Risingskolen i Odense har netop fået tildelt prisen som Årets Elevråd. Prisen tildeles elevrådet på den
skole, der det seneste år har gjort en særlig indsats for at fremme elevdemokratiet.

Selvom elevdemokratiet har været udfordret af skolenedlukninger og hjemmeskole, så er der alligevel
elever og elevråd rundt omkring i landet, der har formået at tage initiativ og skabe sammenhold på skolen. Det af de elevråd, der har udmærket sig allerbedst, er elevrådet på Risingskolen i Odense, som netop er blevet tildelt prisen som årets elevråd. Interesseorganisationen Danske Skoleelever tildeler prisen en gang om året i forbindelse med foreningens generalforsamling.

”Jeg lægger specielt mærke til, at elevrådet på Risingskolen har haft stor succes med deres nye skoleavis, hvor de har formået at engagere mange elever i arbejdet med at producere indhold til avisen, samtidig med at gøre resten af skolens elever opmærksomme på deres elevrådsarbejde. Stort skulderklap herfra til elevrødderne. Fortsæt det gode arbejde, det betyder noget,” siger Rasmus Rosenlund Ditlefsen, næstformand i Danske Skoleelever.

Stolt elevrådsformand

Formanden og næstformanden for elevrådet var taget til Aarhus for at deltage i Danske Skoleelevers generalforsamling og modtog prisen på vegne af elevrådet. Formand for elevrådet, Marie Holt Hermansen, siger:

”Jeg er glad og stolt over, at det arbejde vi har lavet i løbet af året, er lykkedes. Der var ikke så meget
elevråd i starten af skoleåret, men sammen med elevrådet, skolen og kontaktlæreren fik vi oprettet et
elevråd og samtidig bevist med vores skoleavis, at rigtig mange elever har noget på hjertet.,”

Børn- og ungerådkvinde i Odense Kommune ”revner af stolthed”

Odense Kommunes børn- og ungerådkvinde, Susanne Crawley Larsen, siger i forbindelse med udnævnelse af Risingskolen som årets elevråd:

”Det er en meget flot udnævnelse, og jeg er ved at revne af stolthed. Jeg er meget rørt over, at elevrødderne får så fin en anerkendelse. Igen og igen ser jeg, at elevrådene blomstrer – og hvordan de unge mennesker dygtigt og skarpt formidler, hvad de har på hjerte. Risingskolen har et klogt og hjertevarmt elevråd, som har haft en vigtig rolle for kammeraterne under Corona. De har holdt humøret højt og er gået forrest, når det handler om vennernes trivsel og faglighed. Tillykke til Risingskolens elevråd. I er et
forbillede.”

I Odense Kommune er alle folkeskolers elevråd repræsenteret i det overordnede Odense Fælleselevråd,
som rådkvinden personligt mødes med en gang om året for at diskutere emner, der ligger eleverne på sinde. Desuden leverer fælleselevrådet også høringssvar til relevante politiske sager.

Det er Danske Skoleelevers bestyrelse, der på baggrund af elevrådenes egne indstillinger har besluttet at tildele prisen til Risingskolens elevråd.

Her er et uddrag af elevrådets indstilling

”Vi er en skole med mange forskellige børn, med mange forskellige kulturer og etniciteter. Ved at lave opsøgende arbejde og have åbne arme har vores elevråd også sørget for, at vi møder alle køn, alle aldre og alle etniciteter i både elevrådet og på skoleavisen.

Bestyrelsens begrundelse:

Vi har valgt, at Risingskolens elevråd skulle vinde Årets Elevråd på baggrund af flere af de indsatser, som de har lavet på Risingskolen. De har blandt andet advokeret stærkt for klimakampen i skolen, hvor de bl.a. har deltaget i Odense Fælleselevråds kampagne ‘Elev-plantede træer’. De har også godt samarbejde med flere lokale ungdomsorganisationer, hvor de planlægger aktiviteter i fællesskab. Elevrådet har også gjort sig bemærket i skolebestyrelsen, hvor en af deres resultater var 50.000 kr. som skulle bruges på remedier i Fysik/Kemi-lokalet på skolen. Alt dette, og meget mere fortæller de om i deres skoleavis, som alle har mulighed for at bidrage til. Denne var også oprettet af elevrådet.

Det er et problem, når flere end hver tredje elev i en klasse har anden etnisk baggrund end dansk. Vi risikerer, at nogen forældre flytter deres børn til andre skoler, og det får både faglighed og trivsel til at falde i niveau. 

I Skoletinget, som var Danske Skoleelevers debatplatform til Folkemødet i torsdags, debatterede vi, blandt mange andre emner, den blandede skole og mere specifikt, om det er ok, at nogen skoler har klasser, hvor flere end 30% af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.  

Med i debatten var: Mille Borgen Mikkelsen, tiltrædende formand for Danske Skoleelever, Cecilie Winter, Regionrådskandidat Dansk Folkeparti, Anna Kühne, forkvinde for SFU, Ali Aminali, Radiovært og debattør. 

Her er nogen af deres bedste argumenter:  

“Jeg syntes, at tvangsflytning er et stort ord at bruge, fordi det ikke er det, vi taler for. Det, vi taler om, er, at vi ikke vil gå over de 30%, fordi vi ser en problematik i, hvordan fagligheden falder, og hvordan elevernes trivsel bliver dårligere. Samtidig ser vi, hvordan de etniske-danske forældre tager deres børn ud af skolen – så der er flere problemer, som spiller ind, når man rammer de 30%. Det virker måske voldsomt, når man sætter den grænse, men vi tror på, at det er den eneste mulighed for at få styr på det her problem”, siger Mille Borgen Mikkelsen. 

“som Mille siger, så kan man ikke tvinge skoler til at modtage elever, og man kan ikke tvinge en elev til at flytte til et andet skoledistrikt, man vil jo helst gerne gå i klasse med nogen fra sit eget nærområde – Det syntes jeg også er helt forståeligt, men man ser, at det i København går bedre for spredningen af tosproget elever. Der er langt færre skoler der over 50% af tosproget elever. Jeg syntes, der skal laves en spredning, det skal dog ikke være på bekostning af eleverne. Det er jo kommunerne, der skal tage ansvaret for det”, siger Cecilie Winter. 

“Jeg synes alle elever bør gå i Folkeskole. Det er en svær problematik, jeg synes, vi skal sikre, at børn kan gå i skole i deres nærområde med vennerne. Jeg tror sagtens, man kan lave en fin aftale ligesom den, vi har lavet for gymnasierne, som også sikrer blandede skoler”, siger Anna Kühne. 

“jeg er fortaler for de 30%, men et drømmescenarie for mig er jo at komme ned på de 10-15%. Jeg syntes 30% er for højt, men det skal være realistisk. Det der med at tale om friskoler og privatskoler er selvfølgelig vigtigt, men også lidt irrelevant. Grunden til det går dårligt for folkeskolen, er måske fordi det går så godt for de andre skoler. Jeg syntes, det vi skal have fokus på, er at få styrket folkeskolen – bruger penge på at få flere folkeskolelærer, socialrådgivere og sætte dem til stede på folkeskolen, give skolen bedre faciliteter. Så er der mulighed for, at vi både tiltrækker danske familier, men også ikke vestlige familier”, siger Ali Aminali. 

Nu er det nu, vi har nået den tid, hvor censor og lærer banker på – det er nu eksamenstid. Mange elever frygter denne periode, men bare rolig vi er her for jer.  

Danske Skoleelever tilbyder to gratis eksamenskurser, et om danskeksamen og et om engelskeksamen.  

Kurserne handler om hvordan du som elev, blot med få kneb, kan få en bedre oplevelse med eksamen, hvilket kan resultere i, at man klarer det bedre og får højere karakter. Udover det vil du også få informationer og fif til og om eksamen.  

Tre hurtige tips: 

1. Tomme flader – Hav styr på dine noter og opryddet områder omkring dig da det udviser ro. 

2. Vær åben – Vær opmærksom på dit kropssprog. Du skal tænke dig selv som en projektør – dem du retter dit lys imod inkludere du i samtalen.  

3. Navne – Brug din censor og læres navne til at skabe en god relation.  

Se med i DSE TV på torsdag den 20/5 kl. 10 med fokus på danskeksamen og igen kl. 13 med fokus på engelskeksamen. 

I 2015 fik Malte stjålet sin identitet på nettet. Identitetstyven kopierede maltes instagram profil og brugte den til at skrive med fremmede piger. Det ramte Malte hårdt og han søgte derfor hjælp hos myndighederne, men svaret var nedslående: Der er ikke så meget at gøre. Nu mener han, at man bør stramme lovgivningen for at stjæle andres identitet.

Siden 2015 har Malte arbejdet på at få sin stjålne identitet tilbage. Malte fortæller at man skal passe på hvem man deler oplysninger med på nettet, fordi den profil man skriver med, ikke altid matcher med personen bag skærmen. Han har oplevet på egen krop.

I 2015 begynde Malte at modtage henvendelser om at hans identitet på nettet var blevet stjålet. Det var både fra fremmede uforstående piger, der spurgte hvad fanden han lavede til venner og bekendte, der gjorde ham opmærksom på, hvad der skete.

“Tilbage i 2015 var jeg til koncert sammen med en ven og så kommer der en pige hen og spørg hvad fanden jeg laver. Jeg er totalt forvirret og en smule fuld. Min ven og jeg står helt forvirret og kigger på hinanden og tænker hvad fanden sker der. Jeg tænkte bare at hun havde forvekslet mig med en anden,” siger han i et interview til DSE TV.

Fik kopieret sin Instagramprofil

Identitetstyven havde stjålet oplysningernes på Maltes Instagramprofil og oprettet en ny profil i et andet navn, men med alle Maltes personlige billeder. Selvom det påvirkede Malte rigtig meget, ville han i perioden ikke lade sig styre af identitetstyven. Han fortsatte derfor sin aktivitet på Instagram.

“Jeg har virkelig været magtesløs i den her sag, som sagt har jeg siden 2015 brugt rigtig mange kræfter på at lukke den her profil, jeg har være i kontakt med politiet og de her sociale mediegiganter. Så jeg tror hvis man ender i min situation kan man føle sig totalt magtesløs,” fortæller malte.

Malte tog kontakt til digitalansvar for at få hjælp. Han mener at man ligesom i andre lande burde ændre lovgivningen for at stjæle andres digitale identitet.

“Jeg kom jo i kontakt med digitaltansvar som er en paraplyorganisation der arbejder for de rettigheder man har på nettet, de sagde at der ikke var så meget at gøre. Hvis jeg ikke selv havde gjort så meget for at få den falske profil fjernet, ville den sikkert stadig være der i dag. Jeg mener, der er behov for at lovgivningen på området bliver strammet,” fortæller Malte.

Flere end 60 lokalpolitikere fra kommuner over hele landet støtter allerede Elevpagten, som er elevernes indspark til valgkampen. Vi har prioriteret fem skoleemner, der er megavigtige for os elever og det er der altså indtil videre stor opbakning til.

Elevpagtens mærkesager

FAGLIGHED FOR ALLE

Alle elever fortjener en undervisning, der fagligt er tilpasset deres niveau uanset deres udgangspunkt og forudsætninger.

DET GODE UNDERVISNINGSMILJØ

Det er vigtigt at prioritere undervisningsmiljøet, da det er en afgørende faktor for elevernes fysiske og psykiske trivsel på skolen.

ÅBEN SKOLE

Eleverne lærer bedst med en aktiv og relevant undervisning. Bekendtskab med erhvervslivet og lokal-samfundet skal derfor tænkes ind i undervisningen.

ELEVINDDRAGELSE

Inddragelse af elever er vigtigt at prioritere både på grundskoler og i lokalområdet, da nye tiltag om-handlende eleverne burde tage hensyn til deres hverdag og meninger.

BEDRE SEKSUALUNDERVISNING

Eleverne i Danmark har ret til en opdateret, bedre og mere oplyst seksualundervisning, som viser alle aspekter af faget.

Om Elevpagten

I 2019 blev, Elevpagten, i forbindelse med folketingsvalget, oprettet af Danske Skoleelever. Dengang ønskede man som alle grundskoleelevers organisation at få mere fokus på eleverne og skolepolitik. Dette blev gjort ved at opsøge forskellige folketingskandidater og få dem til at tage stilling til elevernes skolepolitiske mål som skulle opnås inden 2029.

Formålet med Danske Skoleelevers Elevpagten 2021 er til for at skabe dialog mellem elever og kommunalpolitikere og ønsket om at gøre elevdemokrati og elevernes stemme stærkere i lokalpolitik, da en masse elever ved meget om demokrati, men ikke får brugt deres viden. Vi vil sikre os at eleverne igen bliver motiveret til at dele deres holdninger ved at vise at de er relevante og nødvendige i debatten. Med Elevpagten skabes der et netværk af lokalpolitikere, som ønsker at kæmpe for elevernes udvalgte mærkesager i deres valgperiode. Der er allerede 58 lokalpolitikere der har sagt ja til at støtte Elevpagten.