Furesø er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Furesø er 'Årets Elevvenlige Kommune'
Furesø Kommune har gennem flere år arbejdet for at styrke elevdemokratiet og involvering af eleverne i kommunens udvikling. Det er baggrunden for, at kommunen nu får prisen som ‘Årets Elevvenlige Kommune’ af Danske Skoleelever, en titel elevorganisationen giver til én kommune hvert år
Titlen som årets Elevvenlige Kommune går til den ‘Elevvenlige Kommune’, der har gjort en særlig mærkbar indsats i arbejdet med elevdemokratiet i året, der er gået. Furesø Kommune skiller sig ifølge Danske Skoleelevers formand, Thea Enevoldsen, ud fra mængden:
“Det gør mig glad, hver eneste gang kommuner gør en indsats for at styrke elevdemokratiet. Det er det, vi arbejder for hver eneste dag. I Furesø har de gang i rigtig mange gode initiativer, som jeg ville ønske, at flere kommuner tog ved lære af. Jeg er fascineret af, hvordan man involverer elever i fordelingen af nogle af kommunens midler – og så har kommunen bare et ekstraordinært godt samarbejde med fælleselevrådet,” siger Thea Enevoldsen.
Furesø Kommune løb med titlen foran Odense, Rudersdal, Esbjerg og Vejle, som alle har gjort det særligt godt i år.
Reel involvering af fælleselevrådet
Der er specielt tre punkter, som Danske Skoleelever fremhæver i begrundelsen for deres valg af Furesø Kommune, som ‘Årets Elevvenlige Kommune’:
- Kommunen har et mål om at aktivere mangfoldigheden i kommunen, hvilket også afspejler sig i fælleselevrådet, som har en bred sammensætning
- Fælleselevrådet har direkte indflydelse i kommunen og har reel beslutningskompetence og råderet over midler, der skaber øget lighed i kommunen
- Fælleselevrådet afholder en årlig skolebyrådsdag, hvor eleverne overtager byrådssalen og fordeler 100.000 kroner af kommunens penge. I 2019 til projekter, der fremmer FNs verdensmål ved at mindske ulighed eller gøre en forskel for klimaet.
Borgmester Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen
“Demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget, vi skal lære som del af vores opvækst, for alle børn skal opleve, at deres mening tæller lige så stærkt som sidemandens. Det forsøger vi at give videre mellem generationerne gennem aktive elevråd, vores ungepanel og ikke mindst skolebyrådsdagen. Derfor er jeg virkelig stolt over, at Danske Skoleelever har peget på Furesø som Årets elevvenlige kommune. ” siger Henrik Poulsen (A), formand for Furesø Kommunes Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.
Sammen med Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A) oplevede han de deltagende 8. klasseelever på skolebyrådsdagen. Eleverne lyttede til hinanden og fremførte deres argumenter sagligt om med overbevisning, og det samme sker, når fælleselevrådet i Furesø aktivt medvirker til at udvikle kommunen, fortæller Ole Bondo Christensen, der sender titlen direkte videre til eleverne.
“Vi bygger Furesø på stærke fællesskaber og afsøger derfor også hele tiden nye muligheder for at inddrage vores borgere. Furesøs elevråd har spillet sig selv på banen og vist, hvordan vi sætter handling bag ‘overordnede’ mål som FNs verdensmål. Frem mod 2030 vil vi gøre det endnu mere attraktivt at blive ung her i Furesø, og derfor glæder titlen som ‘elevvenlig kommune’ mig virkelig. Med den i hånden kan vi fortælle vores børn og unge, at deres mening betyder noget og kan flytte noget,” siger han.
Elevrådsformænd: Involvér os i genåbningen
Elevrådsformænd: Involver os i genåbningen
Temperaturen er for lav og der er næsten ingen puls på elevdemokratiet under coronakrisen. Sådan var konklusionen på en workshop arrangeret af Danske Skoleelever, hvor elevrådsformænd og -næstformænd mødtes for at tage temperatuen på elevdemokratiet. De efterspørger mere elevinddragelse
Omdrejningspunktet for mødet var elevinddragelse og elevdemokrati i coronaens tid og i snakken med elevrådsformændene, var der bred enighed om, at specielt to ting halter: Informationsniveauet fra skoleledelse til eleverne er for lavt og så mangler der fokus på at genoprette eller styrke klassefællesskaberne, som har været sat på hård prøve i coronaperioden. Begge dele er områder, som ifølge Thea Enevoldsen, formand Danske Skoleelever, let kan løses ved at involvere eleverne igennem elevrådene.
”Selvom jeg har forståelse for, at det er svært at opretholde et normalt niveau af elevrådsinvolvering, når krisen kradser, så synes jeg ikke, krisen er en undskyldning for slet ikke at involvere elevrådene. Det er ikke godt nok, når eleverne føler sig utrygge,” siger hun.
Erfaring der udvikler skolen
Det handler ikke kun om at elevrådene kan sætte ord på de ting, der ikke har fungeret under coronakrisen. Nogle af de deltagende elevrådsformænd beretter om lærere, der har inddraget deres elever ved hjælp af løbende evaluering af nødundervisningen. Det kan vi lære en hel del af og alle deltagerne var enige om, at den slags ville gavne fremtidens skole.
”Eleverne har oplevet at den løbende evaluering af undervisningen har løftet kvaliteten af nødundervisningen undervejs. Det er en vigtig læring, vi bør tage med videre og måske indføre en løbende evaluering af den almindelige undervisning,” siger Thea Enevoldsen.
Elevrådene er guld på gaden lige nu
Elevformanden peger også på, at mange skoleledere misser en gylden mulighed for at få en succesfuld genåbning af skolen, hvor både skoleledelse, lærere og elever tager del i planlægningen.
”Skoleledelserne rundt omkring må få øjnene op for, at elevrådene er en enorm ressource, og at de går glip af et værdifuldt samarbejde. Jeg opfordrer bare til at få indkaldt elevrådet til møde hellere i dag end i morgen, med genåbningen øverst på dagsordenen,” siger Thea Enevoldsen.
Fakta
21 elevrådsformænd og
-næstformænd fra skoler fordelt i hele landet mødtes til en online workshop den 14. maj, arrangeret af Danske Skoleelever.
Thea Enevoldsen kan kontaktes på
formand@skoleelever.dk og 60 40 20 00
Tydeligere retningslinjer vil gøre eleverne trygge
Tydeligere retningslinjer vil gøre eleverne trygge
En meters afstand fra næsetip til næsetip, forskudte mødetidspunkter og fortsat brug af nødundervisning er et par af de retningslinjer, som myndighederne har offentliggjort. Men der er stadig meget, der er op til kommunalbestyrelserne og skoleledelserne. Den usikre fremtid og de utydelige retningslinjer, kan skabe store forskelle i, hvordan forskellige skoler griber situationen an og det gør os elever utrygge.
“Vi har behov for tydeligere rammer, så vores skoleledere kan gøres deres job, som de heldigvis er eksperter i. De er ikke eksperter i forebyggelse af smitte. Jeg har dog fuld tillid til, at alle gør deres absolut bedste,” siger Thea Enevoldsen, formand Danske Skoleelever.
“Retningslinjerne er alt for løst formuleret, og står i skarp kontrast til det, vi tidligere har set. Og selvfølgelig skal der være plads til, at den enkelte skole kan finde den model, der virker for dem, men når de selv skal definere, hvad der er sundhedsfagligt forsvarligt, kan man som elev ikke undgå at blive lidt utryg,” siger Thea Enevoldsen.
Thea Enevoldsen kan kontaktes på
formand@skoleelever.dk og 60 40 20 00
Kvaliteten af undervisningen skal sikres
Kvaliteten af undervisningen skal sikres
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er rigtig mange elever, der glæder sig til at møde op, til første skoledag i det, der minder om en evighed. Vi skal finde os selv igen og forsøge at genoprette en normal hverdag, men under strenge sundhedsmæssige retningslinjer.
“Vi er enormt glade for at komme tilbage i skolen – ingen forventede at få en 100% normal skolegang, og det forventer vi stadig ikke,” siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever.
Eleverne foreslår: Retskrav på undervisningskvaliteten
Under nedlukningen af samfundet, har det har ikke været muligt at opretholde den samme høje kvalitet af undervisning, som vi har været vandt til, og det bliver måske også svært allerede fra 18. Maj at komme tilbage på fuld kraft, men vi mener, at samfundet har en pligt til at sikre eleverne et vist niveau af undervisningskvalitet.
“Vi skal på et tidspunkt, ikke i dag og heller ikke d. 18. maj, give eleverne nogle retskrav på kvaliteten af deres undervisning.”
Fleksibilitet er nødvendigt, men lov elever et minimum af fysisk undervisning
Særligt for udskolingseleverne er det vigtigt, at de oplever, at være klædt godt på til den fremtid der corona eller ej møder dem. De har mistet meget i en vigtig periode, som forbereder dem til ungdomsuddannelserne.
“Maks fleksibilitet er nødvendigt i den her særlige situation, men i sidste ende er det eleverne, der skal stå på mål for høje adgangskrav til ungdomsuddannelserne, og så synes jeg godt, vi kan give dem et løfte om minimum for timetal, fysisk undervisning eller lærerkontakt,” siger Thea Enevoldsen.
Thea Enevoldsen kan kontaktes på
formand@skoleelever.dk og 60 40 20 00
Fungerende formandskab er valgt
Fungerende formandskab er valgt
Som et led i processen frem mod vores udsatte generalforsamling, har bestyrelsen nu valgt den arbejdsgruppe, der skal være fungerende formandskab i perioden fra 1. juli t.o.m. generalforsamlingen. Esther Vyff (fungerende formand), Rasmus Ditlefsen (fungerende næstformand med ansvar for bestyrelsen) og Mathias Keimling (fungerende næstformand med ansvar for sekretariatet) er valgt
Vores nuværende formandskab, Thea Enevoldsen (formand) og Leanor Dall (næstformand), vil formelt være formandskab frem til et nyt formandskab er valgt til generalforsamlingen den 2.-4. oktober. Og da det ikke er muligt for Thea og Leanor at varetage alle opgaver, der er forbundet med deres roller i formandskabet efter 30. Juni, har vores bestyrelse besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der fra 1. juli bliver Danske Skoleelevers fungerende formandskab.
Du kan læse mere om processen for udsættelse af generalforsamling og valg af arbejdsgruppe
Esther, Rasmus og Mathias
Arbejdsgruppen er valgt blandt sidende medlemmer i bestyrelsen og består af Esther Vyff Petersen, Rasmus Rosenlund Ditlefsen og Mathias Keimling. De vil alle tre flytte ind på sekretariatet sammen med de nye sekretariatsfrivillige til august.
“Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke kan vælge det nye formandskab på den traditionelle måde til Generalforsamlingen, men på trods af omstændighederne synes jeg, at vi i bestyrelsen, har fundet en god løsning,” siger fungerende næstformand, Rasmus Rosenlund Ditlefsen. Han bakkes op af den anden fungerende næstformand, Mathias Keimling:
“Jeg synes, vi har fundet frem til en løsning, der ikke bare er tæt på det normale, men som også sikrer, at vi kommer hurtigt tilbage til det DSE, vi kender og elsker. Jeg glæder mig overordnet set til at arbejde med de sekretariatsfrivillige på daglig basis, men jeg glæder mig i særdeleshed til at se en udvikling i DSE, hos de frivillige og hos mig selv.”
Ser fremad og glæder sig til arbejdet
Selvom foreningen aldrig har stået i en lignende situation, har bestyrelsen fundet en løsning, som både tager hensyn til at elevdemokratiet skal opretholdes, noget vi prioriterer meget højt, og at foreningen skal kunne fungere på samme høje niveau, som den plejer. Det fungerende formandskab vil se fremad og glæder sig til, at der også kan komme helt styr på det formelle til generalforsamlingen.
“Jeg synes at det er rart, at vi allerede nu ved, hvem der kommer til at sidde i formandskabet, når det nuværende ikke kan fortsætte på fuld kraft til sommer, det havde været, sagt på godt jysk, træls; ikke at vide, hvem der er fungerende formand før oktober,” siger fungerende formand, Esther Vyff Petersen.
“Nu glæder jeg mig bare super meget til at repræsentere alle Danmarks grundskoleelever i debatindlæg, møder og det hele. Jeg glæder mig til at sætte gang i alle de initiativer, ideer og visioner, jeg har tænkt over de sidste mange måneder – og selvfølgelig glæder jeg mig til at være en del af et fungerende formandskab sammen med Rasmus og Mathias, de er bare så dygtige.”
Fra 1. juli er det ikke længere Thea Enevoldsen, men Esther Vyff Petersen, der er fungerende formand for Danske Skoleelever.
Esther Vyff Petersen kan kontaktes på
evp@skoleelever.dk og 30 95 66 75
De ældste elever får endelig lidt hverdag tilbage
De ældste elever får endelig lidt hverdag tilbage (Fra 18. maj)
Væk fra lærerrelationen, væk fra klasselokalet og væk fra læringsfælleskabet. De seneste 2 måneder med fjernundervisning har været særligt hårde for eleverne i 6.-10. Klasse, der har sidder derhjemme, nogen af dem endda helt alene.
“Det har været rigtig svært, især her til sidst, for mange elever,” siger Thea Enevoldsen Formand for Danske Skoleelever og fortsætter:
“Vi kan se på de mange henvendelser, vi har fået, og på vores egne medlemsundersøgelser, at eleverne har været presset. Mange har følt sig afskåret fra klassekammerater og deres lærere. En af grundskolens helt store søjler er læring i fællesskab, og når det fællesskab bliver taget fra os, er det næsten umuligt at trives fagligt og socialt”.
20% klarer sig ikke godt med nødundervisning
Elevernes udfordringer er også blevet bekræftet af corona-krisens største trivselsundersøgelse foretaget af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet*, viste, at hver femte elev ikke oplever at klare sig godt med nødundervisningen.
Et lys for enden af tunnelen
Men Mette Frederiksens udmelding om at de ældste elever kan komme tilbage inden sommerferien har givet eleverne et lys for enden af tunnelen.
“Det er tydeligt, at eleverne har brug for at vende tilbage til lidt hverdag, og har brug for at lære sammen igen. Det er helt afgørende for, at alle trives. Derfor er det også fantastisk, at Mette Frederiksen har sagt, at de ældste elever kan komme tilbage i skole. Det er præcis det mange tusinde elever har krydset fingre for, særligt efterskoleeleverne.”
Skolen åbner 18. maj, men ikke som før Corona
Selvom der er mange gode nyheder at hente, er eleverne godt klar over, at alt ikke bliver helt, som man kender det.
“Vi er godt klar over, det ikke bliver en helt almindelig skoledag. Nogle elever kommer måske til at møde ind lidt senere, end man plejer eller i en anden bygning, end man plejer, og vores klasser bliver måske også lidt mindre, fordi vi selvfølgelig skal overholde de sundhedsmæssige retningslinjer der er. Men bare det at få lidt hverdag tilbage, betyder så meget for eleverne,” siger Thea Enevoldsen.
Det vigtigste er, at vi kommer tilbage på skolen
Selvom eleverne nok vil opleve senere mødetidspunkter og anderledes klasselokaler, vil det ikke gøre det største indtryk mener Thea Enevoldsen
“Det vigtigste er, at vi kommer tilbage til vores klasser og til vores lærere. Vi har enormt meget brug for at se hinanden i øjnene igen, lave gruppearbejde igen og spørge sidemanden om hjælp. Det fællesskab vi har om læringen i skolen, er der, uanset hvor og hvornår vi møder ind, og det er det vi vil mærke”
*Link til omtalte undersøgelse ‘Hver 5. elev har svært ved corona-undervisning’
Top 5 i kapløbet om årets elevvenlig kommune
Danske Skoleelever kårer hvert år årets elevvenlige kommune, hvor vi anerkender de kommuner, der har gjort en særlig mærkbar indsat i arbejdet med elevdemokratiet.
Det er i år 12. gang, vi kårer årets elevvenlig kommune, som findes blandt de 42 kommuner, der har indgået Elevvenlig Kommune samarbejdsaftale med Danske Skoleelever. Sidste år løb Randers Kommune med titlen.
Nu er de fem kommuner, der er med i kapløbet om titlen i år fundet. Årets Elevvenlig Kommune offentliggøres i uge 20.
Top-5 årets elevvenlige kommune er
I tilfældig rækkefølge. Klik og læs begrundelserne
Rudersdal har på kort tid fået oprettet et fælleselevråd, som er kommunens hjørnesten inden for udviklingen af fremtidens motiverende skoledag. De har etableret en stærk, demokratisk og involverende elevstemme i kommunalpolitikken.
Rudersdal udmærker sig i med deres arbejde for elevrådene på de enkelte skoler og for at skabe en styrket udskoling med fokus på de ældste elevers fremtidsmuligheder. Ligeledes har fælleselevrådet haft en god balance mellem at hjælpe elever ude på de enkelte skoler og repræsentere eleverne ind i kommunen.
Vejle har et velfungerende og engageret fælleselevråd, som over en årrække har udviklet sig til at være et selvfølgeligt element i den demokratiske hverdag i kommunen.
Rådet har i år blandt andet været med til at sparre på evaluering af folkeskolereformen sammen med Børne- og Familieudvalget og har på den måde været en direkte stemme ind i kommunens videre arbejde med skolelivet i Vejle Kommune.
Udover at være en fast del i kommunalpolitik, så udmærker Vejle Fælleselevråd sig ved at være et særdeles aktivt råd med stor indflydelse, egne faste demokrati- og debatevents samt nye og innovative elevdemokratiprojekter.
Odense kommune har i år bemærket sig ved, at de videreudvikler på elevdemokratiets struktur i den store kommune med mange skoler. Fælleselevrådet har arbejdet med regionsstrukturer som et demokratisk led til fælleselevrådet, hvor rådets medlemmer møder elever, kontaktlærere og skoleledere fra kommunens skoler.
Odense fælleselevråd har i år været deltager og medskaber af flere projekter end nogensinde før i alt fra festivaler, grønne initiativer til demokratisk uddannelse af elever i grundskolen. Odense udmærker sig i særdeleshed ved sin høje grad af involvering og aktivitet her skal især nævnes elevernes faste møder med borgmester, rådmænd og relevante aktører på de såkaldte elevdage.
Esbjerg Kommune har i år formået at løfte deres arbejde i fælleselevrådet til nye højder. Udover at være en vigtig og indflydelsesrig spiller i kommunalpolitik, så er rådet i år begyndt at indgå samarbejdsaftaler mellem kommunen, fælleselevrådet og erhvervslivet ”vision 2025”. Her har fælleselevrådet en aktiv rolle i, hvordan Esbjerg Kommune bliver en relevant kommune at studere, bo og arbejde i som ung.
Esbjerg Kommune udmærker sig også ved fortsat at være nysgerrig på elevdemokratiet i kommunen. I år har de udført en stor undersøgelse om elevdemokrati og elevinddragelse på alle klasselag og på baggrund af det, har de igangsat en række tiltag og arrangementer, der skal styrke arbejdet med elevinddragelse.
Furesø har i år skilt sig ud på grund af deres rettighedsbaseret tilgang til elevdemokrati. Kommunen har haft som målsætning at aktivere mangfoldigheden i kommunen som et aktiv i den demokratiske hverdag i kommunen. Dette har også gjort sig gældende i fælleselevrådet.
Rådet er kendetegnet ved at være en kronjuvel på mangfoldighedens gren med en sammensætning af forskellige etniske baggrunde samt forskellige religiøse og politiske orienteringer, med forskellige historier og holdninger.
Fælleselevrådet er et råd med direkte indflydelse i kommunen og med beslutningskompetence samt råderet over midler til projekter og tiltag, der styrker øget lighed i kommunen. Fælleselevrådet har i år haft særlig fokus på ensomhed og har gennem samarbejde med kommunen og headspace bidraget til en række tiltag. Særligt skal det nævnes deres skolebyrådsdag, hvor byrådet skiftes ud med kommunens 8.klasser, borgmesteren og fælleselevrådet, der sammen er med til at fordele 100.000 kr. til sager, som støtter FN’s verdensmål lokalt.
De fem kommuner er valgt af Danske Skoleelevers elevsupportere på baggrund af kommunernes egne indstillinger. Den endelige vinder af titlen som Årets Elevvenlige Kommune vælges af Danske Skoleelevers bestyrelse.
Elevvenlige kommuner er kommuner, der i samarbejde med Danske Skoleelever gør en ekstra indsats for elevdemokratiet i kommunen
Generalforsamlingen flyttes og bestyrelsen vælger fungerende formandskab
Ifølge Danske Skoleelevers vedtægter skal vi som forening indkalde til og afvikle generalforsamling I løbet af første halvår. På grund af smitterisiko og det usikre forsamlingsforbud, er det ikke muligt at planlægge og arrangere en generalforsamling, hvor flere hundrede elever fra hele landet sidder tæt og sover sammen over en weekend, før længere ude i fremtiden.
Vi har undersøgt mulighederne for at afvikle en anderledes generalforsamling med færre elever eller afvikle det online. Men for at sikre elevdemokratiet og at så mange skoler og elever fra hele landet bliver repræsenteret, ønsker vi at holde fast i, at Danske Skoleelevers generalforsamling afvikles fysisk og hen over en weekend – og dermed udskyde årets generalforsamling til efteråret.
På den baggrund har Danske Skoleelevers bestyrelse helt ekstraordinært vedtaget følgende:
- Generalforsamlingen flyttes til 2.-4. oktober
- Bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af tre personer, som vil overtage formandskabets rettigheder og pligter fra 1. juli og frem til generalforsamlingen
- Nuværende formandskab fortsætter formelt på deres poster frem til generalforsamlingen, men uddelegerer deres opgaver til den valgte arbejdsgruppe
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er vores forenings øverste myndighed og generalforsamlingsweekenden er dermed den vigtigste begivenhed i løbet af året. Generalforsamlingen er også et arrangement, som rigtig mange medlemmer ser frem til, fordi her mødes man med elever og venner fra skoler i hele landet til en weekend med hygge, politik, fest og venskaber. Det er derfor med stor beklagelse og ærgrelse, at vi må flytte den så langt ud i fremtiden. (2.-4. Oktober 2020).
Det er samtidig enormt vigtigt for vores forening, at vi har en fungerende bestyrelse med et formandskab, der kan bruge alt sin tid på foreningen. Under normale omstændigheder ville vi have valgt den nye bestyrelse og det nye formandskab på generalforsamlingen i slutningen af marts.
Arbejdsgruppen (Fungerende formandskab)
Arbejdsgruppen som fra 1. juli vil være Danske Skoleelevers fungerende formandskab, bliver demokratisk valgt af bestyrelsen og vil bestå af tre siddende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen vælger demokratisk blandt de tre valgte medlemmer en formand for arbejdsgruppen.
Når arbejdsgruppen er valgt, konstituerer arbejdsgruppen sig, så arbejdsopgaverne ifm. Danske Skoleelevers tre ledelsesposter bliver udført.
- Fungerende formand
- Fungerende næstformand med ansvar for bestyrelsen
- Fungerende næstformand med ansvar for sekretariatet
Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges også på generalforsamlingen, men kan kun bestå af elever, der er tilknyttet en grundskole. Og da flere af bestyrelsens medlemmer afslutter deres grundskole i løbet af juni måned, træder disse bestyrelsesmedlemmer ud af bestyrelsen den 1. juli (dette gælder ikke formandskabet eller de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt til arbejdsgruppen).
De bestyrelsesmedlemmer der ikke afslutter grundskolen, vil fortsætte i bestyrelsen frem til generalforsamlingen.
Suspender optagelsesprøverne til gymnasiale uddannelser i år
Vi har fået mulighed for at komme med input til undervisningsministeriets aflysning af prøver og andre foranstaltninger i grundskolen – som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler.
Overordnet set er det Danske Skoleelevers holdning, at alle grundskoleelever i Danmark skal have en så fair og almindelig skolegang, som det er muligt, på trods af COVID-19 situationen.
Danske Skoleelever er glade for, at undervisningsministeriet i §19 udviser intentioner om ikke at lade manglen på aflyste eksamener hindre elever i at søge optagelse på deres ønskede ungdomsuddannelse. Men vi stiller os særdeles kritiske overfor §20, som omhandler de elever, der skal til optagelsesprøve, fordi de ikke har retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse.
Vi opfordrer kraftigt til, at børne- og undervisningsministeriet undtagelsesvis og qua omstændighederne suspenderer optagelsesprøverne til ungdomsuddannelserne dette skoleår.
Vi har kommentarer til flere paragraffer
Elevernes 7 råd til en bedre hjemmeskoledag
Corona-kedsomheden har lagt et lag over mange af os. Dagene går typisk bare med at sove, se noget Netflix, lektier og gå rundt i nattøj dagen lang. Her er 7 gode råd fra eleverne, til hvad du kan bruge din dag på!
Maria-Celina, Didi og Hans Emil mødtes på Facetime for at komme med 7 råd til at gøre hjemmeskoledagen lidt bedre.
1. Planlæg din tid
Hvis din skole ikke har lagt dit skema for de næste uger, er det dit eget job at få det gjort! Så aftenen inden, sæt dig ned i 5 minutter og lav en plan for den næste dag. Måske kunne du lave matematikafleveringen de første 2 timer, gå en tur, se den film til historie, spis noget frokost osv.
2. Gør dig klar, som du plejer
For at få noget motivation og for at føle, at dagen bliver brugt til noget så stå op i tide, tag tøj på som du ville tage på i skole, spis noget morgenmad med din familie, se noget morgen TV og gør dig klar til en dag, som skulle du i skole som normalt.
3. Brug pauserne fornuftigt
I de små pauser du har i løbet af dagen, sørg der for, at du ikke bare sidder i sengen og ser Netflix eller gamer på din computer. Gå en lille tur, sæt dig og spil et spil med familien, tegn/mal en tegning, ryd op på dit værelse eller tøm ud i dit tøj. Det er også nu, vi har tiden til at ordne det i hjemmet, vi normalt ikke har så meget lyst eller tid til.
4. Hold facetimefrokost – sammen med dine venner
Omkring frokosttid, så ring et par venner op over Messenger eller Skype. Spis noget frokost sammen online, snak om hvad I nu går og bruger tiden på, eller hvad I fik til aftensmad dagen inden, det er de små samtaler, der kan få en til at føle, man er sammen med nogen.
5. Sæt dig mål for dagen
Sæt dig nogen mål for dagen, måske vil du gerne lave 10 matematikopgaver og blive færdig med din Dansk aflevering og i morgen vil du se de forskellige film du har fået for i de forskellige fag. Life hack, sæt dig på en stol ude i køkkenet, på den måde kan du koncentrere dig mere om din opgave. Hvis du ligger i sengen er det nemmere at lave alt andet, end det du skal.
6. Hyg dig med din familie
Når skoledagen er færdig, så hjælp dine forældre i køkkenet med at lave mad. Hjælp med at vaske op bagefter, det går meget hurtigere, når flere er med til at hjælpe - og så er det hyggeligt.
7. Vær sammen hver for sig
Det er selvfølgelig utrolig nederen ikke at kunne se sine venner og være sammen med mennesker hele tiden. Du kunne derfor starte en gruppe med dine venner, spil et par spil online hver for sig, I behøver for den sags skyld ikke lave det samme. Men bare det at kunne snakke med andre end sine forældre og søskende er meget fedt.