdes på elevernes initiativ, og at de i højere grad bruger deres stemme til at få indflydelse skolen og skoledagen.
Danske Skoleelevers Landskonference 2023
Danske Skoleelevers Landskonference nærmer sig - og du er inviteret!
Nu varer det ikke længe, inden vi kan tænde popcorn- og slushice maskinerne, starte køkkenet op, finde det vildeste dansetøj frem og alle de gode politiske forslag, som vi skal diskutere d. 10.-12. november. I den weekend indtager vi nemlig med en helt masse elever Vorrevangskolen, til Danske Skoleelevers årlige Landskonference! Og vi glæder os.
Lyder det fristende? Så har du altså stadig rig mulighed for at deltage, og du kan tilmelde sig så let som ingenting ved at trykke på knappen herunder
Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv
8. november 2024
Marie Holt Hermansen modtager Nina Bang Prisen 2024.
10. april 2024
Programmet for Netværksdage 2024 er kommet
19. januar 2024
Elevernes 3 anker til regeringens folkeskoleudspil
8. januar 2024
Danske Skoleelevers Landskonference 2023
22. oktober 2023
Fremtidens Folkeskole
11. oktober 2023
Fremtidens Folkeskole
Fremtidens Folkeskole: Et folkeskoleudspil i samarbejde med Dansk Industri
I samarbejde med Dansk Industri (DI) har vi hos Danske Skoleelever udarbejdet et folkeskoleudspil med 12 konkrete forslag, der skal sikre, at danske grundskoleelever bliver godt rustet til fremtiden.
Folkeskolen udgør en af hjørnestenene i det danske samfund og skaber grundlag for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have en fremragende folkeskole med høje ambitioner for alle elever. Den nyeste nationale trivselsmåling vidner om, at der i høj grad er behov for ændringer i folkeskolen, og derfor har vi i udspillet samlet 12 forslag til ændringer, som skal bidrage til at give folkeskolen et kvalitetsløft.
DI og Danske Skoleelevers anbefalinger
De 12 forslag fra udspillet
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen udvikler en ny national plan for, at 95 pct. af eleverne i en årgang afslutter folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik.
- kommunerne forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger for en reduktion af andelen af elever, der forlader folkeskolens 9. klasse uden mindst 02 i dansk og matematik.
- kommunerne forpligtes til at afsætte penge til indsatser på de folkeskoler, der særligt har elever med store faglige udfordringer.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen indfører praksisfaglighed som formål i alle fag.
- kommunerne forpligtes til at igangsætte indsatser, der sikrer, at undervisningen i folkeskolen:
- er aktiv, praktisk, anvendelsesorienteret og rækker ud mod det omkringliggende samfund.
- i højere grad fører til, at eleverne udarbejder et produkt eller et event.
- flere afgangsprøver i 9. klasse udformes, så de afspejler det anvendelsesorienterede og praksisnære indhold i undervisningen.
- regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at gennemføre praksisfaglig undervisning.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen gør en uges erhvervspraktik obligatorisk i 8. klasse.
- kommunerne forpligtes til at hjælpe med at finde erhvervspraktik til de elever, som har behov for det.
- formatet for erhvervspraktikken gentænkes, så:
- erhvervspraktikken kan gennemføres gruppevis
- dele af praktikken kan gennemføres digitalt
- erhvervspraktikken kan deles op og gennemføres ved flere virksomheder
- erhvervspraktikken kan lægges på forskellige tidspunkter i skoleåret.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne opfordres til at gentænke praksis for åben skole, så der i højere grad er mulighed for skole-virksomhedssamarbejde i matematik og naturfagene.
- kommunerne forpligtes til at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at gennemføre skole-virksomhedssamarbejde.
- kommunerne opfordres til at investere i en erhvervsplaymaker og i øvrigt opsætte rammer for samarbejdet mellem virksomheder og skoler, så skole-virksomhedssamarbejdet har klare rammer og en fast forankring ved kommunerne – både i forhold til skole-virksomhedssamarbejde og erhvervspraktik.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at igangsætte og prioritere et systematisk samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler om undervisning af folkeskoleelever på erhvervsskoler
- samarbejdet skal blandt andet have fokus på at udvikle og udbyde valgfag eller kortere undervisningsforløb.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen indfører teknologiforståelse som separat obligatorisk fag i folkeskolen.
- regeringen indfører teknologiforståelsesfaglighede
i folkeskolens øvrige fag med afsæt i erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse samt kommunernes arbejde med ’Fablab@school’ og makerspaces. - arbejdsgiverorganisationer, ’Sammen om skolen’ og andre relevante parter inddrages i drøftelserne om retningen for faget teknologiforståelse.
- regeringen iværksætter en uddannelses- og efteruddannelsesindsats af lærere, så de får de fornødne kompetencer til at undervise i teknologiforståelse.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- regeringen øger det vejledende antal af fagtimer i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) med 30 timer årligt i 5. og 6. klasse.
- tyskfaget får et eftersyn med henblik på at undersøge, hvordan faget kan blive mere relevant og anvendelsesorienteret.
- flere kommuner forpligtes til at udbyde fransk i folkeskolen.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommuner forpligtes til at udarbejde en strategi, der understøtter arbejdet med at løfte de fagligt stærke elever
- herunder, at disse elever får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. Det kan f.eks. ske ved, at eleverne nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre elever med lignende behov.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at have en kommunal læsekonsulent, som arbejder for et generelt løft af alle elevers læseevne, og som skolernes læsevejledere kan finde faglig sparring hos.
- kommunerne forpligtes til at udarbejde en kommunal handleplan på ordblindeområdet, der beskriver faste procedurer og klare retningslinjer
for skolernes arbejde på området. Den kommunale handleplan skal blandt andet sikre, at der udarbejdes en individuel handleplan for elever, når de diagnosticeres med ordblindhed. - kommunerne forpligtes til at igangsætte en efteruddannelsesindsats af lærere indenfor ordblindeområdet, som skal sikre, at det ikke blot er skolernes dansklærere, der har viden om undervisning af ordblinde elever.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- individuel vejledning om uddannelsesvalg skal være en mulighed for alle elever i udskolingen.
- vejledningen fokuserer på at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne og adressere myter, så unge får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der gør sig gældende for erhvervsuddannelserne.
- vejledningen i højere grad sker i et samarbejde mellem vejledere og lærere, så lærerne bidrager mere til vejledningsopgaven.
- skoleledelserne understøtter, at lærerne ser vejledningen som en del af den almindelige dannelsesopgave på skolen via tid og ressourcer til opgaven.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at opsætte sensorer i klasselokaler og faglokaler på alle folkeskoler, så lærere og elever kan lufte ud, når sensoren gør dem opmærksom på f.eks. for høj koncentration af CO2 eller for høje temperaturer.
- regeringen øger anlægsrammen til opgaver, der specifikt vedrører energirenoveringer, som forbedrer indeklimaet på folkeskoler.
- regeringen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at lade arbejdsmiljøloven gælde for såvel elever som lærere.
- kommunerne forpligtes til at sikre valg og uddannelse af undervisningsmiljø-repræsentanter.
DI OG DANSKE SKOLEELEVER ANBEFALER:
- kommunerne forpligtes til at arbejde systematisk med at få flere unge i fritidsjob. Kommunernes arbejde med fritidsjob skal bl.a. ske ved at:
- vejlede alle elever i 8. – 10. klasse i, hvordan man søger og passer et fritidsjob. Den systematiske fritidsjobindsats kan f.eks. være forankret i den kommunale ungeindsats (KUI).
- altid have fritidsjobprojekter i boligsociale områder.
- regeringen bør gøre det mere enkelt for virksomheder at have unge ansat for at understøtte flere fritidsjob. På den ene side skal det være trygt og sikkert for medarbejdere at arbejde, på den anden side skal reglerne for ritidsjob være gennemsigtige og ikke gøre det unødigt besværligt for virksomheder at ansætte unge.
Laura Drachmann Poulsen og Frederikke Didriksen er valgt som nyt formandskab for Danske Skoleelever
Laura Drachmann Poulsen og Frederikke Didriksen er valgt som nyt formandskab for Danske Skoleelever
I weekenden afholdte vi Generalforsamling i Danske Skoleelever. Her blev Laura Drachmann Poulsen valgt som ny formand. Hvor hun, sammen med sin nyvalgte næstformand, Frederikke Didriksen, repræsenterer alle de danske grundskoleelever. Tiltrædende næstformand, Frederikke Didriksen siger:
“Jeg ser frem til at begynde det vigtige arbejde, og styrke elevdemokratiet. Jeg vil gerne være med til at sikre, at alle elever føler sig hørt og set, og får en god oplevelse i vores organisation!” Frederikke Didriksen sidder som formand for lokalafdelingen Vestjylland samt eget elevråd, og er aktiv i sin kommunes fælleselevråd.
Tiltrædende formand, Laura Drachmann Poulsen har siden 6. klasse været aktiv i organisation, eget elevråd og de seneste år formand for både Danske Skoleelevers lokalafdeling Midtjylland og sin kommunes fælleselevråd.
Laura Drachmann Poulsen siger følgende om tilliden til posten som formand: “Jeg ser frem til at kæmpe for en skoledag hvor flere af os elever er motiveret for at møde i skole og for den undervisning vi modtager. Det skal være fedt at gå i skole og fedt at lære!”
Det tiltrædende formandskab bestående af Laura Drachmann Poulsen og Frederikke Didriksen tiltræder d. 1. juli 2023. Indtil da fungerer Marie Holt Hermansen forsat som formand, og Laura Drachmann Poulsen som konstitueret næstformand.
“Jeg glæder mig helt vildt til et år med skønne fælleskaber og dejlige mennesker, og mest af alt til at gøre en forskel på lokal og national plan, sådan at vi kan opnå den bedst mulige skoledag” sådan siger nyvalgt bestyrelsesmedlem, og lokalformand for DSE Nordsjælland, Ingrid Rolskov.
Bag det nyvalgte formandskab står nemlig en bestyrelse fuld af seje og engagerede elever, som er klar til at tage posten med storm. Den nyvalgte bestyrelse består af:
Emma Hauritz Nielsen (Lokalformand, DSE fyn) , Aksel Jensen (Lokalnæstformand, DSE Fyn), Kristoffer Gramkov (Lokalformand, DSE Himmerland), Emilia dalgaard (Lokalnæstformand, DSE Himmerland) , Marius Laursen (Lokalformand, DSE København) Plamboeck, Aksel Justesen (Lokalnæstformand, DSE København), Carl Clifford Hilliare Smith James (Lokalformand, DSE København Omegn), Magnus Herrman (Lokalnæstformand, DSE Københavns Omegn), Lea Pedersen (Lokalformand, DSE Midtjylland), Merle Rita Juhl Plesner (Lokalnæstformand, DSE Midtjylland), Ingrid Rolskov (Lokalformand, DSE Nordsjælland), Benjamin Borg Andersen (Lokalformand, DSE Nordvestsjælland), Caroline Hermansen (Lokalformand, DSE Trekanten), Lucas Lauridsen (Lokalformand, DSE Vestjylland), Margrethe Sophie Popp Fredslund (Lokalnæstformand, DSE Vestjylland) og Nikolai Manggaard (Lokalformand, DSE Østjylland).
Udover bestyrelsen, er vi stærkt repræsenteret ude i landets kommuner med alle de dygtige lokalvalgte, der i weekenden er blevet stemt ind i nogle af vores 17 forskellige lokalafdelinger landet over. I weekenden stemte Generalforsamlingen over 40 tillidsvalgte ind.
Den nyvalgte bestyrelse, og deres kontaktoplysninger vil fremgå på vores hjemmeside inden længe. Indtil da er det muligt at kontakte fungerende næstformand, Laura Drachmann Poulsen, og formand, Marie Holt Hermansen, ved ønske om kontakt til den nyvalgte bestyrelse.
Medbestemmelse i skolen – fra elevernes perspektiv
8. november 2024
Marie Holt Hermansen modtager Nina Bang Prisen 2024.
10. april 2024
Programmet for Netværksdage 2024 er kommet
19. januar 2024
Elevernes 3 anker til regeringens folkeskoleudspil
8. januar 2024
Danske Skoleelevers Landskonference 2023
22. oktober 2023
Fremtidens Folkeskole
11. oktober 2023
Fra papir og blyant til computer
Fra papir og blyant til computer
Den seneste tid har politikere og andre folk med interesse for skoleområdet snakket rigtig meget om skærme. Skal de forbydes, skal de integreres i undervisningen eller skal vi bare bruge blyant og papir?
Skærme kan være mange forskellige ting. Det kan både være det elektroniske ur vi har på håndleddet, mobiltelefonen i lommen, computeren på bordet foran os eller noget helt andet. Fordi teknologien er i så hurtig udvikling, er det svært at forstå hvor vidt den rækker. Èn ting ved vi dog hos Danske Skoleelever og det er at forbud ikke rækker. Ligesom kedelig ensrettet undervisning heller ikke gør.
Der er mange voksne der har stærke holdninger til emnet og selvfølgelig skal vi som elever også spille ind. Derfor har vi lavet tre konkrete forslag til teknologi og mobiltelefoners rolle i grundskolen.
Du finder det lige her: Læs notatet her og lad dig inspirere.
Praksisfaglighed i grundskolen
28. februar 2023
Vision om skolen af og for elever
“Vi har snakket om praksisfaglighed i lang tid nu, men vi er stadig ikke blevet konkrete end det. Derfor bringer vi nu nogle helt konkrete forslag på banen, som vi mener, kan skabe en mere praksisfaglig skole. Forslagene er lavet af elever om en skole, der er for elever, og det synes jeg er en ret god måde at lave politik på,”
Sådan lyder det fra formand af Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen om de seks konkrete praksisfaglige tiltag, der præsenteres her. Tiltagene kan være med til at sikre en mere praksisorienteret skole og er bud på hvilken retning vores politikere skal kigge i, når de vil skabe en mere virkelighedsnær og favnende skole.
Notatet foreslår konkret seks følgende punkter:
- Stærkere åben skole
- Mere projektorienteret undervisning og ny prøveform
- Det praksisfaglige fag
- Flere fag ind i folkeskolen
- Praksisfaglighed som formål i fagene
- Flere specialiserede valgfag
Mange elever oplever i løbet af skoledagen at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad skal jeg bruge det her til?”, uden at kunne komme på noget åbenlyst svar. Faktisk er det ifølge en undersøgelse af Tænketanken Mandag Morgen 18% af eleverne, der ikke kan lide at gå i skole. Et udtryk for at forstår, hvorfor meningen med undervisningen ikke altid skinner lige skarpt igennem. Derfor har vi brug for en mere praksisfaglig skole.
Men hvad er praksisfaglighed overhovedet? Og man kan da heller ikke gå i skole uden bøger? Det er måske det første indfald, man får som elev, når man hører det lidt lange ord: ”Praksisfaglighed”
Faktisk er det ret simpelt: Forestil dig at ligningerne tages ud af det halssvedige, grå klasselokale og du og din klasse i stedet besøger en håndværker, som hver dag bruger ligninger og matematikken i det arbejde de udfører. Det du lærer om i klasselokalet, bliver pludselig brugt konkret men et enkelt virksomhedsbesøg er langt fra nok. Netop derfor er det vigtigt at politikkerne begynder at lave tiltag som skal sikre motivation og engagement blandt os elever. Derfor foreslår vi konkret ovenstående, som skal sikre denne dagsorden.
Så politikere og aktører, husk praksisfagligheden. Læs notatet her og lad dig inspirere.
Og elever, husk at det meste undervisning faktisk har et ret klart formål – de voksne skal bare lige finde det frem.
Randers er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Randers er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Prisen bliver tildelt Randers Kommune på baggrund af systematisk arbejde med dets mærkesager og et stort arbejde med elevdemokrati.
I år har Randers kommune beskæftiget sig meget med mistrivsel, og nogle af de ting der kan være til grund for det, såsom mobning, diskrimination, og meget mere. Emner som kønsforståelse og seksualundervisning har også været høj på dagsorden. De har haft et godt samarbejde indbyrdes og med kommunen.
Randers kommune er blevet årets elevvenlige kommune på baggrund af de mange indsatser, som fælleselevrådet gør for at forankre dets mærkesager. Randers fælleselevråd formår både at skabe høj grad af politisk høring og gøre konkrete initiativer for eleverne i Randers.
Et virkelig aktivt fælleselevråd til trods for Coronapandemien
Randers Fælleselevråd har både afholdt kampagner, opstartet en podcast og udarbejdet anbefalinger til skoler og politikere.
Selvom elevdemokratiet har været under pres som følge af Coronapandemien, så har Randers fælleselevråd, der er organiseret af 40 elever, virkelig vist hvad elevdemokrati egentlig betyder.
Stort tillykke med titlen som årets elevvenlige kommune ønskes Randers af Danske Skoleelever. Forsæt det gode arbejde!
Årets elevvenlige kommune er i år Randers Kommune
Pressemeddelelser
Randers kommune har netop fået tildelt prisen som Årets Elevvenlige Kommune. Prisen tildeles en kommune, der det seneste år har gjort en særlig indsats for at fremme elevdemokratiet.
Rander kommune har i år fået prisen som “Årets Elevvenlige Kommune” af Danske Skolelever. Prisen bliver tildelt Randers kommune på baggrund af systematisk arbejde med dets mærkesager og et stort arbejde med elevdemokratiet og elevinddragelsen.
I år har Randers kommune beskæftiget sig med at bekæmpe mistrivsel, og nogle af de ting som spiller ind i mistrivselen, såsom mobning og diskrimination. Emner som kønsforståelse og bedre seksualundervisning har også været højt på dagsordenen.
Randers kommune er blevet året elevvenlige kommune på baggrund af de mange indsatser, som fælleselevrådet gør for at forankre dets mærkesager. Randers fælleselevråd formår både at skabe høj grad af politisk høring og skabe konkrete initiativer for eleverne i Randers kommune.
Randers fælleselevråd har både afholdt kampanger, opstartet en podcast og udarbejdet anbefalinger til skoler og politikere i kommunen.
Selvom elevdemokratiet har været under pres som følge har Corona-krisen, så har Randers fælleselevråd, der er organiseret af 40 elever, virkelig vist hvad elevdemokrati egentlig betyder.
Danske Skoleelever ønsker Randers kommune et stort tillykke med titlen som årets elevvenlige kommune i 2022.